Kilden til broderlig hengivenhed

„[Føj] til jeres gudhengivenhed broderlig hengivenhed.“ — 2 PETER 1:5-7.

1. Hvad er en af de væsentligste årsager til at sammenkomster blandt Jehovas folk altid er prægede af glæde?

EN LÆGE der ikke var et af Jehovas vidner overværede engang afslutningshøjtideligheden ved Vagttårnets Bibelskole Gilead, hvor hans datter var blevet oplært til missionær. Han var meget betaget af de mange glade mennesker der var til stede og mente at der måtte være meget lidt sygdom blandt dem. Hvorfor var de alle så glade? Ja, hvad er det der gør alle sammenkomster blandt Jehovas folk til glædelige begivenheder, hvad enten det er menighedsmøder eller kreds- og områdestævner? Skyldes det ikke i høj grad den broderlige hengivenhed de viser hinanden? Det er blevet sagt at ingen anden religiøs gruppe får så megen nydelse, lykke og tilfredshed ud af deres religion som Jehovas vidner. En af årsagerne til dette er utvivlsomt deres broderlige hengivenhed.

2, 3. Hvilke to græske ord beskriver de følelser vi bør nære for hinanden, og hvad er deres nøjagtige betydning?

² I betragtning af apostelen Peters ord i Første Petersbrev 1:22 bør man også forvente at finde en sådan broderlig hengivenhed, for der står: „Nu da I har renset jeres sjæle ved lydighed mod sandheden, med en broderlig hengivenhed til følge som er uden hykleri, så elsk hinanden inderligt af hjertet.“ En bestanddel af det græske ord der her er gengivet med „broderlig hengivenhed“ (filadelfiʹa) er ordet filiʹa (hengivenhed). Det er i betydning beslægtet med ordet agaʹpē, der almindeligvis oversættes med „kærlighed“. (1 Johannes 4:8) Skønt broderlig hengivenhed og kærlighed ofte bruges synonymt, har de hver deres specifikke betydning. Man bør derfor ikke forveksle dem med hinanden, sådan som det er sket i mange bibeloversættelser. I denne og den følgende artikel vil vi se nærmere på hvert af disse ord.

³ Angående forskellen mellem de to ord har en græskkyndig sagt at filiʹa „er et ord der udtrykker varme, inderlighed og hengivenhed“. Det andet ord, agaʹpē, har mere at gøre med forstanden. Mens vi for eksempel får at vide at vi skal elske (agaʹpē) vore fjender, behøver vi ikke at nære hengivenhed for dem. Hvorfor ikke? Fordi „dårligt selskab ødelægger gode vaner“. (1 Korinther 15:33) Sammenhængen i apostelen Peters udtalelse viser også at der er forskel, idet han siger at vi til vor „broderlige hengivenhed“ skal føje „kærlighed“. — 2 Peter 1:5-7; jævnfør Johannes 21:15-17.a

Eksempler på en særlig broderlig hengivenhed

4. Hvorfor nærede Jesus og Johannes særlig hengivenhed for hinanden?

⁴ Guds ord indeholder en række eksempler på en særlig form for broderlig hengivenhed. Denne hengivenhed udspringer ikke af et lune men bygger på værdsættelse af egenskaber der i særlig grad præger en anden person. Det bedst kendte eksempel er uden tvivl den hengivenhed Jesus Kristus følte for apostelen Johannes. Der kan ikke være tvivl om at Jesus nærede broderlig hengivenhed for alle sine trofaste apostle. (Lukas 22:28) Det viste han for eksempel da han vaskede deres fødder og gav dem en lektion i ydmyghed. (Johannes 13:3-16) Men Jesus nærede en særlig hengivenhed for Johannes — hvilket Johannes nævner flere gange i sin beretning. (Johannes 13:23; 19:26; 20:2) Skønt Jesus havde grund til at vise hengivenhed mod alle sine disciple og apostle, nærede han sandsynligvis en særlig hengivenhed for Johannes fordi denne havde en dybere værdsættelse af Jesus. Det fremgår af Johannes’ skrifter, både hans evangelium og de inspirerede breve, hvori han ofte nævner broderkærligheden. At Johannes havde en dybere værdsættelse og forståelse af Jesu åndelige egenskaber fremgår af det han skrev i sit evangelium, i kapitlerne 1 og 13 til 17, samt af de mange gange han henviser til Jesu førmenneskelige tilværelse. — Johannes 1:1-3; 3:13; 6:38, 42, 58; 17:5; 18:37.

