Hold fast ved din tro trods prøvelser
„I skal regne det for lutter glæde, mine brødre, når I kommer ud for forskellige prøvelser.“ — JAKOB 1:2.
1. Til trods for hvad tjener Jehovas folk ham i tro og med „hjertets glæde“?
JEHOVAS folk tjener som hans vidner i tro og med „hjertets glæde“. (5 Mosebog 28:47; Esajas 43:10) Det gør de skønt de udsættes for mange prøvelser. Under deres prøvelser henter de trøst i ordene: „I skal regne det for lutter glæde, mine brødre, når I kommer ud for forskellige prøvelser, idet I véd at den prøvede ægthed af jeres tro udvirker udholdenhed.“ — Jakob 1:2, 3.
2. Hvad ved vi om den Jakob der har skrevet Jakobs Brev?
2 Dette blev skrevet omkring år 62 e.v.t. af disciplen Jakob, Jesu Kristi halvbroder. (Markus 6:3) Jakob var ældste i menigheden i Jerusalem, og det lader til at både han, Kefas (Peter) og Johannes blev anset for at være „søjler“ i menigheden — stærke og solide støtter. (Galaterne 2:9) Da spørgsmålet om omskærelse blev forelagt „apostlene og de ældste“ omkring år 49, fremlagde Jakob et bibelsk velfunderet forslag der blev vedtaget af datidens styrende råd. — Apostelgerninger 15:6-29.
3. Hvilke problemer kom de kristne i det første århundrede ud for, og hvordan får vi størst udbytte af Jakobs Brev?
3 Jakob var en omsorgsfuld åndelig hyrde der ’vidste hvordan hans småkvæg så ud’. (Ordsprogene 27:23) Han vidste at datidens kristne var udsat for alvorlige prøvelser. Nogle måtte ændre indstilling eftersom de favoriserede de rige. Andre voldte skade med deres uregerlige tunge. En verdslig ånd forvoldte stor skade, og mange var utålmodige eller manglede vedholdenhed i bønnen. Faktisk var nogle kristne blevet åndeligt syge. Jakobs brev behandler disse problemer på en opbyggende måde, og hans vejledning er lige så anvendelig i dag som den var i det første århundrede. Vi vil få stort udbytte af dette brev hvis vi læser det som var det skrevet til os personligt.a
Når vi udsættes for prøvelser
4. Hvordan bør vi betragte prøvelser?
4 Jakob viser os hvordan vi skal betragte prøvelser. (Jakob 1:1-4) Han siger ikke noget om at han er i familie med Guds søn, men kalder ydmygt sig selv for „en Guds og Herren Jesu Kristi træl“. Jakob skriver til det åndelige Israels „tolv stammer der er spredt rundt omkring“, oprindelig som følge af forfølgelse. (Apostelgerninger 8:1; 11:19; Galaterne 6:16; 1 Peter 1:1) Som kristne bliver vi også forfulgt og „kommer ud for forskellige prøvelser“. Men hvis vi husker at udholdenhed under prøvelser styrker vores tro, vil vi „regne det for lutter glæde“ når de rammer os. Hvis vi bevarer vores uangribelighed og forbliver tro mod Gud under prøve, vil det medføre varig lykke.
5. Hvad kan vore prøvelser indbefatte, og hvad sker der når vi trofast udholder dem?
5 De prøvelser vi oplever, indbefatter genvordigheder der er almindelige for mennesker. Vi plages måske af dårligt helbred. Gud udfører ikke mirakuløse helbredelser i vor tid, men han besvarer vore bønner hvis vi beder ham om den nødvendige visdom og kraft til at udholde sygdommen. (Salme 41:1-3) Når vi forfølges fordi vi er vidner for Jehova, lider vi for retfærdigheds skyld. (2 Timoteus 3:12; 1 Peter 3:14) Når vi holder ud under sådanne prøvelser, får vores tro en ’prøvet ægthed’. Og når vores tro sejrer, vil det ’udvirke udholdenhed’. En tro der bliver stærkere gennem prøvelser, vil hjælpe os til at udholde fremtidige prøvelser.
