Spørgsmål fra læserne

I Første Johannesbrev 4:18 står der: „Der er ikke frygt i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud.“ Men Peter skrev: „Elsk hele brodersamfundet, frygt Gud.“ (1 Peter 2:17) Hvordan stemmer disse vers overens?

Både Peter og Johannes var apostle som var oplært direkte af Jesus Kristus. Vi kan derfor være sikre på at det de skrev stemmer overens. Med hensyn til de ovennævnte to vers ligger forklaringen i at de to apostle talte om forskellige former for frygt.

Lad os først se på Peters vejledning. Som det fremgår af sammenhængen vejledte Peter sine medkristne om hvordan de skulle forholde sig over for myndighedspersoner. Med andre ord: han talte om det rette syn på at underordne sig på forskellige områder. Han vejledte således de kristne om at underordne sig myndighedspersoner i jordiske regeringer, for eksempel konger og landshøvdinger. (1 Peter 2:13, 14) Og i den forbindelse skrev han: „Ær alle slags mennesker, elsk hele brodersamfundet, frygt Gud, ær kongen.“ — 1 Peter 2:17.

Af sammenhængen fremgår det altså, at når Peter sagde at kristne skulle ’frygte Gud’, så mente han at de skulle nære en dyb, ærbødig respekt for Gud; de skulle frygte for at mishage den højeste myndighed. — Jævnfør Hebræerbrevet 11:7.

Hvad så med apostelen Johannes’ udtalelse? Tidligere i Første Johannesbrevs 4. kapitel havde apostelen talt om at prøve „inspirerede udtalelser“, for eksempel dem der kom fra falske profeter. Disse udtalelser kom ikke fra Jehova Gud, men fra den onde verden. De var „ikke af Gud“.

I modsætning hertil var og er de salvede kristne „af Gud“. (1 Johannes 4:1-6) På baggrund heraf tilskynder Johannes: „I elskede, lad os fortsat elske hinanden, for kærligheden er af Gud.“ Gud viste kærlighed først, nemlig ved at han „udsendte sin søn som sonoffer for vore synder“. (1 Johannes 4:7-10) Hvordan bør vi reagere på dette?

Vi bør selvfølgelig forblive i samhørighed med vor kærlige Gud. Vi skulle ikke nære rædsel for ham eller bæve ved tanken om at nærme os ham i bøn. Forud herfor havde Johannes givet denne vejledning: „Hvis vort hjerte ikke fordømmer os, har vi frimodighed i tale over for Gud; og hvad vi end beder om, får vi fra ham, fordi vi holder hans bud.“ (1 Johannes 3:21, 22) Ja, en god samvittighed giver os frimodighed til at nærme os Gud uden lammende eller hæmmende frygt. Af kærlighed føler vi os frie til at henvende os til, eller nærme os, Jehova i bøn. I denne henseende ’er der ikke frygt i kærligheden’.

Lad os nu sammenholde de to tanker. Kristne må altid nære ærbødig frygt for Jehova, en frygt der udspringer af dyb respekt for hans stilling, magt og retfærdighed. Men vi elsker også Gud som vor Fader og føler at vi har et nært forhold til ham og derfor frit kan nærme os ham. Frem for at være hæmmet af frygt eller rædsel for ham, kan vi have tillid til at vi kan komme til ham, ligesom et barn føler sig fri til at komme til sine kærlige forældre. — Jakob 4:8.