Kapitel 4
Hvem er Gud?
1. (a) Hvilke guder bliver tilbedt og er blevet tilbedt? (b) Hvordan skelner Bibelen mellem „guder“ og „Gud“?
DER TILBEDES mange guder i verden. Inden for shintoismen, buddhismen, hinduismen og stammereligionerne er der millioner af guder. På Jesu apostles tid dyrkede man guder som Zeus og Hermes. (Apostelgerninger 14:11, 12) Bibelen giver os derfor ret i at „der er mange ’guder’“, men den siger også at der „for os . . . kun [er] én Gud, Faderen, fra hvem alle ting er“. (1 Korinter 8:5, 6) Hvis du blev spurgt hvem denne Gud er, hvad ville du så svare?
2. Hvilke forskellige opfattelser har folk af Gud?
2 ’Det er Vorherre,’ vil mange sige. Eller de vil sige at det er en ånd i himmelen. Nogle vil kalde ham „den Almægtige“. På spørgsmålet om Gud har et navn, vil nogle svare at han hedder Jesus. Andre opfatter ikke Gud som en person, men som en vældig kraft der er til stede overalt. Og nogle tvivler på at der overhovedet findes en Gud. Kan vi være sikre på at han er til?
GUD ER TIL
3. Hvordan er et hus blevet til?
3 Har du somme tider stået og betragtet et smukt bygningsværk og spekuleret på hvem der havde bygget der? Hvad nu hvis nogen påstod at ingen havde bygget det, men at det blot var kommet af sig selv? Ville du tro på det? Selvfølgelig ikke. Alle ved, som en bibelskribent skrev, at ’ethvert hus bygges af en eller anden’. Kan vi da ikke godtage bibelskribentens logiske slutning: „Den der har bygget alt er Gud“? — Hebræerne 3:4.
4. Hvordan er de milliarder af stjerner blevet til?
4 Betragt engang universet med dets milliarder og atter milliarder af stjerner. Trods deres mangfoldighed bevæger de sig alle i overensstemmelse med love der holder dem i fuldkommen indbyrdes balance: „Hvo skabte disse?“ blev der spurgt engang for længe siden. Det logiske svar lød: „Han [som] mønstrer deres hær efter tal, [som] kalder hver enkelt ved navn.“ (Esajas 40:26) Det ville være tåbeligt at tro at de utallige stjerner var blevet til af sig selv, og at de selv havde fundet sammen i de umådelige stjernehobe hvor der råder så storslået orden! — Salme 14:1.
5. (a) Hvor stor sandsynlighed er der for at delene til en kødhakkemaskine kan samles af sig selv? (b) Hvad viser det i forbindelse med universet?
5 Dette velorganiserede univers kan ikke være kommet af sig selv. Det forudsætter en forstandig Skaber som har stor magt. (Salme 19:2, 3) En forretningsmand der engang blev spurgt hvorfor han troede på Gud, forklarede at en pige på hans fabrik er to dage om at lære at samle en kødhakkemaskine som består at sytten dele. „Jeg er bare en almindelig fabrikant,“ sagde han. „Men dét ved jeg, at man kan ryste de sytten dele til en kødhakkemaskine rundt i en vaskebalje i de næste sytten milliarder år uden at få en kødhakkemaskine ud af det.“ Universet med de mange forskellige livsformer vi finder på jorden, er langt mere kompliceret end en kødhakkemaskine. Hvis der skal et forstandigt menneske til at samle en sådan maskine, kan vi være forvissede om at der skal en almægtig Gud til at skabe universet. Bør han ikke have æren for det han har gjort? — Åbenbaringen 4:11; Apostelgerninger 14:15-17; 17:24-26.
ER GUD EN PERSON?
