Vis din tillid til Jehova ved at praktisere det du har lært
„Stol på Jehova og gør det gode; bo på jorden og udvis trofasthed.“ — SALME 37:3.
1, 2. (a) Hvad bør formålet med vort personlige studium være? (b) Hvilken illustration bruger Jakob, og er det et flygtigt blik i spejlet han taler om?
DET er ikke kun for fornøjelsens skyld vi studerer Guds ord. Personligt studium bør være et middel til at opdyrke tillid til Jehova. (Ordsprogene 3:1-5) De ovenfor citerede ord af salmisten viser at denne tillid vil komme til udtryk ved at man „gør det gode“.
2 „Bliv ordets gørere og ikke blot dets hørere, ellers fører I jer selv bag lyset,“ skrev Jakob formanende. „For hvis nogen er en ordets hører og ikke en ordets gører, så er han som en mand der i et spejl betragter sit eget ansigt. Han betragter nemlig sig selv, og går så bort og glemmer straks hvordan han var.“ (Jakob 1:22-24) Der var ikke tale om at manden blot kastede et blik i spejlet. Det græske ord der her oversættes med ’betragte’ betegner „det at fæste sin opmærksomhed ved noget for at begribe visse kendsgerninger om det“. — An Expository Dictionary of New Testament Words af W. E. Vine; jævnfør Apostelgerninger 7:31, Kingdom Interlinear.
3. Hvordan kan en mand der ser sig i et spejl hurtigt glemme „hvordan han var“?
3 Lad os nu forestille os en mand der studerer sit udseende i et spejl og finder at det lader noget tilbage at ønske. Dobbelthagen vidner måske om at han spiser og drikker for meget, poserne under øjnene vidner om at han ikke får nok søvn, og rynkerne i panden vidner om for mange bekymringer. Som han står dér beslutter han at aflægge sine dårlige vaner og lægge sin livsstil om — hvad han skulle have gjort for længe siden. Så vender han sig om og går, og aldrig så snart er det foruroligende spejlbillede ude af syne før han glemmer — ikke bare hvordan han så ud, men også „hvordan han var“. Hans beslutning om at forandre sig bliver aldrig realiseret.
4. Hvordan kan Jakobs illustration overføres på vort studium af Bibelen?
4 Vi studerer måske Bibelen flittigt. Men hvordan reagerer vi på det vi ser i Guds ords spejl? Når spejlbilledet gør os opmærksomme på åndelige skønhedsfejl, bekymrer det os så kun i øjeblikket, eller træffer vi en fast beslutning om at rette fejlene? Jakob tilføjede: „Men den der spejder ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed, han skal, fordi han ikke er blevet en glemsom hører men en gerningens gører, være lykkelig når han gør den.“ (Jakob 1:25) Salmisten bad: „Lær mig, Jehova, dine forordningers vej, så jeg følger den til det yderste.“ — Salme 119:33.
Hvad vore handlinger viser om os
5. (a) Hvad viser vore handlinger om os? (b) Hvordan vil det gå dem der „øver ondt“?
5 Vore handlinger viser hvordan vi er inderst inde. Før eller siden vil ’det skjulte menneske’ komme til udtryk ved at man enten handler godt eller ondt. (Salme 51:6) Som Salomon skrev: „Selv en dreng kendes på sine handlinger, om det han gør er rent og retskaffent.“ (Ordsprogene 20:11) Dette gjaldt Jakob og Esau. Med tiden viste Esaus handlinger at han ikke værdsatte sit forhold til Gud. (1 Mosebog 25:27-34; Hebræerne 12:16) Det samme har været tilfældet med tusinder der hævdede at de stolede på Jehova, men viste sig at ’øve ondt’. (Job 34:8) Salmisten skrev: „Når de ugudelige skyder op som planter og alle der øver ondt sætter blomst, er det for at de kan blive tilintetgjort for evigt.“ — Salme 92:7.
6. Hvorfor er det bydende nødvendigt at vi allerede nu viser at vi stoler på Jehova?
6 Der bliver flere og flere ugudelige mennesker, men de vil snart blive udslettet. Gud vil ikke for evigt finde sig i dem der øver ondt. (Ordsprogene 10:29) Derfor er det bydende nødvendigt at vi allerede nu viser at vi stoler på Jehova ved at praktisere det vi har lært. „Bevar jeres adfærd god blandt folk fra nationerne,“ formanede Peter. (1 Peter 2:12) Hvilke områder kan vi arbejde på?
