Lad os holde fast ved vor dyrebare tro!
„Til dem der ligesom vi har opnået troens privilegium.“ — 2 PETER 1:1.
1. Hvilken advarsel gav Jesus sine apostle, men hvad hævdede Peter?
AFTENEN før sin død sagde Jesus at alle hans apostle ville forlade ham. En af dem, nemlig Peter, sagde selvsikkert: „Selv om alle de andre bringes til snublen og fald i anledning af dig, vil jeg aldrig blive bragt til snublen og fald!“ (Mattæus 26:33) Men Jesus vidste bedre. Det er grunden til at han ved samme lejlighed sagde til Peter: „Jeg har bedt for dig, for at din tro ikke må svigte; og du, når du engang er vendt om, da styrk dine brødre.“ — Lukas 22:32.
2. Hvad viste at Peters tro var svag skønt han var selvsikker?
2 Peter, der var så selvsikker med hensyn til sin tro, fornægtede selv samme nat Jesus. Tre gange nægtede han pure at kendes ved ham. (Mattæus 26:69-75) Da han var „vendt om“, må hans Herres ord om at han skulle ’styrke sine brødre’, have genlydt i hans ører. Peter fulgte denne opfordring resten af livet, hvilket fremgår af hans to breve i Bibelen.
Hvorfor Peter skrev sine breve
3. Hvorfor skrev Peter sit første brev?
3 Peter skrev sit første brev cirka 30 år efter Jesu død. Det var stilet til brødrene i Pontus, Galatien, Kappadokien, Asien og Bitynien, der i dag udgør det nordlige og vestlige Tyrkiet. (1 Peter 1:1) Blandt dem Peter skrev til, var der uden tvivl også jøder som kan være blevet kristne på pinsedagen år 33. (Apostelgerninger 2:1, 7-9) Mange var ikkejøder som oplevede ildprøver for modstandernes hånd. (1 Peter 1:6, 7; 2:12, 19, 20; 3:13-17; 4:12-14) Peter skrev altså til disse brødre for at opmuntre dem. Hans mål var at hjælpe dem til at nå ’endemålet for deres tro, deres sjæles frelse’. Hans afskedsord lød derfor: „Stå [Djævelen] imod, faste i troen.“ — 1 Peter 1:9; 5:8-10.
4. Hvorfor skrev Peter sit andet brev?
4 Senere skrev Peter endnu et brev til disse kristne. (2 Peter 3:1) De blev nemlig udsat for en endnu større trussel. Umoralske personer forsøgte at indføre deres urene adfærd blandt de troende og ville vildlede nogle. (2 Peter 2:1-3) Peter advarede desuden om at nogle ville latterliggøre de kristne. I sit første brev havde han skrevet at ’alle tings ende var kommet nær’, og nu var der åbenbart nogle der hånligt afviste denne tanke. (1 Peter 4:7; 2 Peter 3:3, 4) Lad os undersøge Peters Andet Brev og se hvordan det styrkede brødrene til at forblive faste i troen. I denne artikel vil vi se nærmere på det første kapitel i Peters Andet Brev.
Hensigten med kapitel 1
5. Hvordan forbereder Peter sine læsere på de problemer han vil behandle?
5 Peter begynder ikke med det samme at omtale de alvorlige problemer. Han bereder derimod jordbunden ved at indlede sit brev med at styrke sine læseres værdsættelse af det de modtog da de blev kristne. Han minder dem om Guds vidunderlige løfter og pålideligheden af Bibelens profetier ved at berette om forvandlingen på bjerget, det syn han personligt har haft af Kristus i Rigets magt. — Mattæus 17:1-8; 2 Peter 1:3, 4, 11, 16-21.
6, 7. (a) Hvad kan vi lære af indledningen til Peters brev? (b) Hvad kan ofte være gavnligt når man skal give vejledning?