5. Hvad kan man sige om den særlige hengivenhed Paulus og Timoteus nærede for hinanden?

⁵ Vi vil heller ikke forbigå den særlige broderlige hengivenhed apostelen Paulus og hans kristne medarbejder Timoteus nærede for hinanden, en hengivenhed der tydeligvis havde rod i at de værdsatte hinandens egenskaber. I sine breve omtaler Paulus flere gange Timoteus i positive vendinger, for eksempel med ordene: „Jeg har nemlig ingen med en indstilling som hans, ingen der så oprigtigt vil bekymre sig for jeres situation. . . . I ved at han har stået prøve, at han har trællet sammen med mig, som et barn hos sin fader, for at fremme den gode nyhed.“ (Filipperne 2:20-22) Der er mange passager i de breve Paulus skrev til Timoteus hvori han giver udtryk for inderlig hengivenhed og et fortroligt forhold. For eksempel i Første Timoteusbrev 6:20, hvor han bruger hans navn: „Timoteus! Vogt det som er blevet dig betroet.“ (Se også Første Timoteusbrev 4:12-16; 5:23 og Andet Timoteusbrev 1:5; 3:14, 15.) At Paulus nærede særlig hengivenhed for den unge Timoteus ses tydeligt hvis man sammenligner hans breve til Timoteus med det han skrev til Titus. At Timoteus må have næret de samme følelser fremgår af Paulus’ ord i Andet Timoteusbrev 1:3, 4: „Jeg [har dig] uophørlig . . . i erindring i mine bønner, idet jeg nat og dag længes efter at se dig, da jeg husker dine tårer, for at jeg må blive fyldt med glæde.“

6, 7. Hvilke følelser nærede David og Jonatan for hinanden, og hvorfor?

⁶ Også De Hebraiske Skrifter indeholder eksempler på en sådan hengivenhed. Ét eksempel er det forhold David og Jonatan havde til hinanden. Efter at David havde dræbt Goliat var „Jonatans sjæl blevet knyttet til Davids sjæl, og Jonatan elskede ham som sin egen sjæl“. (1 Samuel 18:1) Jonatan nærede uden tvivl en særlig hengivenhed for David fordi han værdsatte Davids nidkærhed for Jehovas navn og dét at han frygtløst gik frem for at møde kæmpen Goliat.

⁷ Jonatan nærede så dyb hengivenhed for David at han satte sit eget liv på spil for at beskytte David mod kong Saul. Og Jonatan var ikke på noget tidspunkt fortrydelig over at Jehova havde udvalgt David til at være den næste konge over Israel. (1 Samuel 23:17) David nærede lige så dyb hengivenhed for Jonatan, hvilket fremgår af hans udtalelser da han sørgede over Jonatans død: „Jeg lider på grund af dig, min broder Jonatan; du var mig meget kær. Din kærlighed var mig mere underfuld end kvinders kærlighed.“ — 2 Samuel 1:26.

8. Hvilke to kvinder viste særlig hengivenhed for hinanden, og hvorfor?

⁸ Vi har også et udmærket eksempel i De Hebraiske Skrifter på en særlig hengivenhed mellem to kvinder, nemlig mellem No’omi og hendes svigerdatter Rut som var blevet enke. Husk hvad Rut sagde til No’omi: „Du må ikke bede mig om at forlade dig, om at vende tilbage og ikke følge dig; for dér hvor du går hen, vil jeg gå hen, og dér hvor du overnatter, vil jeg overnatte. Dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud.“ (Rut 1:16) Må vi ikke ud fra dette konkludere at No’omi ved sin handlemåde og ved den måde hun omtalte Jehova på, vakte denne særlige værdsættelse hos Rut? — Jævnfør Lukas 6:40.

Apostelen Paulus’ eksempel

9. Hvoraf fremgår det at Paulus satte et forbilledligt eksempel med hensyn til broderlig hengivenhed?

⁹ Som vi har set nærede apostelen Paulus en særlig broderlig hengivenhed for Timoteus. Men han satte også et glimrende eksempel ved at vise sine brødre i almindelighed en varm broderlig hengivenhed. Til de ældste fra Efesus sagde han at han „i tre år, nat og dag, ikke holdt op med at formane hver enkelt med tårer“. Er det ikke et udtryk for broderlig hengivenhed? Afgjort! Og de ældste nærede den samme følelse for Paulus. Da de hørte at de ikke ville få ham at se mere, blev der „en hel del gråd blandt dem alle, og de faldt Paulus om halsen og kyssede ham ømt“. (Apostelgerninger 20:31, 37) Denne broderlige hengivenhed udsprang af dyb værdsættelse. Hvilke følelser Paulus nærede for sine trosfæller fremgår også af hans udtalelse i Andet Korintherbrev 6:11-13: „Vor mund er åben over for jer, korinthere, vort hjerte har udvidet sig. I har ikke kneben plads hos os, men der er kneben plads hos jer med hensyn til inderlig hengivenhed. Så for at gøre gengæld — jeg taler som til børn — må I også udvide.“

10. Hvilke forhold var det der fik Paulus til i Andet Korintherbrev, kapitel 11, at opregne de prøvelser han havde været igennem?

