Den kristne familie er sammen om tingene
„Nu tilskynder jeg jer, brødre, . . . at I skal være helt forenede i samme sind og i samme tankegang.“ — 1 KORINTHER 1:10.
1. Hvordan står det til med enheden i en hel del familier?
ER JERES familie forenet, eller synes hver enkelt at gå sine egne veje? Foretager I jer noget sammen, eller befinder I jer sjældent det samme sted? Selve ordet „familie“ indeholder tanken om en forenet husstand.a Men ikke alle familier lever op til denne beskrivelse. En engelsk lektor har endog sagt: „I stedet for at være grundlaget for et godt samfund, er . . . familien kilden til al vor utilfredshed.“ Gælder det også din familie? I bekræftende fald, behøver det da at forholde sig sådan?
2. Hvilke personer i Bibelen viste at de var ud af gode familier?
2 Om en familie er forenet eller splittet afhænger som regel af dens ledelse, og dét uanset om denne ledelse består af en eller to forældre. På Bibelens tid velsignede Jehova de familier der enigt tilbad ham sammen. Dette gjaldt for eksempel i fortidens Israel, hvor Jeftas datter, Samson og Samuel på hver sin måde viste at de var ud af gudfrygtige familier. (Dommerne 11:30-40; 13:2-25; 1 Samuel 1:21-23; 2:18-21) På de første kristnes tid var Timoteus, der trofast ledsagede Paulus på nogle af hans missionsrejser, blevet oplært i Bibelens hebraiske skrifter af sin mormoder, Lois, og sin moder, Eunike. Han blev en meget fremtrædende discipel og missionær. — Apostelgerninger 16:1, 2; 2 Timoteus 1:5; 3:14, 15; se også Apostelgerninger 21:8, 9.
Hvorfor foretage sig noget sammen?
3, 4. (a) Hvilke egenskaber bør være tydelige i en forenet familie? (b) Hvordan kan hjemmet blive mere end blot en bolig?
3 Hvorfor er det gavnligt for familier at foretage sig noget sammen? Fordi man derved opbygger gensidig forståelse og respekt hos hinanden. I stedet for at man bliver mere og mere fremmedgjorte over for hinanden i familien, bliver man knyttet sammen og kan hjælpe og støtte hinanden. I en artikel i tidsskriftet Family Relations stod der for nylig: „Der tegner sig et forholdsvis klart billede af hvilke egenskaber der især kendetegner ’stærke familier’. Blandt andet det at man føler sig forpligtet over for hinanden og værdsætter hinanden, at man kommer hinanden ved, har en god kommunikation, har evnen til at løse problemer og har en betydelig åndelig dimension i sit liv.“
4 Når en familie er kendetegnet af sådanne egenskaber, er hjemmet ikke blot en ’tankstation’ hvor man kommer for at få fyldt op. Nej, hjemmet er andet og mere end en bolig. Det er et tiltalende sted som alle i familien drages til. Det er en havn hvor man finder varme og kærlighed, medfølelse og forståelse. (Ordsprogene 4:3, 4) Det er en tryg rede hvor der råder enhed, ikke en skorpionhule med splid og gnidninger. Men hvordan opnår man et godt forhold i familien?
Vær sammen om familiestudiet
5. Hvad må vi bruge for at tilbede Gud på rette måde?
5 Når vi skal lære at tilbede Jehova på rette måde, må vi gøre brug af vor tænkeevne. (Romerne 12:1) Vor adfærd må ikke være styret af forbigående følelser, som dem der vækkes af oratoriske prædikener og smarte tv-gudstjenester. Nej, vi lader os motivere af vort regelmæssige studium af Bibelen og de bibelske publikationer som „den trofaste og kloge træl“ har ladet fremstille, og ved at meditere over det vi læser. (Mattæus 24:45) Vore kristne gerninger er en følge af at vi har Kristi sind uanset hvilken situation eller fristelse vi udsættes for. I denne henseende er Jehova vor store Lærer. — Salme 25:9; Esajas 54:13; 1 Korinther 2:16.
