-
Du kan bevare glæden under prøvelserVagttårnet (studieudgave) – 2021 | Februar
-
-
Disciplen Jakob skrev for eksempel at vi, i stedet for at blive overvældede, skal betragte det som en glæde når vi kommer ud for prøvelser. (Jak. 1:2, 12) Og Jesus sagde at vi kan være lykkelige selv når vi bliver forfulgt. (Læs Matthæus 5:11). Hvordan kan vi bevare glæden når vi kommer ud for prøvelser? Vi kan lære meget af at se nærmere på nogle af de ting disciplen Jakob skrev til de kristne. Men lad os først se på nogle af de prøvelser de første kristne kom ud for.
HVILKE PRØVELSER KOM DE FØRSTE KRISTNE UD FOR?
3. Hvad skete der kort efter at Jakob var blevet en discipel?
3 Kort efter at Jesus’ halvbror Jakob var blevet en discipel, begyndte man at forfølge de kristne i Jerusalem. (Ap.G. 1:14; 5:17, 18) Og da disciplen Stefanus blev dræbt, flygtede mange af de kristne fra byen og “blev spredt i hele Judæa og Samaria”, ja, de kom helt til Cypern og Antiokia. (Ap.G. 7:58 – 8:1; 11:19) Det har virkelig ikke været en let tid. Men disciplene forkyndte ivrigt den gode nyhed overalt hvor de kom hen, og der blev oprettet menigheder rundt omkring i hele det romerske rige. (1. Pet. 1:1) Prøvelserne var dog ikke ovre endnu for de første kristne.
4. Hvilke andre prøvelser blev de første kristne udsat for?
4 De kristne kom ud for mange forskellige prøvelser. For eksempel beordrede den romerske kejser Claudius omkring år 50 at alle jøder skulle forlade Rom. Det betød at de kristne der var jøder, var tvunget til at forlade deres hjem og slå sig ned andre steder. (Ap.G. 18:1-3) Omkring år 61 skrev apostlen Paulus at hans trosfæller var blevet udsat for offentlig hån, sat i fængsel og havde fået stjålet alt hvad de ejede. (Hebr. 10:32-34) Og ligesom så mange andre mennesker måtte de kristne kæmpe med fattigdom og sygdom. – Rom. 15:26; Flp. 2:25-27.
-
-
Du kan bevare glæden under prøvelserVagttårnet (studieudgave) – 2021 | Februar
-
-
Den dybe glæde fra Jehova bliver ved med at brænde i os som en flamme der brænder bag det beskyttende glas i en lanterne (Se paragraf 6)
Men den form for glæde Jakob skrev om, er en del af Guds ånds frugt og er ikke afhængig af ydre omstændigheder. (Gal. 5:22) Den særlige glæde kristne kan opnå, er en dyb følelse af tilfredshed der kommer af at vide at man gør det Jehova ønsker, og efterligner Jesus. (Læs Lukas 6:22, 23; Kol. 1:10, 11) Glæden der brænder i en kristens hjerte, er som den flamme der brænder bag det beskyttende glas i en lanterne. Vores glæde begynder ikke at blafre fordi vi kæmper med helbredet eller økonomien, og den går ikke ud når vi bliver udsat for hån eller modstand fra familiemedlemmer eller andre. Faktisk brænder den endnu stærkere for hver gang modstandere forsøger at slukke den. De prøver vi kommer ud for på grund af vores tro, bekræfter jo at vi er sande kristne. (Matt. 10:22; 24:9; Joh. 15:20) Derfor havde Jakob god grund til at skrive: “I skal udelukkende se det som en glæde når I kommer ud for forskellige prøvelser.” – Jak. 1:2.
-