„Bed for hinanden“
JEHOVA er den „som hører bøn“. (Salme 65:2) Han hører altid de bønner som hans helhjertede tjenere opsender til ham, og vi kan være sikre på at han lytter når vi beder for hinanden.
Men hvorfor bør vi bede for hinanden? Hvad kan vi bede om? Og hvilke guddommelige egenskaber opdyrker vi når vi beder for hinanden?
Hvorfor bør vi bede for hinanden?
Bibelen tilskynder Jehovas tjenere til at bede for hinanden. I sine indtrængende bønner til Gud bad Paulus også for andre. (Kolossenserne 1:3; 2 Thessaloniker 1:11) Desuden skrev disciplen Jakob: „Bed for hinanden.“ — Jakob 5:16.
Bønner for andre af Guds tjenere har en god virkning. Dette fremgår af Jakob 5:13-18, hvor den åndeligt syge kristne opfordres til at lade menighedens ældste „bede over ham og indgnide ham med olie i Jehovas navn“. At høre deres bøn kan styrke den nedtrykte og overbevise ham om at også hans bønner vil blive besvaret af Gud. (Salme 23:5; 34:18) De ældste vil bede med vedkommende og forsøge at genoprette hans åndelige helbred ved hjælp af bibelske tanker der er som lindrende olie.
Jakob tilføjer: „Troens bøn vil gøre den sløje rask, og Jehova vil rejse ham op.“ Ja, den „troens bøn“ som de ældste beder, vil sandsynligvis gavne den åndeligt syge. Og Gud vil „rejse ham op“ så han genvinder sin åndelige sundhed, hvis ellers han er modtagelig over for Bibelens vejledning. Men hvordan forholder det sig hvis den åndelige sygdom skyldes en alvorlig synd? I sådanne tilfælde vil Jehova tilgive synderen på betingelse af at han ændrer sind.
Jakob fortsætter: „Bekend derfor åbent jeres synder for hinanden og bed for hinanden, for at I kan blive helbredt. En retfærdigs bøn har megen kraft, når den er i virksomhed. Elias . . . bad . . . en bøn om at det ikke skulle regne; og det regnede ikke over landet i tre år og seks måneder. Og han bad igen, og himmelen gav regn og landet frembragte sin frugt.“ (1 Kongebog 17:1-7; 18:1, 42-45) Der er kraft i en retfærdigs bøn som bedes i harmoni med Guds vilje. — 1 Johannes 5:14, 15.
Hvad kan vi bede om?
Vi kan tage ethvert anliggende med i vore bønner for trosfæller. For eksempel anmodede Paulus andre om at bede om at han måtte have mulighed for at forkynde den gode nyhed. (Efeserne 6:17-20) Hvis vi ved at en af vore trosfæller er udsat for fristelser, kan vi bede om at vedkommende „intet uret må gøre“ og om at Gud ikke vil forlade ham men befri ham fra den onde, Satan Djævelen. (2 Korinther 13:7; Mattæus 6:13) Og hvis en er fysisk syg, kan vi anmode Jehova om at give ham den fornødne styrke til at udholde sygdommen. — Salme 41:1-3.
Det er altid godt at bede for de af Jehovas tjenere som forfølges. Paulus, der sammen med sine rejsefæller blev udsat for svær forfølgelse, skrev til de kristne i Korinth: „I kan også hjælpe til med jeres bøn for os, for at mange må sige tak på vore vegne for det der så venligt er givet os som følge af mange bedende ansigter.“ (2 Korinther 1:8-11; 11:23-27) Selv når vi bliver sat bag lås og slå kan vi bede for andre forfulgte brødre, i tiltro til at Jehova hører „de retfærdiges bøn“. — Ordsprogene 15:29.
Vi bør især bede for de brødre som har et stort ansvar at røgte i Jehovas organisation. Dette indbefatter dem der leder organisationen og som tilbereder den åndelige føde fra „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) For eksempel bør vi tage medlemmerne af Jehovas Vidners Styrende Råd med i vore bønner, idet vi anmoder Gud om at give dem „visdoms og åbenbarings ånd“. — Efeserne 1:16, 17.
De kristne egenskaber forstærkes
Ved at bede for vore trosfæller viser vi interesse, uselviskhed og kærlighed. Derved lever vi op til Paulus’ ord om at kærligheden ’ikke søger sine egne interesser’. (1 Korinther 13:4, 5) Ved at bede for andre, hjælper vi os selv til ’ikke blot at have øje for vore egne interesser, men også hver især for de andres’. (Filipperne 2:4) Ved at bede for andres åndelige velfærd bliver vi også tættere knyttet til dem i den broderkærlighed som kendetegner Jesu disciple. — Johannes 13:34, 35.
Vi opdyrker medfølelse med dem vi beder for. (1 Peter 3:8) Vi føler sympati for dem idet vi deler deres sorger og interesser. Når et menneske kommer til skade med den ene hånd, forsøger det med den anden hånd at pleje den og lindre smerterne. (Jævnfør Første Korintherbrev 12:12, 26.) Ved at bede for vore nødlidende brødre og søstre udvikler vi vor medfølelse med dem samtidig med at det hjælper os til at have dem i tanke. Det er os selv vi skader hvis vi forsømmer at bede for vore trofaste medkristne, for Gud og Kristus lader dem ikke i stikken. — 1 Peter 5:6, 7.
Vi opdyrker guddommelige egenskaber når vi beder for andre. Vi bliver mere forstående og tålmodige over for andre. Vi bliver vores vrede og bitterhed kvit så der bliver plads til opbyggende tanker som frembringer glæde og kærlighed. Bøn for vore trosfæller fremmer desuden freden og enheden blandt Jehovas folk. — 2 Korinther 9:13, 14.
Bed fortsat for andre
Ligesom Paulus kan vi anmode andre om at bede for os. Ud over at bede sammen med os kan vore venner bede personligt på vore vegne, idet de nævner os ved navn, omtaler vort problem og beder Gud hjælpe os. Og hjælpen udebliver ikke, for ’Jehova forstår at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse’. — 2 Peter 2:9.
De af Jehovas tjenere som nævner os i deres bønner har selv problemer at slås med — måske i højere grad end vi har. Alligevel fremfører de vore problemer for Evighedens Konge, og fælder måske endda tårer på vore vegne. (Jævnfør Andet Korintherbrev 2:4; Andet Timoteusbrev 1:3, 4.) Hvor bør vi være taknemmelige for dette! Lad os derfor af værdsættelse og af de øvrige grunde vi har været inde på, altid huske at bede for hinanden.