-
De to vidner genoplivesÅbenbaringen — Det store klimaks er nær!
-
-
De to vidner ses nu meget passende udføre nogle tegn som svarer til dem Moses og Elias udførte. Johannes siger for eksempel om dem: „Og hvis nogen ønsker at skade dem, kommer der ild ud af munden på dem og fortærer deres fjender; og hvis nogen skulle ønske at skade dem, skal han dræbes på denne måde. Disse har myndighed til at lukke himmelen så der ingen regn falder i de dage de profeterer.“ — Åbenbaringen 11:5, 6a.
-
-
De to vidner genoplivesÅbenbaringen — Det store klimaks er nær!
-
-
17. (a) Hvilke begivenheder på Elias’ tid indbefattede tørke og ild? (b) På hvilken måde kom der ild ud af munden på de to vidner, og hvilken tørke var der tale om?
17 Hvordan så med Elias? I kongetiden i Israel bebudede denne profet en tørke som et udtryk for Jehovas vrede mod de ba’alsdyrkende israelitter. Den varede tre og et halvt år. (1 Kongebog 17:1; 18:41-45; Lukas 4:25; Jakob 5:17) Da den utro kong Ahazja senere sendte soldater ud for at tvinge Elias til at komme og træde frem for ham, nedkaldte profeten ild fra himmelen som fortærede soldaterne. Først da en befalingsmand viste den rette respekt for hans stilling som profet, indvilligede Elias i at følge med til kongen. (2 Kongebog 1:5-16) På samme måde henledte den salvede rest mellem 1914 og 1918 frimodigt opmærksomheden på den åndelige tørke i kristenheden og advarede om den brændende dom der ville blive eksekveret på „Jehovas store og frygtindgydende dag“. — Malakias 4:1, 5; Amos 8:11.
18. (a) Hvilken myndighed får de to vidner, og hvordan svarer dette til den myndighed Moses fik? (b) Hvordan afslørede de to vidner kristenheden?
18 Johannes siger videre om de to vidner: „Og de har myndighed over vandene til at forvandle dem til blod og til at slå jorden med al slags plage så ofte de vil.“ (Åbenbaringen 11:6b) For at overtale Farao til at lade israelitterne rejse, lod Jehova Moses slå det undertrykkende Ægypten med plager som blandt andet bestod i at vand blev forvandlet til blod. Århundreder senere huskede israelitternes filistæiske fjender stadig Jehovas handlinger mod Ægypten, idet de råbte: „Ve os, hvem kan udfri os af denne majestætiske Guds hånd? Dette er den Gud som slog Ægypten med alle slags plager i ørkenen.“ (1 Samuel 4:8; Salme 105:29) Moses var et billede på Jesus, der havde myndighed til at afsige Guds dom over datidens religiøse ledere. (Mattæus 23:13; 28:18; Apostelgerninger 3:22) Og under den første verdenskrig afslørede Kristi brødre, de to vidner, at det var dødbringende ’vande’ kristenheden gav sine hjorde at drikke.
-