6 Kan vi lære noget af Peters indledning? Er det ikke nemmere at tage imod vejledning hvis den der rådgiver, først leder samtalen hen på nogle aspekter ved det storslåede håb om Riget som vi har tilfælles? Måske kan vi også fortælle om personlige erfaringer vi har haft. Efter Jesu død har Peter sandsynligvis ofte fortalt andre om synet af Kristus i Rigets herlighed. — Mattæus 17:9.
7 Det er også værd at huske at på det tidspunkt da Peter skrev sit andet brev, havde Mattæusevangeliet og apostelen Paulus’ brev til galaterne sandsynligvis fået stor udbredelse blandt de kristne. Peters ufuldkommenheder samt hans trosgerninger har sikkert været velkendte blandt hans samtidige. (Mattæus 16:21-23; Galaterne 2:11-14) Det hindrede ham dog ikke i at tale med stor frimodighed. Det har måske oven i købet gjort hans brev mere tillidsvækkende for dem der var sig deres egne svagheder bevidst. Når vi hjælper dem der har problemer, kan det derfor være godt at indrømme at vi selv er tilbøjelige til at begå fejl. — Romerne 3:23; Galaterne 6:1.
En opmuntrende hilsen
8. I hvilken betydning anvender Peter sandsynligvis ordet ’troen’?
8 Lad os nu se nærmere på Peters hilsen. Han begynder straks at tale om emnet tro idet han omtaler sine læsere som „dem der ligesom vi har opnået troens privilegium“. (2 Peter 1:1) Når der her tales om ’troen’, tænkes der sandsynligvis på en fast overbevisning. Det sigter til hele den kristne troslære, der nogle steder i Bibelen omtales som „sandheden“. (Galaterne 5:7; 2 Peter 2:2; 2 Johannes 1) Ordet „tro“ anvendes ofte i denne betydning frem for i den almindelige betydning tillid eller tiltro til nogen eller noget. — Apostelgerninger 6:7; 2 Korinther 13:5; Galaterne 6:10; Efeserne 4:5; Judas 3.
9. Hvorfor må Peters hilsen have virket særlig hjertevarmende på ikkejøderne?
9 Peters hilsen må især have virket hjertevarmende på de ikkejødiske læsere. Jøderne havde som folk betragtet ikke noget at gøre med ikkejøderne, men foragtede dem, og blandt jøder der var blevet kristne, var der stadig nogle der nærede fordom mod ikkejøder. (Lukas 10:29-37; Johannes 4:9; Apostelgerninger 10:28) Men Peter, der selv var jøde af fødsel og en af Jesu Kristi apostle, sagde at hans læsere — både jøder og ikkejøder — havde det samme troens privilegium som han havde.
10. Hvad kan vi lære af Peters hilsen?
10 Vi kan lære meget af Peters hilsen. Gud er ikke partisk; han foretrækker ikke én race eller nationalitet frem for en anden. (Apostelgerninger 10:34, 35; 11:1, 17; 15:3-9) Jesus lærte sine disciple at alle kristne er brødre, og at ingen af os bør føle sig bedre end andre. Peters hilsen understreger desuden at vi er et verdensomspændende brodersamfund der har det samme „troens privilegium“ som Peter og hans medapostle havde. — Mattæus 23:8; 1 Peter 5:9.
Kundskab og Guds løfter
11. Hvilke vigtige forhold understreger Peter efter sin hilsen?
11 Efter sin indledende hilsen skriver Peter: „Måtte ufortjent godhed og fred blive jer stadig rigeligere til del.“ Hvordan kan den ufortjente godhed og freden blive os stadig rigeligere til del? Peter svarer: „Ved nøjagtig kundskab om Gud og om Jesus, vor Herre.“ Dernæst tilføjer han: „Hans guddommelige magt [har frit] givet os alt det der vedrører liv og gudhengivenhed.“ Men hvordan får vi del i disse vigtige ting? „Gennem den nøjagtige kundskab om ham som kaldte os ved herlighed og dyd.“ Peter understreger således to gange at nøjagtig kundskab om Gud og hans søn er af allerstørste betydning. — 2 Peter 1:2, 3; Johannes 17:3.
