Troen får os til at handle

„Du ser at [Abrahams tro] virkede sammen med hans gerninger, og ved hans gerninger blev troen gjort fuldkommen.“ — JAKOB 2:22.

 1, 2. Hvad vil vi gøre hvis vi har tro?

MANGE siger at de tror på Gud. Men hvis man blot foregiver at tro, er troen lige så livløs som et dødt legeme. Disciplen Jakob skrev at „troen, hvis den ikke har gerninger, i sig selv [er] død“. Han sagde endvidere at den gudfrygtige Abraham havde en tro der „virkede sammen med hans gerninger“. (Jakob 2:17, 22) Hvad betyder det for os?

² Hvis vores tro er ægte, vil vi ikke nøjes med passivt at tro på det vi hører ved de kristne møder. Vi vil lade troen komme til udtryk ved at være aktive Jehovas vidner. Troen vil få os til at anvende Guds ord i vort liv, og den vil give sig udslag i handling.

Partiskhed uforenelig med tro

 3, 4. Hvordan bør troen få os til at behandle andre?

³ Hvis vores tro på Gud og Kristus er ægte, vil vi ikke være partiske. (Jakob 2:1-4) Nogle af dem Jakob skrev til, var ikke upartiske, hvilket er et krav til sande kristne. (Romerne 2:11) Jakob stiller derfor spørgsmålet: „I har vel ikke troen på vor Herre Jesus Kristus, vor herlighed, sammen med gerninger der udspringer af partiskhed?“ Hvis en rig ikketroende med guldringe og i flotte klæder kom til et møde, og der også kom en ikketroende „fattig i en snavset dragt“, skulle man tage godt imod dem begge. Men man viste de rige særlig opmærksomhed. De fik „en god plads“, hvorimod de fattige fik besked på at blive stående eller at sidde på gulvet for fødderne af en eller anden.

⁴ Jehova tilvejebragte Jesu Kristi genløsningsoffer for både rig og fattig. (2 Korinther 5:14) Hvis vi viste de rige særlig opmærksomhed, ville vi være veget bort fra Kristi tro. Han ’blev fattig for at vi kunne blive rige ved hans fattigdom’. (2 Korinther 8:9) Lad os aldrig dømme folk på denne måde — med det forkerte motiv at vi vil ære mennesker. Gud er ikke partisk, og hvis vi er partiske, vil vi ’afsige onde kendelser’. (Job 34:19) Vi ønsker at behage Gud og vil derfor ikke lade os friste til at favorisere andre eller ’beundre personligheder for egen fordels skyld’. — Judas 4, 16.

 5. Hvem har Gud valgt til at være „rige i tro“, og hvordan optræder materielt rige ofte?

⁵ Jakob viser dernæst hvem der virkelig er rige, og opfordrer til at man upartisk viser alle kærlighed. (Jakob 2:5-9) ’Gud har valgt dem som er fattige til at være rige i tro og arvinger til riget.’ Det skyldes at de fattige ofte er mere lydhøre over for den gode nyhed. (1 Korinther 1:26-29) Som gruppe betragtet undertrykker de materielt velstillede ofte andre i gælds- og lønspørgsmål samt i retssager. De taler ondt om Kristus og forfølger os fordi vi bærer hans navn. Men lad os være besluttet på at adlyde „den kongelige lov“, der kræver at vi viser næstekærlighed og er lige kærlige over for rig og fattig. (3 Mosebog 19:18; Mattæus 22:37-40) Eftersom dette er et krav fra Gud, vil det at vise partiskhed derfor være det samme som at ’øve synd’.