Opførsel over for andre
7. Hvorfor må vi være forsigtige i forholdet til „dem som er udenfor“?
7 Ét område vi kan arbejde på, er vor opførsel over for andre. Ordsprogene 13:20 advarer: „Den der vandrer med de vise bliver viis, men den der omgås tåber går det dårligt.“ Nogle ignorerer dette inspirerede råd og opdyrker et alt for nært forhold til verdslige kolleger eller skolekammerater. En gift broder gjorde sig for eksempel skyldig i uren adfærd sammen med en kvinde på sit arbejde. Han tog også med sine mandlige kolleger på værtshus og drak sig fuld. Men vi bør alle „[blive] ved med at vandre i visdom over for dem som er udenfor“. — Kolossenserne 4:5.
8. Hvordan kunne nogle forbedre deres opførsel over for deres trosfæller?
8 Hvordan bør vi opføre os over for vore trosfæller? Lad os for eksempel sige at du skylder en broder nogle penge. Kan du så tillade dig at vente med at betale dem tilbage — ikke fordi du ikke har pengene, men fordi du mener at broderen er rig og at du har mere brug for pengene end han har? „Den ugudelige låner og betaler ikke tilbage,“ siges der i Salme 37:21. Eller lad os sige at du har folk i arbejde. Følger du så princippet: „Den der arbejder er sin løn værd“ når du skal betale de trosfæller du har ansat? (1 Timoteus 5:18) Paulus kunne sige om sin opførsel: „Det er med hellighed og med en oprigtighed der er af Gud . . . vi har færdedes i verden, og specielt hos jer.“ — 2 Korinther 1:12.
En pæn påklædning
9. Hvilke tendenser med hensyn til påklædning har nogle ældste bemærket?
9 En rejsende tilsynsmand fra Tyskland har beskrevet nogle lokale kristne som „kondiskoenes generation“ på grund af deres overdrevent afslappede påklædning ved møderne. Afdelingskontoret tilføjer at ’flertallet af brødrene klæder sig pænt og ordentligt’, men at nogle overværer møderne i tøj der „tangerer det sjuskede“. Et andet lands afdelingskontor oplyser: „Dårlig personlig hygiejne er et problem her . . . Nogle brødre går i snavset tøj. De går til møde og i tjenesten med fedtet, uredt hår.“ Det er vigtigt at Jehovas tjenere er rene og pæne i enhver henseende! — 2 Korinther 7:1.
10. (a) Hvilket princip bør vi lade os lede af når vi vælger tøj og frisure? (b) Hvornår er der behov for vejledning, og hvordan bør man reagere hvis man bliver vejledt?
10 Vi bør være „værdigt klædte med blufærdighed og ærbarhed“, især når vi foretager os noget der har med gudsdyrkelsen at gøre. (1 Timoteus 2:9, da. aut.) Spørgsmålet er ikke om en bestemt stil er moderne, men om den passer sig for en der kalder sig en Guds tjener. (Romerne 12:2; 2 Korinther 6:3) Tøj der virker meget ’afslappet’, eller som sidder meget stramt, kan sætte budskabet i et dårligt lys. Det er afgjort upassende at gå i outreret tøj, for eksempel tøj der får mænd til at virke feminine eller som giver kvinder et tydeligt maskulint præg. (Jævnfør Femte Mosebog 22:5.) Det skal selvfølgelig tages i betragtning hvad der er skik og brug i området, hvordan vejret er, hvad man skal beskæftige sig med, og så videre. Den kristne menighed ønsker ikke at fastlægge ufravigelige regler for hele det verdensomfattende brodersamfund. Ældste bør heller ikke påtvinge menigheden deres personlige smag. Men hvis en forkynders måde at klæde sig på foruroliger menigheden eller sætter budskabet i et dårligt lys, er der grund til at give vedkommende en venlig vejledning. Hvis du fik en sådan vejledning, ville du så tage imod den i ydmyghed, og dermed vise din tillid til Jehova? — Hebræerne 12:7.
Tillid til at Gud vil sørge for dem der søger Riget
11. Hvorfor jager nogle efter materielle ting, og hvorfor er det ikke klogt?
11 „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ (Mattæus 6:33) Sørgeligt nok ignorerer nogle dette råd. De har slugt myten om økonomisk tryghed og jager hektisk efter rigdom, uddannelse og karriere. „De stoler på deres rigdom.“ (Salme 49:7, Davids Salmer) Men som Salomon advarende sagde: „Slid ikke for at samle rigdom . . . Har du ladet dine øjne skotte til den, skønt den intet er? For den vil visselig gøre sig vinger som ørnens og flyve mod himmelen.“ — Ordsprogene 23:4, 5.