6. Hvordan har ’udholdenheden sit arbejde fuldendt’, og hvad kan vi rent praktisk gøre når vi udsættes for prøvelser?
6 „Men lad udholdenheden have sit arbejde fuldendt,“ siger Jakob. Hvis vi lader en prøvelse gå sin gang uden at forsøge at bringe den til ophør ved hjælp af ubibelske metoder, vil udholdenheden fuldende „sit arbejde“ i den forstand at den gør os til fuldendte kristne der ikke mangler noget hvad tro angår. Hvis en prøvelse afslører at vi har visse svagheder, bør vi naturligvis søge Jehovas hjælp til at overvinde dem. Hvis prøvelsen består i en fristelse til at begå umoralitet, lad os da nævne problemet i vore bønner og dernæst handle i overensstemmelse med dem. Det kan være at vi må skifte arbejdsplads eller tage andre skridt for at bevare vores uangribelighed i forhold til Gud. — 1 Mosebog 39:7-9; 1 Korinther 10:13.
Ønsket om visdom
7. Hvordan kan vi blive hjulpet til at udholde prøvelser?
7 Jakob viser os hvad vi skal gøre hvis vi ikke ved hvordan vi skal klare en bestemt prøvelse. (Jakob 1:5-8) Jehova vil ikke bebrejde os at vi mangler visdom og i tro beder om den. Han vil derimod hjælpe os til at udholde en prøvelse og til at betragte den i det rette lys. Det kan være at en trosfælle gør os opmærksom på et bestemt skriftsted, eller at vi selv bemærker et under et bibelstudium. Begivenheder der foranlediges og styres af Gud, kan sætte os i stand til at se hvad vi bør gøre. Vi kan blive ledet af Guds ånd. (Lukas 11:13) Alt dette kræver naturligvis at vi holder os nær til Gud og hans folk. — Ordsprogene 18:1.
8. Hvorfor vil den der tvivler, ikke modtage noget fra Jehova?
8 Jehova skænker os visdom til at klare prøvelser hvis vi ’fortsat beder i tro, uden overhovedet at tvivle’. Den der tvivler, „er som en havets bølge der drives af vinden og blæses omkring“ — uberegnelig. Hvis vi rent åndeligt er lige så ustabile, ’bør vi ikke mene at vi vil få noget fra Jehova’. Lad os ikke være ’ubeslutsomme’ eller ’ustadige’ hvad angår bøn eller andre forhold. Lad os derimod have tro på Jehova, visdommens Kilde. — Ordsprogene 3:5, 6.
Både rig og fattig kan juble
9. Hvorfor har vi som Jehovas tilbedere grund til at juble?
9 Hvis vores prøvelse består i fattigdom, er det værd at huske at både fattige og rige kristne kan juble. (Jakob 1:9-11) Størsteparten af dem der blev Jesu disciple i det første århundrede, havde kun lidt i materiel forstand, og verden så ned på dem. (1 Korinther 1:26) Men de kunne juble over at de var blevet ’ophøjet’ som arvinger til Riget. (Romerne 8:16, 17) Omvendt erfarede de rige der tidligere var blevet æret, „ydmygelse“ når de som Kristi disciple blev foragtet af verden. (Johannes 7:47-52; 12:42, 43) Men som Jehovas tjenere kan vi alle juble eftersom rigdom og position i verden er for intet at regne i forhold til den åndelige velstand vi ejer. Vi er meget taknemmelige for at der ikke gives rum for stolthed over social status iblandt os. — Ordsprogene 10:22; Apostelgerninger 10:34, 35.
10. Hvordan bør en kristen betragte materiel rigdom?
10 Jakob hjælper os til at forstå at vort liv ikke afhænger af rigdom og det vi kan opnå i verden. Ligesom en blomsts skønhed ikke kan hindre at den dør under solens „brændende hede“, kan en rigmands velstand ikke forlænge hans liv. (Salme 49:6-9; Mattæus 6:27) Bedst som han er optaget af „sine veje“, måske i forretningsverdenen, kan han dø. Det vigtigste er derfor at man er „rig hos Gud“ og gør alt hvad man kan for at fremme Rigets interesser. — Lukas 12:13-21; Mattæus 6:33; 1 Timoteus 6:17-19.