6. Hvordan kan vi være sikre på at Gud er en person?
6 Mange som siger at de tror på Gud, opfatter ham ikke som en person. Er han det? Det siger sig selv at hvor der er intelligens må der være en hjerne, og denne hjerne må tilhøre et legeme af en eller anden form. Den umådelige intelligens vi ser i skaberværket må derfor stamme fra en person — den almægtige Gud. Han har et legeme, ikke et fysisk legeme, ganske vist, men et åndeligt. Har en ånd et legeme? Ja. Bibelen siger: „Når der er et sjæleligt legeme, er der også et åndeligt.“ — 1 Korinter 15:44; Johannes 4:24.
7. (a) Hvoraf fremgår det at Gud bor et bestemt sted? (b) Hvoraf fremgår det at han har et legeme?
7 Eftersom Gud er en person med et åndeligt legeme, må han befinde sig et eller andet sted. Bibelen siger at Gud „bor“ i himmelen. (1 Kongebog 8:43) Vi læser også at „Kristus gik . . . ind i selve himmelen for nu at møde frem for Guds person for os“. (Hebræerne 9:24) Nogle mennesker vil blive belønnet med liv i himmelen hos Gud, og de vil til den tid få et åndeligt legeme. De vil da se Gud, siger Bibelen, og blive som han. (1 Johannes 3:2) Dette er med til at understrege at Gud er en person og at han har et legeme.
8, 9. (a) Hvordan kan eksemplet med et kraftværk illustrerer Guds vidtrækkende kraft? (b) Hvad er Guds hellige ånd, og hvad kan den udrette?
8 Her vil nogle måske spørge: ’Hvis Gud er en person og bor et bestemt sted i himmelen, hvordan kan han da se hvad der foregår alle vegne? Og hvordan kan hans magt gøre sig gældende i hele universet?’ (2 Krønikebog 16:9) Dét at Gud er en person, begrænser på ingen måde hans magt eller storhed. Det burde heller ikke begrænse vor respekt for ham. (1 Krønikebog 29:11-13) Forholdet kan illustreres med et elektrisk kraftværk.
9 Et kraftværk ligger et bestemt sted i eller i nærheden af en by. Men strømmen derfra fordeles over hele området og tjener til belysning og som kraftkilde. Noget lignende gælder Gud. Han befinder sig i himmelen. (Esajas 57:15; Salme 123:1) Men hans hellige ånd, hans usynlige virksomme kraft, kan føles alle vegne, i hele universet. Ved hjælp af sin hellige ånd skabte Gud himmelen, jorden og alt levende. (Salme 33:6; 1 Mosebog 1:2; Salme 104:30) Han behøvede ikke personligt at være til stede for at skabe disse ting. Han kan sende sin ånd, sin virksomme kraft, for at udrette hvad som helst han ønsker uden at han selv er til stede. Hvilken fantastisk Gud! — Jeremias 10:12; Daniel 4:35.
HVORDAN GUD ER SOM PERSON
10. Nævn en måde vi kan lære Gud at kende på.
10 Er Gud sådan at vi ville elske ham hvis vi lærte ham godt at kende? ’Muligvis,’ siger du måske, ’men hvordan kan vi lære ham at kende når vi ikke kan se ham?’ (Johannes 1:18) Bibelen peger på i hvert fald én måde vi kan gøre det på, idet den siger: „Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ (Romerne 1:20) Det Gud har skabt kan altså, hvis vi virkelig undersøger det og tænker over det, hjælpe os til at forstå hvordan Gud er.
11. Hvad kan vi lære om Gud ved at betragte det han har skabt?
11 Som vi har set, kan vi ved at betragte stjernehimmelen få et indtryk af Guds storhed og umådelige kraft. (Salme 8:4, 5; Esajas 40:26) Betragt også jorden. Gud har anbragt den sådan i verdensrummet at den får lige netop den rette mængde lys og varme fra solen. Og tænk på vandets kredsløb. Regnen falder på jorden og vander den. Vandet løber ud i floderne, der løber ud i havene. Solen får havvandet til at fordampe, hvorefter det igen falder som regn der vander jorden. (Prædikeren 1:7) Der er et utal af kredsløb som Gud har sat i gang for at vi kan få føde og husly og alt hvad vi ellers behøver. Og hvad fortæller alt dette os om Gud? At han har stor visdom og at han er yderst gavmild og sørger for sine skabninger. — Ordsprogene 3:19, 20; Salme 104:13-15, 24, 25.
