Dødehavsrullerne — en uforlignelig skat

VED foden af Wadi Qumran, på nordvestsiden af Det Døde Hav, ligger der nogle gamle ruiner. I lang tid troede man at det var resterne af et romersk fort, og ruinerne vakte derfor ikke arkæologernes interesse. Men da man i 1947 fandt Dødehavsrullerne med Esajas’ Bog i nærheden af dette sted, blev man interesseret.

Inden længe fandt arkæologerne ud af at bygningerne havde tilhørt et jødisk trossamfund. Man antog først at disse folk havde skjult rullerne i de nærliggende klippehuler. Men senere fund tyder på noget andet.

Et uforligneligt fund

Beduinerne var blevet klar over at de håndskrifter de allerede havde fundet, var af stor værdi. Da en gammel mand i 1952 fortalte at han som ung havde forfulgt en såret agerhøne indtil den var forsvundet i et hul i klippesiden, og at han dér havde fundet nogle potteskår og en gammel olielampe, gik man i gang med at søge på ny.

Den gamle mand kunne stadig huske hvor hulemundingen befandt sig i de dybe og stejle klippekløfter. Det viste sig at være en udhugget hule som i dag kaldes for hule 4. Her fandt beduinerne nogle håndskriftfragmenter der lå cirka en meter under daværende gulvhøjde. Ingen af disse fragmenter var blevet opbevaret i krukker, og de fleste var derfor slemt medtaget af ælde, mørknede og meget skrøbelige. Med tiden fandt man omkring 40.000 fragmenter fra næsten 400 forskellige håndskrifter. Samtlige bøger i De Hebraiske Skrifter var repræsenteret, på nær Esters Bog. Meget af det materiale der er fundet i hule 4 er endnu ikke blevet offentliggjort.

Et af de mere betydelige håndskrifter indeholdt Samuelsbøgerne, afskrevet på en enkelt rulle. Den hebraiske tekst, hvoraf der er bevaret 47 af de 57 kolonner der sandsynligvis har været, svarer temmelig nøje til den tekst som oversætterne af den græske Septuaginta-oversættelse benyttede. Der er også nogle græske fragmenter af Septuaginta fra Tredje og Fjerde Mosebog som er blevet dateret til det første århundrede før vor tidsregning. Det håndskrift som indeholder Tredje Mosebog gengiver det hebraiske יהוה, Guds navn, med IAŌ i stedet for med det græske Kyʹrios, „Herren“.a

I et fragment fra Femte Mosebog indeholder den hebraiske tekst også den del af det 43. vers i kapitel 32 som findes i Septuaginta og som citeres i Hebræerbrevet 1:6: „Og lad alle Guds engle bøje sig ærbødigt for ham.“ Dette er første gang man har fundet denne linje i et hebraisk håndskrift, så her har vi åbenbart den tekst som ligger til grund for den græske oversættelse. Bibelforskere har på denne måde fået ny viden om teksten i Septuaginta, der så ofte citeres i De Kristne Græske Skrifter.

En rulle som indeholder Anden Mosebog er blevet dateret til den sidste halvdel af det tredje århundrede f.v.t.; en rulle med Samuelsbøgerne til slutningen af det samme århundrede og en skriftrulle med Jeremias’ Bog til et tidspunkt mellem 225 og 175 f.v.t. Desuden har man fundet tilstrækkeligt med materiale fra det tredje til det første århundrede før vor tidsregning til at man kan spore ændringer i skrivemåde og forandringer i de hebraiske og aramaiske skrifttegn, hvilket er af stor værdi når man skal datere håndskrifter.

Overraskelsen i hule 11

Omsider var hele området omkring Qumran blevet grundigt undersøgt, både af de lokale beduiner og af arkæologer. Men en dag i 1956 lagde beduiner mærke til at nogle flagermus fløj ud af klippesprækker nord for hule 1. De klatrede derop og fandt endnu en hule. Indgangen var blokeret af to tons nedfaldne klippestykker som måtte fjernes før man kunne komme ind. I hulen gjorde man nogle enestående fund — man fandt to komplette håndskrifter og fem store dele af andre.

Det mest betydningsfulde fund var en smuk rulle med Salmerne. På grund af skindets tykkelse mener man at den er af kalveskind og ikke gedeskind. Den består af fem ark, fire løse blade og fire fragmenter, og dens samlede længde er over 4 meter. Den øverste del af rullen er velbevaret, men den nederste kant er stærkt medtaget af ælde. Den daterer sig fra første halvdel af det første århundrede efter vor tidsregning og indeholder dele af 41 salmer. Tetragrammet forekommer omkring 105 gange med gammelhebraiske bogstaver, hvilket får det til at træde tydeligt frem fra den øvrige tekst, der er skrevet med hebraisk kvadratskrift.

Et andet håndskrift, af Tredje Mosebog, er udelukkende skrevet med gammelhebraiske bogstaver. Man har endnu ikke fundet en fyldestgørende forklaring på hvorfor. Der er tale om det længste endnu eksisterende håndskrift som anvender denne skriftform — en skriftform der var i brug da jøderne kom i fangenskab ved slutningen af det syvende århundrede før vor tidsregning.

Man fandt også en targum, en aramaisk omskrivning af Jobs Bog. Dette er en af de ældste nedskrevne targumer. Der blev også fundet kommentarer til andre bibelbøger i forskellige huler. Hvordan gik det til at alle disse ruller blev gemt så godt af vejen?

Som tidligere nævnt er nogle af dem måske blevet skjult af Qumransamfundet. Men vidnesbyrdene tyder på at mange sandsynligvis er blevet gemt af jøder på flugt fra de romerske invasionsstyrker i Judæa i år 68 e.v.t., før Jerusalems endelige ødelæggelse to år senere. Det var sikkert og naturligt at skjule de dyrebare håndskrifter i Judæas Ørken, ikke blot i hulerne i nærheden af Qumran men også i huler omkring Jeriko mange kilometer nordligere, og mod syd i nærheden af Masada. Vi kan være taknemmelige for at de er bevaret til vor tid, da de er et yderligere bevis for at Jehovas inspirerede ord er uforanderligt. Som profeten Esajas skrev: „Vor Guds ord vil bestå evindelig.“ — Esajas 40:8.

[Fodnote]

[Ramme på side 13]

VIL DER SNART KOMME MERE?

Skønt Dødehavsrullerne blev opdaget for flere årtier siden, findes der stadig en stor mængde fragmenter som ikke er blevet offentliggjort. I The New York Times for 23. december 1990 hed det: „Selv fotografier tilbageholdes af en klan af lærde som skyr deres kolleger og nægter at offentliggøre store dele af det materiale de råder over.“ Avisen skrev imidlertid at der for nylig er sket en udskiftning i dette redaktionshold, hvilket kan være et skridt hen imod at bryde „den klanagtige atmosfære der omgiver skriftrullerne . . ., så verden kan få yderligere kendskab til en usædvanlig periode i historien“.

[Kildeangivelse på side 12]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.