TRONE

Grundbetydningen af det hebraiske ord kisse’ʹ er „stol“ (1Sa 4:13; 2Kg 4:10), men ordet bruges også, og især, om et særlig fornemt sæde, en „trone“ (1Kg 22:10). Ordet bruges dog ikke kun om regerende monarkers troner (1Kg 2:19; Ne 3:7; Est 3:1; Ez 26:16) og heller ikke udelukkende om stole med høj ryg og armlæn. Da Eli befandt sig i Silos port, faldt han således baglæns ned af sin kisse’ʹ, åbenbart en stol uden ryglæn. (1Sa 4:13, 18) Det græske ord throʹnos betegner almindeligvis en høj stol med ryglæn, armlæn og fodskammel.

Det fremgår af Esajas 14:9 at konger overalt i verden har brugt troner, og Bibelen nævner specifikt troner i Ægypten (1Mo 41:40; 2Mo 11:5; 12:29), Assyrien (Jon 3:6), Babylon (Es 14:4, 13; Da 5:20), Persien (Est 1:2; 5:1) og Moab (Dom 3:17, 20). Arkæologer mener at have fundet troner der er blevet brugt af herskere eller deres nærmeste i alle disse riger bortset fra Moab. I Megiddo har man fundet et elfenbenspanel der menes at skildre en kana’anæisk trone med fodskammel. Disse ikkeisraelitiske troner, der almindeligvis havde både ryg- og armlæn, var rige på udskæringer og udsmykninger. Der findes en velbevaret ægyptisk trone som er lavet af træ og beklædt med guld. En assyrisk trone man har fundet, er derimod fremstillet af smedejern og udsmykket med elfenbensudskæringer. Det har tilsyneladende været almindeligt at anbringe tronen på en forhøjning, og i de fleste tilfælde har der været en tilhørende fodskammel.

Den eneste israelitiske kongetrone der er beskrevet i detaljer, er den Salomon lavede. (1Kg 10:18-20; 2Kr 9:17-19) Det lader til at den stod i „Tronhallen“, en af de bygninger der lå på Morijas Bjerg i Jerusalem. (1Kg 7:7) Det var ’en stor elfenbenstrone beklædt med fint guld med en rund baldakin bagtil og armlæn’. Det er muligt at tronen var bygget af elfenben som grundmateriale, men den almindelige byggeteknik i templet lader formode at den var lavet af træ, overtrukket med fint guld og udsmykket med indlagt arbejde i elfenben. Det ville da se ud som om den var lavet udelukkende af elfenben og guld. Efter at have omtalt de seks trin der førte op til tronen, siger beretningen videre: „Der stod to løver ved siden af armlænene. Og der stod tolv løver dér på de seks trin, seks på hver side.“ (2Kr 9:17-19) Løven er et passende symbol på herskermagt. (1Mo 49:9, 10; Åb 5:5) De 12 løver svarede uden tvivl til Israels 12 stammer og skulle muligvis skildre at de underkastede sig og støttede herskeren på denne trone. En fodskammel af guld var forbundet med tronen på en eller anden måde. Efter beskrivelsen at dømme overgår denne høje trone af elfenben og guld, med sin baldakin og sine majestætiske løver foran, enhver anden trone fra samme tidsperiode, enten fundet af arkæologer, afbildet på monumenter eller beskrevet i inskriptioner. Det er som krønikeskriveren bemærkede: „Der var ikke lavet noget tilsvarende i noget andet rige.“ — 2Kr 9:19.

Brugt billedligt. Ordet „trone“ betegner billedligt sædet for herskermagt (1Kg 2:12; 16:11) eller selve den kongelige myndighed og suverænitet (1Mo 41:40; 1Kr 17:14; Sl 89:44), en herskende regering eller kongelig forvaltning (2Sa 14:9), suverænitet over et område (2Sa 3:10) og en ærefuld stilling (1Sa 2:7, 8; 2Kg 25:28).

Hvad er „Jehovas trone“?

Jehova, som end ikke „himlenes himle“ kan rumme, behøver ikke at sidde på en bogstavelig trone eller stol. (1Kg 8:27) Hans kongelige myndighed og suverænitet skildres imidlertid ved en trone. Nogle af Guds tjenere fik det privilegium at se et syn af hans trone. (1Kg 22:19; Es 6:1; Ez 1:26-28; Da 7:9; Åb 4:1-3) I Salmerne beskrives Jehovas trone, hans majestæt eller magt, hans stilling som den øverste Dommer, som grundfæstet på retfærdighed og ret „fra gammel tid“. — Sl 89:14; 93:2; 97:2.