12. Hvad fortæller dit eget legeme dig om Gud?
12 Vi kan også betragte vort eget legeme. Det er tydeligvis skabt til mere end blot at leve. Det er så forunderligt indrettet at vi også kan nyde livet. (Salme 139:14) Med øjnene ser vi ikke blot vore omgivelser i sort og hvidt, men i farver, og verden er fyldt med farver som vi kan glæde os over. Vi har smags- og lugtesans, så det at spise ikke bare er en nødvendig funktion, men noget der kan berede os stor glæde. Disse sanser er ikke ubetinget nødvendige for at vi kan leve. De er gaver fra en kærlig, gavmild og betænksom Gud. — 1 Mosebog 2:9; 1 Johannes 4:8.
13. Hvad lærer du om Gud af den måde han behandler menneskene på?
13 Vi kan også få et indtryk af hvordan Gud er, ved at se hvordan han behandler menneskene. Han har en stærk retfærdighedssans. Han favoriserer ikke visse racer eller nationaliteter. (Apostelgerninger 10:34, 35) Han er også god og barmhjertig. Om hans optræden over for Israels folk, som han udfriede fra trældom i Ægypten, siger Bibelen: „Han [er] barmhjertig, . . . han kom i hu, de var kød.“ Og dog var israelitterne ofte ulydige, og det bedrøvede Gud. Bibelen siger: „De . . . voldte ham sorg . . . de krænkede Israels Hellige.“ (Salme 78:38-41; 103:8, 13, 14) Når hans tjenere derimod er lydige mod ham, glæder det ham. (Ordsprogene 27:11) Gud beskriver også hvordan han føler det når nogen udsætter hans tjenere for lidelser: „Den, som rører eder, rører min øjesten.“ (Zakarias 2:12) Tilskyndes du ikke til at elske en Gud der nærer en sådan kærlighed til små, ubetydelige mennesker af alle racer og nationaliteter? — Esajas 40:22; Johannes 3:16.
ER GUD ENTEN JESUS ELLER EN TREENIGHED?
14. Hvad går treenighedslæren ud på?
14 Hvem er denne vidunderlige Gud? Nogle siger at hans navn er Jesus. Andre siger at han er en treenig Gud, selv om ordet „treenighed“ ikke forekommer i Bibelen. Ifølge treenighedslæren består Gud af tre personer; man siger at der er „én Gud, Faderen, Sønnen og Helligånden“. Mange kirker fremholder denne lære, skønt de indrømmer at den er „et mysterium“. Er disse opfattelser af Gud rigtige?
15. Hvordan viser Bibelen at Gud og Jesus er to adskilte personer som ikke er ligestillede?
15 Sagde Jesus selv nogen sinde at han var Gud? Nej, det gjorde han ikke. Tværtimod kaldes han i Bibelen for „Guds søn“, og han sagde: „Faderen er større en jeg.“ (Johannes 10:34-36; 14:28) Han forklarede også at der var ting som hverken han eller englene, men kun Gud, vidste. (Markus 13:32) I en bøn til Gud sagde han desuden: „Lad ikke min men din vilje ske.“ (Lukas 22:42) Ville Jesus have bedt til Gud hvis han selv var den almægtige Gud? Efter Jesu død siger Bibelen endvidere at ’Gud oprejste ham’. (Apostelgerninger 2:32) Det er derfor tydeligt at den almægtige Gud og Jesus er to adskilte personer. Selv efter sin død, opstandelse og himmelfart var Jesus underordnet sin Fader. — 1 Korinter 11:3; 15:28.
