Forstår du en vejledning?
STOREBRODEREN var rasende på sin lillebroder. Hvorfor? Fordi hans broder havde fået en anerkendelse som han ikke selv havde fået. Da hans vrede tog til, rådede en klog bekendt ham til at beherske sine sårede følelser. Ellers ville der ske noget forfærdeligt. Men manden overhørte det gode råd. I stedet myrdede han sin lillebroder.
Den omtalte mand var Kain, den ældste søn af vore første forældre, Adam og Eva. Kain myrdede sin lillebroder Abel da Jehova tog imod Abels offer men afviste Kains. Den kloge bekendt der gav Kain det kærlige råd som han afviste, var ingen anden end Jehova Gud. Fordi Kain ikke hørte på råd gjorde mord sit indtog i den unge menneskehed, og han blev dømt til at leve resten af sit lange liv som en udstødt. Hvilke sørgelige konsekvenser af at Kain ikke forstod en vejledning! — 1 Mosebog 4:3-16.
Mange århundreder efter Kains tid begik kong David af Israel ægteskabsbrud med hetitten Urias’ hustru, Batseba, og hun blev gravid. David forsøgte at løse problemet ved at opfordre Urias til at gå ind til sin hustru. Da han nægtede dette, foranstaltede David at Urias døde på slagmarken, hvorefter han giftede sig med Batseba for at forhindre at hun blev henrettet som ægteskabsbryderske. En Guds profet kom til David og gjorde ham opmærksom på alvoren i det han havde gjort, og David fik hurtigt fat i meningen med denne vejledning. Det var grunden til at Jehova anerkendte hans dybtfølte anger, selv om David resten af sit liv måtte lide under konsekvenserne af sin forbrydelse. — 2 Samuel 11:1 til 12:14.
Disse to historiske eksempler viser vigtigheden af at høre på råd. Det kan betyde forskellen mellem succes og fiasko, mellem glæde og sorg, ja, endog mellem liv og død. Intet under at Bibelen siger: „Dårens vej er ret i hans egne øjne, men den der hører på råd er viis.“ (Ordsprogene 12:15) Alligevel er det ikke let at tage imod vejledning. Hvorfor ikke? Og hvordan kan vi opdyrke den samme gode indstilling som kong David havde i denne forbindelse, og undgå at følge Kains dårlige eksempel?
Ydmyghed er en hjælp
Grunden til at man finder det svært at tage imod vejledning er ofte at man ikke kan indse at man har brug for hjælp. Og selv om man indser dette kan man ikke altid se hvorfor man skulle tage imod vejledning fra lige netop den person. I virkeligheden er der tale om stolthed. Men at ræsonnere lidt over det kan hjælpe én til at overvinde denne svaghed. For eksempel sagde Paulus: „Alle har syndet og mangler Guds herlighed.“ (Romerne 3:23) Det fortæller os at alle tid efter anden har brug for vejledning. Det fortæller os også at selv de der vejleder kommer til kort. Der findes ingen undtagelse. Lad derfor ikke et andet menneskes åbenbare fejl afholde dig fra at tage imod den hjælp som han måske er i stand til at yde.
Jesus betonede nødvendigheden af at bekæmpe stolthed da han sagde til sine disciple: „Medmindre I vender om og bliver som små børn, kommer I slet ikke ind i himlenes rige.“ (Mattæus 18:3) Børn føler sig trygge når deres forældre råder og vejleder dem. Føler du det på samme måde når en eller anden vejleder dig, idet du indser at en sådan vejledning er et bevis på at vedkommende holder af dig og nærer interesse for dig? (Hebræerne 12:6) Kong David, der var villig til ydmygt at modtage vejledning og dermed gjorde det muligt for Jehova at anerkende hans anger, følte sig foranlediget til at skrive: „Slår den retfærdige mig, er det loyal hengivenhed; og retleder han mig, er det olie for hovedet.“ — Salme 141:5.
En sådan ydmyg indstilling kan hjælpe os når den vejledning vi modtager berører områder hvor der ikke findes bestemte regler. Hvis vi for eksempel får at vide at vores frisure eller påklædning volder anstød i menigheden, kan det kræve stor ydmyghed af os at tage en vejledning om dette til os. Men gør vi det, følger vi apostelen Paulus’ råd: „Lad ingen søge sit eget, men medmenneskets bedste.“ — 1 Korinther 10:24.
Jehova har lykkeligvis givet os Bibelen, der er fyldt med megen god vejledning. Desuden har Jehova tilvejebragt kærlige hyrder der skal hjælpe os til at efterkomme denne vejledning. Familieordningen er endnu en måde hvorpå Jehova yder støtte — her ved hjælp af kærlige råd fra forældre der er sig deres ansvar bevidst. Lad os altid ydmygt tage imod sådanne råd.
Vær „hurtig til at høre“
Jakob 1:19 indeholder følgende råd: „Ethvert menneske bør være hurtig til at høre, langsom til at tale, langsom til vrede.“ Dette gør sig især gældende når vi modtager vejledning. Hvorfor? Jo, er det ikke sandt at vi ofte er udmærket klar over hvor vi kommer til kort, og at det sjældent kommer fuldstændig bag på os når en bekymret ven peger på disse områder og tilbyder sin hjælp? Det vil gøre det langt lettere for alle parter hvis vi villigt prøver at forstå hvad det er han forsøger at sige og ydmygt tager imod den kærlige hjælp der tilbydes.
