“I skal følge lige i hans fodspor”

1-2. Hvilken sammenligning hjælper os til at forstå ordene i 1. Peter 2:21?

FORESTIL dig at du sammen med nogle andre er på vandretur i et farligt og snedækket område. En dygtig, erfaren guide går forrest. Mens han går, efterlader han fodspor i den bløde sne. På et tidspunkt mister du ham af syne! Men det får dig ikke til at gå i panik – du og de andre i gruppen kan nemlig se guidens fodspor, og I følger dem så tæt I kan.

² Som sande kristne er vi faktisk på vej igennem et farligt område – denne onde verden. Men Jehova har givet os sin Søn, Jesus Kristus, som den fuldkomne guide, og vi kan “følge lige i hans fodspor”, som apostlen Peter skrev. (1. Pet. 2:21) En bibelkommentar gør opmærksom på at Peter her netop bruger billedet med en guide. Ligesom en guide der sætter fodspor, har Jesus efterladt nogle fodspor som vi kan følge. Lad os se på tre spørgsmål om det at gå i Jesus’ fodspor: Hvad? Hvorfor? Og hvordan?

 3. Hvad vil det sige at gå i en andens fodspor?

³ Hvad vil det sige at følge i en andens fodspor? I Bibelen hentyder ordene “gå”, “vandre” og “fødder” mange gange til en persons måde at leve på. (1. Mos. 6:9; Ordsp. 4:26, se også fodnoten). Et menneskes eksempel kan sammenlignes med de aftryk, eller fodspor, han efterlader når han går. At man går i en andens fodspor, vil altså sige at man efterligner ham eller følger hans eksempel.

 4. Hvad betyder det at følge i Jesus’ fodspor?

⁴ Hvad betyder det så at følge i Jesus’ fodspor? Det betyder kort sagt at man efterligner ham. I temaverset taler Peter specifikt om Jesus’ eksempel med hensyn til udholdenhed under lidelser, men der er også mange andre måder vi kan efterligne Jesus på. (1. Pet. 2:18-25) Faktisk er hele Jesus’ liv – alt hvad han sagde og gjorde – et eksempel vi kan følge.

 5. Kan ufuldkomne mennesker efterligne Jesus?

⁵ Kan vi der er ufuldkomne mennesker, virkelig efterligne Jesus? Ja, vi kan. Vi kan selvfølgelig ikke komme til at ligne ham til fuldkommenhed. Men hvis vi gør vores bedste for at gå lige i Jesus’ fodspor, vil vi som apostlen Johannes sagde, “blive ved med at leve sådan som [Jesus] levede”. – 1. Joh. 2:6.

6-7. Hvorfor får vi et nærmere forhold til Jehova når vi går i Jesus’ fodspor?

⁶ At følge i Jesus’ fodspor vil give os et nærmere forhold til Jehova. Hvorfor kan vi sige det? For det første var Jesus et fantastisk eksempel i at leve på en måde som Gud synes om. (Joh. 8:29) Så når vi går i Jesus’ fodspor, gør vi det der glæder Jehova. Og vi kan være sikre på at vores Far i himlen vil komme nær til dem der anstrenger sig for at være hans venner. – Jak. 4:8.

⁷ For det andet efterlignede Jesus sin Far til fuldkommenhed. Det var derfor Jesus kunne sige: “Den der har set mig, har også set Faren.” (Joh. 14:9) Når vi efterligner Jesus’ egenskaber og hans måde at behandle andre på – for eksempel hans medfølelse med en spedalsk mand, hans forståelse for en kvinde der havde en alvorlig sygdom, og hans medlidenhed med dem der havde mistet en af deres nærmeste – så efterligner vi også Jehova. (Mark. 1:40, 41; 5:25-34; Joh. 11:33-35) Jo mere vi efterligner Jehova, jo nærmere bliver vores forhold til ham.

 8. Hvordan vil det at følge i Jesus’ fodspor hjælpe os til at “sejre over verden”?

⁸ At følge i Jesus’ fodspor hjælper os til ikke at blive distraheret af denne verden. Den sidste aften Jesus var i live her på jorden, kunne han sige: “Jeg har besejret verden.” (Joh. 16:33) Det han mente, var at han ikke havde givet denne verden lov til at påvirke hans tanker, hans mål og hans handlinger. Han blev ved med at fokusere på grunden til at han var sendt herned til jorden, nemlig at ære og ophøje Jehovas navn. Hvad med os? Der er meget her i verden der kunne distrahere os. Men hvis vi, ligesom Jesus, bliver ved med at fokusere på at gøre Jehovas vilje, vil vi også “sejre over verden”. – 1. Joh. 5:5.