16. Hvoraf fremgår det at Jesus ikke er den almægtige Gud, selv om han omtales som en gud?
16 ’Men bliver Jesus ikke omtalt som en gud i Bibelen?’ vil nogle spørge. Jo, det gør han. Men det gør Satan også. (2 Korinter 4:4) I Johannes 1:1, hvor Jesus omtales som „Ordet“, siger nogle bibeloversættelser: „I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.“ Men læg mærke til at der i vers 2 siges at Ordet ’i begyndelsen var hos Gud’. Og mens Jesus er blevet set af mennesker, siger vers 18 at ’ingen nogen sinde har set Gud’. (Den danske autoriserede oversættelse) Andre oversættelser gengiver derfor grundteksten korrekt når de i vers 1 siger: „Ordet var hos Gud, og Ordet var guddommeligt,“ eller „var en gud“, det vil sige at Ordet var en mægtig skabning på samme tilværelsesplan som Gud. (An American Translation) Det er tydeligt at Jesus ikke er den almægtige Gud. Han omtalte sin Fader som „min Gud“ og som „den eneste sande Gud“. — Johannes 20:17; 17:3.
17. Hvoraf fremgår det at den hellige ånd ikke er en person?
17 Hvad den hellige ånd angår, den såkaldte tredje person i treenigheden, har vi allerede været inde på at den ikke er en person men Guds virksomme kraft. Johannes Døber sagde at ligesom han havde døbt med vand, ville Jesus døbe med hellig ånd. Ligesom vand ikke er en person, er den hellige ånd derfor heller ikke en person. (Mattæus 3:11) Johannes’ ord gik i opfyldelse da den hellige ånd efter Jesu død og opstandelse blev udgydt over hans disciple der var samlet i Jerusalem. Bibelen siger: „De blev alle fyldt med hellig ånd.“ (Apostelgerninger 2:4) Blev de „fyldt“ med en person? Nej, de blev fyldt med Guds virksomme kraft. Af det vi her har set, fremgår det klart at treenighedslæren ikke er en bibelsk lære. Længe før Jesus kom til jorden tilbad man i øvrigt treheder af guder, eller treenigheder, sådanne steder som i Ægypten og Babylon.
GUDS NAVN
18. (a) Er „Gud“ den Almægtiges personlige navn? (b) Hvad er hans personlige navn?
18 Alle mennesker har et personligt navn. Gud har også et personligt navn, et som adskiller ham fra alle andre. ’Er hans navn ikke „Gud“?’ vil nogle spørge. Nej, for „Gud“ er bare en titel, ligesom „præsident“, „konge“ og „dommer“. Vi lærer Guds navn at kende i Bibelen, hvor det i grundteksten forekommer omkring 7000 gange. I Kalkars oversættelse står der for eksempel i Salme 83:19: „Saa skal man sande, at ene du, som nævnes Jehova, har Høihedsret over hele Jorden.“ Guds navn forekommer også i de fleste bibler i Åbenbaringen 19:1-6 som en del af udtrykket „Halleluja“. Det betyder „pris Jah“, som er en forkortet form af Jehova.
19. (a) Hvorfor er nogle overraskede over at høre at Gud har et navn? (b) Hvordan er navnet gengivet i den autoriserede danske bibel?
19 Nogle er overraskede over at høre at Gud har et navn, fordi navnet ikke bruges i deres bibel. I den autoriserede danske oversættelse, for eksempel, er navnet fuldstændig udeladt. Det er hver gang gengivet med „Herren“, men skrevet med store bogstaver — på denne måde: „HERREN“ — så det adskilles fra ordet „Herren“ i almindelighed. Se for eksempel Salme 110:1. Se også ordforklaringen til „Det gamle Testamente“ under „HERREN“.
20. (a) Hvorfor er Guds navn ofte blevet udeladt? (b) Bør det udelades af Bibelen?