Når en ven kommer til os for at vejlede os bør vi huske at han eller hun måske er ret nervøs ved det. Det er ikke let at give vejledning. Måske har den der giver vejledningen tænkt meget over hvordan han skal få det sagt eller hvordan han skal gribe det rigtigt an. En ældste vil måske indlede samtalen med at rose os for et område af den kristne tjeneste hvor det går os godt. Men det skulle ikke få os til at drage hans motiver i tvivl når han går videre med at give vejledning. Den der vejleder udtrykker sig måske i begyndelsen på en indirekte måde, idet han forsøger at undgå at virke for kontant eller direkte taktløs. Hvis vi hurtigt tager vejledningen til os vil det hjælpe den der vejleder, og måske spare os selv for sårede følelser.
Nogle gange vil den der vejleder måske gøre brug af en illustration eller et eksempel for at hjælpe os til at få fat i meningen. I ét tilfælde var en ung mand kommet ind på en forkert kurs men havde dog ikke gjort sig skyldig i en alvorlig overtrædelse. En ældre kristen broder ræsonnerede med ham, og tog under samtalen en lineal der lå på bordet. Idet han bøjede linealen spurgte han: „Hvis jeg bøjer en lineal sådan her, kan jeg så stadig måle en lige streg med den?“ Den unge mand fik fat i meningen. Han havde forsøgt at rette reglerne ind efter sit eget hoved. Illustrationen hjalp ham til at følge det gode råd i Ordsprogene 19:20: „Hør på råd og tag imod tugt.“
Forstå indirekte vejledning
Hvis vi er i stand til at bruge vor skelneevne på denne måde kan det hjælpe os til også at drage nytte af en indirekte vejledning. Dette viste sig at være tilfældet med en ung mand i Portugal. Han studerede Bibelen og havde anskaffet sig et eksemplar af bogen Hvordan du får det bedste ud af din ungdom. Blot få dage senere fortalte han at han allerede havde læst bogen igennem tre gange og at den havde hjulpet ham. På hvilken måde? Den unge mand fortalte følgende:
„Jeg havde intet virkeligt håb for fremtiden, men kapitel 2 [„Hvorfor du kan se fremtiden i møde med tillid“] har givet mit liv mening. Desuden har jeg i flere år masturberet; ingen har nogen sinde fortalt mig at det mishagede Gud og skadede mig. Efter at have læst kapitel 5 [„Masturbation og homoseksualitet“] besluttede jeg mig for at aflægge denne vane. Kapitel 7 [„Hvad din påklædning og dit udseende fortæller om dig“] hjalp mig til at være opmærksom på min personlige fremtræden, og som du kan se er jeg allerede blevet klippet.“
Han fortsatte: „Jeg har røget i mange år. Kapitel 15 [„Er euforiserende stoffer nøglen til lykke?“] satte dette spørgsmål på plads for mig. Jeg har bedt til Jehova, og jeg har ikke røget en cigaret siden i søndags. Jeg har også gennem længere tid gået i seng med min veninde, men kapitel 18 [„Er den bibelske kønsmoral fornuftig?“] gjorde mig opmærksom på hvordan Gud betragter dette. Jeg har allerede talt med hende om sagen, og hun har slået op med mig.“
Hvilken glæde på så kort tid at se sådanne forandringer i et ungt menneskes livsførelse! Hvad var det der gjorde det muligt? Han indså at det han læste var en vejledning der angik ham personligt.
Fordele ved at efterkomme vejledning
Vejledning — hvad enten den bliver givet indirekte gennem Bibelen og bibelsk litteratur, eller den bliver givet direkte af en ven — kan være gavnlig. Dette ses af følgende erfaring, hvor en fader søgte hjælp hos de ældste i menigheden fordi hans 18-årige søn ikke rettede sig efter hans tugt. De kristne ældste ræsonnerede på en kærlig måde med faderen, der nidkært tjente Gud men øjensynlig havde brug for hjælp til at finde balancen når det drejede sig om at tage sig af sin familie.
De læste følgende ord af Paulus for ham: „Og I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ (Efeserne 6:4) Faderen blev bedt om at tænke over følgende: Havde han, skønt han mente det godt, i virkeligheden irriteret sin søn gennem den måde han havde forsøgt at opmuntre ham på? Havde han forventet at sønnen skulle leve op til den nidkærhed han selv viste i forbindelse med de kristne møder og tjenesten, uden at forsøge at nå ind til sønnens hjerte og dér opdyrke kærlighed til sådanne ting? Havde han hjulpet sin søn til at ’lære at frygte Jehova hans Gud’? — 5 Mosebog 31:12, 13.
Faderen lyttede til denne vejledning og førte den ud i livet. Hvad blev resultatet? Hans 18-årige søn overværer nu de kristne møder, og faderen leder et ugentligt bibelstudium med ham. Og som faderen siger: „Nu har vi et meget bedre forhold til hinanden.“ Både faderen og sønnen fik fat i meningen med vejledningen.
Der hersker ingen tvivl om at vi alle begår fejl og fra tid til anden har brug for vejledning. (Ordsprogene 24:6) Hvis vi får fat i meningen og tager vejledningen til os, vil det medføre mange velsignelser. Den mest dyrebare velsignelse vil være at vi opdyrker og bevarer et meningsfyldt, personligt forhold til vor kærlige himmelske Fader, Jehova. Så vil vi kunne sige som kong David: „Jeg velsigner Jehova, som har rådet mig.“ — Salme 16:7.