„Barmhjertigheden triumferer over dommen“

 6. Hvordan ville vi blive lovovertrædere hvis ikke vi behandlede andre barmhjertigt?

⁶ Hvis vi ubarmhjertigt viser partiskhed, er vi lovovertrædere. (Jakob 2:10-13) Vi har så at sige overtrådt alle Guds love hvis vi fejler på dette område. De israelitter der måske ikke begik ægteskabsbrud, men stjal, overtrådte Moseloven. Som kristne dømmes vi efter „et frit folks lov“. Dette frie folk er det åndelige Israel, der er med i den nye pagt, og som har dens love i hjertet. — Jeremias 31:31-33.

 7. Hvorfor kan de der bliver ved med at vise partiskhed, ikke forvente at Gud vil vise dem barmhjertighed?

⁷ Hvis vi hævder at have tro, men fortsat er partiske, er vi i fare. De der er ukærlige og ubarmhjertige, vil blive dømt uden barmhjertighed. (Mattæus 7:1, 2) Jakob siger: „Barmhjertigheden triumferer over dommen.“ Hvis vi anerkender Jehovas hellige ånds ledelse ved at vise barmhjertighed i alt hvad vi gør, vil vi ikke blive fordømt når vi selv dømmes. Vi vil derimod blive vist barmhjertighed og på den måde triumfere over den strenge retfærdighed eller ugunstige dom.

Troen frembringer gode gerninger

 8. Hvordan forholder det sig med den der siger at han har tro, men som mangler gerninger?

⁸ Foruden at troen gør os kærlige og barmhjertige, frembringer den også andre gode gerninger. (Jakob 2:14-26) Hvis vi siger at vi har tro, men ikke har gerninger, vil en sådan tro selvfølgelig ikke kunne frelse os. Vi kan ganske vist ikke ved hjælp af lovgerninger gøre os fortjent til at Gud regner os for retfærdige. (Romerne 4:2-5) Jakob taler ikke her om at følge en lovkodeks, men om gerninger der udspringer af tro og kærlighed. Hvis det er disse egenskaber der ligger bag det vi gør, vil vi ikke nøjes med at sige at vi ønsker det bedste for vore trosfæller i nød. Vi vil også hjælpe en sulten eller mangelfuldt klædt broder eller søster materielt. Jakob spørger: ’Hvis du siger til en broder i nød: „Gå bort i fred, hold dig varm og mæt,“ men ikke giver ham det fornødne, hvad gavner det så?’ Intet. (Job 31:16-22) En sådan „tro“ er død!

 9. Hvad viser at vi har tro?

⁹ Vi kommer måske i en vis udstrækning sammen med Guds folk, men kun helhjertede gerninger kan bekræfte vores påstand om at vi har tro. Det er udmærket hvis vi har afvist treenighedslæren og tror at der kun findes én sand Gud. Men det er ikke nok at tro. „Dæmonerne tror også“, og de „gyser“ fordi de frygter den undergang der venter dem. Hvis vi virkelig ejer tro, vil den få os til at gøre noget, for eksempel forkynde den gode nyhed og give mad og tøj til vore trosfæller i nød. Jakob spørger: „Vil du gerne vide, du tomme menneske [der ikke er fyldt med nøjagtig kundskab om Gud], at tro uden gerninger er uvirksom?“ Tro kræver således gerning.

10. Hvorfor bliver Abraham kaldt „fader til alle som tror“?

¹⁰ Patriarken Abraham var gudfrygtig og ejede en tro der gav sig udslag i gerning. Som „fader til alle som tror“ blev han „erklæret retfærdig som følge af gerninger, efter at han havde anbragt sin søn Isak som offer på alteret“. (Romerne 4:11, 12; 1 Mosebog 22:1-14) Hvordan var det gået hvis Abraham havde manglet tro på at Gud kunne oprejse Isak og opfylde sit løfte om at der ville fremstå et afkom gennem ham? Så ville Abraham aldrig have forsøgt at ofre sin søn. (Hebræerne 11:19) Det var som følge af Abrahams lydige gerninger at ’hans tro blev gjort fuldkommen’. Således blev „det skriftsted [Første Mosebog 15:6] opfyldt som siger: ’Abraham troede på Jehova, og det blev tilregnet ham som retfærdighed.’“ Det at Abraham forsøgte at ofre Isak, bekræftede Guds tidligere udtalelse om at Abraham var retfærdig. Han viste sin kærlighed til Gud ved trosgerninger og blev kaldt „Jehovas ven“.

