Derefter ledsagede tempelmusikken afsyngelsen af hallel (Sl 113-118) mens tilbederne svang deres palmegrene mod alteret.

At man svang palmegrene ved løvhyttefesten, henleder også tanken på de skarer der med palmegrene i hænderne hyldede Jesus da han umiddelbart før sin død drog ind i Jerusalem. Dette fandt dog ikke sted ved tiden for løvhyttefesten, men før påsken. (Joh 12:12, 13) Og apostelen Johannes — der i et syn så 144.000 af Guds trælle beseglet på deres pander — fortæller: „Efter dette så jeg, og se! en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet, klædt i lange, hvide klæder; og der var palmegrene i deres hænder. Og de bliver ved med at råbe med høj røst og sige: ’Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.’“ — Åb 7:1-10.