Jag efter gudhengivenhed som døbte kristne
„Men du, Guds menneske, . . . jag efter retfærdighed, gudhengivenhed.“ — 1 TIMOTEUS 6:11.
1. Hvilken dag er den vigtigste i dit liv? Begrund dit svar.
HVILKEN dag er den vigtigste i dit liv? Hvis du er et døbt Jehovas vidne, vil du uden tvivl svare: ’Den dag jeg blev døbt!’ Ja, dåben er et meget vigtigt skridt. Den er et ydre symbol på at man uforbeholdent har indviet sig til Jehova for at gøre hans vilje. Din dåb markerer din ordination som en ordets forkynder, en tjener for den Allerhøjeste Gud, Jehova.
2. (a) Med hvilket eksempel kan man vise at dåben ikke er det sidste skridt på den kristne vej? (b) Hvilke vigtige, forberedende skridt har du taget før du blev døbt?
2 Vil det sige at dåben er det sidste skridt man tager på den kristne vej? Nej, langtfra. Lad os tage et eksempel: I mange lande markerer et bryllup afslutningen på forlovelsestiden, på en periode med planlægning og forberedelser. Men samtidig markerer det begyndelsen til en ny tilværelse for parterne, et liv som ægtepar. På samme måde er din dåb kulminationen på en periode med forberedelser, en periode hvor du har taget en række vigtige, indledende skridt. Du har tilegnet dig kundskab om Gud og Kristus. (Johannes 17:3) Du har lidt efter lidt fået tro på Jehova som den sande Gud, på Kristus som din Frelser og på Bibelen som Guds ord. (Apostelgerninger 4:12; 1 Thessaloniker 2:13; Hebræerne 11:6) Du har givet udtryk for din tro ved at angre dine tidligere handlinger og slå ind på en retfærdig kurs. (Apostelgerninger 3:19) Derefter har du besluttet at indvi dig til Jehova for at gøre hans vilje. (Mattæus 16:24) Og til sidst er du blevet døbt. — Mattæus 28:19, 20.
3. (a) Hvordan kan vi vise at vor dåb markerer begyndelsen til et liv i indviet tjeneste for Gud? (b) Hvilke spørgsmål opstår, og hvorfor bør svarene være af stor interesse for os?
3 Din dåb var imidlertid ikke en afslutning, men begyndelsen til et liv i indviet, hellig tjeneste for Gud. Som en bibelforsker har sagt må den kristnes tilværelse ikke være ’et enkelt anfald fulgt af kronisk slaphed’. Hvordan kan man da vise at dåben ikke bare er ’et enkelt anfald’? Ved livet igennem at jage efter gudhengivenhed. Hvad er gudhengivenhed? Hvorfor skal man jage efter den? Hvordan kan man i højere grad opdyrke gudhengivenhed i sit liv? Svarene bør være af stor interesse for os alle, for vi må være kendetegnet ved ’handlinger der hører gudhengivenhed til’ hvis vi ønsker at overleve Jehovas nært forestående domsdag. — 2 Peter 3:11, 12.
Betydningen af gudhengivenhed
4. Hvad tilskyndede Paulus Timoteus til at gøre, og hvilken situation befandt Timoteus sig i da han modtog brevet?
4 På et tidspunkt mellem år 61 og år 64 e.v.t. skrev apostelen Paulus sit første inspirerede brev til den kristne discipel Timoteus. Efter at have beskrevet de farlige konsekvenser af kærlighed til penge skrev han: „Men du, Guds menneske, flygt fra disse ting. Og jag efter . . . gudhengivenhed.“ (1 Timoteus 6:9-11) Efter alt at dømme var Timoteus i begyndelsen af trediverne da han fik brevet. Han havde allerede rejst meget sammen med apostelen Paulus og havde fået myndighed til at udnævne tilsynsmænd og menighedstjenere. (Apostelgerninger 16:3; 1 Timoteus 5:22) Alligevel tilskyndede Paulus denne indviede og døbte, modne kristne mand til at jage efter gudhengivenhed.
5. Hvad ligger der i ordet „gudhengivenhed“?
5 Hvad mente Paulus med ordet „gudhengivenhed“? Det græske ord der forekommer i grundteksten (euseʹbeia) kan ordret oversættes til „det at ære vel“. Om ordets betydning læser vi: „I samtidige inskriptioner forekommer eusebeia nu og da i en betydning der henleder tanken på personlig religiøs hengivenhed . . . men dets mere generelle betydning i romertidens græske talesprog var ’loyalitet’. . . . For kristne er eusebeia den højeste grad af hengivenhed for Gud.“ (Christian Words af Nigel Turner) I Bibelen anvendes udtrykket „gudhengivenhed“ i betydningen ærefrygt eller loyal hengivenhed for Jehova Gud.