6. Giv et eksempel på et familiestudium der holdes på verdensplan.
6 Familiestudiet spiller en vigtig rolle med hensyn til at opdyrke åndeligheden i den kristne familie. Hvornår holder I jeres familiestudium? Hvis det overlades til tilfældighederne eller holdes som følge af en pludselig indskydelse, bliver det som regel uregelmæssigt hvis det overhovedet bliver til noget. For at kunne være sammen om familiestudiet må man have en fast plan. Så vil alle i familien kende dagen og tidspunktet for hvornår de forventes at være til stede ved deres åndelige familiesammenkomst. De mere end 12.000 medlemmer af den verdensomspændende betelfamilie véd at deres familiestudium foregår mandag aften. Det er betagende for disse frivillige betelmedarbejdere at tænke på at de alle deltager i det samme studium efterhånden som dagen går på hæld — først på Stillehavsøerne og i New Zealand, så i Australien, Japan, Taiwan og Hongkong, og derefter i Asien, Afrika og Europa, og til sidst det amerikanske kontinent. Tusinder af kilometer og mange sprog skiller dem ad, men alligevel føler de samværet ved dette familiestudium. Du kan i mindre målestok opleve den samme følelse af at gøre noget i fællesskab med familien ved jeres familiestudium. — 1 Peter 2:17; 5:9.
7. Hvordan bør vi ifølge Peter betragte sandhedsordet?
7 Apostelen Peter giver os følgende vejledning: „Hig som nyfødte spædbørn efter ordets uforfalskede mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse, om I ellers har smagt at Herren er god.“ (1 Peter 2:2, 3) Med disse ord bruger Peter et meget smukt billede. Det græske udsagnsord epipothēʹsate, som er gengivet med „hig efter“, kommer af epipotheʹō, der ifølge Linguistic Key to the Greek New Testament betyder „at længes efter, at ønske stærkt, at tørste efter“. Det indeholder tanken om at nære et brændende ønske om noget. Man kommer uvilkårligt til at tænke på en lille dyreunge der ivrigt søger efter sin moders dievorte, eller et spædbarn der glad og tilfreds ligger ved moderens bryst. Vi skulle på samme måde hige efter sandhedsordet. Den græskkyndige bibelforsker William Barclay siger: „At studere Guds ord er for den oprigtige kristne ikke et trælsomt slid men en lyst, for han ved at hans hjerte dér vil finde den næring det længes efter.“
8. Hvorfor er dét at lede familiestudiet en udfordring for familieoverhovedet?
8 Familiestudiet lægger en stor ansvarsopgave på familieoverhovedet. Han må sikre sig at studiet er interessant for alle og at alle kan deltage. Børn bør ikke føle at studiet kun er for de voksne. Det vigtigste er kvaliteten af studiet og ikke hvor meget stof man får gennemgået. Gør Bibelen levende. Hvor det er passende kan man hjælpe sine børn til at forestille sig de områder og særpræg der kendetegner Palæstina — dér hvor de begivenheder I lige har drøftet fandt sted. Alle bør opmuntres til selv at finde nogle oplysninger frem og fortælle familien om dem. På den måde kan også børn ’vokse op hos Jehova’. — 1 Samuel 2:20, 21.
Vær sammen i forkyndelsen
9. Hvordan kan man gøre forkyndelsesarbejdet til en glad familieoplevelse?
9 Jesus sagde: „Det er nødvendigt at den gode nyhed først forkyndes blandt alle nationerne.“ (Markus 13:10) Alle samvittighedsfulde kristne er hermed pålagt en opgave, nemlig at forkynde og fortælle andre om den gode nyhed om Guds riges styre. Det virker opmuntrende og giver glæde at forkynde sammen som familie. Det glæder mødre og fædre at se deres børn forkynde den gode nyhed. Et ægtepar med tre sønner mellem 15 og 21 år har altid sørget for at deltage i forkyndelsen sammen med deres børn hver onsdag efter skoletid og hver lørdag formiddag. Faderen siger: „Vi lærer dem noget hver gang. Og vi gør alt hvad vi kan for at det skal blive en glædelig og opmuntrende oplevelse at forkynde.“
10. Hvordan kan forældre hjælpe deres børn i tjenesten?
10 Det kan give meget gode resultater at forkynde og undervise sammen som familie. Nogle gange reagerer folk mere positivt på børns enkle og oprigtige fremholdelse af budskabet. Og så har de jo mor eller far stående parat om nødvendigt. Forældre kan sørge for at deres børn får en fremadskridende oplæring så de selv kan blive ordets tjenere „der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedens ord på rette måde“. Når man forkynder sammen som familie har forældre mulighed for at lægge mærke til deres børns indstilling, deres omhu og deres opførsel i tjenesten. Ved at have en fast plan for tjenesten kan forældrene holde øje med børnenes fremskridt og give passende vejledning og opmuntring så deres tro styrkes. Samtidig kan børnene også se at forældrene er gode eksempler i tjenesten. I disse kritiske og voldelige tider kan dét at arbejde sammen som en forenet og omsorgsfuld familie måske endda yde en vis form for beskyttelse i områder med stor kriminalitet. — 2 Timoteus 2:15; Filipperne 3:16.