Lykkelige er de der holder ud under prøvelser
11. Hvad kan de der bevarer troen trods prøvelser, se frem til?
11 Hvad enten vi er rige eller fattige, kan vi kun være lykkelige hvis vi holder ud under vore prøvelser. (Jakob 1:12-15) Hvis vi udholder prøvelser med troen i behold, kan vi prises lykkelige, for der er glæde forbundet med at gøre det der er ret i Guds øjne. Når salvede kristne holder fast ved troen indtil døden, vil de få „livets krone“, udødeligt liv i himmelen. (Åbenbaringen 2:10; 1 Korinther 15:50) Hvis vi har et jordisk håb og bevarer vor tro på Gud, kan vi se frem til evigt liv på en paradisisk jord. (Lukas 23:43; Romerne 6:23) Jehova er således meget god mod alle der tror på ham.
12. Hvorfor bør vi ikke sige: „Jeg prøves af Gud“ når vi kommer ud for modgang?
12 Kan det ske at Jehova prøver os med modgang? Nej, vi bør aldrig sige: „Jeg prøves af Gud.“ Jehova forsøger ikke at få os til at synde. Han vil afgjort hjælpe os og give os den nødvendige styrke til at udholde prøvelser hvis vi forbliver faste i troen. (Filipperne 4:13) Gud er hellig, så han bringer os ikke i en situation der kunne svække vores modstandskraft over for det forkerte. Hvis vi bringer os selv i en uklog situation og begår en synd, bør vi ikke skyde skylden på Gud, for „med ondt kan Gud nemlig ikke prøves, og selv prøver han ingen med noget ondt“. Jehova tillader måske en bestemt prøvelse for at tugte os til vort eget bedste, men han prøver os ikke i nogen ond hensigt. (Hebræerne 12:7-11) Satan kan forsøge at friste os til at gøre noget forkert, men Gud kan udfri os fra den onde. — Mattæus 6:13.
13. Hvad kan der ske hvis vi ikke afviser et forkert ønske?
13 Vi må være vedholdende i bønnen eftersom en eller anden situation måske kunne vække et forkert ønske hos os og forlede os til at synde. Jakob siger: „Hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær.“ Vi kan ikke give Gud skylden for at vi synder hvis vi har ladet vort hjerte dvæle ved et syndigt begær. Hvis ikke vi afviser et uret begær, vil det ’undfange’, næres i hjertet og ’føde synd’. Når synden er fuldbyrdet, „frembringer den død“. Det er derfor indlysende at vi må vogte hjertet og modstå syndige tilbøjeligheder. (Ordsprogene 4:23) Kain blev advaret om at synden var ved at få overtaget over ham, men han undlod at stå den imod. (1 Mosebog 4:4-8) Hvad bør vi gøre hvis vi er ved at slå ind på en ubibelsk kurs? Vi bør afgjort være taknemmelige hvis kristne ældste forsøger at hjælpe os på fode igen så vi ikke synder imod Gud. — Galaterne 6:1.
Gud er kilden til alt godt
14. I hvilken forstand kan det siges at Guds gaver er ’fuldkomne’?
14 Vi bør huske at Jehova ikke er kilden til prøvelser, men til alt godt. (Jakob 1:16-18) Jakob kalder sine trosfæller „elskede brødre“ og viser at „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“ stammer fra Gud. Jehovas åndelige og materielle gaver er ’fuldkomne’ eller fuldendte, uden mangler. De kommer „ovenfra“, fra Guds himmelske bolig. (1 Kongebog 8:39) Jehova er den der er Fader til eller Skaber af ’himmellysene’ — solen, månen og stjernerne. Han er også den der i åndelig forstand giver os lys og sandhed. (Salme 43:3; Jeremias 31:35; 2 Korinther 4:6) I modsætning til solen der får skyggerne til at forandre sig når den bevæger sig hen over himmelen og står på sit højeste ved middagstid, er Gud altid på sit højeste hvad angår at sørge for det der er godt. Han vil med sikkerhed give os den fornødne hjælp til at udholde prøvelser hvis vi drager fuld nytte af den åndelige føde vi modtager gennem hans ord og „den trofaste og kloge træl“. — Mattæus 24:45.