¹⁰ En del af korintherne havde øjensynlig en mangel med hensyn til at vise taknemmelighed og broderlig hengivenhed mod Paulus. Nogle af dem sagde beklagende: „Hans breve er vægtige og magtfulde, men hans personlige nærværelse er svag og hans tale ikke værd at regne med.“ (2 Korinther 10:10) Det er grunden til at Paulus nævnte deres „overmåde store apostle“ og følte sig tilskyndet til at omtale de prøvelser han havde udholdt, sådan som det fremgår af Andet Korintherbrev 11:5, 22-23.

11. Hvad viser at Paulus nærede hengivenhed for de kristne i Thessalonika?

¹¹ Den inderlige hengivenhed Paulus nærede for dem han havde undervist kommer særlig tydeligt til udtryk i det han skriver i Første Thessalonikerbrev 2:8: „Idet vi således nærede en inderlig hengivenhed for jer, besluttede vi at give jer del i, ikke blot Guds gode nyhed, men også vore egne sjæle, fordi I var blevet os kære.“ Ja, han nærede en sådan hengivenhed for disse nye brødre at han ikke kunne vente længere på at høre hvordan det gik dem. Paulus var så ivrig efter at høre hvordan de klarede forfølgelsen, at han sendte Timoteus, der bagefter kunne aflægge en positiv beretning som styrkede Paulus. (1 Thessaloniker 3:1, 2, 6, 7) Som der står i opslagsværket Hjælp til forståelse af Bibelen blev Paulus „knyttet med broderkærlighedens nære bånd til dem han tjente for“.

Værdsættelse — kilden til broderlig hengivenhed

12. Af hvilke grunde bør vi vise inderlig hengivenhed over for vore brødre?

¹² Der kan ikke være tvivl om at værdsættelse er kilden til broderlig hengivenhed. Er det ikke sandt at alle indviede tjenere for Jehova besidder egenskaber som vi værdsætter, som fremkalder vor hengivenhed og får os til at holde af dem? Vi søger alle først Guds rige og hans retfærdighed. Vi kæmper alle tappert mod vore tre fælles fjender: Satan og hans dæmoner, den onde verden som er styret af Satan, og vort syndige køds nedarvede selviske tilbøjeligheder. Bør vi derfor ikke altid gå ud fra at vore brødre gør deres bedste i betragtning af omstændighederne? Alle der lever på jorden er enten på Jehovas side eller på Satans side. Vore indviede brødre og søstre er på Jehovas side — ja, på vor side. Derfor fortjener de vor broderlige hengivenhed!

13. Hvorfor bør vi nære inderlig hengivenhed for de ældste?

¹³ Hvordan ser vi på de ældste? Værdsætter vi dem? Burde de ikke have en særlig plads i vort hjerte, i betragtning af hvor hårdt de arbejder til gavn for menigheden? Også de må, som alle vi andre, sørge for sig selv og deres familier. De har de samme pligter som vi andre i forbindelse med personligt studium, overværelse af møderne og deltagelse i forkyndelsen på arbejdsmarken. Dertil kommer at de skal forberede indlæg til møderne, holde offentlige foredrag og tage sig af problemer der opstår i menigheden, hvilket i nogle tilfælde kan indebære mange timers medvirken i dømmende udvalg. Vi ønsker til stadighed „at sætte pris på den slags mænd“. — Filipperne 2:29.

Vis din broderlige hengivenhed i gerning

14. Hvilke skriftsteder påbyder os at vise broderlig hengivenhed?

¹⁴ For at behage Jehova må vi lade vor broderlige hengivenhed komme til udtryk i gerning over for vore trosfæller, ligesom Jesus Kristus og apostelen Paulus gjorde. Som der står: „Vis i [den broderlige hengivenhed] inderlig hengivenhed for hinanden.“ (Romerne 12:10, Kingdom Interlinear) „Men med hensyn til [den broderlige hengivenhed] har I ikke behov for at der skrives til jer, for I er selv oplært af Gud til at vise hinanden kærlighed.“ (1 Thessaloniker 4:9, Int) „Lad [den broderlige hengivenhed] vare ved.“ (Hebræerne 13:1, Int) Ja, det er vor himmelske Fader til behag når vi viser broderlig hengivenhed mod hans jordiske børn!

