LEGEMSFEJL

Det hebraiske ord me’umʹ eller, mere almindeligt, mum betyder en plet, en defekt, en fejl, en ufuldkommenhed, i fysisk eller moralsk henseende; ’noget som er dårligt’. (3Mo 21:17; 5Mo 17:1; Job 31:7, „forseelse“) Det græske mōʹmos betyder „fejl“, mens det beslægtede aʹmōmos betyder „uden fejl“, „dadelfri“. (2Pe 2:13; Ef 1:4) Begge ord er beslægtede med roden mōmaʹomai, der betyder „at finde fejl ved“, „at dadle“. — 2Kor 6:3; 8:20.

I modsætning til Jehova, hvis værk er fuldkomment („uden plet“, Sy), hed det om Israel: „De har selv handlet ødelæggende; de er ikke hans børn; fejlen [mum] er deres egen.“ — 5Mo 32:4, 5.

En levitpræst som gjorde tjeneste for den fuldkomne Gud, måtte derfor være fri for sådanne fysiske defekter som blindhed, halten, en spaltet næse eller en hånd der var for lang; han måtte ikke have brud på en hånd eller en fod, være pukkelrygget eller unaturligt tynd som følge af en sygdom, have en øjen- eller hudsygdom eller have beskadigede testikler. (3Mo 21:18-20) Israels ypperstepræst, som altså ikke havde sådanne defekter, var et godt billede på den større ypperstepræst, Jesus Kristus, som er „ufordærvet, ubesmittet“. — He 7:26.

Under Moseloven krævedes det at ofrene skulle være sunde, uden legemsfejl. (2Mo 12:5; 3Mo 4:3, 28; 5Mo 15:21) Det samme gjaldt ofrene i det forbilledlige tempel som Ezekiel så i sit syn. (Ez 43:22, 23) Og svarende hertil siges der om Jesus Kristus at han var „et dadelfrit og fejlfrit lam“, og at han frembar sig selv som „et dadelfrit offer“ til Gud. — 1Pe 1:19; He 9:14.

Nogle der beskrives som fysisk fejlfri, eller „uden legemsfejl“, var Absalom, sjulamitpigen og visse israelitiske børn i Babylon. (2Sa 14:25; Høj 4:7; Da 1:4) Under Moseloven blev man tilskyndet til at være påpasselig med ikke at tilføje andre fysisk skade. „I det tilfælde at en mand tilføjer sin landsmand en legemsskade [mum], da skal man gøre ved ham sådan som han selv har gjort. Brud for brud, øje for øje, tand for tand; som han tilføjer et menneske en legemsskade [mum] . . . sådan skal der tilføjes ham.“ (3Mo 24:19, 20) Det lå apostelen Paulus på sinde at bevare den kristne menighed åndeligt fejlfri, eller dadelfri [aʹmōmos]. — Ef 1:4; 5:27; Kol 1:22; se også Jud 24.