Lad os betragte den sammenhæng hvori disse ord forekommer i Andet Petersbrev 2:4-10:

³ „Det er afgjort at når Gud ikke skånede de engle som havde syndet, men kastede dem i Tartaros og derved overgav dem til det tætte mørkes gruber for at de skulle bevogtes til dom, og når han ikke skånede en gammel verden, men bevarede Noa, en forkynder af retfærdighed, sammen med syv andre, da han bragte en vandflod over en verden af ugudelige,

Første Mosebog 6:11 siger at „jorden blev fyldt med vold“.

 5. (a) Hvilken holdning hos de mennesker der levede i Noas dage bidrog til volden? (b) Hvad havde Enok advaret om i forbindelse med ugudelighed?

⁵ Hvad skyldtes dette? I beretningen fra Andet Petersbrev tales der om „en verden af ugudelige“. Ja, samfundslivet var gennemsyret af ugudelighed. Der var ikke blot tale om en almindelig tilsidesættelse af Guds lov, men om en trodsig holdning over for Gud selv.a Og når mennesker trodser Gud, kan man da forvente at de vil behandle deres medmennesker godt? Allerede før Noa blev født, var denne ugudelighed så fremherskende at Jehova havde ladet Enok profetere om hvad udfaldet ville blive. (Judas 14, 15) Deres trods mod Gud ville medføre at de blev ramt af dommen.