11. Hvordan viste Rahab at hun ejede tro?

¹¹ Abraham beviste „at et menneske bliver erklæret retfærdigt som følge af gerninger, og ikke som følge af tro alene“. Det gjaldt også Rahab, en skøge i Jeriko. Hun blev „erklæret retfærdig som følge af gerninger, efter at hun havde taget gæstfrit imod [de israelitiske sendebud] og sendt dem bort ad en anden vej“ så de undslap deres kana’anæiske fjender. Rahab forstod at Jehova var den sande Gud allerede inden hun mødte de israelitiske spioner, og ved sine udtalelser samt ved at ophøre med at være prostitueret aflagde hun vidnesbyrd om sin tro. (Josua 2:9-11; Hebræerne 11:31) Efter at have anført dette yderligere eksempel på tro vist i gerning siger Jakob: „Ja, ligesom legemet er dødt uden ånd, således er også troen død uden gerninger.“ Når et menneske er dødt, er der ingen livskraft eller „ånd“ i det, og det kan intet udrette. En tro der kun bekendes med munden, er lige så livløs og nytteløs som et dødt legeme. Hvis vor tro er ægte, vil den bevæge os til at gøre de rette kristne gerninger.

Styr tungen!

12. Hvad bør ældste i menigheden gøre?

¹² Et menneskes tro kan også komme til udtryk i tale og undervisning, men der er behov for at holde tungen i tømme. (Jakob 3:1-4) Som lærere i menigheden har de ældste et tungt ansvar og må i særlig grad stå Gud til regnskab. De bør derfor ydmygt granske deres motiver og kvalifikationer. Foruden at disse mænd må have kundskab og åndsevner, må de have dyb kærlighed til Gud og deres trosfæller. (Romerne 12:3, 16; 1 Korinther 13:3, 4) Ældste må sikre sig at deres vejledning bygger på Bibelen. Hvis en ældste fejler i sin undervisning og dette skaber problemer for andre, vil han få en ugunstig dom af Gud gennem Kristus. Ældste bør derfor være ydmyge og lærvillige og trofast holde sig til Guds ord.

13. Hvorfor fejler vi i ord?

¹³ Alle, selv dygtige lærere, ’fejler mange gange’ fordi vi er ufuldkomne. At fejle i ord er et af de hyppigste fejltrin vi begår, og det kan skade andre. Jakob siger: „Hvis nogen ikke fejler i ord, så er han en fuldkommen mand, i stand til også at tøjle hele sit legeme.“ I modsætning til Jesus Kristus kan vi ikke styre tungen til fuldkommenhed. Havde vi så stor magt over den, ville vi også kunne styre resten af legemet — ligesom man ved hjælp af tøjler og et bidsel kan få en hest til at gå i den retning man ønsker, og ved hjælp af et lille ror kan styre selv store både der drives af hårde vinde, derhen hvor man ønsker.

14. Hvordan understreger Jakob at vi må anstrenge os for at styre tungen?

¹⁴ Vi må alle indrømme at det kræver en stor anstrengelse at styre tungen. (Jakob 3:5-12) Bidselet er lille i forhold til hesten, og det samme er roret i forhold til skibet. I forhold til resten af menneskelegemet er tungen også lille „og praler dog stort“. Bibelen gør det klart at praleri mishager Gud. Vi må derfor søge hans hjælp til at afholde os fra at prale. (Salme 12:3, 4; 1 Korinther 4:7) Vi må også styre tungen når vi provokeres, og huske at der kun skal en gnist til for at sætte en skov i brand. Jakob lader forstå at „tungen er en ild“ der kan forårsage stor skade. (Ordsprogene 18:21) En uregerlig tunge „er gjort til en verden af uretfærdighed“! Ethvert ondt træk ved denne ugudelige verden skyldes til en vis grad at tungen ikke styres. Den er ansvarlig for sådanne skadelige forhold som bagvaskelse og falsk lære. (3 Mosebog 19:16; 2 Peter 2:1) Bør vor tro derfor ikke få os til at gøre en ihærdig indsats for at styre tungen?

