Tragter du efter et tilsynshverv?
„Hvis nogen tragter efter et tilsynshverv, er det en smuk gerning han ønsker.“ — 1 TIMOTEUS 3:1.
1. Hvilket mål er det vigtigste for Jehovas vidner?
SOM vidner for Jehova har vi mange gudgivne mål at stræbe efter. Sådan må det være, for den Gud vi tilbeder har selv ædle mål for øje og vil altid gennemføre sin hensigt. (Esajas 55:8-11) Jehovas tjenere bør derfor ikke leve som dem der ikke har et ædelt mål for øje, men blot går ubekymrede gennem tilværelsen uden at gøre ret meget til gavn for andre end sig selv. Det vigtigste mål for Guds vidner er at fuldføre arbejdet med at forkynde budskabet om Riget og give andre del i den livgivende kundskab om Guds ord. — Salme 119:105; Markus 13:10; Johannes 17:3.
2. Hvilket mål fremholder Paulus for kristne mænd i Første Timoteusbrev 3:1?
2 Men der er også andre ædle mål at stræbe imod inden for Jehovas organisation. Apostelen Paulus omtalte et af disse da han skrev: „Denne udtalelse er troværdig: Hvis nogen tragter efter et tilsynshverv, er det en smuk gerning han ønsker.“ En sådan mand ønsker at være til gavn for andre. Det han „tragter efter“, er „en smuk gerning“, ikke sin egen magelighed og ære. En anden oversættelse siger: „Det er så sandt som det er sagt: hvis en mand stræber efter at føre an, er det en prisværdig ambition han har.“ — 1 Timoteus 3:1, Phillips.
Faldgruber for ældste
3, 4. Hvorfor bør en mand der „tragter efter et tilsynshverv“ vogte sit hjerte?
3 Hvordan kan det kaldes „en prisværdig ambition“ at en mand stræber efter at blive tilsynsmand i den kristne menighed? En ambition er et brændende ønske om at nå et bestemt mål. Sandt nok kan motiverne bag en ambition være både gode og dårlige. Men hvis en kristen mand ydmygt ønsker et tilsynshverv fordi han gerne vil være til gavn for andre, da tjener han af et oprigtigt hjerte, og hans tjeneste kan medføre mange åndelige velsignelser. Det kræver imidlertid at han til stadighed vogter sit hjerte. — Ordsprogene 4:23.
4 Nogle mennesker stræber efter personlig ære. Andre vil gerne herske over deres medmennesker. Begær efter opmærksomhed eller magt er som råddenskab i en trærod der kan få selv et sundt udseende træ til at falde. Også en kristen kan komme til at ligge under for ambitioner der udspringer af forkerte motiver. (Ordsprogene 16:18) „Jeg skrev noget til menigheden,“ beretter Johannes, „men Diotrefes, som gerne vil være først iblandt dem, tager ikke imod noget fra os med respekt. Det er grunden til at jeg, når jeg kommer, vil minde om hans gerninger som han fortsætter med at gøre, idet han snakker om os med onde ord. Og ikke nok med dette: selv tager han ikke imod brødrene med respekt, og dem som ønsker at gøre det prøver han at hindre deri og at støde ud af menigheden.“ (3 Johannes 9, 10) Diotrefes var ambitiøs på et ukristent grundlag. Arrogance og stræben efter magt over andre har ingen plads blandt Jesu sande disciple. — Ordsprogene 21:4.
5. Hvordan bør en tilsynsmand betragte sin opgave?
5 En kristen tilsynsmand der varetager sine pligter med det rette motiv vil ikke stræbe mod selviske mål. Han vil betragte det kristne tilsynshverv som et gudgivent privilegium og vil være hyrde for Guds hjord, ’ikke tvungent, men villigt; heller ikke af kærlighed til uærlig vinding, men af iver; heller ikke som en der spiller herre over dem der udgør Guds arv, men ved at være et eksempel for hjorden’. (1 Peter 5:2, 3) Ja, tilsynsmænd må passe på at de ikke udvikler en stolt indstilling og misbruger deres myndighed.
