Hvad gør menneskene ved jorden?

FOR tre hundrede år siden levede folk i langt højere grad i pagt med naturen end man gør i dag. Dengang var man ikke truet af menneskets indgreb i det globale miljø som man er i dag. Det var før den industrielle revolution. Der fandtes ingen kraftværker, fabrikker, biler eller andre store forureningskilder. Det må have været svært at forestille sig at mennesker nogen sinde skulle blive i stand til at ødelægge hele jorden.

Ikke desto mindre blev der selv dengang advaret om en verdensødelæggelse i en bog der var almindeligt kendt, nemlig Bibelen. I Bibelens sidste bog bliver det forudsagt at Gud på et tidspunkt vil gribe ind i menneskers anliggender og „ødelægge dem der ødelægger jorden“. — Åbenbaringen 11:17, 18.

For alle der er bekymrede over den dårlige måde hvorpå mennesker forvalter jorden, er det en stor trøst at vide at Skaberen af vor skønne planet vil redde den fra at blive ødelagt. ’Men er problemet virkelig så slemt at Gud er nødt til at gribe ind?’ vil nogle måske spørge. Døm selv ud fra kendsgerningerne.

Skovene

Skovene er med til at forskønne jorden og tjener som bolig for flere millioner forskellige slags dyr. Samtidig med at træerne vokser og frembringer føde, udfører de også andre vigtige opgaver, såsom at optage kuldioxid og frigive livsopretholdende ilt. Derved „udgør de et bolværk mod den globale opvarmning der truer livet på jorden som vi kender det,“ hedder det i bladet National Geographic.

Men nu er mennesket i færd med at ødelægge skovene. De nordamerikanske og europæiske skove er ved at dø af forurening. Desuden er industrilandenes fordringer med til at tynde ud i tropeskovene. En afrikansk avis har skrevet at man i 1989 forventede at eksportere „66 millioner kubikmeter [træ fra tropeskovene], hvoraf 48 procent skulle gå til Japan og 40 procent til Europa“.

I nogle lande afbrænder bønderne desuden skovarealer for at skaffe sig landbrugsjord. Der går dog ikke lang tid før den dårlige skovjord udpines, hvorefter bønderne må afbrænde endnu mere skov. Det anslås at næsten halvdelen af jordens skove er forsvundet alene i dette århundrede.

Havene

Jordens have spiller en vigtig rolle i forbindelse med rensningen af atmosfæren, men også disse er mennesket godt i gang med at forurene. Store mængder kuldioxid optages af havenes fytoplankton, der til gengæld afgiver ilt. Dr. George Small forklarer hvorfor denne livscyklus er så vigtig: „Halvfjerds procent af den ilt der årligt tilføres atmosfæren kommer fra havets plankton.“ Nogle forskere advarer imidlertid om at mængden af fytoplankton kan blive kraftigt reduceret på grund af atmosfærens dalende indhold af ozon, noget man mener at mennesker er skyld i.

Man bruger også havene som losseplads for olie og giftaffald. Nogle lande har indvilget i at begrænse den mængde affald som kastes i havet, men andre nægter at samarbejde. Et vestligt land forbeholder sig endog ret til at dumpe atomaffald i havet. Den berømte havforsker Jacques Cousteau siger advarende: „Vi må redde havene hvis vi vil redde menneskeheden.“

Drikkevandet

Vi forgifter endog vort eget drikkevand! I de fattige lande dør der hvert år millioner af mennesker på grund af forurenet drikkevand. I de rigere lande bliver vandreservoirerne blandt andet forurenet af gødningsstoffer og sprøjtemidler der vaskes ud i floder og siver ned i grundvandet. I 1986 blev der på verdensplan produceret 2,3 millioner tons pesticider, og man anslår at produktionen årligt stiger med 12 procent.

En anden forureningskilde er kemikalielossepladserne. „De metaltromler der indeholder kemikalier,“ forklarer Scientific American, „er tidsindstillede bomber der vil blive udløst når tromlerne gennemtæres.“ Bladet skriver at denne form for forurening finder sted „på tusinder af giftdepoter verden over“.

Hvad bliver følgerne? Over hele jorden forvandles floder der før var rene, til kloakker for industrien. Det anslås at 20 millioner europæere får drikkevand fra Rhinen, skønt den er så forurenet at det slam der renses op af floden er for farligt til at det kan benyttes som opfyldningsmateriale!