Ved sine handlinger i forbindelse med Israels folk udstrakte Jehova forbilledligt og på en særlig måde sit herredømme fra tronen til jorden. Eftersom herskeren i Israel skulle være ’den som Jehova Gud udvalgte’ og han skulle herske i Jehovas navn, over Jehovas folk og i overensstemmelse med Jehovas lov, var hans trone i virkeligheden „Jehovas trone“. — 5Mo 17:14-18; 1Kr 29:23.

Ud over at herske gennem Judas kongelige slægtslinje sad Jehova også i en anden forstand på en trone i Israel. Som Jeremias udtrykte det: „En herlig trone i det høje fra begyndelsen — det er vor helligdoms sted.“ (Jer 17:12) Det blev sagt om Jehova at han ’tronede på keruber’, nemlig de keruber der befandt sig på låget af vidnesbyrdets ark i helligdommen. (2Mo 25:22; 1Sa 4:4) Guds nærværelse var symboliseret ved en sky som efter sigende frembragte et mirakuløst lys der af senere jødiske skribenter blev kaldt Sjekhinahʹ. (3Mo 16:2) Skønt Jeremias forudsagde at pagtens ark ikke mere ville være der når Israel kom tilbage fra Babylon, havde Jehova stadig til hensigt at sidde på tronen i sit tilbedelsescenter. Som Jehova selv sagde: „På den tid vil de kalde Jerusalem for Jehovas trone.“ (Jer 3:16, 17) Ezekiels genoprettelsesprofetier stemmer med dette, for i hans syn af Jehovas tempel hvori han ikke så pagtens ark, blev der sagt til ham: „Menneskesøn, dette [tempel] er min trones sted.“ — Ez 43:7.

Jehova sluttede en pagt med David om at hans afkoms trone skulle „være grundfæstet for stedse“. (1Kr 17:11-14) Engelen Gabriel bekendtgjorde opfyldelsen af dette løfte med disse ord til Maria: „Jehova Gud vil give [Jesus] hans fader Davids trone, og han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ (Lu 1:32, 33) Jesus skulle ikke blot arve et jordisk herredømme, men han ville tage sæde med Jehova på hans trone og komme til at herske over hele universet. (Åb 3:21; Es 66:1) Jesus på sin side lovede at dele sin kongemagts trone med alle der, ligesom hans trofaste apostle, var med i den nye pagt med hans Fader og havde sejret over verden ligesom Jesus selv havde gjort. Dette ville ske i „genskabelsen“, under Jesu nærværelse. — Mt 19:28; Lu 22:20, 28-30; Åb 3:21.

I overensstemmelse med Jehovas profeti ved Zakarias om at en mand ved navn „Spire“ engang i fremtiden skulle bygge et tempel for Jehova og være „præst på sin trone“, skriver Paulus om Jesus: „Vi har en sådan ypperstepræst [som kongepræsten Melkizedek], og han har taget sæde på højre side af Majestætens trone i himlene.“ (Zak 6:11-13; He 8:1) Foruden Kristus Jesus så Johannes hele Guds åndelige hus eller helligdom, den trofaste kristne menighed, sidde på troner som kongepræster for at herske i tusind år. — Åb 20:4, 6; 1Pe 2:5.

Som forudsagt i Salme 45:6 og citeret af Paulus i Hebræerne 1:8 har Jesu trone, hans embede eller myndighed som suveræn, sit udspring hos Jehova: „Gud er din trone til fjerne tider.“ Djævelen giver imidlertid også sine organisationer et grundlag for eller myndighed til at herske, som det understreges i Åbenbaringen 13:1, 2 i forbindelse med ’vilddyret der steg op af havet’: „Dragen gav dyret dets magt og dets trone og stor myndighed.“ Da Satan tilbød Jesus Kristus en lignende magt og myndighed, nævnte han sin pris: „Hvis du vil udføre en tilbedelseshandling over for mig, skal det alt sammen være dit.“ (Lu 4:5-7) Når „vilddyret“ fik overgivet en trone eller myndighed, må det derfor også have været på betingelse af at det tjente Satan.

Da Paulus beskrev Jesu stilling som Guds værkmester, nævnte han at der ved hjælp af Kristus var blevet skabt „troner“. Dette sigter uden tvivl til myndighedsstillinger inden for Guds administrative ordning, den synlige såvel som den usynlige. — Kol 1:16.