15. På hvilke måder kan man vise broderlig hengivenhed?

¹⁵ På apostlenes tid var de kristne vant til at hilse på hinanden med „et helligt kys“ eller „et kærligt kys“. (Romerne 16:16; 1 Peter 5:14) Dette var et tydeligt udtryk for broderlig hengivenhed. I dag vil det de fleste steder være mere passende at give udtryk for broderlig hengivenhed med et ægte, venligt smil og et varmt håndtryk. I Latinamerika, for eksempel i Mexico, bliver et knus betragtet som et ægte udtryk for hengivenhed. Måske er netop den inderlige hengivenhed brødrene viser i denne del af verden noget af forklaringen på den store vækst de oplever.

16. Hvilke muligheder har vi for at vise broderlig hengivenhed når vi samles i rigssalen?

¹⁶ Når vi samles i rigssalen, gør vi da en særlig indsats for at vise broderlig hengivenhed? Det vil bevæge os til at have opmuntrende ord på tungen, især til dem der måske er nedtrykte. Ja, vi har ligefrem fået befaling til at ’trøste de modfaldne sjæle’. (1 Thessaloniker 5:14) Dette er en god måde at give udtryk for ægte broderlig hengivenhed på. En anden god måde er at give udtryk for værdsættelse af et godt offentligt foredrag, et indlæg på mødet der blev godt afviklet, en god indsats på den teokratiske skole og i andre lignende situationer.

17. Hvordan vandt en ældstebroder hele menighedens hengivenhed?

¹⁷ Hvad med at invitere forskellige brødre og søstre med hjem til et måltid mad eller en kop kaffe eller te efter et møde, hvis det ikke er for sent? Bør vi ikke i den forbindelse følge Jesu vejledning i Lukas 14:12-14? Engang blev en tidligere missionær udnævnt til præsiderende tilsynsmand i en menighed hvor alle de øvrige tilhørte en anden race. Han fornemmede at der manglede broderlig hengivenhed og besluttede sig til at gøre noget ved det. Hvordan? Hver søndag inviterede han en ny familie med hjem til et måltid mad. I løbet af et års tid viste alle broderlig hengivenhed mod ham.

18. Hvordan kan vi vise broderlig hengivenhed over for vore syge brødre og søstre?

¹⁸ Når en broder eller søster ligger syg, enten derhjemme eller på hospitalet, vil broderlig hengivenhed bevæge os til at vise at vi har vedkommende i tanke. Glem heller ikke dem der er på plejehjem. Hvorfor ikke aflægge dem et besøg, ringe til dem, eller sende dem et kort der udtrykker varme følelser?

19, 20. Hvordan kan vi vise at vi har ’udvidet’ med hensyn til at vise broderlig hengivenhed?

¹⁹ I forbindelse med at vise broderlig hengivenhed kan vi imidlertid spørge os selv: ’Er jeg upartisk i min broderlige hengivenhed? Har faktorer som hudfarve, uddannelse eller materiel status indflydelse på hvorvidt jeg viser broderlig hengivenhed? Har jeg behov for at udvide med hensyn til at vise broderlig hengivenhed, sådan som apostelen Paulus tilskyndede de kristne i Korinth til at gøre?’ Broderlig hengivenhed vil få os til at betragte vore brødre i et positivt lys, idet vi værdsætter dem for deres gode egenskaber. Broderlig hengivenhed vil også medvirke til at man kan glæde sig når en broder gør åndelige fremskridt, i stedet for at misunde ham.

²⁰ Broderlig hengivenhed bør også få os til at spejde efter lejligheder til at hjælpe vore trosfæller i forkyndelsen. Det bør være sådan som det udtrykkes i sang nummer 92 i Jehovas Vidners sangbog:

„Tilbyd at hjælpe den der er svag.

Hjælp dine nye brødre at få

styrke og tro til som vidner at gå.

21. Hvilken reaktion kan vi forvente når vi lægger broderlig hengivenhed for dagen?

²¹ Lad os derfor, idet vi lægger broderlig hengivenhed for dagen, huske det princip Jesus understregede i Bjergprædikenen: „Gør jer det til en regel at give, så vil man give til jer. Et godt mål, der er presset, rystet og som løber over, vil man give i jeres skød. For med det mål som I udmåler med, vil man udmåle til jer igen.“ (Lukas 6:38) Vi ser altså at det også er til gavn for os selv at vi viser broderlig hengivenhed og giver udtryk for værdsættelse af dem der tjener Jehova ligesom vi selv. Ja, lykkelige er de der viser broderlig hengivenhed!