12. (a) Hvorfor understreger Peter vigtigheden af nøjagtig kundskab? (b) Hvad må vi gøre før vi kan glæde os over Guds løfter?
12 De „falske lærere“ Peter advarer om i kapitel 2, bruger „falske ord“ for at bedrage kristne. På den måde forsøger de at forlede dem til igen at begå umoralitet, noget som de er blevet udfriet fra. Det vil få katastrofale følger hvis man er blevet frelst „gennem nøjagtig kundskab om Herren og Frelseren Jesus Kristus“ og så senere lader sig føre vild. (2 Peter 2:1-3, 20) Peter ønsker tydeligvis at behandle dette problem senere og understreger derfor allerede i indledningen til sit brev at det er nødvendigt at have nøjagtig kundskab for at kunne bevare et rent forhold til Gud. Peter bemærker at Gud „frit [har] givet os de dyrebare og største løfter, for at [vi] ved dem kan blive delagtige i guddommelig natur“. Men Peter siger at vi for at eje disse løfter, der er uløseligt forbundet med vores tro, først må „være undsluppet det fordærv der er i verden som følge af begær“. — 2 Peter 1:4.
13. Hvad er både de salvede kristne og ’de andre får’ besluttede på?
13 Hvordan betragter du Guds løfter? Betragter du dem på samme måde som de salvede kristne gør? I 1991 gav Vagttårnsselskabets daværende præsident, Frederick Franz, efter at have været over 75 år i heltidstjenesten, udtryk for de følelser som næres af dem der har håb om at komme til at regere sammen med Kristus: „Vi har holdt ud indtil nu, og vi vil holde ud indtil Gud viser at han indfrier sine ’dyrebare og største løfter’.“ Broder Franz havde en stærk tro på Guds løfte om en himmelsk opstandelse, og han bevarede troen indtil sin død i en alder af 99 år. (1 Korinther 15:42-44; Filipperne 3:13, 14; 2 Timoteus 2:10-12) Millioner holder ligesom han fast ved troen og retter ufravendt blikket mod Guds løfte om et jordisk paradis hvori folk vil leve for evigt i lykke. Hører du til dem? — Lukas 23:43; 2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:3, 4.
Hvordan reagerer vi på Guds løfter?
14. Hvorfor nævner Peter egenskaben dyd som det første der må føjes til troen?
14 Er vi taknemmelige for det Gud har lovet? I givet fald bør vi vise det, siger Peter. „Ja, af netop denne grund“ (at Gud har givet os nogle meget dyrebare løfter) bør vi ihærdigt bestræbe os for at gøre noget. Vi kan ikke være tilfredse med blot at være i troen eller at have lært sandheden i Bibelen at kende. Det er ikke nok! Måske var der nogle i menighederne på Peters tid som talte meget om troen, men som blev involveret i en umoralsk adfærd. Deres adfærd måtte være dydig, og derfor giver Peter tilskyndelsen: „[I skal] til jeres tro føje dyd.“ — 2 Peter 1:5; Jakob 2:14-17.
15. (a) Hvorfor nævnes kundskab dernæst som noget der må føjes til troen? (b) Hvilke øvrige egenskaber vil sætte os i stand til at holde fast ved troen?
15 Efter at Peter har nævnt egenskaben dyd, anfører han yderligere seks egenskaber vi må føje til vor tro. Vi har brug for hver eneste af disse egenskaber hvis vi skal „stå fast i troen“. (1 Korinther 16:13) Eftersom frafaldne ’fordrejede Skrifterne’ og fremførte „bedrageriske lærdomme“, nævner Peter dernæst betydningen af kundskab og siger: „Til jeres dyd [skal I føje] kundskab.“ Dernæst fortsætter han: „Til jeres kundskab [skal I føje] selvbeherskelse, til jeres selvbeherskelse udholdenhed, til jeres udholdenhed gudhengivenhed, til jeres gudhengivenhed broderlig hengivenhed, til jeres broderlige hengivenhed kærlighed.“ — 2 Peter 1:5-7; 2:12, 13; 3:16.