Landbrugsmetoder

Selv landbrugsjorden bliver på foruroligende vis ødelagt. Alene i De Forenede Stater har 20 procent af de landområder der bliver kunstvandet lidt skade, hedder det i Scientific American. Hvorfor? Fordi overdreven kunstvanding tilfører jorden for meget salt. Mange lande har ødelagt megen værdifuld landbrugsjord på den måde. „Der tages lige så store landområder ud af produktionen på grund af deres saltholdighed, som der bliver taget i brug ved nye overrislingsprojekter,“ hedder det i The Earth Report. Et andet udbredt problem er den alt for intensive afgræsning, der kan være medvirkende til at ørkenerne breder sig.

For mange motorkøretøjer

Vi har nu betragtet vor planets land og vand. Men hvad med luften? Den er også ved at blive ødelagt, og synderne er mange. Hvis vi blot skulle nævne én, kunne vi pege på bilen. Nogle videnskabelige tidsskrifter kommer med følgende advarsler: „Motorkøretøjerne er skyld i større luftforurening end nogen anden menneskelig aktivitet.“ (New Scientist) „I øjeblikket findes der omkring 500 millioner indregistrerede biler på jorden . . . Det vil kræve cirka en tredjedel af verdens olieproduktion at fylde deres tanke op. . . . Antallet af biler vokser hurtigere end befolkningen.“ (Scientific American) „Benzin er, både ved produktion, forbrug og spild, en af hovedårsagerne til miljøforurening og sygdom.“ — The Ecologist.

Ja, vor planet bliver misbrugt og ødelagt. Havene, drikkevandet, landbrugsområderne og atmosfæren forurenes i ufattelig grad. Alene dette er grund nok til at formode at Gud vil gribe ind og „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18) Der er imidlertid noget andet som er med til at ødelægge jorden i endnu mere foruroligende grad. Det vil vi behandle i den følgende artikel.

[Tekstcitat på side 4]

„Vi må redde havene hvis vi vil redde menneskeheden.“ — Jacques Cousteau

Jorden reddes fra ødelæggelse

GUD har ved en tidligere lejlighed i historien reddet jorden fra at blive ødelagt af mennesker. Det var i Noas dage, da han lod en verdensomspændende vandflod komme over jorden. Vi har ingen oplysninger om at mennesket dengang ødelagde miljøet; jorden blev ødelagt på en anden måde, og dét i en sådan grad at Gud følte at han måtte skride ind med største strenghed.

Bibelens beretning lyder: „Jorden blev efterhånden ødelagt for den sande Guds ansigt, og jorden blev fyldt med vold. Da så Gud på jorden, og se! den var ødelagt, for alt kød havde ødelagt sin vej på jorden.“ (1 Mosebog 6:4, 11, 12) Ja, i Noas dage betragtede Gud jorden som ødelagt på grund af menneskenes vold og ondskab.

Da israelitterne i fortiden begyndte at indtage det forjættede land gav Gud dem følgende advarsel: „I må ikke besudle landet I er i; for det er blod der besudler landet . . . Og du må ikke besmitte det land I bor i.“ (4 Mosebog 35:33, 34) Kana’an var altså blevet ødelagt på grund af dets indbyggeres blodskyld. Et grufuldt eksempel herpå var deres børneofringer til guder.

Kana’anæerne var tillige groft umoralske, hvilket også havde indflydelse på hvordan Gud betragtede landet. Han gav Israel denne advarsel: „Gør jer ikke urene med noget af dette [de umoralske handlinger], for med alt dette har nationerne som jeg driver bort foran jer, gjort sig urene. Derfor er landet urent . . . og landet vil udspy sine indbyggere.“ (3 Mosebog 18:24, 25) Umoralitet og blodskyld ødelagde Kana’an i en sådan grad at Gud udslettede de kana’anæiske folk.