15. Hvad er en af Jehovas bedste gaver?
15 En af de bedste gaver Gud har givet os, er at han har frembragt åndelige sønner ved hjælp af den hellige ånd som virker sammen med den gode nyhed, „sandhedens ord“. De der erfarer en åndelig fødsel, er „en førstegrøde“ udvalgt fra menneskeheden til at være et himmelsk „kongerige“ og „præster“. (Åbenbaringen 5:10; Efeserne 1:13, 14) Jakob kan have tænkt på førstegrøden af byghøsten der blev ofret den 16. nisan, den dag Jesus blev oprejst, og på de to hvedebrød der blev ofret på pinsedagen da den hellige ånd blev udgydt. (3 Mosebog 23:4-11, 15-17) I givet fald ville Jesus være førstegrøden og hans medarvinger „en førstegrøde“. Hvis vi der har et jordisk håb, holder os dette håb klart for øje, vil det hjælpe os til at holde fast ved troen på Giveren af „enhver god gave“, ham der har gjort det muligt at opnå evigt liv under Rigets styre.
Bliv en ’ordets gører’
16. Hvorfor bør vi være ’hurtige til at høre, men langsomme til at tale og langsomme til vrede’?
16 Hvad enten vi i øjeblikket er udsat for trosprøver eller ej, må vi være „ordets gørere“. (Jakob 1:19-25) Vi må være ’hurtige til at høre’ Guds ord og lydigt gøre som det byder. (Johannes 8:47) Derimod må vi være ’langsomme til at tale’ og omhyggeligt veje vore ord. (Ordsprogene 15:28; 16:23) Jakob opfordrer os måske her til ikke at være hurtige til at sige at vore prøvelser stammer fra Gud. Vi opfordres også til at være ’langsomme til vrede; for en mands vrede udvirker ikke Guds retfærdighed’. Hvis vi bliver vrede over noget en anden siger, er det bedst at vi besinder os så vi ikke svarer skarpt igen. (Efeserne 4:26, 27) Hvis vi har let til vrede, kan det skabe problemer for os selv og være en prøve for andre, og det vil være vanskeligt for os at frembringe det som troen på vor retfærdige Gud kræver af os. Hvis vi desuden ejer „stor dømmekraft“, vil vi være ’sene til vrede’, og vore brødre og søstre vil føle sig draget mod os. — Ordsprogene 14:29.
17. Hvad udrettes ved at fjerne det onde fra hjerte og sind?
17 Det er afgjort nødvendigt at vi aflægger „alt snavs“ — alt det som Gud afskyr og som fremmer vrede. Vi må desuden aflægge „overfloden af slethed“. Vi må alle aflægge enhver form for besmittelse af kød og ånd. (2 Korinther 7:1; 1 Peter 1:14-16; 1 Johannes 1:9) Da vi fjernede det onde fra vort hjerte og sind, hjalp det os til ’med mildhed at tage imod det sandhedens ord der blev indplantet i os’. (Apostelgerninger 17:11, 12) Uanset hvor længe vi har været kristne, må vi fortsætte med at lade mere af sandhedens ord indplante i os. Hvorfor? Jo, når dette ord indplantes i os, vil det ved hjælp af Guds ånd frembringe „den nye personlighed“ i os, og det fører til frelse. — Efeserne 4:20-24.
