Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • “Husk på dem der fører an iblandt jer”
    Organiseret til at gøre Jehovas vilje
    • HVORFOR SKAL VI ‘HUSKE PÅ DEM DER FØRER AN’?

      9 Der er mange grunde til at vi skal ‘huske på dem der fører an’, og vise at vi har fuld tillid til dem. Hvorfor er det en fordel for os? Paulus skrev: “De våger jo over jer fordi de skal aflægge regnskab. Lad dem kunne gøre det med glæde og uden at sukke, for ellers ville det gå ud over jer selv.” (Hebr. 13:17) Det er vigtigt at vi er lydige og følger vejledningen fra dem der fører an, for de våger over os for at hjælpe os og beskytte os åndeligt.

      10 Paulus skrev i 1. Korinther 16:14: “Alt hvad I gør, skal I gøre i kærlighed.” Beslutninger der træffes på vegne af Guds folk, er baseret på den vigtigste af alle egenskaber, kærlighed. Angående kærlighed siges der i 1. Korinther 13:4-8: “Kærligheden er tålmodig og venlig. Kærligheden er ikke misundelig. Den praler ikke, og den bliver ikke stolt, opfører sig ikke uanstændigt, er ikke selvisk, lader sig ikke provokere. Den holder ikke regnskab med forurettelser. Den glæder sig ikke over uretfærdighed, men glæder sig med sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden ophører aldrig.” Ja, kærlighed ligger til grund for alle de beslutninger der træffes til gavn for Jehovas tjenere, og derfor kan vi føle os trygge ved denne ledelse. En sådan ledelse er i virkeligheden en genspejling af Jehovas kærlighed.

      Det er vigtigt at vi følger vejledningen fra dem der våger over os for at beskytte os åndeligt

      11 Ligesom i det første århundrede bruger Jehova i dag ufuldkomne mænd til at lede sit folk. Faktisk har Jehova op gennem tiden ofte brugt ufuldkomne mennesker til at gennemføre sin hensigt. Noa byggede en ark og forkyndte om den ødelæggelse der skulle indtræffe på hans tid. (1. Mos. 6:13, 14, 22; 2. Pet. 2:5) Moses blev udvalgt til at føre Jehovas folk ud af Egypten. (2. Mos. 3:10) Ufuldkomne mænd nedskrev Bibelen under Guds ånds ledelse. (2. Tim. 3:16; 2. Pet. 1:21) Det svækker derfor ikke vores tillid til Jehovas organisation at han i dag bruger ufuldkomne mænd til at lede arbejdet med at forkynde og gøre disciple. Tværtimod styrker det vores tillid til organisationen, for vi ved at det kun er fordi Jehova står bag organisationen at den kan udrette alt det den gør. Når man ser på hvordan den trofaste træl har udholdt prøver og udført sit arbejde, er det tydeligt at det er Guds ånd der leder tingene. Den synlige del af Jehovas organisation har i dag oplevet rige velsignelser. Vi har derfor fuld tillid til den, og vi støtter den af hele vores hjerte.

  • “Husk på dem der fører an iblandt jer”
    Organiseret til at gøre Jehovas vilje
    • 14 Endnu en måde vi kan vise vores tillid til organisationen på, er ved at støtte dens afgørelser. Det indbefatter at vi ydmygt følger vejledningen fra dem der er blevet udnævnt til tilsynsmænd, deriblandt kredstilsynsmænd og ældste i menigheden. Disse brødre hører med til “dem der fører an”, og det er vigtigt vi er lydige mod dem og villige til at give efter. (Hebr. 13:7, 17) Måske forstår vi ikke fuldt ud baggrunden for visse afgørelser, men vi ved at det vil være til vores eget bedste at støtte dem alligevel. Jehova velsigner os fordi vi er lydige mod hans ord og hans organisation. På den måde viser vi at vi underordner os Herren Jesus Kristus.

Danske publikationer (1950-2027)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del