heller ikke som nogle der spiller herrer over dem der udgør Guds arv, men ved at være eksempler for hjorden.“ — 1 Peter 5:2, 3.

Ovennævnte ord af Peter henleder dog opmærksomheden på den fare at de ældste kunne komme til at ’spille herrer over’ menigheden. Det kunne de for eksempel gøre ved at opstille unødvendige regler. En ældste som føler sig stærkt forpligtet til at beskytte hjorden, kunne gå til yderligheder. I en menighed i Østen opstillede nogle ældste regler for hvordan man skulle hilse på hinanden i rigssalen — eksempelvis hvem der først måtte sige noget. De mente at sådanne regler ville bidrage til freden i menigheden. De har uden tvivl haft de bedste intentioner, men kan man sige at de efterlignede Jehovas måde at tage sig af sit folk på? Apostelen Paulus’ indstilling til dette fremgår af følgende ord: „Ikke at vi er herrer over jeres tro, men vi er medarbejdere på jeres glæde, for det er ved jeres tro I står.“ (2 Korinther 1:24) Jehova har tillid til sit folk.