[Fodnote]

Kærlighed (agape) — Hvad det er og hvad det ikke er

„[Føj] til jeres broderlige hengivenhed kærlighed.“ — 2 PETER 1:5, 7.

1. (a) Hvilken egenskab er den mest betydningsfulde ifølge Bibelen? (b) Hvilke fire græske ord bliver ofte oversat med „kærlighed“, og hvilket af dem benyttes i Første Johannesbrev 4:8?

HVIS der findes en egenskab eller dyd som i særlig grad fremhæves i Guds ord, Bibelen, er det kærlighed. På græsk, som er det sprog De Kristne Skrifter oprindelig blev skrevet på, findes der fire ord som ofte bliver gengivet med „kærlighed“. Den form for kærlighed vi her beskæftiger os med, er ikke eʹros (et ord der slet ikke anvendes i De Kristne Græske Skrifter), som udspringer af den seksuelle tiltrækning mellem kønnene. Det er heller ikke den form for kærlighed der på græsk kaldes storgēʹ, en kærlighed der bygger på blodets bånd. Det er heller ikke filiʹa, der betegner en varm, venskabelig kærlighed baseret på gensidig værdsættelse, og som vi behandlede i den foregående artikel. Den form for kærlighed vi her skal beskæftige os med, kaldes agaʹpē — en principbetonet kærlighed der kan siges at være synonym med uselviskhed. Det var den form for kærlighed apostelen Johannes henviste til da han skrev: „Gud er kærlighed.“ — 1 Johannes 4:8.

2. Hvad er der blevet sagt om kærligheden (agaʹpē)?

² Med hensyn til denne form for kærlighed (agaʹpē) skriver professor William Barclay i sit opslagsværk New Testament Words: „Agapē har at gøre med forstanden: det er ikke blot en følelse der af sig selv vælder op i hjertet [som tilfældet kan være med filiʹa]; det er et princip som vi bevidst søger at efterleve. Agapē har først og fremmest at gøre med viljen. Der er tale om en indsats, en overvindelse, en sejr. Ingen har nogen sinde næret en naturlig kærlighed til sine fjender. At elske sine fjender er ensbetydende med at overvinde alle sine naturlige følelser og tilbøjeligheder. Agapē . . . er i virkeligheden evnen til at elske det der ikke lader sig elske, at holde af dem vi ikke bryder os om.“

3. Hvor stor vægt lagde Jesus Kristus og Paulus på kærligheden?

³ Ja, noget af det der adskiller den sande tilbedelse af Jehova Gud fra alle andre former for gudsdyrkelse, er at den lægger vægt på denne form for kærlighed. Jesus Kristus fremhævede rettelig de to største bud: „Det første er: . . . ’Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.’ Det andet er dette: ’Du skal elske din næste som dig selv.’ Der er ikke noget andet bud som er større end disse.“ (Markus 12:29-31) I Første Korintherbrev, kapitel 13, peger apostelen Paulus ligeledes på kærlighedens betydning. Efter at have understreget at kærligheden er den mest fremtrædende og uerstattelige egenskab, slutter Paulus med disse ord: „Nu forbliver imidlertid tro, håb, kærlighed, disse tre; men størst af disse er kærligheden.“ (1 Korinther 13:13) Jesus sagde med rette at hans disciple skulle kendetegnes ved kærlighed. — Johannes 13:35.

Hvad kærligheden ikke er

4. Hvor mange aktive og passive sider af kærligheden opregner Paulus i Første Korintherbrev 13:4-8?

⁴ Det er blevet sagt at det er lettere at beskrive hvad kærligheden ikke er end at beskrive hvad den er. Det kan der være noget om, for i ’kærlighedskapitlet’, Første Korintherbrev, kapitel 13, vers 4-8, opregner apostelen Paulus ni eksempler på hvad kærligheden ikke er og syv eksempler på hvad den er.

5. Hvad er skinsyge, og i hvilken sammenhæng bliver den positivt omtalt i Bibelen?

⁵ Som det første eksempel på hvad kærligheden ikke er, nævner Paulus: „[Den] er ikke skinsyg.“ Dette kræver en forklaring, eftersom skinsyge kan være både positiv og negativ. En ordbog definerer skinsyge som „dét ikke at tåle nogen som helst rivaliseren“ og „krav om udelt hengivenhed“. I den forbindelse sagde Moses i Anden Mosebog 34:14: „Du må nemlig ikke bøje dig for nogen anden gud, eftersom Jehova, hvis navn er Skinsyg, er en skinsyg Gud.“ Og i Anden Mosebog 20:5 siger Jehova: „Jeg, Jehova din Gud, er en Gud der kræver udelt hengivenhed.“ Det var samme tanke Paulus gav udtryk for da han skrev: „For jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds.“ — 2 Korinther 11:2.