16. Hvad vil det medføre hvis de egenskaber Peter opregner, føjes til troen, og hvordan vil det gå hvis ikke det sker?
16 Hvad vil resultatet blive hvis vi føjer disse syv egenskaber til vor tro? „Hvis disse egenskaber er i jer og strømmer over,“ svarer Peter, „vil de afholde jer fra at blive uvirksomme eller uden frugt med hensyn til den nøjagtige kundskab om vor Herre Jesus Kristus.“ (2 Peter 1:8) På den anden side siger Peter: „Den i hvem disse egenskaber ikke er til stede er nemlig blind, idet han lukker sine øjne for lyset og er blevet glemsom med hensyn til renselsen fra sine synder i fortiden.“ (2 Peter 1:9) Det er værd at bemærke at Peter nu skifter fra at sige „jer“ og „vor“ til at sige „den“ og „han“. Sørgeligt nok er nogle blinde, glemsomme og urene, men Peter antyder ikke at læseren hører til disse. — 2 Peter 2:2.
Peter styrker sine brødre
17. Hvad kan være årsagen til at Peter inderligt opfordrer kristne til at „gøre dette“?
17 Peter er sikkert opmærksom på at især nye let kan blive bedraget, og giver derfor kærligt følgende opmuntring: „Derfor, brødre, skal I så meget mere gøre jeres yderste for at befæste jeres kaldelse og udvælgelse; for hvis I bliver ved med at gøre dette vil I aldrig nogen sinde snuble.“ (2 Peter 1:10; 2:18) Salvede kristne der føjer disse syv egenskaber til deres tro, vil få en storslået belønning, for Peter siger: „Der [vil] i rigt mål blive givet jer adgang til vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, evige rige.“ (2 Peter 1:11) ’De andre får’ vil modtage en evig arv i Guds riges jordiske domæne. — Johannes 10:16; Mattæus 25:33, 34.
18. Hvorfor er Peter indstillet på ’altid at minde brødrene om disse ting’?
18 Peter ønsker oprigtigt at alle hans brødre vil få del i denne storslåede belønning. „Derfor,“ skriver han, „vil jeg altid være indstillet på at minde jer om disse ting, skønt I kender dem og er befæstede i sandheden.“ (2 Peter 1:12) Peter bruger her det græske ord stērizō, der i dette skriftsted oversættes med „er befæstede“. Da Jesus tidligere formanede Peter og sagde: „Styrk dine brødre,“ brugte han det samme græske ord, som i dette skriftsted er oversat med „styrk“. (Lukas 22:32) At Peter bruger dette ord, antyder måske at han huskede sin Herres magtfulde formaning. Peter siger nu: „Jeg anser det for ret, så længe jeg er i dette telt [det kødelige legeme], at vække jer ved påmindelse, idet jeg ved at jeg snart skal lægge mit telt væk.“ — 2 Peter 1:13, 14.
19. Hvilken hjælp har vi brug for i dag?
19 Peter siger venligt at hans læsere er „befæstede i sandheden“, men han erkender at deres tro kunne lide skibbrud. (1 Timoteus 1:19) Eftersom han ved at han inden længe skal dø, styrker han sine brødre ved at nævne noget som de senere kan tænke på for at bevare sig åndeligt stærke. (2 Peter 1:15; 3:12, 13) I dag har vi også hele tiden brug for påmindelser for at forblive faste i troen. Uanset hvem vi er, eller hvor længe vi har været i sandheden, kan vi ikke forsømme regelmæssig bibellæsning, personligt studium eller det at overvære menighedens møder. Nogle undskylder deres fravær med at de er for trætte, eller at vi har hørt det hele før, eller at der er noget i vejen med den måde stoffet fremholdes på. Men Peter var klar over hvor hurtigt man kan miste troen hvis man bliver for selvsikker. — Markus 14:66-72; 1 Korinther 10:12; Hebræerne 10:25.