6. Hvorfor må en ældste ikke spille herre over Guds folk?
6 En ældste må ikke spille herre over sine medkristne. Han er ikke ’herre over deres tro’ men er deres medarbejder. (2 Korinther 1:24) Da nogle af apostlene søgte en fremtrædende stilling, sagde Jesus til dem: „I ved at nationernes herskere spiller herrer over dem, og de store udøver myndighed over dem. Sådan er det ikke blandt jer; tværtimod, enhver der ønsker at blive stor blandt jer, skal være jeres tjener, og enhver der ønsker at være først blandt jer, skal være jeres træl. Ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig betjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ (Mattæus 20:20-28) En ældste er ikke overhyrde men underhyrde. Hvis han spiller herre over hjorden viser han stolthedens ånd. Det vil navnlig være til skade hvis han forleder andre til at fremme hans egne selviske ambitioner. Som et ordsprog siger: „Enhver der har et hovmodigt hjerte er en vederstyggelighed for Jehova. Skønt hånd rækkes til hånd, vil man ikke slippe for straf.“ — Ordsprogene 16:5.
7, 8. (a) Hvorfor er det absolut nødvendigt at kristne ældste er ydmyge? (b) Nævn et eksempel på ydmyghed hos en ældste.
7 Kristne ældste bør derfor ’ydmyge sig under Guds vældige hånd’. Stolthed vil begrænse ens åndelige brugbarhed, for kun den der er ydmyg har den rette sinds- og hjertetilstand til at gøre Guds vilje. „Gud står de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed.“ (1 Peter 5:5, 6) Ja, Jehova velsigner dem der er ydmyge af sind. Det er blandt sådanne at der udnævnes kvalificerede mænd til at tjene som ældste i den kristne menighed.
8 Jehovas Vidners historie i nyere tid er fyldt med beretninger om gudhengivne menneskers ydmyge tjeneste. Tag for eksempel den milde broder W. J. Thorn, der tjente på Betel i mange år og tidligere var pilgrimsbroder (rejsende tilsynsmand). En medkristen har engang sagt om ham: „Jeg skal aldrig glemme noget som broder Thorn sagde og som har hjulpet mig lige til den dag i dag. Han sagde, og jeg citerer: ’Hver gang jeg begynder at få høje tanker om mig selv, trækker jeg så at sige mig selv over i en krog, og så siger jeg: „Dit lille støvfnug — hvad har du at være stolt af?“’“ Afgjort en indstilling som både ældste og andre bør stræbe efter at opdyrke! Husk at „lønnen for ydmyghed og frygt for Jehova er rigdom og ære og liv“. — Ordsprogene 22:4.
Det gudgivne ønske om at tjene
9. Hvordan kan man sige at ønsket om at tjene som tilsynsmand kommer fra Gud?
9 Kommer ønsket om at tjene som tilsynsmand fra Gud? Ja, det gør det, for det er Jehovas ånd der motiverer, tilskynder og styrker os til at yde ham hellig tjeneste. Husk på det der skete da Jesu disciple, under forfølgelse, bad om frimodighed til at forkynde: „Da de havde bedt, rystedes stedet hvor de var samlet; og de blev alle som én fyldt med den hellige ånd og talte Guds ord med frimodighed.“ (Apostelgerninger 4:27-31) Når den hellige ånd kan virke på denne måde, kan den også påvirke en til at tragte efter større tjenesteforrettigheder.
10. (a) Hvad kan være en grund til at en kristen mand ikke viser et sådant ønske? (b) Hvad kan vi være forvissede om hvis Gud giver os et tjenesteprivilegium?