11. Hvad kan nemt kølne et barns nidkærhed for sandheden?
11 Børn opdager meget hurtigt hvis voksne er dobbeltmoralske. Hvis ikke forældrene er oprigtigt interesserede i sandheden og i tjenesten fra hus til hus, kan de næppe forvente at børnene skal blive nidkære forkyndere. Hvis sunde og raske forældre ikke har anden tjeneste end det ugentlige bibelstudium med børnene, kan de komme til at betale en høj pris når deres børn bliver ældre. — Ordsprogene 22:6; Efeserne 6:4
12. Hvordan kan nogle familier blive særligt velsignet af Jehova?
12 En fordel ved at være „helt forenede i samme sind“ er at man måske kan arbejde sammen om at mindst én i familien kan tjene som pioner i menigheden. Mange familier rundt om i verden gør dette, og alle i familien føler sig opmuntrede over pionerens større dygtighed og oplevelser i forkyndelsen. — 2 Korinther 13:11; Filipperne 2:1-4.
Vær sammen om at tackle problemerne
13, 14. (a) Hvilke forhold kan berøre sammenholdet i familien? (b) Hvordan kan mange familieproblemer løses?
13 Vi udsættes alle for et stort pres i disse „hårde“ eller „farefulde“ tider. (2 Timoteus 3:1, da. aut. 1992; Phillips) Der er problemer på arbejdspladsen, i skolen, uden for hjemmet, ja, selv inden for hjemmets fire vægge. Nogle har det svært på grund af dårligt helbred eller længerevarende følelsesmæssige problemer. Dette fører nu og da til spændinger og uoverensstemmelser i familien. Hvordan kan man tackle sådanne situationer? Ved at hver enkelt i familien trækker sig ind i en skal? Ved at isolere sig, skønt man bor under samme tag? Nej, ville det ikke være langt bedre at give udtryk for sine bekymringer og bede om hjælp? Og hvem er bedre at betro sig til end en kærlig familie? — 1 Korinther 16:14; 1 Peter 4:8.
14 Som enhver læge ved, er forebyggelse bedre end helbredelse. Det gælder også når det drejer sig om problemer i familien. Ved en åben og ligefrem drøftelse kan man ofte komme alvorlige problemer i forkøbet. Og selv om der skulle opstå alvorlige problemer, er det muligt at behandle dem og endda løse dem såfremt man sammen overvejer hvilke bibelske principper man kan anvende. Ofte kan mindre uoverensstemmelser ryddes af vejen eller glattes ud ved at man følger Paulus’ vejledning i Kolossenserbrevet 3:12-14: „I [skal] . . . iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed. Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. . . . [Ifør] jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“
Vær sammen om adspredelse
15, 16. (a) Hvilken egenskab bør kendetegne kristne familier? (b) Hvilken slags mennesker frembringer nogle trossamfund, og hvorfor?
15 Jehova er en lykkelig Gud, og sandheden er et glædens budskab — et budskab der giver menneskeheden håb. Desuden er en af åndens frugter netop glæde. Denne glæde kan på ingen måde sammenlignes med den flygtige jubel en sportsmand oplever når han har vundet en konkurrence. Det er en dyb og vedvarende følelse af tilfredshed som strømmer over i hjertet fordi man har opdyrket et nært forhold til Jehova. Det er glæde som bygger på åndelige værdier og et opbyggende forhold til andre. — Galaterne 5:22; 1 Timoteus 1:11.
16 Som kristne vidner for Jehova har vi derfor ingen grund til at anlægge dystre miner eller være humørforladte. Nogle trossamfund fremelsker sådanne egenskaber i folk fordi deres tro lægger vægt på negative faktorer. Deres lære resulterer i en dyster, glædesløs form for tilbedelse der hverken er bibelsk eller ligevægtig. De frembringer ikke familier der er glade for at tjene Gud. Jesus erkendte behovet for adspredelse og afslappelse. Ved en lejlighed opfordrede han for eksempel sine disciple til at tage til ’et øde sted hvor de kunne være for sig selv og hvile sig lidt’. — Markus 6:30-32; Salme 126:1-3; Jeremias 30:18, 19.
17, 18. Hvad kan kristne familier foretage sig når de skal slappe af?