En fast grundvold for vor tro
20, 21. Hvordan styrkede synet af forvandlingen troen hos Peter og hos dem der læste hans brev, deriblandt os der lever i dag?
20 Bygger vor tro blot på sindrigt udtænkte myter? Nej, for Peter siger eftertrykkeligt: „Det var jo ikke snedigt opfundne fabler vi fulgte da vi gjorde jer bekendt med vor Herre Jesu Kristi kraft og nærværelse; nej, vi havde været øjenvidner til hans storhed.“ Peter, Jakob og Johannes var sammen med Jesus da de fik et syn af ham i Rigets magt. Peter forklarer: „Han modtog ære og herlighed fra Gud, Faderen, da ord som disse blev fremført for ham af den storslåede herlighed: ’Dette er min søn, min elskede, som jeg selv har godkendt.’ Ja, disse ord hørte vi blive fremført fra himmelen mens vi var sammen med ham på Det Hellige Bjerg.“ — 2 Peter 1:16-18.
21 Da Peter, Jakob og Johannes fik dette syn, blev Riget mere virkeligt for dem. „Derfor,“ siger Peter, „har vi det profetiske ord mere stadfæstet; det gør I vel i at give agt på — som på en lampe der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem og en dagstjerne står op — i jeres hjerter.“ Ja, læserne af Peters brev, deriblandt vi der lever i dag, har vægtige grunde til at give agt på profetierne om Guds rige. — 2 Peter 1:19; Daniel 7:13, 14; Esajas 9:6, 7.
22. (a) Hvad må vi give agt på i vort hjerte? (b) Hvordan giver vi agt på det profetiske ord?
22 Hvis ikke de kristnes hjerte var blevet oplyst af det profetiske ord, ville det ligge hen i mørke. Men ved at give agt på dette ord er deres hjerte vågent for hvornår den dag gryr da ’dagstjernen’, Jesus Kristus, står op i Rigets herlighed. (Åbenbaringen 22:16) Hvordan giver vi der lever i dag, agt på det profetiske ord? Ved at studere Bibelen, forberede os til møderne og deltage i dem, og ved at ’grunde over disse ting og fordybe os i dem’. (1 Timoteus 4:15) Hvis det profetiske ord skal være som en lampe der skinner „på et mørkt sted“ (vort hjerte), må vi lade det påvirke os dybt. Det må påvirke vore ønsker, følelser, motiver og mål. Vi må granske Bibelen, for Peter slutter kapitel 1 med ordene: „Ingen profeti i Skriften udspringer af nogen privat fortolkning. For aldrig er en profeti blevet fremført ved et menneskes vilje, men mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd.“ — 2 Peter 1:20, 21.
23. Hvad har det første kapitel i Peters Andet Brev forberedt læserne på?
23 I det indledende kapitel til sit andet brev har Peter givet os nogle kraftige tilskyndelser til at holde fast ved vor dyrebare tro. Vi er nu parate til at se nærmere på de efterfølgende alvorlige spørgsmål. I den næste artikel vil vi behandle kapitel 2 i Peters Andet Brev. Her beskriver han hvordan man kan modstå en umoralsk indflydelse der har sneget sig ind i menighederne.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvorfor understreger Peter vigtigheden af nøjagtig kundskab?
◻ Hvad kan være årsagen til at egenskaben dyd anføres som det første der må føjes til troen?
◻ Hvorfor er Peter indstillet på altid at minde sine brødre om visse ting?
◻ Hvilken fast grundvold lægger Peter for vor tro?
[Illustration på side 9]
Peters ufuldkommenheder fik ham ikke til at opgive troen