OLIE
Det flydende fedtstof som hebræerne var bedst kendt med, var det der blev udvundet af olivenfrugten. De fuldmodne, sorte oliven gav den største mængde olie, mens de grønne oliven der netop var begyndt at skifte farve, gav den bedste kvalitet. Efter plukningen blev frugten omhyggeligt renset for kviste og blade og blev derefter bragt til oliepersen.
Næsten halvdelen af frugtkødet i de modne oliven er olie, hvis kvalitet afhænger af udvindingsmetoden. Den bedste olie, der kaldes „ren olie af stødte oliven“, blev udvundet ved en simpel proces der fandt sted før frugten blev hældt i persen. (3Mo 24:2) Olivenerne blev først stødt i en morter eller, i nogle tilfælde, trådt med foden. (Mik 6:15) Den knuste frugt blev derefter anbragt i kurve, hvorfra olien sivede ud. Denne rene, første olie, „jomfruolien“, blev hældt på lerkar, og frugtmassen blev viderebehandlet i oliepersen.
Den almindelige olie blev udvundet ved at man knuste frugten grundigt i en morter eller med en håndkværn. Når olien var løbet af frugtkødet, blev den stillet til klaring i lerfade eller -kar.
Den ringeste form for olie blev udvundet af frugtaffaldet efter knusningen i oliepersen. Den knuste frugtmasse blev fyldt i kurve, som blev stablet op mellem oliepersens to lodrette stolper. Olien blev derefter presset ud ved at en vægtstang med tunge lodder blev lagt på kurvene, hvorefter olien blev ledet ud i store beholdere til klaring. Her sank vand og rester af frugtmassen til bunds, mens olien steg op til overfladen. Den blev derefter hældt over på store lerkar eller særlige cisterner, hvor den blev opbevaret. — Jf. 2Kr 32:27, 28; se PERSE.
Et symbol på velstand. Når man sagde at ’persekarrene ville flyde over af ny vin og olie’, betød det at der ville være stor velstand. (Joel 2:24) Under sine lidelser længtes Job tilbage til sine velmagtsdage da „klippen udgød strømme af olie“ til ham. (Job 29:1, 2, 6) Jehova lod i billedlig forstand „Jakob“, det vil sige israelitterne, ’suge olie af en flinthård klippe’, øjensynlig fra oliventræer der voksede i klippeterræn. (5Mo 32:9, 13) Moses erklærede at Aser ville „dyppe sin fod i olie“, hvormed han mente at denne stamme ville blive velsignet materielt. — 5Mo 33:24.
Handelsvare og næringsmiddel. Den udbredte olivendyrkning i Palæstina gjorde olivenolie til en vigtig handelsvare. Salomon leverede årligt kong Hiram af Tyrus „tyve kor [4400 l] olie af stødte oliven“ som en del af betalingen for materialer til tempelbyggeriet. (1Kg 5:10, 11) Juda og Israel drev i en periode handel med Tyrus og solgte blandt andet olie. (Ez 27:2, 17) Blandt de varer som det gådefulde store Babylon køber af „jordens rejsende købmænd“, nævnes vellugtende olie og olivenolie. — Åb 18:11-13.
Olivenolie har et stort energiindhold; det er et af de lettest fordøjelige fedtstoffer, og det var et af israelitternes hovednæringsmidler. Både til bordbrug og madlavning var det sandsynligvis det almindeligst benyttede fedtstof. (5Mo 7:13; Jer 41:8; Ez 16:13) Det blev brugt som brændstof i lamper (Mt 25:1-9), og i lamperne på guldlampestanderen i teltboligen brændte man „ren olie af stødte oliven“. (2Mo 27:20, 21; 25:31, 37) Der blev anvendt olie i forbindelse med kornofrene til Jehova. (3Mo 2:1-7) Når man havde vasket sig, indgned man kroppen med olie som et skønhedsmiddel. (Rut 3:3; 2Sa 12:20) Det var et udtryk for gæstfrihed at indgnide gæstens hoved med olie. (Lu 7:44-46) Ved sår og skrammer lindrede man smerterne med olie (Es 1:6), undertiden sammen med vin. — Lu 10:33, 34.
Religiøs brug og betydning. Jehova befalede Moses at lave „en hellig salveolie“ af olivenolie og andre ingredienser. Med den salvede Moses teltboligen og Vidnesbyrdets ark, foruden helligdommens redskaber og øvrige udstyr. Han brugte den også da han salvede Aron og hans sønner for at hellige dem som præster for Jehova. (2Mo 30:22-33; 3Mo 8:10-12) Kongerne blev salvet med olie, som for eksempel da Samuel ’tog olieflasken og hældte olien ud over Sauls hoved’. (1Sa 10:1) Da Salomon blev salvet, blev der anvendt et oliehorn. — 1Kg 1:39.
I en profeti om den glæde som Kristi jordiske tjeneste ville medføre, blev det sagt at han ville give dem der sørgede over Zion, „glædens olie i stedet for sorg“. (Es 61:1-3; Lu 4:16-21) Det blev også forudsagt at Jesus ville blive salvet af Jehova selv med „glædens olie“ frem for sine partnere, et vidnesbyrd om at han ville opnå større glæde end sine forgængere i det davidiske dynasti. — Sl 45:7; He 1:8, 9; se SALVELSE.
Ligesom det er lindrende og velgørende at få hovedet indgnedet med bogstavelig olie, virker Guds ord lindrende, trøstende, vejledende og helbredende på den åndeligt syge. De ældste i den kristne menighed tilskyndes derfor til at bede over et sådant menneske og i symbolsk forstand „indgnide ham med olie i Jehovas navn“, hvilket er nødvendigt for at han kan komme åndeligt på fode igen. — Jak 5:13-15; jf. Sl 141:5.