6. Nævn nogle eksempler fra Bibelen der viser at ’kærligheden ikke er skinsyg’.

⁶ Men eftersom skinsyge i de fleste tilfælde er forbundet med noget negativt, er den i Galaterbrevet 5:20 nævnt som en af kødets gerninger. Ja, en sådan skinsyge er selvisk og fremmer had; og had er det modsatte af kærlighed. Det var skinsyge der fik Kain til at hade Abel så han til sidst slog ham ihjel. Og det var skinsyge der fik Josefs ti brødre til at hade ham i en sådan grad at de ønskede at gøre det af med ham. Kærligheden misunder ikke skinsygt andre deres ejendele eller fordele, sådan som kong Akab skinsygt misundte Nabot hans vingård. — 1 Kongebog 21:1-19.

7. (a) Hvilken hændelse viser at Jehova ikke bryder sig om nogle der praler? (b) Hvorfor praler kærligheden end ikke i tankeløshed?

⁷ Paulus skriver derefter om kærligheden: „[Den] er ikke brovtende.“ At ’brovte’ er at prale; det er et udtryk for mangel på kærlighed, for det betyder at man sætter sig selv højere end andre. Jehova bryder sig ikke om dem der praler. Det fremgår af den måde hvorpå han ydmygede kong Nebukadnezar da denne pralede. (Daniel 4:30-35) Praleri skyldes ofte tankeløshed og det at man er overdrevent tilfreds med egne evner eller besiddelser. Nogle er måske tilbøjelige til at prale af deres gode resultater i den kristne tjeneste. Andre har det måske som den kristne ældste der absolut måtte ringe til sine venner for at fortælle at han netop havde købt en ny, dyr bil. Al pralen er ukærligt fordi det tjener til at stille den der praler, over dem der hører på ham.

8. (a) Hvordan er Jehovas indstilling til dem der er opblæste? (b) Hvorfor opfører kærligheden sig ikke sådan?

⁸ Dernæst siges der om kærligheden: „[Den] bliver ikke opblæst.“ En der er opblæst eller hoven, ophøjer ukærligt sig selv over andre. En sådan sindsindstilling er meget ufornuftig fordi „Gud står de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed“. (Jakob 4:6) Kærligheden virker lige modsat. Den bevirker at man agter andre højere end sig selv, sådan som Paulus skrev i Filipperbrevet 2:2, 3: „Gør min glæde hel og fuld ved at I er enige, har den samme kærlighed, er forenede i én sjæl, tænker ét, intet gør af stridbarhed eller selvoptagethed, men i ydmyghed agter de andre højere end jer selv.“ En sådan indstilling bevirker at man får andre til at føle sig godt tilpas, mens den hovmodige på grund af stridbarhed får andre til at føle sig ilde til mode.

9. Hvorfor opfører kærligheden sig ikke uanstændigt?

⁹ Paulus siger videre om kærligheden: „[Den] opfører sig ikke uanstændigt.“ En ordbog definerer ’uanstændig’ som „groft upassende eller stødende hvad angår opførsel eller moral“. En der opfører sig uanstændigt (ukærligt) tilsidesætter andres følelser. Mange bibeloversættelser gengiver det græske ord med „usømmeligt“. En der opfører sig usømmeligt lader hånt om hvad der betragtes som passende og anses for at være ’god tone’. Den der har kærlig omsorg for andre vil derfor undgå alt hvad der er upassende eller uanstændigt, hvad der virker stødende eller chokerende.

Andre eksempler på hvad kærligheden ikke er

10. I hvilke henseender søger kærligheden ikke sine egne interesser?

¹⁰ Derefter får vi at vide at kærligheden ’ikke søger sine egne interesser’ — det vil sige i spørgsmål om egne interesser i modsætning til andres. Apostelen skriver ganske vist et andet sted: „Ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det.“ (Efeserne 5:29) Men hvis der opstår en konflikt mellem vore egne interesser og andres, og der ikke er andre bibelske principper vi skal tage hensyn til, bør vi gøre som Abraham gjorde over for Lot, idet vi kærligt lader den anden part få fortrin. — 1 Mosebog 13:8-11.

