TÅGE

Små vanddråber der holder sig svævende i luften; kan minde om meget let regn. Når varm og fugtig luft stiger til vejrs og afkøles til under dugpunktet, fortættes dens fugtighed da kold luft ikke kan indeholde så megen vanddamp som varm luft. Hvis dette sker nær jordoverfladen, dannes der tåge; sker det højere oppe, dannes der skyer. (Sl 135:7; Ord 25:14; Jer 10:13; 51:16) Når fugtigheden fortættes på kølige genstande, som for eksempel jorden eller plantevæksten (hvilket som regel sker om natten), kaldes den dug. — 2Mo 16:13, 14; Dom 6:36-40; se DUG.

Bibelens poetiske beskrivelse af disse geofysiske processer stemmer med videnskabens konstateringer. Elihu fortæller at Jehova, Kilden til al varme og energi, først lader fugten blive draget op fra jorden og derefter lader den fortættes og dryppe ned på jorden igen i form af regn og tåge (hebr.: ’edh), som var den blevet sigtet. — Job 36:27, 28.

Det hebraiske ord ’edh forekommer kun ét sted til i Bibelen, nemlig i Første Mosebogs beretning om forholdene her på jorden på et tidspunkt i løbet af skabelsesdagene: „Jehova Gud havde ikke ladet det regne på jorden . . . Men en tåge steg til stadighed op fra jorden [hvilket indbefatter floderne, søerne og havene] og vandede hele agerjordens flade.“ (1Mo 2:5, 6) Oversætterne af gamle bibeludgaver (LXX, Vg, Sy) opfattede det der tales om, ikke som en tåge, men som en kilde og mente at jorden blev vandet ved hjælp af en underjordisk ferskvandsstrøm.

Brugt billedligt. Mens apostelen Paulus talte med prokonsulen Sergius Paulus i byen Pafos på Cypern, blev han modstået af Bar-Jesus (Elymas), en troldmand og falsk profet. Paulus sagde til ham at Jehovas hånd var over ham, og at han ville blive blind for en tid. „Øjeblikkelig faldt tæt tåge og mørke over ham.“ Hans syn blev åbenbart uklart eller tåget og derefter hurtigt helt formørket. Lægen Lukas brugte det græske medicinske udtryk achlysʹ (tæt tåge) i sin beskrivelse af denne begivenhed. — Apg 13:4-11.

Da Peter advarede mod falske lærere der ville snige sig ind i den kristne menighed og fordærve den, sagde han: „Disse er kilder uden vand, og tåger der drives af en voldsom storm; til dem er mørkets mulm holdt rede.“ Rejsende i Mellemøsten vidste hvor skuffende det var at nærme sig en kilde eller en brønd i håb om at finde læskende vand og så finde den udtørret. I Palæstina kommer der i august måned nu og da cirrostratusskyer fra vest som ikke bringer regn. En landmand der tager disse lette, tågeagtige skyer som et løfte om vand til sine afgrøder, ville blive sørgeligt skuffet. På samme måde ville disse falske lærere, disse umoralske mænd, være skuffende, sådan som Peter videre siger: „For de ytrer sig med overmodige, frugtesløse udtalelser, og ved kødets lyster og ved skamløse gerninger lokker de dem som er lige ved at undslippe fra folk der færdes i vildfarelse. Mens de lover dem frihed, er de selv fordærvelsens trælle.“ — 2Pe 2:1, 17-19.

De kristne bliver mindet om at tage Jehova i betragtning i alle deres planer og ikke prale af det de regner med at gøre, men huske at livet i denne tingenes ordning er omskifteligt og usikkert, at de er som en tåge der hastigt forsvinder. — Jak 4:14; se SKY.