JOMFRU

Det hebraiske ord bethulahʹ betyder bogstaveligt en kvinde der aldrig har været gift med en mand og aldrig har haft kønslig omgang med en mand. (1Mo 24:16; 5Mo 32:25; Dom 21:12; 1Kg 1:2; Est 2:2, 3, 17; Kl 1:18; 2:21) Det græske ord partheʹnos kan både sigte til en ugift mand og en ugift kvinde. — Mt 25:1-12; Lu 1:27; Apg 21:9; 1Kor 7:25, 36-38.

Ifølge Moseloven skulle en mand der forførte en uforlovet jomfru, give hendes fader 50 sekel sølv (660 kr.) og gifte sig med hende (hvis faderen tillod det), og han kunne „aldrig i sine levedage“ skille sig fra hende. (2Mo 22:16, 17; 5Mo 22:28, 29) En forlovet jomfru blev derimod betragtet som om hun allerede var gift. Hvis hun blev udsat for et seksuelt overfald og ikke skreg, skulle hun stenes til døde, for hendes tavshed betød at hun havde indvilliget i handlingen, og det gjorde hende til ægteskabsbryderske. (5Mo 22:23, 24; jf. Mt 1:18, 19.) Den omstændighed at en forlovet jomfru blev betragtet som om hun allerede var gift og tilhørte en mand, forklarer hvorfor profeten i Joel 1:8 kan tale om en „jomfru“ der klager over „sin ungdoms ægtemand“.

Eftersom de der bevarer deres jomfruelighed, har større frihed til at tjene Herren, anbefalede apostelen Paulus at de kristne der havde selvbeherskelse til det, skulle forblive ugifte. (1Kor 7:25-35) Angående dem der ikke havde selvbeherskelse til dette, sagde han imidlertid: „Hvis nogen mener at han bærer sig urigtigt ad over for sin jomfruelighed, hvis den er ude over ungdommens vår, og det må ske således, så lad ham gøre hvad han vil; han synder ikke. Lad dem gifte sig.“ — 1Kor 7:36.

Det græske ord der i 1 Korinther 7:36-38 er gengivet med „jomfruelighed“, betyder bogstaveligt „jomfru“. Af den grund har nogle fremsat det synspunkt at Paulus her taler om en faders eller en værges pligt over for en giftefærdig datter. Den danske autoriserede oversættelse af 1992 lyder således: „Men synes nogen, at han bringer skam over den unge pige, hvis hun bliver for gammel, og kan det ikke være anderledes, så skal han gøre, som han har besluttet. Dermed begår han ikke nogen synd; så skal de gifte sig.“ En anden opfattelse går ud på at skriftstedet handler om en mands beslutning om at gifte sig med den pige han er forlovet med. Den norske oversættelse Godt nytt (1975) siger: „Om nogen mener at han ikke magter at omgås sin forlovede anstændigt, fordi han er i sin fulde kraft, og det må være sådan, da skal han gøre som han vil. Lad dem gifte sig, han synder ikke med det.“

Ifølge sammenhængen er der imidlertid ikke tale om en anden person som er jomfru, men om mandens egen jomfruelighed. En kommentator siger: „Jeg tror at apostelen her bygger videre på sit tidligere argument og råder ugifte personer, der kan bestemme over sig selv, til hvad de skal gøre; med mandens jomfru menes således hans jomfruelighed.“ (Matthew Henry’s Commentary on the Whole Bible, 1976, bd. III, s. 1036) Eftersom det græske ord partheʹnos også kan betegne ugifte mænd, er det på sin plads at anvende gengivelsen „jomfruelighed“, sådan som det er gjort i Ny Verden-Oversættelsen og i J. B. Rotherhams og J. N. Darbys oversættelser. Chr. H. Kalkars oversættelse gengiver på tilsvarende måde ordet med „Jomfrustand“.

Åndelig jomfruelighed. Ligesom Israels ypperstepræst kun måtte gifte sig med en jomfru (3Mo 21:10, 13, 14; jf. Ez 44:22), kan den store ypperstepræst, Jesus Kristus, kun tage en „jomfru“ som sin åndelige „brud“ i himmelen. (Åb 21:9; He 7:26; jf. Ef 5:25-30.) Derfor vågede apostelen Paulus skinsygt over Korinthermenighedens renhed med ønsket om at kunne fremstille dens medlemmer som „en ren jomfru for Messias“. (2Kor 11:2-6) Kristi brud består af 144.000 salvede kristne som hver især bevarer deres ’jomfruelighed’ ved at holde sig adskilt fra verden og bevare deres renhed med hensyn til både moral og lære. — Åb 14:1, 4; jf. 1Kor 5:9-13; 6:15-20; Jak 4:4; 2Jo 8-11.

Profetien om Messias. Esajas 7:14 lyder: „Se, den unge pige skal blive gravid, og hun føder en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.“ Her anvendes ikke det hebraiske ord bethulahʹ, „jomfru“, men ‛almahʹ, der betegner en „ung pige“ uanset om hun er jomfru eller ej. Det anvendes om „den unge pige“ Rebekka inden hun blev gift og mens hun endnu blev kaldt „jomfru“ (bethulahʹ). (1Mo 24:16, 43) Under guddommelig inspiration anvendte Mattæus imidlertid det græske ord partheʹnos (jomfru) da han viste at Esajas 7:14 fik sin endelige opfyldelse ved at Jesus, Messias, blev født af en jomfru. Både Mattæus og Lukas siger klart at Jesu moder, Maria, var jomfru da hun blev gravid ved Guds hellige ånd. — Mt 1:18-25; Lu 1:26-35.

Byer, steder og folkeslag. Ordet „jomfru“ forbindes i mange tilfælde med byer, steder eller folkeslag. Det gælder for eksempel Israel (Jer 31:4, 21; Am 5:2), Juda (Kl 1:15), ’mit folk’ (Jer 14:17), Zion (2Kg 19:21; Kl 2:13), Ægypten (Jer 46:11), Babylon (Es 47:1) og Zidon (Es 23:12). Denne billedlige brug af ordet skal åbenbart sigte til at de nævnte folkeslag og/eller steder ikke var blevet erobret og hærget af fremmede nationer, eller at de engang havde været frie og selvstændige som en jomfru.