11. Hvad indebærer det at kærligheden ikke lader sig provokere?

¹¹ Kærligheden er heller ikke hurtig til at tage anstød. Som Paulus gør opmærksom på: „Kærligheden . . . lader sig ikke provokere.“ Den er ikke nærtagende. Den har selvbeherskelse. Dette bør navnlig ægtefolk tage sig til hjerte, idet de vogter sig for at hæve røsten i utålmodighed eller at råbe efter hinanden. Der er situationer hvor man let kan lade sig provokere. Det er grunden til at Paulus følte behov for at give Timoteus dette råd: „En Herrens træl bør ikke strides med nogen, men bør være mild imod alle, egnet til at undervise, idet han finder sig i ondt og med mildhed belærer dem som ikke er gunstigt stemt.“ Ja, han lader sig ikke provokere. — 2 Timoteus 2:24, 25.

12. (a) I hvilken forstand holder kærligheden ikke regnskab med forurettelser? (b) Hvorfor er det ufornuftigt at ’holde regnskab med hver en forurettelse’?

¹² Idet Paulus fortsat opregner hvad kærligheden ikke er, siger han: „Kærligheden . . . holder ikke regnskab med hver en forurettelse.“ Det betyder ikke at kærligheden slet ikke opfatter forurettelser. Jesus viste hvordan vi skal gribe sagen an hvis vi er blevet groft forurettede. (Mattæus 18:15-17) Men kærligheden tillader os ikke at bære nag eller gemme på bitterhed. ’Ikke at holde regnskab med forurettelse’ betyder at man tilgiver og glemmer alt om det der er sket, når først sagen er blevet bilagt i overensstemmelse med Bibelens vejledning. Ja, lad være med at pine dig selv eller at blive i dårligt humør ved igen og igen at endevende en forurettelse og ’holde regnskab med den’!

13. Hvad betyder det at man ikke skal fryde sig over uretfærdigheden, og hvorfor gør kærligheden ikke det?

¹³ Endvidere hedder det om kærligheden: „Den fryder sig ikke over uretfærdigheden.“ Det er tydeligt at verden fryder sig over uretfærdighed. Det ses af den popularitet som litteratur, film og tv-programmer med voldeligt eller pornografisk indhold har opnået. At fryde sig over den slags er helt igennem selvisk og er et udtryk for at man er ligeglad med Guds retfærdige principper eller andres velfærd. Den der fryder sig over noget sådant, sår med henblik på kødet og vil med tiden høste fordærv af kødet. — Galaterne 6:8.

14. Hvorfor kan man med sikkerhed sige at kærligheden aldrig vil svigte?

¹⁴ Endelig siger Paulus: „Kærligheden svigter aldrig.“ Dette skyldes først og fremmest at Gud er kærlighed og at han er „evighedens Konge“. (1 Timoteus 1:17) I Romerbrevet 8:38, 39 bliver vi forvisset om at Jehovas kærlighed til os aldrig vil svigte: „Jeg er overbevist om at hverken død eller liv eller engle eller regeringer eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller højde eller dybde eller noget andet skabt vil kunne skille os fra Guds kærlighed, som er i Kristus Jesus, vor Herre.“ Kærligheden vil heller aldrig svigte ved at være utilstrækkelig. Kærligheden kan stå mål med enhver situation, enhver udfordring.

Hvad kærligheden er

15. Hvorfor nævner Paulus langmodighed som det første aktive udtryk for kærlighed?

¹⁵ Vi skal nu se på hvad kærligheden er, hvad den udvirker. Paulus nævner som det første at „kærligheden er langmodig“. Det er blevet sagt at det kristne fællesskab slet ikke kunne eksistere uden langmodighed, det vil sige uden at man tålmodigt affandt sig med hinanden. Dette skyldes at vi alle er ufuldkomne og at vore ufuldkommenheder og fejl kan være en prøve for andre. Det er derfor ikke så mærkeligt at apostelen Paulus nævner dette aspekt først.

16. På hvilke måder kan man vise venlighed over for hinanden i familien?

¹⁶ Paulus skriver at kærligheden også er „venlig“. Det betyder at kærligheden er hjælpsom og hensynsfuld. Venlighed kommer til udtryk i stort som i småt. Den barmhjertige samaritaner viste i høj grad venlighed mod den mand der var blevet overfaldet af røvere og lå i vejsiden. (Lukas 10:30-37) Kærligheden fryder sig over at tiltale andre venligt og høfligt. At sige: „Ræk mig brødet!“ er en ordre. Men at sige: „Må jeg bede om brødet?“ er en høflig anmodning. Ægtemænd er venlige over for deres hustruer når de følger det råd der gives i Første Petersbrev 3:7: „I mænd skal på samme måde leve sammen med dem i overensstemmelse med kundskab, idet I viser dem ære som det svagere kar, det kvindelige, da I også er arvinger sammen med dem til den ufortjente gave som livet er, for at jeres bønner ikke skal blive hindret.“ Hustruer er venlige over for deres ægtemænd når de viser dem „dyb respekt“. (Efeserne 5:33) Fædre er venlige over for deres børn når de følger det råd der gives i Efeserbrevet 6:4: „I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“