12. Hvordan kan man sige at de der jager efter rigdom ’stikker sig selv overalt med mange smerter’?
12 Apostelen Paulus fremsatte denne advarsel: „Kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har stukket sig selv overalt med mange smerter.“ (1 Timoteus 6:10) I et interview foretaget af U.S.News & World Report har dr. Douglas LaBier sagt at mange unge mænd og kvinder der jager efter rigdom „fortæller om utilfredshed, angst, depression, tomhed og paranoia, foruden en lang række fysiske onder — hovedpine, rygsmerter, mavelidelser, søvnløshed og appetitløshed“.
13. Hvorfor er det bedst at være tilfreds med „føde og klæder“?
13 De der stoler på at Jehova vil sørge for dem, sparer sig selv for mange smerter og bekymringer. Hvis vi skal stille os tilfreds med „føde og klæder“ kan det godt være at vi må sænke vores levestandard. (1 Timoteus 6:8) Men „værdifulde ting vil ikke gavne på den heftige vredes dag“. (Ordsprogene 11:4) Hvis vi gør en større indsats i tjenesten for Gud kan vi desuden opnå „Jehovas velsignelse“ som „gør rig, og han føjer ingen smerte til den“. — Ordsprogene 10:22.
’Søg fred og jag efter den’
14, 15. (a) Hvad har undertiden forstyrret menighedernes fred? (b) Hvordan kan man jage efter fred når der opstår uoverensstemmelser?
14 En anden måde hvorpå vi kan vise at vi stoler på Jehova er ved at „søge fred og jage efter den“ blandt vore trosfæller. (1 Peter 3:10-12) Til tider giver uvæsentlige småting anledning til større stridigheder mellem brødre: rigssalens udseende, ændringer i menighedens distriktsgrænser, bogstudiegruppernes sammensætning, bestilling og udlevering af bøger og blade. Desuden har det foruroliget nogle menigheder at brødre er holdt op med at tale sammen, i stedet for at løse deres personlige eller forretningsmæssige problemer i overensstemmelse med ånden i Mattæus 18:15-17.
15 Jakob skrev: „Retfærdigheds frugt [får] sin sæd sået i fred.“ (Jakob 3:18) For fredens skyld bør man så vidt muligt tage hensyn til andres smag eller mening, i stedet for at holde på sin ret. (Jævnfør Første Mosebog 13:5-12.) Hvis to menigheder deles om en rigssal bør den ene menighed for eksempel ikke opføre sig som om den „ejer“ rigssalen og kan diktere mødetider og lignende til den anden menighed. De bør samarbejde og vise gensidig respekt.
16. Hvorfor er det godt at følge den teokratiske orden i hjemmet og i menigheden?
16 Mange stridigheder kan undgås hvis vi blot anerkender den teokratiske orden og bliver på den plads vi har fået. (1 Korinther 11:3; Efeserne 5:22-27) Hvis hustruer respekterer deres mands ønsker, børn adlyder deres forældre og menighedstjenere følger de ældstes anvisninger ’bidrager det til menighedens vækst, så den opbygger sig selv i kærlighed’. (Efeserne 4:16) Ægtemænd, forældre og ældste begår ganske vist fejl nu og da. (Romerne 3:23) Men hjælper det noget at være oprørsk, at beklage sig eller at modsætte sig en vejledning der er givet i den bedste hensigt? Nej. Det er langt bedre at vi bliver dér hvor Gud har sat os, og søger fred!
Vær flittig i forkyndelsen
17. (a) Hvordan begrunder nogle at de kun yder en symbolsk indsats i forkyndelsen? (b) Hvordan tilskyndede Jesus kristne til at reagere på vore dages problemer?
17 For mange består den største udfordring imidlertid i at følge den kristne befaling til at forkynde den gode nyhed. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Nogle nøjes med at gøre en minimal indsats i forkyndelsen, måske med den begrundelse at problemerne ved at tjene til livets ophold og opdrage børn gør det vanskeligt for dem at udrette mere. Det skal indrømmes at vi udsættes for et stærkt pres nu i „de sidste dage“. (2 Timoteus 3:1) Men Jesus advarede os mod at blive ’tyngede af det daglige livs bekymringer’. Efterhånden som forholdene blev værre skulle kristne ’rette sig op og løfte deres hoveder’. (Lukas 21:28, 34) Noget af det der bedst kan hjælpe os til at ’stå fast’ over for Satans angreb er at have „fredens gode nyhed som sko på [vore] fødder“ — vi må altså regelmæssigt ud at forkynde! — Efeserne 6:14, 15.
