Kapitel 8
Hvem vil overleve?
1. (a) Hvad vil være afgørende for om man overlever og kommer ind i Guds fredelige nye orden? (b) Hvordan beskriver Åbenbaringen, kapitel 7, dem der overlever og kommer til at leve i det jordiske paradis?
DET vil ikke, som så ofte i menneskers krige, være tilfældigt hvem der overlever den kommende verdensødelæggelse. Det afgørende vil ikke være hvor man bor, eller om man skynder sig ned i et beskyttelsesrum når en advarende sirene lyder. Om man overlever vil afhænge af Guds barmhjertighed og det valg man selv har truffet før ’den store trængsel’ begynder. Hvordan kan man træffe det valg der vil placere en blandt dem der overlever og kommer ind i den fredelige og paradisiske nye samfundsorden Gud indfører på jorden? — Åbenbaringen 7:9, 10, 14, 15.
2. Hvem opstiller betingelserne, og hvor finder vi dem?
2 Bibelen forudsiger ikke alene at nogle vil overleve den kommende verdensødelæggelse. Den giver os også et mønster som viser os hvilken slags mennesker det vil være. Eftersom det er Gud der gør det muligt for os at overleve, er det med rette ham der opstiller betingelserne.
3. Hvorfor er det nødvendigt at de onde udryddes?
3 Forstandigt og retfærdigt vil Gud sørge for at de der overlever, er nogle som ikke vil gøre skade men gavn i hans nye orden. Hvis han lod de uretfærdige overleve, ville der ikke blive nogen fred og sikkerhed. Så ville der stadig være fare for retskafne menneskers hjem og personlige sikkerhed. Men Bibelen lover: „De onde udryddes nemlig, men de der håber på Jehova, skal tage jorden i besiddelse.“ Kun hvis Gud følger denne norm, der fremholdes i Salme 37:9-11, vil de overlevende kunne „glæde sig over megen fred“. Hvordan Gud vil gøre dette, kan vi lære ved at betragte tidligere lejligheder hvor Gud har måttet bringe ødelæggelse over mennesker på grund af deres ondskab.
Hvordan nogle overlevede i fortiden
4-6. (a) Hvad bevidner at Jerusalems ødelæggelse i år 70 er en historisk kendsgerning? (b) Hvorfor blev Jerusalem ødelagt dengang? (c) Hvordan fik Jesu disciple mulighed for at undslippe?
4 I byen Rom står der stadig en triumfbue fra det første århundrede, kendt som Titusbuen. På denne bue er der et relief som skildrer romerske soldater der bærer på redskaber fra Jerusalems tempel efter byens ødelæggelse i år 70. Denne ødelæggelse er en historisk kendsgerning. Det er også en kendsgerning at Jesus Kristus årtier i forvejen ikke alene havde forudsagt ødelæggelsen men også hvordan man kunne overleve den.
5 Jøderne havde vendt Gud ryggen og fulgte mennesker og deres religiøse overleveringer. (Mattæus 15:3-9) De satte deres lid til politiske ledere, og ikke til Guds lovede rige. (Johannes 19:15) De gik så vidt som til at afvise og bekæmpe den sandhed som Guds søn og hans apostle forkyndte. Jesus advarede om konsekvenserne af dette. — Mattæus 23:37, 38; 24:1, 2.
6 Det gik nøjagtig som forudsagt. I år 66 gjorde jøderne oprør mod Rom. Efter et indledende angreb på Jerusalem trak romerne sig uventet tilbage. Dette var et signal til dem der troede på Jesus, og det gav dem mulighed for at gøre som han havde sagt: at flygte — at komme ud af den domfældte by og bort fra hele provinsen Judæa, uanset hvad de måtte lade tilbage. Jesu sande disciple gjorde dette. I år 70 vendte romerne så tilbage, og efter en belejring blev Jerusalem ødelagt sammen med dem der ikke havde lyttet til advarselen. Den jødiske historieskriver Josefus, som var øjenvidne til dette, oplyser at 1.100.000 mennesker i Jerusalem døde for romernes sværd eller som følge af hungersnød, sygdom eller borgerkrig. Men de kristne der gav agt og flygtede, reddede livet. — Lukas 19:28, 41-44; 21:20-24; Mattæus 24:15-18.