17 Familier må også sætte tid af til adspredelse. En fader siger om sine børn: „Vi foretager os en masse sjove ting sammen. Vi tager til stranden, spiller bold i en park og tager på skovtur i bjergene. Indimellem har vi en ’pionerdag’ sammen i tjenesten, og bagefter får vi et særligt festmåltid, og giver måske endda hinanden gaver.“
18 Forældre kan også lade andre forslag indgå i deres overvejelser, som for eksempel familieudflugter til en zoologisk have, en forlystelsespark, et museum eller andre spændende steder. Man kunne også gå ture i skoven, se på fugle eller være sammen om at udføre havearbejde. Forældre kan desuden opfordre deres børn til at lære at spille på et musikinstrument eller have en eller anden praktisk hobby. Ja, ligevægtige forældre vil tage sig tid til at lege med deres børn. Hvis familien kan more sig sammen, er der større sandsynlighed for at den bliver sammen!
19. Hvilken fremherskende tendens kan skade en familie?
19 Når det drejer sig om adspredelse er der en udbredt tendens blandt unge til at skille sig ud fra familien og kun foretage sig det man selv har lyst til. Der er naturligvis ikke noget skadeligt i at en teenager har en hobby eller en yndlingsbeskæftigelse i fritiden, men det vil ikke være klogt at lade en sådan interesse skabe en permanent adskillelse fra resten af familien. Nej, vi ønsker at følge det princip som Paulus fremsatte: „[Hav] ikke hver især blot . . . øje for jeres egne interesser, men også hver især for de andres.“ — Filipperne 2:4.
20. Hvordan kan små og store stævner være glædelige begivenheder?
20 Vi glæder os alle over at se familier sidde samlet ved både store og små stævner! På den måde kan de større børn ofte hjælpe med at tage sig af deres små søskende. Dette vil også modvirke den tendens der er blandt visse unge til at samle sig i grupper på de bagerste rækker, hvor de ikke er særlig opmærksomme på stævneprogrammet. Også det at rejse til og fra stævner kan være fornøjeligt når man tager familien med på råd når rejseruten vælges og når man planlægger hvad man skal se på turen og hvor man skal bo. Forestil dig hvor spændende det må have været for familier på Jesu tid at rejse op til Jerusalem! — Lukas 2:41, 42.
Velsignelserne ved at foretage sig noget i fællesskab
21. (a) Hvordan kan vi kæmpe for at vort ægteskab skal lykkes? (b) Nævn fire gode forslag til ægteskabets bevarelse.
21 At få et ægteskab til at lykkes og en familie til at være forenet har aldrig været nemt, og det er heller ikke noget der sker af sig selv. Det lader til at nogle synes det er lettere ’at kaste håndklædet i ringen’ og opløse ægteskabet ved at lade sig skille, for derefter at begynde forfra i et nyt ægteskab. Men de samme problemer dukker ofte op i et andet eller et tredje ægteskab. Det er langt bedre at gribe det an på den kristne måde og kæmpe for at opnå et godt resultat ved at følge Bibelens principper om at vise hinanden kærlighed og respekt. For at en familie kan blive forenet må man være uselvisk, så man både yder og nyder. En ægteskabsrådgiver har givet en enkel recept på et varigt ægteskab. Han skrev: „De fire altafgørende elementer i næsten ethvert godt ægteskab er: villigheden til at lytte, evnen til at sige undskyld, overskuddet til at yde passende følelsesmæssig støtte og lysten til at vise hinanden fysisk hengivenhed.“ Ja, også disse faktorer kan hjælpe en til at bevare sit ægteskab, eftersom de bygger på sunde bibelske principper. — 1 Korinther 13:1-8; Efeserne 5:33; Jakob 1:19.
22. Nævn nogle fordele ved at have en forenet familie.
22 Hvis vi omhyggeligt følger Bibelens vejledning vil vi have et solidt grundlag for at opnå en forenet familie, og forenede familier er grundlaget for en forenet og åndeligt stærk menighed. Når vi i forening lovpriser Jehova, vil han velsigne os rigt.
[Fodnote]
a Ifølge Ordbog over det Danske Sprog bliver ordet familie, som kommer af det latinske familia, der betyder „husfolk, familie, slægt“, blandt andet defineret som en „gruppe af . . . personer, bestående af forældre og børn, i almindelighed også slægtninge i huset, tidligere tillige tyende; husstand“.
Husker du?
◻ Hvorfor er det gavnligt for familier at foretage sig noget i fællesskab?
◻ Hvorfor er det vigtigt at have et regelmæssigt familiestudium?
◻ Hvorfor er det godt at forældre følges med deres børn i forkyndelsen?
◻ Hvorfor hjælper det at drøfte sine problemer inden for familiens rammer?
◻ Hvorfor bør kristne familier ikke være dystre og humørforladte?
[Illustration på side 17]
Nyder jeres familie mindst ét måltid sammen om dagen?
[Illustration på side 18]
Familieudflugter bør være afslappende og fornøjelige