 9. Hvad må vi gøre for at få evigt liv?

⁹ At følge i Jesus’ fodspor fører til evigt liv. Da en rig, ung mand spurgte hvad han skulle gøre for at få evigt liv, svarede Jesus: ‘Kom og følg mig.’ (Matt. 19:16-21) Til nogle jøder som ikke troede på at han var Messias, sagde han: “Mine får ... følger mig. Jeg giver dem evigt liv.” (Joh. 10:24-29) Og Jesus sagde til Nikodemus, et medlem af Sanhedrinet der var blevet interesseret i hans lære, at ‘enhver som troede på ham, ville få evigt liv’. (Joh. 3:16) Vi viser at vi tror på Jesus, ved at leve efter det han lærte os, og følge hans eksempel. Hvis vi gør det, går vi på den vej der fører til evigt liv. – Matt. 7:14.

10. Hvad vil det sige at lære Jesus at kende? (Johannes 17:3)

¹⁰ Før vi kan følge lige i Jesus’ fodspor, må vi lære ham at kende. (Læs Johannes 17:3). At lære Jesus at kende er en fortsat proces. Vi må blive mere og mere fortrolige med hans egenskaber, hans måde at tænke på og hans normer. Lige meget hvor længe vi har været i sandheden, må vi blive ved med at arbejde på at lære Jehova og hans Søn at kende.

11. Hvad finder vi i de fire evangelier?

¹¹ For at hjælpe os til at lære Jesus at kende har Jehova kærligt sørget for at de fire evangelier er med i Bibelen. I evangelierne finder vi en historisk beretning om Jesus’ liv og tjeneste. Beretningen fortæller os hvad Jesus sagde, viser os hvad han gjorde, og giver os et indblik i hvad han følte. De fire bøger hjælper os til at ‘betragte ham nøje’. (Hebr. 12:3) Man kan sige at bøgerne indeholder Jesus’ fodspor. Ved at studere evangelierne kan vi altså lære Jesus bedre og bedre at kende, og det vil gøre det lettere for os at følge lige i hans fodspor.

12. Hvordan kan vi få mest muligt ud af evangelierne?

¹² Hvis vi virkelig skal have gavn af evangelierne, må vi ikke nøjes med at læse dem. Vi må give os tid til at studere dem grundigt og meditere over det vi læser. (Se også Josva 1:8, fodnoten). I det følgende kommer to forslag der kan hjælpe os til at tænke over det vi læser i evangelierne, og gøre brug af det.

13. Hvordan kan du gøre beretningerne i evangelierne levende?

¹³ For det første: Gør beretningen levende. Brug din fantasi, så du kan se og høre det der sker, og sætte dig ind i følelserne. Noget der kan hjælpe dig til at gøre det, er at bruge de studieværktøjer vi har fået af Jehovas organisation. Læg mærke til sammenhængen – de ting der sker før og efter den passage du er ved at læse. Prøv at finde nogle baggrundsoplysninger, for eksempel om personer og steder. Sammenlign det du studerer, med en parallelberetning i et af de andre evangelier. Nogle gange har en af skribenterne en interessant detalje med som de andre ikke har med.

14-15. Hvad kan hjælpe dig til at bruge det du lærer i evangelierne?

¹⁴ For det andet: Brug det du lærer af beretningen, i dit liv. (Joh. 13:17) Når du har studeret en beretning i et af evangelierne, så spørg dig selv: ‘Hvordan kan jeg bruge det jeg har lært, i mit eget liv? Hvordan kan jeg bruge beretningen til at hjælpe en anden?’ Prøv at komme i tanke om en bestemt person du vil hjælpe, og find så et passende tidspunkt hvor du på en venlig og taktfuld måde kan fortælle det du har lært.

¹⁵ Lad os se et eksempel på hvordan vi kan bruge de to forslag. Vi vil undersøge beretningen om den fattige enke som Jesus så i templet.

16. Beskriv den scene der er gengivet i Markus 12:41.

¹⁶ Gør beretningen levende. (Læs Markus 12:41). Se det for dig. Det er den 11. nisan år 33 – mindre end én uge før Jesus bliver henrettet. Han har brugt det meste af dagen på at undervise i templet, men hans religiøse modstandere gjorde det ikke let for ham. Nogle af dem satte spørgsmålstegn ved hans myndighed, andre prøvede at sætte ham til vægs med udspekulerede spørgsmål. (Mark. 11:27-33; 12:13-34) Nu er Jesus gået hen til en anden del af templet, sandsynligvis det område der blev kaldt Kvindernes Forgård. Her kan han se de bidragsbøsser der står opstillet langs muren. Han sætter sig ned og begynder at betragte de mennesker der kommer med bidrag. Der kommer mange rige folk der giver en masse mønter som bidrag. Måske er han så tæt på at han kan høre hvordan det klinger når mønterne falder ned i bidragsbøsserne.