20 ’Men,’ spørger du måske, ’hvorfor bruger man ikke Guds navn, når det nu forekommer i Bibelens grundtekst? Hvorfor indsætter man HERREN i stedet for?’ I forordet til American Standard Version forklares det hvorfor denne oversættelse bruger Guds navn Jehova, og hvorfor navnet i mange år ikke blev brugt: „Den amerikanske revisionskomité er efter nøje overvejelse nået til den enige overbevisning at en jødisk overtro som gik ud på at det guddommelige Navn var for helligt til at blive udtalt, ikke længere bør sætte sit præg på den engelske eller nogen anden udgave af Det gamle Testamente . . . Dette personnavn med den rigdom af hellige tanker og forestillinger der knytter sig til det, er nu genindsat på den plads det ubestrideligt har krav på i den hellige tekst.“ De der udarbejdede denne engelske bibeloversættelse mente altså ikke at der var tilstrækkelig grund til at udelade Guds navn, sådan som man tidligere havde gjort. Derfor satte de navnet tilbage på dets retmæssige plads.
21. Hvad siger ordforklaringen til „Det gamle Testamente“ om navnet Jehova?
21 Nogle hævder imidlertid at man ikke bør bruge ordet „Jehova“ fordi man ikke kan være sikker på at det er den rigtige udtale af navnet. Den autoriserede danske oversættelse siger for eksempel i ordforklaringen til „Det gamle Testamente“ at ’den rette udtale i tidens løb gik ad glemme’, og at „Jehova“ er ’en gal udtale’ som er opstået ved at ’lærde kristne i det 13. århundrede udtalte navnet som det skrives i den hebraiske Bibel’.
22. (a) Hvordan skrives Guds navn på hebraisk? (b) Hvorfor er det svært at vide hvordan Guds navn oprindelig blev udtalt?
22 Det indrømmes altså her at Guds navn forekommer i den hebraiske bibeltekst. Hebraisk er det sprog de første 39 bøger i Bibelen blev skrevet på. Navnet er her skrevet med fire hebraiske bogstaver, JHVH. I oldtiden blev hebraisk skrevet uden vokaler, det vil sige bogstaver som a, e, i, o og u, og derfor har vi i dag ingen mulighed for at vide nøjagtig hvilke vokaler hebræerne brugte sammen med konsonanterne JHVH.
23. Hvordan kan forkortelsen „Kbhvn“ hjælpe os til at forstå problemet?
23 Som en hjælp til at forstå problemet kan vi betragte ordet „København“. Lad os antage at man udelukkende begyndte at skrive „Kbhvn“, og at man med tiden holdt op med at udtale ordet. Hvordan kunne en der levede om 1000 år så vide hvordan det skulle udtales når han så bogstaverne „Kbhvn“ på tryk? Eftersom han aldrig havde hørt det blive udtalt og ikke kendte vokalerne, ville han ikke kunne vide det med sikkerhed. Det er sådan det står til med Guds navn. Man ved ikke nøjagtig hvordan det blev udtalt. Nogle lærde mener at „Jahve“ er den korrekte udtale, men formen „Jehova“ er bedst kendt og har været brugt i mange hundrede år.
24. (a) Hvorfor er det korrekt at vi bruger Guds navn hvis vi skal være konsekvente? (b) Hvorfor er det vigtigt at vi bruger det, i betragtning af Apostelgerninger 15:14?
24 Bør vi da bruge Guds navn, når vi måske ikke udtaler det sådan som man gjorde i fortiden? Til sammenligning kan vi sige at vi jo bruger navnene på andre personer i Bibelen, selv om vi heller ikke udtaler dem som på hebraisk. Navnet Jesus blev for eksempel udtalt „Jesh’ua“. Derfor er det også korrekt at bruge Guds navn, som åbenbares i Bibelen, hvad enten vi udtaler det „Jahve“, „Jehova“, eller på en anden måde som er almindelig på det sprog vi taler. Derimod vil det være forkert ikke at bruge navnet. Hvorfor? Fordi de der ikke bruger det, ikke kan identificeres med dem som Gud udtager til at være ’et folk for hans navn’. (Apostelgerninger 15:14) Vi bør ikke alene kende Guds navn men også ære det og lovprise det over for andre, sådan som Jesus gjorde da han var på jorden. — Mattæus 6:9; Johannes 17:6, 26.