6. Hvordan kan en kristen give udtryk for sin gudhengivenhed?
6 Denne gudhengivenhed kommer dog ikke blot til udtryk i ønsket om at tilbede Gud. Ligesom ’troen er død uden gerninger’ må gudhengivenheden komme til udtryk i den enkeltes tilværelse. (Jakob 2:26) I New Testament Words skriver William Barclay: „[Euseʹbeia og beslægtede ord] udtrykker ikke blot denne følelse af respekt og ærefrygt, men omfatter også en tilbedelse der svarer til denne respekt, og et liv i aktiv lydighed der svarer til denne ærefrygt.“ Euseʹbeia kan videre defineres som „en meget virkelighedsnær bevidsthed om Gud på alle livets områder“. (The Second Epistle General of Peter and the General Epistle of Jude af Michael Green) Den kristne skal altså lade sin personlige hengivenhed for Jehova komme til udtryk gennem sin livsform. — 1 Timoteus 2:2; 2 Peter 3:11.
Der skal en energisk indsats til
7. Hvad mente Paulus da han tilskyndede Timoteus, der var døbt, til at ’jage efter gudhengivenhed’?
7 Hvad indbefatter det at opdyrke og vise gudhengivenhed? Er det nok at lade sig døbe? Nej. Husk på at Timoteus, skønt han var døbt, blev tilskyndet til at ’jage’ [eller: ’blive ved med at jage’] efter gudhengivenhed.a (1 Timoteus 6:11, Kingdom Interlinear) Paulus mente naturligvis ikke at Timoteus manglede gudhengivenhed, men han ønskede at understrege at Timoteus til stadighed oprigtigt og nidkært måtte jage efter gudhengivenhed. (Jævnfør Filipperbrevet 3:14.) Det var tydeligvis noget han skulle blive ved med hele livet. Ligesom alle andre døbte kristne kunne Timoteus fortsat gøre fremskridt med hensyn til at vise gudhengivenhed.
8. Hvordan viste Peter at selv indviede, døbte kristne må gøre en energisk indsats for at jage efter gudhengivenhed?
8 Selv en indviet og døbt kristen må altså jage energisk efter gudhengivenhed. Til nogle døbte kristne som havde håb om at „blive delagtige i guddommelig natur“ skrev apostelen Peter: „Ja, af netop denne grund skal I, ved at anvende al iver og alvor, til jeres tro føje dyd, til jeres dyd kundskab, til jeres kundskab selvbeherskelse, til jeres selvbeherskelse udholdenhed, til jeres udholdenhed gudhengivenhed.“ (2 Peter 1:4-6) Det kræver naturligvis et vist mål af tro at fremstille sig til dåb. Efter dåben kan vi imidlertid ikke bare slappe af og lade os nøje med en symbolsk tjeneste. Efterhånden som vi gør fremskridt med hensyn til at leve som kristne, må vi derimod til stadighed opdyrke andre egenskaber, deriblandt gudhengivenhed, som kan føjes til vor tro. Dette kræver, ifølge Peter, en oprigtig indsats af os.
9. (a) Hvordan fremgår det af det græske ord for ’føje til’ hvor meget man må gøre for at opdyrke gudhengivenhed? (b) Hvad tilskynder Peter os til at gøre?
9 Det græske ord Peter bruger for ’føje til’ (epichorēgeʹō) har en interessant oprindelse og viser hvor stor en indsats der skal til. Det stammer fra et navneord (chorēgosʹ) der bogstaveligt betyder „leder af et kor“. Det sigter til en der betaler alle udgifter til oplæring og drift af et kor under opsætningen af et stykke. Sådanne mænd påtog sig frivilligt dette ansvar af kærlighed til deres by, og de betalte udgifterne af egen lomme. De var stolte over rundhåndet at kunne tilvejebringe alt hvad en flot opførelse krævede. Efterhånden antog ordet betydningen „at tilvejebringe, at levere i rigt mål“. (Jævnfør Andet Petersbrev 1:11.) Peter tilskynder os altså til at føje ikke blot et vist mål af gudhengivenhed til vor tro, men det størst mulige udtryk for denne værdifulde egenskab.
10, 11. (a) Hvorfor kræver det noget at opdyrke og vise gudhengivenhed? (b) Hvordan kan vi vinde kampen?