17. Hvad gjorde den fattige enke der omtales i Markus 12:42?

¹⁷ Læs Markus 12:42. Efter et lille stykke tid lægger Jesus mærke til en kvinde, “en fattig enke”. Livet er ikke let for hende. Det er sikkert en kamp for hende bare at tjene til dagen og vejen. Men hun går hen til en af bidragsbøsserne, og i al ubemærkethed lægger hun to småmønter i. Det kan sikkert ikke engang høres at de to mønter rammer bunden. Jesus ved hvad det var hun gav – to lepta, de mindste mønter der var i brug på den tid. For det beløb kunne man ikke engang købe en enkelt spurv, som var den billigste fugl man kunne købe til mad.

18. Hvad sagde Jesus om enkens bidrag, som vi kan læse i Markus 12:43, 44?

¹⁸ Læs Markus 12:43, 44. Enken gør et stærkt indtryk på Jesus. Han kalder sine disciple til sig, gør dem opmærksom på enken og siger: “Denne fattige enke har lagt mere i end alle de andre.” Han forklarer: “De [især de rige] gav alle af deres overskud, men fattig som hun er, gav hun alt hvad hun ejede, alt hvad hun havde at leve af.” Da den trofaste enke gav sine sidste penge, viste hun at hun havde tillid til at Jehova ville være loyal og sørge for hende. – Sl. 26:3.

19. Hvilken vigtig ting kan vi lære af det Jesus sagde om den fattige enke?

¹⁹ Brug det du lærer af beretningen, i dit liv. Spørg dig selv: ‘Hvad kan jeg personligt lære af det Jesus sagde om den fattige enke?’ Tænk igen på enken. Hun ville sikkert ønske at hun kunne give mere til Jehova. Men hun gjorde hvad hun kunne. Hun gav det bedste hun havde, til Jehova. Og Jesus vidste at hendes bidrag var meget værdifuldt i hans Fars øjne. Her er noget vigtigt vi kan lære: Det glæder Jehova når vi giver ham det bedste – tjener ham med hele vores hjerte og hele vores sjæl. (Matt. 22:37; Kol. 3:23) Når han ser at vi gør alt hvad vi kan, værdsætter han det! Det princip kan overføres på den mængde tid og kræfter vi kan bruge på tilbedelsen af ham, for eksempel i forbindelse med møder og forkyndelse.

20. Hvordan kan du bruge det du har lært af beretningen om den fattige enke? Giv et eksempel.

²⁰ Hvordan kan du bruge det du har lært af beretningen om den fattige enke? Prøv at tænke på nogle bestemte brødre og søstre der har brug for at blive mindet om at Jehova er tilfreds med det de gør for ham. Kender du for eksempel en ældre søster der har dårlig samvittighed eller føler sig ubrugelig fordi hun ikke kan gøre det samme i forkyndelsen som tidligere? Eller kender du en bror som har en kronisk og smertefuld sygdom og er trist fordi han ikke kan overvære møderne hver gang? Dem kan du hjælpe ved at fortælle “noget der er godt og opmuntrende”. (Ef. 4:29) Mind dem om den hjertevarmende beretning om den fattige enke og det vi kan lære af den. De opmuntrende ting du fortæller, kan give dem tillid til at Jehova glæder sig over os når vi gør vores bedste. (Ordsp. 15:23; 1. Thess. 5:11) Når du roser andre for at give Jehova det bedste de har – uanset hvor lidt det ser ud til at være – følger du lige i Jesus’ fodspor.

21. Hvad er du besluttet på at gøre?

²¹ Hvor er vi taknemmelige for at evangelierne giver os så mange detaljer om Jesus’ liv at vi kan efterligne ham og følge lige i hans fodspor! Måske kunne du gøre evangelierne til et særligt projekt i forbindelse med dit personlige studie eller Den Teokratiske Familieaften. Hvis vi skal have fuldt udbytte af sådan et studie, må vi gøre beretningerne levende og bruge det vi lærer, i vores eget liv. Men ud over at efterligne det Jesus gjorde, må vi også lytte til det han sagde. I den næste artikel vil vi se på hvad vi kan lære af de sidste ord Jesus sagde inden han døde.