7. Hvad måtte enkeltpersoner gøre for at overleve da Babylon knuste den israelitiske nation?
7 Næsten 700 år tidligere havde der været en lignende situation, da Gud tillod de babyloniske hære under kong Nebukadnezar (II) at knuse den israelitiske nation. Denne ødelæggelse er også historisk. Flere år i forvejen havde Gud gennem sine profeter advaret de frafaldne israelitter om at deres handlemåde ville føre til ulykke for dem. „Vend om, vend om fra jeres onde veje, for hvorfor vil I dø?“ sagde han til dem. (Ezekiel 33:11) Flertallet troede ikke på advarselen, og selv da Babylons hære belejrede Jerusalem, håbede de stadig på at ødelæggelsen ikke ville komme. Men den indtraf som forudsagt. Gud sørgede imidlertid for at de der i tro adlød ham, blev bevaret. — Jeremias 39:15-18; Zefanias 2:2, 3.
8-10. (a) Hvorfor fremkaldte Jehova en verdensødelæggelse i Noas dage? (b) Hvorfor blev Noa og hans familie skånet?
8 Længere tilbage i historien finder vi det tidligste eksempel på hvordan man overlever Guds dom. Her er der ikke tale om ødelæggelsen af et enkelt land, men en verdensødelæggelse. Den er ligeledes historisk; den indtraf i form af en jordomspændende vandflod i årene 2370/2369 f.v.t., mens Noa levede. Om forholdene op til denne verdensødelæggelse siger Bibelen: „Da så Jehova at menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og at enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang. Og jorden blev efterhånden ødelagt for den sande Guds ansigt, og jorden blev fyldt med vold.“ — 1 Mosebog 6:5, 11.
9 På grund af denne ondskab og vold måtte Gud gribe ind. Noa og hans familie var de eneste der viste tro og lydighed. Af barmhjertighed mod dem og for at bevare ret og retfærdighed på jorden, ødelagde Gud „en verden af ugudelige“. ’Den daværende verden led undergang da den blev oversvømmet af vand.’ — 2 Peter 2:5; 3:5-7.
10 Men Noa og hans familie overlevede. Hvorfor? Jo, de gjorde ikke fælles sag med den daværende „verden af ugudelige“ i dens uretfærdighed. De lod sig ikke i den grad opsluge af det daglige liv — af at spise og drikke og gifte sig — at de blev ligeglade med Guds vilje eller døve for hans advarsler. Noa ’vandrede med Gud’ i retfærdighed. Det vil ikke sige at han og hans familie blot undlod at handle uret. Nej, de gjorde noget aktivt; de handlede ret. De troede virkelig på hvad Gud sagde, og de viste det ved at bygge en kæmpemæssig ark der havde tre etager og var godt 130 meter lang. Noa var også aktiv som „en forkynder af retfærdighed“, idet han fortalte andre om Guds hensigter og anbefalede retfærdighedens vej. — 1 Mosebog 6:9, 13-16; Mattæus 24:37-39; Hebræerne 11:7.
11. Hvad må vi, som det fremgår af disse advarende eksempler, gøre for at overleve den kommende verdensødelæggelse?
11 Disse otte mennesker overlevede på grund af deres tro og deres trosgerninger. Eftersom Jesus og hans apostle benyttede denne verdensødelæggelse som et profetisk eksempel på hvad folk vil komme ud for her i „endens tid“, er det klart at vi også må skille os ud fra en verden der styrer mod ødelæggelsen, ligesom Noa og hans familie gjorde. Vi må også leve efter Guds vilje. Vi kan ikke bare følge vore egne normer og så forvente at overleve. Guds ord siger: „Der er en vej der synes ret for en mand — dens ende er dog dødens veje.“ (Ordsprogene 16:25) Et ydre skin af retfærdighed vil heller ikke redde os. Jehova Gud ser nemlig hvad der bor i hjertet. — Ordsprogene 24:12; Lukas 16:15.
Hvad Jehova ser efter i menneskenes hjerter
12, 13. (a) Af hvilke grunde ønsker mange en forandring? (b) Hvorfor er dette ikke nok til at Gud vil lade dem overleve og komme ind i hans nye orden? (c) Med hvilket motiv må vi sørge over de dårlige tilstande i dag, hvis vi skal høre med til dem der overlever?
12 Mange bryder sig ikke om de forhold der råder i dag, og de viser det ved at beklage sig, demonstrere og i nogle lande ved at gøre oprør. Mange er utilfredse med de høje skatter og de hastigt stigende leveomkostninger. De er bekymrede på grund af faren for forbrydelser. Deres frygt får dem til at ønske en forandring. Men er det nok til at Gud vil lade dem overleve og komme ind i hans nye orden? Nej. Hvorfor ikke?