10 Hvad kunne være grunden til at en moden kristen ikke viser et sådant ønske? Selv om han er åndeligsindet føler han sig måske utilstrækkelig. (1 Korinther 2:14, 15) Naturligvis bør vi være beskedne i vort syn på os selv og erkende vore begrænsninger. (Mika 6:8) I stedet for at tænke om sig selv at man er den bedst egnede til en bestemt opgave, er det godt at huske på at „hos de beskedne er der visdom“. (Ordsprogene 11:2) Men vi bør gøre os klart at hvis Gud tildeler os et tjenesteprivilegium, vil han også give os den nødvendige styrke til at røgte opgaven. Som Paulus skrev: „Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ — Filipperne 4:13.
11. Hvad kan en kristen gøre hvis han føler at han mangler tilstrækkelig visdom som rådgiver?
11 Det kan også være at en kristen undlader at arbejde hen imod en tjenesteforrettighed fordi han føler at han mangler tilstrækkelig visdom til at virke som rådgiver. I så fald kan han måske erhverve sig større visdom ved at koncentrere sig endnu mere om studiet af Guds ord, og han bør under alle omstændigheder bede om visdom. Jakob skrev: „Hvis nogen af jer mangler visdom, så lad ham fortsat bede Gud derom, for han giver gavmildt til alle og uden at bebrejde; og den vil blive givet ham. Men lad ham fortsat bede i tro, uden overhovedet at tvivle, for den der tvivler er som en havets bølge der drives af vinden og blæses omkring. Ja, lad ikke det menneske mene at han vil få noget fra Jehova, en ubeslutsom mand som han er, ustadig på alle sine veje.“ (Jakob 1:5-8) Som svar på Salomons bønner gav Gud denne „et viist og forstandigt hjerte“ så han kunne skelne mellem godt og ondt i sine domme. (1 Kongebog 3:9-14) Salomons tilfælde var ganske vist enestående, men ved omhyggeligt studium og Guds hjælp vil de mænd der har fået ansvar betroet i menigheden, også kunne vejlede andre på en god måde. „Jehova . . . giver visdom, fra hans mund kommer kundskab og dømmekraft.“ — Ordsprogene 2:6.
12. Hvad kan hjælpe en broder der undlader at tragte efter et tilsynshverv på grund af de medfølgende ansvarsbyrder og bekymringer?
12 En vis ængstelse kan også afholde en mand fra at stille sig til rådighed. Måske er han bange for at han ikke vil kunne klare det ansvar og de bekymringer der er forbundet med opgaven som ældste. Selv apostelen Paulus indrømmede: „Foruden disse ting udefra er der det som vælter ind over mig fra dag til dag, bekymringen for alle menighederne.“ (2 Korinther 11:28) Apostelen var imidlertid ikke i tvivl om hvad han skulle gøre når han var udsat for bekymringer, for han skrev: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ (Filipperne 4:6, 7) Ja, vedholdenhed i bønnen og tillid til Gud vil kunne afhjælpe sådanne bekymringer.
13. Hvad kan en broder bede om hvis han er betænkelig ved at stille sig til rådighed?
13 Hvis en sådan ængstelse stadig er en hæmsko, kan en mand der undlader at stille sig til rådighed, bede ligesom David bad: „Undersøg mig, Gud, og kend mit hjerte. Ransag mig, og kend mine foruroligende tanker, og se om der er en smertens vej i mig, og før mig ad den vej der varer evindelig.“ (Salme 139:23, 24) Uanset grunden til vore „foruroligende tanker“, kan Gud hjælpe os til at beherske dem, så vi kan gøre åndelige fremskridt. Dette kommer klart til udtryk i en anden Salme, der lyder: „Når jeg sagde: ’Min fod må vakle,’ var det din loyale hengivenhed, Jehova, der holdt mig oppe. Når der var mange foruroligende tanker i mit indre, var det al din trøst der kærtegnede min sjæl.“ — Salme 94:18, 19.
Tjen med glæde som Jehova vil
14. Hvorfor bør en broder der ikke arbejder hen imod tjenesteforrettigheder bede om Guds hellige ånd?
14 Hvis en kristen mand undlader at arbejde hen imod tjenesteprivilegier på grund af ængstelse, en følelse af utilstrækkelighed eller manglende motivation, vil det afgjort være på sin plads at han beder om Guds ånd. Jesus sagde: „Hvis altså I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke Faderen i himmelen give hellig ånd til dem der beder ham!“ (Lukas 11:13) Eftersom fred og selvbeherskelse er en frugt af Guds ånd, vil denne ånd kunne hjælpe os til at bekæmpe en følelse af angst eller utilstrækkelighed. — Galaterne 5:22, 23.