17. På hvilke to måder fryder kærligheden sig med sandheden?

¹⁷ Kærligheden fryder sig ikke over uretfærdigheden men „fryder sig med sandheden“. Kærlighed og sandhed går hånd i hånd — Jehova er kærlighedens Gud, men han er også „sandhedens Gud“. (Salme 31:5) Kærligheden fryder sig når sandheden sejrer over og afslører det der er falsk. Det er en af årsagerne til den store vækst i antallet af tilbedere af Jehova. Men eftersom kærlighed stilles i modsætning til uretfærdighed, må det også betyde at kærligheden fryder sig med retfærdigheden. Kærligheden glæder sig over retfærdighedens sejr. Derfor får Jehovas tilbedere også påbud om at glæde sig over Babylon den Stores fald. — Åbenbaringen 18:20.

18. I hvilken forstand kan kærligheden tåle alt?

¹⁸ Paulus siger endvidere at kærligheden „tåler alt“. Som Kingdom Interlinear-oversættelsen viser, er tanken her at kærligheden dækker over alt. Den der har kærlighed vil ikke ’røbe sin broders fejl’ sådan som de onde er tilbøjelige til. (Salme 50:20; Ordsprogene 10:12; 17:9) Dette understreges også i Første Petersbrev 4:8, hvor der står at „kærlighed dækker over en mængde synder“. Den loyale vil naturligvis ikke dække over alvorlige synder mod Jehova og den kristne menighed.

19. Hvordan kan man sige at kærligheden tror alt?

¹⁹ Kærligheden „tror alt“. Kærligheden er positiv, ikke negativ. Det betyder ikke at kærligheden er godtroende. Den er ikke hurtig til at tro på sensationsprægede udtalelser. For at man kan få tro på Gud må man imidlertid være villig til at tro. Kærligheden er derfor ikke skeptisk eller overkritisk. Den afviser ikke troen ligesom ateisten der dogmatisk påstår at der ikke er nogen Gud. Den er heller ikke som agnostikeren der dogmatisk hævder at vi ikke kan vide noget om hvordan vi er blevet til, hvorfor vi er her og hvad fremtiden vil bringe. Guds ord giver os pålidelige svar på alle disse spørgsmål. Kærligheden er også rede til at tro fordi den er tillidsfuld og ikke overdrevent mistænksom.

20. Hvilken forbindelse er der mellem kærlighed og håb?

²⁰ Apostelen Paulus forsikrer os dernæst om at kærligheden „håber alt“. Eftersom kærligheden er positiv og ikke negativ, er den forbundet med et stærkt håb som bygger på alle de løfter Gud har givet i sit ord. Som der står: „Den der pløjer, bør pløje i håb, og den der tærsker, bør gøre det i håb om at få en andel.“ (1 Korinther 9:10) Kærligheden er både tillidsfuld og forhåbningsfuld, idet den altid håber det bedste.

21. Hvordan forsikrer Bibelen os om at kærligheden kan udholde alt?

²¹ Endelig forsikres vi om at kærligheden „udholder alt“. Når dette er muligt skyldes det, som apostelen Paulus udtrykker det i Første Korintherbrev 10:13, at „ingen fristelse har mødt jer bortset fra hvad der er almindeligt for mennesker. Men Gud er trofast, og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen vil han også skabe en udvej, så I kan modstå den.“ Kærligheden vil få os til at se hen til de mange bibelske eksempler på hvordan Guds tjenere har holdt ud. Den mest fremtrædende af disse er naturligvis Jesus Kristus, hvilket vi bliver mindet om i Hebræerbrevet 12:2, 3.

22. Hvilken fremtrædende egenskab må vi, som Guds børn, altid arbejde på at lægge for dagen?

²² Ja, egenskaben kærlighed (agaʹpē) går forud for alle andre egenskaber vi som kristne Jehovas vidner må opdyrke — både med hensyn til hvad kærligheden er og hvad den ikke er. Som Guds børn må vi altid bestræbe os på at vise denne frugt af Guds ånd. Når vi gør det, efterligner vi Gud, for „Gud er kærlighed“.