10 Hvorfor kræver det så stor en indsats at opdyrke og vise gudhengivenhed? Først og fremmest fordi vi må kæmpe imod det faldne kød. Da „menneskehjertets tilbøjelighed er ond fra ungdommen af“, er det ikke let at jage efter et liv i aktiv lydighed mod Gud. (1 Mosebog 8:21; Romerne 7:21-23) „Alle de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Kristus Jesus vil også blive forfulgt,“ skrev apostelen Paulus desuden. (2 Timoteus 3:12) Ja, en kristen der bestræber sig for at leve på en måde der har Guds behag, må skille sig ud fra verden. Han har andre normer, andre mål. Som Jesus advarede om, vækker dette den onde verdens had. — Johannes 15:19; 1 Peter 4:4.
11 Ikke desto mindre kan vi vinde kampen, for ’Jehova forstår at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse’. (2 Peter 2:9) Vi må dog selv gøre vor del ved hele tiden at jage efter gudhengivenhed.
Opdyrk gudhengivenhed
12. Hvordan viser Peter hvad der skal til for at vi i højere grad kan opdyrke gudhengivenhed?
12 Hvordan kan man opdyrke gudhengivenhed i rigere mål? Apostelen Peter giver os et fingerpeg. I Andet Petersbrev 1:5, 6, hvor han omtaler de egenskaber vi skal føje til vor tro, nævner han kundskab før gudhengivenhed. Tidligere i samme kapitel skrev han: „Hans guddommelige magt [har] frit . . . givet os alt det der vedrører liv og gudhengivenhed, gennem den nøjagtige kundskab om ham som kaldte os.“ (2 Peter 1:3) Peter forbinder således gudhengivenhed med nøjagtig kundskab om Jehova.
13. Hvorfor er nøjagtig kundskab en nødvendighed for at vi kan opdyrke gudhengivenhed?
13 Uden nøjagtig kundskab er det i virkeligheden umuligt at opdyrke gudhengivenhed. Hvorfor? Fordi gudhengivenhed er rettet mod Jehova personligt og kommer til udtryk gennem den måde vi lever på. Nøjagtig kundskab om Jehova er derfor en nødvendighed, eftersom det indbefatter at man lærer ham personligt at kende, at man bliver fuldstændig bekendt med hans egenskaber og veje. Desuden indbefatter det at man arbejder på at efterligne ham. (Efeserne 5:1) Jo mere vi lærer om Jehova og jo mere vi efterligner hans veje og egenskaber i vort liv, jo bedre lærer vi ham at kende. (2 Korinther 3:18; jævnfør Første Johannesbrev 2:3-6.) Dette giver igen dybere værdsættelse af Jehovas vidunderlige egenskaber, og et rigere mål af gudhengivenhed.
14. Hvad bør vor plan for personligt studium omfatte for at vi kan opnå nøjagtig kundskab, og hvorfor?
14 Hvordan opnår man nøjagtig kundskab? Der findes ingen genveje. For at opnå nøjagtig kundskab må vi flittigt studere Guds ord og de bibelske bøger og blade. Vort personlige studium bør omfatte en regelmæssig plan for bibellæsning, som den der findes i forbindelse med den teokratiske skole. (Salme 1:2) Vor flid med hensyn til personligt bibelstudium giver et fingerpeg om hvor meget vi værdsætter den gave fra Jehova som Bibelen er. Hvad viser dine studievaner om dybden af din værdsættelse af Jehovas åndelige foranstaltninger? — Salme 119:97.
15, 16. (a) Hvad kan hjælpe os til at opdyrke åndelig appetit på studium af Bibelen? (b) Hvad bør vi gøre når vi læser i Guds ord, hvis det personlige studium af Bibelen skal resultere i gudhengivenhed?
15 Det falder ganske vist ikke alle naturligt at læse og studere. Men hvis du tager dig tid og gør en indsats, kan du opdyrke åndelig appetit på personligt studium af Bibelen. (1 Peter 2:2) Hvis du mediterer med værdsættelse over alt hvad Jehova Gud har gjort, gør lige nu, og senere vil gøre for dig, vil dit hjerte tilskynde dig til at lære ham endnu bedre at kende. — Salme 25:4.
16 Hvis det personlige studium skal hjælpe dig til at opdyrke gudhengivenhed, må dit mål ikke blot være at nå et bestemt antal sider eller at fylde dit sind med oplysninger. Når du har læst en del af Guds ord, må du tage dig tid til at tænke over det og stille dig selv spørgsmål som: ’Hvad lærer dette mig om Jehovas egenskaber og veje? Hvordan kan jeg efterligne Jehova bedre på disse områder?’