15. Hvordan kan bøn hjælpe dem der mangler motivation til at kvalificere sig til større tjenesteforrettigheder?
15 Hvad kan man gøre ved manglende motivation? Som døbte kristne må vi bede Gud om at hjælpe os til at gøre det han synes om. David bad: „Gør dine veje kendt for mig, Jehova . . . Få mig til at vandre efter din sandhed og lær mig.“ (Salme 25:4, 5) Sådanne bønner vil kunne hjælpe os, så vi ikke slår ind på en forkert vej. Vi kan bede på samme måde hvis vi mangler motivation til at stille os til rådighed. Vi kan bede Jehova om at få os til at ønske større tjenesteforrettigheder. Ja, hvis vi beder om Guds ånd og lader os lede af den, vil vi uden tvivl stille os til rådighed for de tjenesteprivilegier vi vil få tilbudt, for en indviet tjener for Gud vil under ingen omstændigheder modsætte sig Guds ånds ledelse. — Efeserne 4:30.
16. Hvilken indstilling vil virke som en stærk motivation til at stræbe efter større ansvar i menigheden?
16 Hvis vi har „Kristi sind“ vil det være en glæde for os at gøre Guds vilje. (1 Korinther 2:16) Jesus havde samme indstilling som salmisten, der skrev: „At gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre.“ (Salme 40:8) Kristus sagde: „Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.“ Dette indebar endog at han underkastede sig døden på en marterpæl. (Hebræerne 10:9, 10) Ønsket om at gøre alt hvad man kan i tjenesten for Jehova vil være en stærk motivation til at række ud efter ansvar i menigheden.
Hav fremtiden for øje
17. (a) Hvorfor bør brødre der ikke kan yde det samme som tidligere, ikke blive modløse? (b) Hvad er det største af alle privilegier?
17 Nogle der engang har varetaget betydningsfulde opgaver i menigheden er ikke længere i stand til det på grund af helbredsproblemer eller af andre årsager. Men de må ikke miste modet. Vi ved at mange trofaste brødre der ikke kan yde det samme som tidligere, stadig står fast og bevarer deres uangribelighed. (Salme 25:21) Ydmyge brødre der har tjent som ældste i mange år kan stadig stille deres erfaring til rådighed ved at vedblive med at være ældste. Selv om de er hæmmede af alder eller andre forhold, behøver de ikke at træde tilbage. Lad os huske på at hvert eneste vidne for Jehova nyder det største af alle privilegier, nemlig at herliggøre Guds navn ved at ’berette om hans kongedømmes herlighed’. — Salme 145:10-13.
18. (a) Hvad kan der være behov for når en ældste eller menighedstjener er blevet slettet? (b) Hvilken eksemplarisk indstilling viste en broder der var blevet slettet som ældste?
18 Hvis du har været ældste eller menighedstjener men ikke længere er i stand til at varetage en sådan opgave, så vær forvisset om at Gud stadig tager sig af dig. Måske vil han give dig nye, uventede tjenesteprivilegier i fremtiden. (1 Peter 5:6, 7) Hvis du må gøre nogle forandringer, så vær villig til at indrømme dine fejl og at arbejde på dem med Guds hjælp. Nogle der er blevet slettet som ældste har udviklet en ukristen indstilling. Enkelte er endog gået i stå eller faldet fra. Det vil afgjort være langt bedre at lægge den samme gode ånd for dagen som andre har vist i en sådan situation. Da en broder i Mellemamerika blev slettet som ældste efter at have tjent i mange år, sagde han: „Det piner mig meget at jeg har mistet det privilegium som jeg har glædet mig over i så lang tid. Men jeg er indstillet på at arbejde ihærdigt med hvad som helst brødrene ønsker at sætte mig til, og stræbe efter at genvinde mine tjenesteforrettigheder.“ Med tiden blev denne broder igen udnævnt til at tjene som ældste.