EN GUD SOM HAR EN HENSIGT
25. (a) Hvad kan vi have svært ved at forstå i forbindelse med Gud? (b) Hvorfor begyndte Jehova at skabe?
25 Selv om det kan være svært for os at fatte det, er Jehova uden begyndelse og uden ende. Han er „evighedens Konge“. (Salme 90:2; 1 Timoteus 1:17) Før han begyndte at skabe, var han helt alene i verdensrummet. Alligevel kan han ikke have været ensom, for han er i sig selv fuldstændig og mangler intet. Det var kærlighed der tilskyndede ham til at begynde at skabe, at give andre liv som de kunne glæde sig over. Guds første skabninger var ånder ligesom han selv. Han havde en stor organisation af himmelske sønner allerede før jorden blev beredt til menneskene. Det var hans hensigt at de skulle finde stor glæde ved livet og ved den tjeneste han gav dem at udføre. — Job 38:4, 7.
26. Hvorfor kan vi være forvissede om at Jehovas hensigt med jorden vil blive gennemført?
26 Det første menneskepar, Adam og Eva, blev sat et sted på jorden som i forvejen var gjort til et paradis. Det var Jehovas hensigt at de skulle få børn som ville adlyde og tilbede ham, og som ville udvide paradiset til at omfatte hele jorden. (1 Mosebog 1:27, 28) Som vi allerede har set, blev der imidlertid lagt hindringer i vejen for denne storslåede hensigt. Adam og Eva valgte at være ulydige mod Gud, og hans hensigt blev ikke gennemført. Men det bliver den, for hvis Jehova ikke udførte hvad han besluttede, ville det være et nederlag for ham. Og han kan ikke lide nederlag. „Jeg fuldbyrder al min vilje,“ siger han. „Jeg taled og lader det ske.“ — Esajas 46:10, 11.
27. (a) Hvorfor er vi ansvarlige over for Gud? (b) Hvilket spørgsmål bør vi derfor tænke alvorligt over?
27 Hvordan kan du passe ind i Guds hensigt? Ikke ved at gøre som du selv vil, uden hensyn til Guds vilje. Det var det Satan og Adam og Eva gjorde. De kendte Guds vilje, men de gjorde den ikke. Og Gud holdt dem ansvarlige for det. Er vi også ansvarlige over for Gud? Ja, for Gud er livets kilde. Vort liv afhænger af ham. (Salme 36:10; Mattæus 5:45) Spørgsmålet er altså i hvor høj grad vi lever i overensstemmelse med Guds hensigt. Det er noget vi bør tænke alvorligt over, for vores mulighed for evigt liv afhænger af det.
HVORDAN VI SKAL TILBEDE JEHOVA
28. Hvad bruger nogle når de tilbeder Gud?
28 Det har meget at sige hvordan vi tilbeder Jehova. Vi må tilbede ham på den måde han anviser, selv om det måske ikke er den måde vi har lært at gøre det på. Nogle er for eksempel vant til at bruge billeder eller figurer i deres tilbedelse. De siger måske at de ikke tilbeder billedet, men at det bare hjælper dem til at koncentrere sig om tilbedelsen. Men ønsker Gud at blive tilbedt ved hjælp af sådanne billeder?