18. Hvordan adskiller den der blot er en ordets hører, sig fra den der også er en ordets gører?
18 Hvordan viser vi at vi lader os lede af ordet? Ved at være lydige „ordets gørere og ikke blot dets hørere“. (Lukas 11:28) „Ordets gørere“ har en tro der frembringer gerninger i form af nidkær virksomhed i den kristne tjeneste og regelmæssig deltagelse i Guds folks møder. (Romerne 10:14, 15; Hebræerne 10:24, 25) Den der blot hører ordet, er „som en mand der i et spejl betragter sit eget ansigt“. Han kaster et blik i spejlet og går derefter sin vej og glemmer alt om det der måske viste at han måtte ændre noget ved sin person. Som „ordets gørere“ undersøger vi omhyggeligt Guds „fuldkomne lov“ og adlyder den ved at gøre alt det Gud kræver af os. Den frihed vi derved opnår, er det modsatte af trældom under synd og død, for den fører til liv. Lad os derfor ’blive ved med at spejde ind i frihedens fuldkomne lov’ idet vi altid gransker og adlyder den. Når vi er „ordets gørere“ og ikke ’glemsomme hørere’, opnår vi den glæde det medfører at eje Guds gunst. — Salme 19:7-11.
Den form for tilbedelse Gud godkender
19, 20. (a) Hvilke krav stiller den rene tilbedelse til os ifølge Jakob 1:26, 27? (b) Hvad indbefatter en ubesmittet tilbedelse?
19 For at opnå Guds gunst er det vigtigt at vi praktiserer den form for tilbedelse han kan godkende. Det er Jehovas bedømmelse af os der virkelig betyder noget. (Jakob 1:26, 27; 1 Korinther 4:4) Det vil for eksempel være en alvorlig svaghed at undlade at ’tøjle tungen’. Vi bedrager os selv hvis vi mener at Gud finder behag i vores gudsdyrkelse selv om vi bagtaler andre, lyver eller på anden måde misbruger tungen. (3 Mosebog 19:16; Efeserne 4:25) Vi ønsker afgjort ikke at vores „form for tilbedelse“ skal være „forgæves“ og af en eller anden grund være uacceptabel for Gud.
20 Jakob anfører ikke ethvert aspekt ved den rene tilbedelse, men siger at den blandt andet indebærer „at se til faderløse og enker i deres trængsel“. (Galaterne 2:10; 6:10; 1 Johannes 3:18) Den kristne menighed ser det som sin særlige opgave at tage sig af enker. (Apostelgerninger 6:1-6; 1 Timoteus 5:8-10) Eftersom Gud ønsker at værne om enken og den faderløse, samarbejder vi med Ham ved at gøre hvad vi kan for at hjælpe dem åndeligt og materielt. (5 Mosebog 10:17, 18) Den rene tilbedelse indebærer også at man ’holder sig uplettet af verden’, det uretfærdige menneskesamfund der ligger i Satans magt. (Johannes 17:16; 1 Johannes 5:19) Lad os derfor bevare os fri fra verdens gudløse adfærd så vi kan herliggøre Jehova og være brugbare i tjenesten for ham. — 2 Timoteus 2:20-22.
21. Hvilke yderligere spørgsmål kan vi overveje i forbindelse med Jakobs Brev?
21 Den vejledning fra Jakob som vi indtil nu har gennemgået, bør hjælpe os til at holde ud under prøvelser og holde fast ved vores tro. Den bør øge vores værdsættelse af den der kærligt har givet enhver god gave. Jakobs ord viser os desuden hvordan vi kan praktisere en ren tilbedelse. Hvad mere bør vi være opmærksomme på? Hvilke yderligere skridt kan vi tage for at vise at vi har sand tro på Jehova?
[Fodnote]
a Når man studerer denne og de to næste artikler personligt eller som familie, vil det være en god idé at læse alle skriftstedshenvisninger til det trosstyrkende Jakobs Brev.
Hvad vil du svare?
◻ Hvad vil hjælpe os til at udholde prøvelser?
◻ Hvorfor kan kristne juble trods deres trængsler?
◻ Hvordan kan vi være ordets gørere?
◻ Hvad indebærer den rene tilbedelse?
[Illustration på side 9]
Når vi kommer ud for prøvelser, må vi tro på Jehovas magt til at besvare bønner
[Illustrationer på side 10]
„Ordets gørere“ forkynder Guds rige i hele verden