19. Hvilket godt råd bør en broder følge hvis han er blevet slettet som ældste eller menighedstjener?
19 Hvis du er blevet slettet som ældste eller menighedstjener, så bevar en ydmyg ånd. Undgå en bitter indstilling som vil diskvalificere dig til fremtidige privilegier. Den der opdyrker en gudhengiven ånd vinder andres respekt. Bliv ikke modløs, men vær opmærksom på hvordan Jehova velsigner din indsats i forkyndelsen eller i familien. Opbyg din familie åndeligt, besøg de syge, styrk de svage. Frem for alt: værn om det privilegium at kunne lovsynge Gud og forkynde den gode nyhed som et af Jehovas vidner. — Salme 145:1, 2; Esajas 43:10-12.
20. Hvordan kan et ældsteråd hjælpe en broder der tidligere har været tilsynsmand eller menighedstjener?
20 Brødrene i et ældsteråd må huske at en broder der bliver slettet som ældste eller menighedstjener kan føle det som et meget stort pres, også selv om han er trådt tilbage på eget initiativ. Hvis de ældste opdager at en sådan broder er nedtrykt, og han ikke er udstødt, bør de yde kærlig åndelig hjælp. (1 Thessaloniker 5:14) De bør hjælpe ham til at forstå at der stadig er brug for ham i menigheden. Og selv om det har været nødvendigt at give vejledning behøver der måske ikke at gå lang tid før en ydmyg broder med den rette indstilling igen kan modtage yderligere tjenesteprivilegier i menigheden.
21. Hvem har tidligere ventet på tjenesteprivilegier, og hvilket råd skal her lyde til dem der venter på sådanne privilegier i dag?
21 Selv om du stiller dig til rådighed kan det godt være at du må vente nogen tid før du modtager større tjenesteprivilegier. Men vær ikke utålmodig. Moses ventede i 40 år før Gud gjorde brug af ham til at udfri israelitterne af det ægyptiske fangenskab. (Apostelgerninger 7:23-36) Josua havde tjent Moses længe inden han blev udnævnt som dennes efterfølger. (2 Mosebog 33:11; 4 Mosebog 27:15-23) David ventede i nogen tid inden han blev indsat på Israels trone. (2 Samuel 2:7; 5:3) Peter og Johannes Markus måtte åbenbart gennemgå perioder hvor de blev lutret. (Mattæus 26:69-75; Johannes 21:15-19; Apostelgerninger 13:13; 15:36-41; Kolossenserne 4:10) Så hvis du ikke i øjeblikket har særlige opgaver i menigheden, kan det være fordi Jehova lader dig forme ved at give dig lejlighed til at opnå større erfaring. Idet du tragter efter et tilsynshverv bør du under alle omstændigheder søge Guds hjælp. Da vil han kunne velsigne dig med yderligere tjenesteprivilegier. Udnyt tiden ved at arbejde ihærdigt på at blive kvalificeret til at varetage større ansvar i menigheden, og vis den samme ånd som David, der sagde: „Min mund skal tale Jehovas pris; og lad alt kød velsigne hans hellige navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ — Salme 145:21.
Hvad vil du svare?
◻ Hvilke farer må en kristen ældste være på vagt over for?
◻ Hvad kan hjælpe dem der er ængstelige for ansvar og bekymringer eller føler sig ukvalificerede?
◻ Hvad kan motivere en broder til at kvalificere sig til at varetage ansvarsopgaver i menigheden?
◻ Med hvilken indstilling bør forhenværende ældste og menighedstjenere se på fremtiden?
[Illustration på side 19]
W. J. Thorn satte et godt eksempel som en ydmyg ældste
[Illustration på side 21]
Er du, ligesom Jesus, villig til at gøre alt hvad du kan i Jehovas tjeneste?