18. Hvad kan være årsagen til at nogle ikke gør alt hvad de kan i forkyndelsen?
18 På Paulus’ tid var der mange kristne (i det mindste i nogle menigheder) som ’søgte deres egne interesser, ikke Kristi Jesu’. (Filipperne 2:21) Gælder dette også nogle blandt os i dag? I så fald har de måske ikke det samme syn på det at søge Riget som manden der fandt „én perle af stor værdi“ for hvilken han ville ofre alt andet. (Mattæus 13:45, 46) De søger deres egne interesser, springer over hvor gærdet er lavest og nøjes med at yde en symbolsk tjeneste. Men vi må huske at kærlighed til Jehova og næsten vil få sande kristne til at forkynde, på trods af at det måske ikke falder os naturligt at henvende os til fremmede. — Mattæus 22:37-39.
19. Hvorfor er Jehova ikke tilfreds med en halvhjertet indsats, og hvordan kan vi analysere vor tjeneste for ham?
19 Hvis vi ikke føler os tilskyndede til at forkynde, er vor kærlighed og tillid til Jehova faktisk intet andet end teori. „Kend din faders Gud og tjen ham af et helt hjerte,“ formanede David Salomon, „for Jehova undersøger alle hjerter, og enhver tilbøjelighed i tankerne bedømmer han.“ (1 Krønikebog 28:9) Jehova lader sig ikke narre af en halvhjertet indsats. Det stiller ham heller ikke tilfreds at vi deltager regelmæssigt i forkyndelsen, hvis vi i virkeligheden kun udretter en brøkdel af hvad vi kunne hvis vi ’kæmpede energisk’. (Lukas 13:24) Vi må derfor hver især analysere vores indsats i tjenesten og spørge os selv: ’Gør jeg nu også alt hvad jeg kan?’ Måske er det nødvendigt at vi begynder at prioritere anderledes.
Andres eksempel tilskynder os til at ’gøre det gode’
20. Hvorfor er det en god idé at betragte andres gode eksempel?
20 Vi udfører ikke en tjeneste for Gud for at kunne sammenligne os med andre. (Galaterne 6:4) Alligevel kan andres gode eksempel i mange tilfælde tilskynde os til at gøre mere. Som apostelen Paulus skrev: „Bliv efterlignere af mig, ligesom jeg igen er det af Kristus.“ (1 Korinther 11:1) Lad os derfor se på hvor lang tid vore brødre gennemsnitlig bruger i forkyndelsen om måneden. Timegennemsnittet for almindelige forkyndere her i Danmark er steget fra 7,2 i 1979 til 8,4 i 1987! Gennem årene har vore brødre øget deres indsats i tjenesten. Har du også det?
21. Hvad har fået mange til at begynde som pionerer? Nævn et eksempel.
21 Tilskyndet af andres nidkærhed vælger mange nu at blive pionerer. En ung californisk søster ved navn Angela fik et fristende jobtilbud, der indbefattede en uddannelse på et universitet efter hendes eget valg. Men Angela foretrak at blive pioner. Hvorfor? Hun fortæller: „Jeg havde været sammen med mange pionerer og lagt mærke til at de var så glade og tilfredse, ikke fordi de var selvtilfredse, men på grund af deres forhold til Jehova. Jeg kunne godt tænke mig at blive lige så glad og tilfreds.“
22. Hvilke fordele er der ved at vi praktiserer det vi har lært?
22 Vil du også gerne være „glad og tilfreds“? Så „stol på Jehova og gør det gode“! Lad din kundskab tilskynde dig til at gøre dit yderste i tjenesten for ham. Hvis du praktiserer det du har lært vil din åndelige fremgang være tydelig for alle og kan blive til frelse for andre. (1 Timoteus 4:15, 16) Lad os derfor alle tage Paulus’ ord i Filipperbrevet 4:9 til os: „Det I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I praktisere; og fredens Gud vil være med jer.“
Opsummering
◻ Hvad bør vi gøre når vi har spejlet os i Guds ord?
◻ Hvordan kan vi forbedre vor opførsel over for andre?
◻ Hvorfor er det uklogt at jage efter materielle ting?
◻ Hvordan kan vi søge fred i menigheden?
◻ Hvad bør tilskynde os til at gøre alt hvad vi kan i forkyndelsen?
[Illustration på side 16]
Det er ikke nok kun at betragte de åndelige skønhedsfejl. Vi må rette dem!
[Illustrationer på side 18]
De der jager efter rigdom får ofte „mange smerter“