13 Fordi man godt kan være ulykkelig over de nuværende forhold og alligevel have en egoistisk indstilling. Man kan endda billige visse former for uærlighed og umoralitet — så længe det ikke går ud over én selv. Men de der er retsindige, ser anderledes på det. Når de undersøger Bibelen, kan de se at de dårlige tilstande bare er et ydre vidnesbyrd om det der i virkeligheden plager denne verden. De erkender at der bag disse symptomer ligger en manglende interesse for at kende og gøre Jehovas vilje og for at leve efter hans retfærdige normer. Derfor er de ikke i første række bedrøvede over sociale uretfærdigheder, lovløshed, forurening eller truslen om krig. Nej, det der især bedrøver sådanne retskafne mennesker, er at se Guds navn blive smædet på grund af menneskers fordærvede adfærd. Og de sørger over at andre, og ikke blot de selv, må lide så meget på grund af det der sker.
14. Hvem blev ’mærket’ så de kunne overleve dengang Jerusalem blev ødelagt af Babylon?
14 For at overleve den kommende verdensødelæggelse må vi være som dem der blev skånet da babylonierne ødelagde Jerusalem i 607 f.v.t. Det berettes at disse mennesker ’sukkede og stønnede over alle de vederstyggeligheder’ der blev øvet i byen. (Ezekiel 9:4) Forholdene var vederstyggelige på flere måder. For eksempel blev de fattige undertrykt, nogle blev endda holdt som trælle af deres landsmænd på ulovligt grundlag. (Jeremias 34:13-16) Moralsk set var Juda rige sunket endnu dybere end nordriget Israel, hvorom profeten Hoseas tidligere havde skrevet: „Man forbander og bedrager og myrder og stjæler . . . og blodsudgydelse følger på blodsudgydelse.“ (Hoseas 4:2; Ezekiel 16:2, 51) Kun de der i hjertet sørgede over denne uretfærdighed og den respektløshed der således blev vist Gud, blev ’mærket’ så de kunne overleve. — Ezekiel 9:3-6.
15. Hvorfor afholder nogle sig fra at foretage de forandringer der er nødvendige for at de kan overleve den kommende verdensødelæggelse?
15 Der er mange i dag som godt kunne tænke sig at leve evigt på jorden i fred, med velstand og bekvemmeligheder, men de ønsker ikke at ændre deres livsform og følge Bibelens principper for en ret livsførelse. Inderst inde elsker de ikke retfærdighed og har heller ingen omsorg for deres medmennesker. Eftersom Guds nye orden vil frembringe et nyt samfund „hvori retfærdighed skal bo“, vil den gode nyhed om denne nye orden kun appellere til dem der elsker retfærdighed. Andre vil føle budskabet som en fordømmelse. — 2 Peter 3:13; 2 Korinther 2:14-17.
Hvad du kan gøre nu
16-18. (a) Hvordan bliver man ’mærket’ så man kan overleve? (b) Hvilket skridt må man tage med hensyn til falsk tilbedelse, og derefter med hensyn til sand tilbedelse? (c) Hvordan må man betragte politiske institutioner som for eksempel De forenede Nationer?
16 Jehova vil kun bevare dem der oprigtigt ønsker at leve under hans retfærdige styre. Han vil ikke tvinge nogen til at leve til den tid under forhold som de ikke ønsker. De der ønsker at blive bevaret, må derfor vise at de oprigtigt anerkender hans herredømme nu. De bliver ’mærket’ med overlevelse for øje ved at de ifører sig en ny, kristen personlighed, idet de retter deres liv ind efter Guds veje og giver bevis for at de virkelig er Guds søns disciple. Derved vælger de livet og dets mange velsignelser, og ikke døden. (Kolossenserne 3:5-10; 5 Mosebog 30:15, 16, 19) Hvad vælger du?
17 Det rette valg indebærer at man underordner sig Gud og tilbeder ham. Jesus sagde: „Den time kommer, og den er her nu, da de sande tilbedere vil tilbede Faderen i ånd og sandhed, for det er sådanne tilbedere Faderen søger.“ (Johannes 4:23) For at overleve den kommende verdensødelæggelse må man derfor tage afstand fra al falsk tilbedelse og deltage i den sande tilbedelse. Og man må ikke sætte sin lid til De forenede Nationer eller andre politiske institutioner, for de er en del af den verden der bliver ødelagt. — Åbenbaringen 17:11; 18:17-21.
18 Endeløse velsignelser venter dem der tager skridt til at redde livet. Lad os nu betragte nogle af de storslåede ting Gud lover dem der tror på hans ord og beviser deres tro i handling.
[Illustration på side 87]
„En stor skare“ vil overleve verdensødelæggelsen og komme til at leve på jorden i Guds nye orden