29. Hvordan viser Bibelen at det er forkert at bruge billeder i tilbedelsen?
29 Nej, det gør han ikke. Af netop denne grund mindede Moses israelitterne om at Gud aldrig havde vist sig synligt for dem. (5 Mosebog 4:15-19) Og i et af De Ti Bud blev der direkte sagt: „Du må ikke gøre dig noget udskåret billede eller noget afbillede . . . du må ikke tilbede eller dyrke det.“ (2 Mosebog 20:4, 5) Kun Jehova må tilbedes. Bibelen understreger igen og igen hvor forkert det er at fremstille eller at bøje sig for et billede, eller at tilbede nogen anden eller noget andet end Jehova. — Esajas 44:14-20; 46:6, 7; Salme 115:4-8.
30. (a) Hvordan fremgår det af Jesu og hans apostles ord at det er forkert at bruge billeder? (b) Hvad bør man gøre med religiøse billeder, ifølge Femte Mosebog 7:25?
30 Som vi kunne forvente, brugte Jesus derfor aldrig billeder i sin tilbedelse. „Gud er en ånd,“ forklarede han, „og de der tilbeder ham bør tilbede med ånd og sandhed.“ (Johannes 4:24) I overensstemmelse med denne vejledning brugte ingen af Jesu første disciple billeder i deres tilbedelse. Apostelen Paulus skrev tværtimod: „Vi vandrer efter det vi tror, ikke efter det vi ser.“ (2 Korinter 5:7) Og apostelen Johannes advarede: „Vogt jer for afguderne.“ (1 Johannes 5:21) Har du set dig omkring i dit hjem og spurgt dig selv om du følger dette råd? — 5 Mosebog 7:25.
31. (a) Hvad vil tilskynde os til at adlyde enhver af Guds love, selv om der måske er en lov vi ikke forstår grunden til? (b) Hvad bør vi forsøge at gøre, og hvilken opfordring bør vi efterkomme?
31 At vi tilbeder Skaberen, Jehova, på den måde han anviser, vil med sikkerhed bringe os sand lykke. (Jeremias 14:22) Bibelen viser at de krav han stiller er til gavn for os, ja de tager sigte på vort evige vel. På grund af vor begrænsede viden og erfaring kan det somme tider ske at vi ikke helt forstår hvorfor en bestemt lov fra Gud er så vigtig, eller hvordan den egentlig gavner os. Men vor faste tro på at Gud véd langt mere end vi, bør få os til at adlyde ham alligevel, af et villigt hjerte. (Salme 19:8-12) Lad os derfor gøre alt hvad vi kan for at lære Jehova godt at kende, idet vi efterkommer opfordringen: „Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for [Jehova], vor skaber! Thi han er vor Gud, og vi er det folk, han vogter, den hjord, han leder.“ — Salme 95:6, 7.
[Ramme på side 42]
Nogle steder hvor Guds navn forekommer i Kalkars oversættelse af Bibelen
Fremdeles talede Gud til Moses og sagde til ham: Jeg er Jehova; og jeg har åbenbaret mig for Isak og for Jakob som en almægtig Gud; men ved mit Navn Jehova var jeg ikke bekendt for dem
Overøs deres Ansigter med Haan, saa de maae søge dit Navn, Jehova! Saa skal man sande, at ene du, som nævnes Jehova, har høihedsret over hele Jorden
Og paa den Dag skal du sige: “Jeg vil love dig, Jehova, at du har været vred paa mig, men at din Vrede har vendt sig, og du har forbarmet dig over mig. See, Gud er min Hjælp, jeg vil være tryg og ikke frygte. Thi min Hjælp, min Lovsang er Jah Jehova, og han blev mig en Frelse.
Forlader eder paa Jehova evindelig, thi Jah Jehova er en evig klippe!
[Illustrationer på side 34, 35]
Hvis et hus er bygget af nogen må det langt mere komplicerede univers også være det
[Illustration på side 39]
Eftersom Jesus i en bøn bad om at Guds vilje måtte ske, og ikke hans egen, kan de to ikke være den samme
[Illustration på side 40, 41]
Hvordan kan den hellige ånd være en person, når omkring 120 disciple blev fyldt med den på én gang?
[Illustration på side 45]
Er det korrekt at bruge billeder eller figurer i tilbedelsen?