Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvad Jehovas dag vil åbenbare
    Vagttårnet – 2010 | 15. juli
    • 2 „Jehovas dag,“ skrev apostelen Peter, „[vil] komme som en tyv; på den dag vil himlene forsvinde med en sydende støj og de stærkt ophedede elementer vil blive opløst, og jorden og alt menneskeværk på den vil blive afdækket.“ (2 Pet. 3:10) Hvad er „himlene“ og „jorden“ som er nævnt her? Hvad er ’de elementer’ der vil blive opløst? Og hvad mente Peter med at „jorden og alt menneskeværk på den“ vil blive „afdækket“? At kende svarene på disse spørgsmål vil hjælpe os til at være forberedte på de frygtindgydende begivenheder som vil ske i den nærmeste fremtid.

      Himlene og jorden der vil forsvinde

      3. Hvad er „himlene“ som er nævnt i Andet Petersbrev 3:10, og hvordan vil de forsvinde?

      3 Når udtrykket „himlene“ bruges symbolsk i Bibelen, hentyder det ofte til regeringsmagter, der er hævet over deres undersåtter. (Es. 14:13, 14; Åb. 21:1, 2) „Himlene [der vil] forsvinde“, står for menneskenes styre over det ugudelige samfund. Det at de forsvinder med en høj „sydende støj“ — eller „et brag“ ifølge en anden oversættelse — siger måske noget om hvor hurtigt disse himle vil blive tilintetgjort.

      4. Hvad er „jorden“, og hvordan vil den blive tilintetgjort?

      4 „Jorden“ skildrer den menneskehed som har fjernet sig fra Gud. En sådan verden eksisterede på Noas tid, og på Guds befaling blev den tilintetgjort i Vandfloden. „Ved det samme ord er de himle og den jord som er nu, gemt til ild og bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag.“ (2 Pet. 3:7) I modsætning til Vandfloden, hvor den ugudelige verden blev tilintetgjort på én gang, vil den kommende ødelæggelse ske i faser under „den store trængsel“. (Åb. 7:14) I den første fase af denne trængsel vil Gud få verdens politiske herskere til at tilintetgøre „Babylon den Store“, og således vise sin foragt for denne religiøse skøge. (Åb. 17:5, 16; 18:8) I Harmagedonkrigen, den sidste fase af den store trængsel, vil Jehova udslette resten af Satans verden. — Åb. 16:14, 16; 19:19-21.

      ’De elementer der vil blive opløst’

      5. Hvad indbefatter de elementer som Peter nævner?

      5 Hvad er ’de elementer’ der vil blive „opløst“? En bibelordbog definerer ordet „elementer“ som „grundlæggende principper“, eller „grundbestanddele“. Det forklares at ordet blev brugt om „alfabetets bogstaver, talens grundbestanddele“. De „elementer“ som Peter nævner, betegner de bestanddele der karakteriserer den ugudelige verden, dens indstilling, adfærd og mål. De indbefatter „verdens ånd“, som er „virksom i ulydighedens sønner“. (1 Kor. 2:12; læs Efeserbrevet 2:1-3). Denne ånd, eller ’luft’, gennemtrænger Satans verden. Den får folk til at tænke, planlægge, tale og opføre sig på en måde der afspejler tankegangen hos Satan, den stolte, trodsige ’hersker over luftens myndighed’.

      6. Hvordan kommer verdens ånd til udtryk?

      6 De der er inficeret med denne verdens ånd, tillader, bevidst eller ubevidst, at deres sind og hjerte bliver påvirket af Satan, og derfor afspejler de hans tankegang og indstilling. Som følge heraf gør de hvad de har lyst til, uden hensyn til Guds vilje. De reagerer ofte stolt eller selvisk, de viser en oprørsk indstilling til myndighed, og de overgiver sig helt til „kødets begær og øjnenes begær“. — Læs Første Johannesbrev 2:15-17.a

      7. Hvorfor skal vi ’vogte vort hjerte’?

      7 Det er derfor vigtigt at vi ’vogter vort hjerte’ ved at lade os lede af Guds normer i vores valg af omgangskreds, læsestof, underholdning eller hjemmesider på nettet. (Ordsp. 4:23) Apostelen Paulus skrev: „Pas på: måske vil der være nogen som vil føre jer bort som sit bytte ved den filosofi og det tomme bedrag der er i overensstemmelse med menneskers overlevering, i overensstemmelse med verdens elementære ting og ikke i overensstemmelse med Kristus.“ (Kol. 2:8) Denne advarsel bliver mere og mere aktuel efterhånden som Jehovas dag nærmer sig, for dagens stærke ’hede’ vil få alle „elementer“ af Satans system til at smelte bort og dermed afsløre at de ikke kan holde stand mod Guds vrede. Dette minder os om ordene i Malakias 4:1: „Dagen kommer, brændende som en ovn, og alle overmodige og alle der handler ugudeligt skal blive som halmstrå, og dagen der kommer skal fortære dem.“

      „Jorden og alt menneskeværk på den vil blive afdækket“

      8. Hvordan vil jorden og alt menneskeværk på den blive „afdækket“?

      8 Hvad mente Peter da han skrev at „jorden og alt menneskeværk på den vil blive afdækket“? Peter mente at Jehova under den store trængsel vil blotlægge Satans verden, afsløre at den er imod Ham og Hans rige, og derfor fortjener at blive udslettet. Om den tid siges der profetisk i Esajas 26:21: „Jehova går ud fra sit sted for at kræve landets indbyggere til regnskab for misgerningen mod ham, og landet skal blotlægge sin blodskyld og ikke længere tildække sine dræbte.“

      9. (a) Hvad bør vi afvise, og hvorfor? (b) Hvad bør vi opdyrke, og hvorfor?

      9 På Jehovas dag vil de der er blevet formet af denne verden og dens ugudelige ånd, vise deres sande natur, ja, endda nedslagte hinanden. Faktisk kan det meget vel være at al den voldelige underholdning der er så populær i dag, er med til at forme folks sind med henblik på den tid hvor „den enes hånd vil være løftet mod den andens“. (Zak. 14:13) Hvor er det derfor vigtigt at vi afviser hvad som helst — det være sig film, bøger eller computerspil — der kan fremkalde karaktertræk i os som er afskyelige i Guds øjne, såsom stolthed og kærlighed til vold. (2 Sam. 22:28; Sl. 11:5) Lad os i stedet opdyrke Guds hellige ånds frugt, for de egenskaber der udgør den frugt, vil hjælpe os til at overleve Jehovas brændende vrede. — Gal. 5:22, 23.

  • Hvad Jehovas dag vil åbenbare
    Vagttårnet – 2010 | 15. juli
    • Forbered dig til Jehovas store dag

      12. Hvorfor vil Jehovas dag komme som et chok for verden?

      12 Både Paulus og Peter forudsagde at Jehovas dag ville komme „som en tyv“ — snigende og uventet. (Læs Første Thessalonikerbrev 5:1, 2). Selv sande kristne, som bevarer forventningen om denne dag, vil blive overrasket over hvor pludseligt den kommer. (Matt. 24:44)

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del