15. Hvilken skade kan en tunge der ikke holdes i tømme, forvolde?

¹⁵ En tunge der ikke holdes i tømme, pletter os fuldstændig til. Hvis vi for eksempel gentagne gange gribes i at lyve, bliver vi kendt som løgnere. Men hvordan sætter en uregerlig tunge „det livets hjul der blev til ved vor fødsel, i flammer“? Ved at gøre livet til en ond cirkel. Der kan opstå uro i en hel menighed som følge af blot én uregerlig tunge. Jakob nævner „Gehenna“, Hinnoms Dal. Engang blev der bragt børneofre i denne dal, og senere blev den brugt som losseplads for Jerusalems affald, som blev brændt der. (Jeremias 7:31) Gehenna er derfor et symbol på udslettelse. I en vis forstand har Gehenna skænket sin ødelæggende magt til den uregerlige tunge. Hvis ikke vi tøjler vores tunge, kan vi selv blive ofre for den brand vi har antændt. (Mattæus 5:22) Vi kan endog blive udstødt af menigheden hvis vi spotter andre. — 1 Korinther 5:11-13.

16. Hvad bør vi gøre i betragtning af den skade en uregerlig tunge kan anrette?

¹⁶ I Bibelen læser vi at Jehova sagde at mennesket skulle råde over dyrene. (1 Mosebog 1:28) Man har tæmmet alle mulige dyr. For eksempel har man trænet falke så de kunne bruges til jagt. De „krybdyr“ Jakob omtaler, kan indbefatte slanger der beherskes af slangetæmmere. (Salme 58:4, 5) Man kan endog tæmme hvaler, men som syndige mennesker kan vi ikke til fulde tæmme tungen. Vi bør ikke desto mindre undlade at bagtale andre eller komme med grove og sårende bemærkninger. En uregerlig tunge kan være et farligt redskab fyldt med dødsensfarlig gift. (Romerne 3:13) Desværre fik falske læreres tunge nogle af de kristne i det første århundrede til at vende sig bort fra Gud. Vi må ikke tillade os selv at bukke under for giftige udtalelser fra vore dages frafaldne, hverken i mundtlig eller skriftlig form. — 1 Timoteus 1:18-20; 2 Peter 2:1-3.

17, 18. Hvilken inkonsekvens understreges i Jakob 3:9-12, og hvad bør vi gøre i den forbindelse?

¹⁷ Troen på Gud og ønsket om at behage ham kan beskytte os mod frafald og hindre os i at bruge tungen på en inkonsekvent måde. Jakob peger på hvor inkonsekvent det ville være hvis vi både ’med tungen velsigner vor Fader, Jehova, og forbander mennesker som er blevet til i Guds lighed’. (1 Mosebog 1:26) Jehova er vor Fader i den forstand at han giver „liv og ånde og alting til alle“. (Apostelgerninger 17:24, 25) Han er også i åndelig forstand de salvede kristnes Fader. Alle er „i Guds lighed“ i den forstand at vi, til forskel fra dyrene, ejer mentale og moralske egenskaber, deriblandt kærlighed, retfærdighed og visdom. Hvordan bør vi da optræde hvis vi har tro på Jehova?