Ødelæggelsen af jorden

Hvad med i dag? Lever vi ikke også i en tidsalder med ufattelig vold, blodsudgydelse og umoralitet? Uanset hvad mennesker gør i deres forsøg på at rette op på den fysiske skade de har forvoldt på den bogstavelige jord, kan de aldrig give de omkring et hundrede millioner dødsofre for dette århundredes krige, livet tilbage; de kan heller ikke opvække de millioner der er blevet myrdet af kriminelle eller som er blevet ofre for hungersnød. Eller hvad med de 40 til 60 millioner ufødte børn som hvert år skønnes at miste livet ved provokeret abort? Er der i betragtning heraf — for slet ikke at nævne den umoralitet der er så fremherskende i dag — nogen som helst tvivl om at jorden i Guds øjne er i færd med at ødelægges?

Fornuften siger os at Gud inden længe må gribe ind for at redde jorden fra menneskers ødelæggelse, og Bibelens profetier bekræfter dette. Men hvad vil han gøre? Bibelen siger at han vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18; jævnfør Mattæus 24:3-14.) Nøjagtig som en husejer vil sætte en lejer ud der ødelægger alt, sådan vil Gud ’sætte de mennesker ud’ der ødelægger hans smukke skaberværk, jorden.

Guds ord siger: „De ugudelige skal udryddes fra jorden, og forræderne skal rives bort fra den.“ (Ordsprogene 2:22) Denne guddommelige indgriben kaldes i Bibelen for Harmagedon. Jesus kalder det for „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. (Åbenbaringen 16:16; Mattæus 24:21) Denne indgriben vil blive større end selv Vandfloden.

Er dette for strengt eller uretfærdigt? Nej, som jordens Skaber har Gud ret til at afgøre hvem der skal bo på den. Han har også ret til at kræve mennesker til ansvar for deres handlinger. Og hvis Gud tillader mennesket at fortsætte sin destruktive kurs uden at gribe ind, vil jorden blive ødelagt for alle, og det vil være umuligt at leve på den. Men ved at „ødelægge dem der ødelægger jorden“, vil Gud bevare jorden som bolig for dem der værdsætter at bo her. Bibelen lover: „Det er de retskafne der skal bo på jorden, og de uangribelige der vil blive ladt tilbage på den.“ — Ordsprogene 2:21.

Med Guds hjælp har millioner været i stand til at vise sig uangribelige da de ønsker at blive ladt tilbage på jorden for at nyde Guds skaberværk. De følger også Guds høje moralnormer og undgår vold og blodsudgydelse, direkte såvel som indirekte. De hører derfor ikke til dem der i denne særlige forstand er med til at ødelægge jorden.

En jord reddes fra ødelæggelse

Disse mennesker vil opnå det glædelige privilegium at se jorden blive forvandlet fra dens nuværende ødelagte tilstand til et paradis med fuldkommen sundhed. Selv deres legemer vil blive befriet for syndens ødelæggende virkninger. Bibelens sidste bog beskriver de foranstaltninger fra Gud der gør alt dette muligt, som en symbolsk flod „med livets vand“. På hver side af denne flod „stod livets træer som frembringer frugt tolv gange, idet de giver deres frugt hver måned. Og bladene på træerne var til lægedom for nationerne“. — Åbenbaringen 22:1, 2.

Dette inspirerede syn står som en garanti for at Gud vil redde jorden og menneskeheden fra at blive ødelagt. Andre profetier lader os få et glimt af den rensede jord. Esajas beskriver den i følgende poetiske vendinger: „Ørkenen og det udtørrede land skal glæde sig, og ørkensletten juble og blomstre som krokusen. Den skal visselig blomstre, ja endog juble med fryd og glade råb.“ (Esajas 35:1, 2) Til den tid vil havene ikke længere være forurenede, landbrugsjorden ikke længere ødelagt eller luften farlig at indånde.

Og hvad der er endnu vigtigere: Jorden vil ikke være ødelagt af vold, blodsudgydelse eller umoralitet. Kun de der respekterer Gud, hans normer og hans skaberværk vil være tilbage. (Åbenbaringen 21:7, 8) Lyt engang til hvad alt dette vil medføre: „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet. . . . ’Se! Jeg gør alting nyt.’“ — Åbenbaringen 21:4, 5.

Hvilken lykke! Hvor kan vi være glade for at Gud inden længe vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“! Disse inspirerede løfter bør få os til at ønske at tjene den Gud der vil redde jorden fra ødelæggelse og gøre den til et paradisisk hjem for retsindige mennesker.

[Tekstcitat på side 6]

Bibelen siger at Gud vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“. — Åbenbaringen 11:18