17. (a) Hvad lærer Hoseas’ bog os om Jehovas barmhjertighed? (b) Hvordan bør meditation over Jehovas barmhjertighed berøre os?
17 Lad os tage et eksempel. For nogen tid siden havde vi Hoseas’ bog som bibelpensum på den teokratiske skole. Efter at have læst denne bog kunne man spørge sig selv: ’Hvad har den lært mig om Jehova som person, om hans egenskaber og veje?’ Den måde senere bibelskribenter har anvendt Hoseas’ bog på, viser at den kan lære os meget om Jehovas loyale hengivenhed. (Sammenlign Mattæus 9:13 med Hoseas 6:6, og Romerbrevet 9:22-26 med Hoseas 1:10 og 2:21-23.) Jehovas villighed til at vise barmhjertighed mod Israel blev skildret ved Hoseas’ handlemåde over for sin hustru, Gomer. (Hoseas 1:2; 3:1-5) Skønt blodsudgydelse, tyveri, utugt og afgudsdyrkelse var udbredt i Israel, ’talte Jehova til Israels hjerte’. (Hoseas 2:13, 14; 4:2) Jehova var ikke forpligtet til at vise en sådan barmhjertighed, men gjorde det „af egen fri vilje“, forudsat at israelitterne gav udtryk for inderlig anger og vendte om fra deres syndige kurs. (Hoseas 14:4; jævnfør Hoseas 3:3.) Når vi på denne måde tænker over Jehovas store barmhjertighed, vil det berøre vort hjerte og styrke vor personlige tilknytning til ham.
18. Hvad kan man spørge sig selv om, efter at have mediteret over Jehovas barmhjertighed som den kommer til udtryk i Hoseas’ bog?
18 Der skal dog mere til. „Lykkelige er de barmhjertige, for mod dem vil der blive vist barmhjertighed,“ sagde Jesus. (Mattæus 5:7) Efter at have mediteret over Jehovas barmhjertighed som den skildres i Hoseas’ bog, kan vi derfor spørge os selv: ’Hvordan kan jeg i højere grad efterligne Jehovas barmhjertighed over for andre? Hvis en broder eller søster som har syndet imod mig eller fornærmet mig beder om tilgivelse, tilgiver jeg så „med glæde“?’ (Romerne 12:8; Efeserne 4:32) Hvis du tjener i menigheden som udnævnt ældste, kan du spørge dig selv: ’Når jeg behandler udvalgssager, og især når en overtræder viser inderlig anger, hvordan kan jeg da gøre mere for at efterligne Jehova, som er „rede til at tilgive“?’ (Salme 86:5; Ordsprogene 28:13) ’Hvad bør jeg se efter som et grundlag for at vise barmhjertighed?’ — Jævnfør Hoseas 5:4 og 7:14.
19, 20. (a) Hvad bliver resultatet når man mediterer over det man læser i Bibelen? (b) Hvad kan yderligere hjælpe os til at opdyrke gudhengivenhed?
19 Når du mediterer over stoffet på denne måde, vil du få meget mere ud af dit personlige studium af Bibelen. Dit hjerte vil blive fyldt med værdsættelse af Jehovas egenskaber. Og hvis du hele tiden bestræber dig for at efterligne hans egenskaber i dit liv, vil du styrke dit personlige forhold til ham. Derved vil du jage efter gudhengivenhed som en indviet og døbt tjener for Jehova. — 1 Timoteus 6:11.
20 Vi kan finde yderligere hjælp til at opdyrke denne gode egenskab ved at efterligne Jesus Kristus, som har vist større gudhengivenhed end nogen anden. Hvordan kan det at følge Jesu eksempel hjælpe os til både at opdyrke og vise gudhengivenhed? Dette og andre spørgsmål vil blive behandlet i artiklen på side 18.
[Fodnote]
a The New International Dictionary of New Testament Theology forklarer at det græske ord diōʹkō („at jage“) i klassiske skrifter „bogstaveligt betyder at jage, at forfølge, at løbe efter, . . . og i overført betydning at jage nidkært efter noget, at forsøge at gennemføre eller opnå noget“.
Hvad vil du svare?
◻ Hvorfor er dåben ikke det sidste skridt man tager på den kristne vej?
◻ Hvad ligger der i ordet „gudhengivenhed“, og hvordan kan man vise denne egenskab?
◻ Hvorfor kræver det en energisk indsats at opdyrke gudhengivenhed?
◻ Hvordan kan man opdyrke gudhengivenhed i rigere mål?