¹⁸ At forbande nogen vil sige at nedkalde ondt over dem. Da vi ikke er guddommeligt inspirerede profeter med bemyndigelse til at nedkalde ondt over nogen, ville det at forbande andre være et udtryk for et had som ville gøre vores velsignelse af Gud værdiløs. Det er ikke ret at lade både „velsignelse og forbandelse“ komme ud af den samme mund. (Lukas 6:27, 28; Romerne 12:14, 17-21; Judas 9) Det ville være forkasteligt at synge lovsange til Gud ved møderne og så senere tale ondt om sine trosfæller. Der kan ikke vælde både fersk og bittert vand frem fra den samme kilde. Lige så lidt som ’et figentræ frembringer oliven eller et vintræ figner’, kan saltvand frembringe ferskvand. Der er noget åndeligt i vejen hvis vi der skulle være præget af en tale der er god, hele tiden kommer med bitre ord. Hvis vi har tillagt os denne vane, må vi bede Jehova hjælpe os med at aflægge den. — Salme 39:1.

Lev i overensstemmelse med visdommen ovenfra

19. Hvordan berører det andre at vi lader os lede af himmelsk visdom?

¹⁹ Vi har alle brug for visdom for at sige og gøre det der passer sig for dem som tror. (Jakob 3:13-18) Hvis vi har ærefrygt for Gud, skænker han os himmelsk visdom, evnen til at bruge kundskaben på rette måde. (Ordsprogene 9:10; Hebræerne 5:14) Hans ord lærer os at udvise „en mildhed der hører visdom til“. Vores mildhed fremmer desuden freden i menigheden. (1 Korinther 8:1, 2) Alle som praler af at de er store lærere for deres trosfæller, ’lyver imod den kristne sandhed’, der fordømmer deres egoisme. (Galaterne 5:26) Deres „visdom“ er ’jordisk’, hvilket vil sige at den kendetegner de syndige mennesker der har fjernet sig fra Gud. Den er ’sjælelig’ eftersom den er et produkt af kødelige tilbøjeligheder. Den er oven i købet ’dæmonisk’, for onde ånder er stolte! (1 Timoteus 3:6) Lad os derfor optræde med visdom og ydmyghed så vi ikke gør noget der skaber en atmosfære som danner grobund for sådanne onde ting som bagvaskelse og partiskhed.

20. Hvordan vil du beskrive den himmelske visdom?

²⁰ „Visdommen ovenfra er først og fremmest ren.“ Den gør os åndeligt og moralsk rene. (2 Korinther 7:11) Den er „fredsstiftende“, da den får os til at jage efter fred. (Hebræerne 12:14) Den himmelske visdom gør os ’rimelige’, ikke dogmatiske og umedgørlige. (Filipperne 4:5) Visdommen ovenfra er „rede til at adlyde“, idet den fremmer lydigheden mod læren fra Gud og samarbejdet med Jehovas organisation. (Romerne 6:17) Visdommen ovenfra gør os også barmhjertige og medfølende. (Judas 22, 23) Da visdommen er ’fuld af gode frugter’, får den os til at være interesseret i andre og gøre gerninger der stemmer med godhed, retfærdighed og sandhed. (Efeserne 5:9) Eftersom vi er fredsstiftende, kan vi glæde os over „retfærdigheds frugt“, der gror under fredfyldte forhold.

21. Hvilke gerninger bør vores tro på Gud medføre ifølge Jakob 2:1–3:18?

²¹ Det er således tydeligt at troen bevæger til handling. Den gør os upartiske og barmhjertige og får os til at gøre gode gerninger. Troen hjælper os desuden til at styre tungen og handle med himmelsk visdom. Men det er ikke alt hvad vi kan lære af dette brev. Jakob giver os yderligere vejledning der kan hjælpe os til at optræde på en måde der passer sig for dem som tror på Jehova.

Spørgsmål til repetition

◻ Hvorfor er det forkert at være partisk?

◻ Hvilken forbindelse er der mellem tro og gerninger?

◻ Hvorfor er det så vigtigt at styre tungen?

◻ Hvad kendetegner den himmelske visdom?