’Dommens time’ er kommet

I BIBELENS sidste bog, Åbenbaringen, læser vi om en engel der flyver midt på himmelen og har „en evigvarende god nyhed at forkynde“. Engelen siger med høj røst: „Frygt Gud og giv ham ære, for hans doms time er kommet.“ (Åbenbaringen 14:6, 7) ’Dommens time’ er den tid hvor Gud både afsiger dommen og fuldbyrder den. En time er et forholdsvis kort tidsrum. Denne „time“ kommer som afslutning på „de sidste dage“. Vi lever nu i disse „sidste dage“. — 2 Timoteus 3:1.

At ’dommens time’ er kommet, er en god nyhed for alle som elsker retfærdighed. Det er den tid hvor Gud vil udfri sine tjenere, som har været udsat for lidelser i denne voldsprægede og kærlighedskolde tingenes ordning.

Nu, inden ’dommens time’ slutter med ødelæggelsen af den onde tingenes ordning, får vi denne opfordring: „Frygt Gud og giv ham ære.“ Gør du det? Der skal mere til end blot at sige: „Jeg tror på Gud.“ (Mattæus 7:21-23; Jakob 2:19, 20) Ægte gudsfrygt vil sige at have dyb ærbødighed for Gud. Den vil få os til at vende os bort fra alt hvad der er ondt. (Ordsprogene 8:13) Den vil hjælpe os til at elske det gode og hade det onde. (Amos 5:14, 15) Når vi har ærefrygt for Gud, vil vi lytte til ham med stor respekt. Vi vil ikke være så optaget af andre ting at vi ikke får tid til regelmæssigt at læse i hans ord, Bibelen. Vi vil altid og af hele vort hjerte stole på ham. (Salme 62:8; Ordsprogene 3:5, 6) De der oprigtigt ærer ham, erkender at han som himmelens og jordens skaber også er hele universets suveræne hersker, og de underlægger sig i kærlighed ham som deres livs øverste myndighed. Hvis vi kan se at der er noget af dette vi bør ofre mere opmærksomhed, må vi ikke tøve med at gøre det.

Tiden hvor den dom som engelen talte om, skal eksekveres, betegnes også som „Jehovas dag“. Fortidens Jerusalem oplevede en sådan „dag“ i 607 f.v.t. fordi byens indbyggere ikke havde lyttet til de advarsler Jehova fremsatte gennem sine profeter. Ved i deres tanker at udskyde Jehovas dag og mene at den ikke ville komme foreløbig, bragte de sig yderligere i fare. Men Jehova advarede dem: „Den er nær, og den kommer meget hurtigt.“ (Zefanias 1:14) Også fortidens Babylon erfarede en sådan „dag“, nemlig i 539 f.v.t. (Esajas 13:1, 6) Babylonierne havde så stor tillid til deres fæstningsværker og deres guder at de overhørte advarslerne fra Jehovas profeter. Men på en enkelt nat blev det mægtige Babylon indtaget af mederne og perserne.

Hvad står vi over for i dag? Endnu en „Jehovas dag“, men af langt større betydning. (2 Peter 3:11-14) Gud har afsagt dom over Babylon den Store. I Åbenbaringen 14:8 læser vi at en engel forkynder: „Hun er faldet! Babylon den Store er faldet.“ Det er allerede sket. Babylon har ikke længere magt til at holde Jehovas tilbedere fangne. Dens korruption og dens delagtighed i krig er tydelig for enhver. Nu er den endelige ødelæggelse af Babylon den Store nær. Derfor lyder opfordringen til alle: „Gå ud fra hende [Babylon den Store] . . . for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager. For hendes synder har hobet sig op, helt op til himmelen, og Gud har husket hendes uretfærdigheder.“ — Åbenbaringen 18:4, 5.

Hvad er Babylon den Store? Det er det verdensomspændende religiøse system der har de samme kendetegn som det gamle Babylon. (Åbenbaringen, kapitel 17, 18) Hvilke kendetegn? Her er nogle af dem:

• Præsterne i fortidens Babylon var stærkt involveret i landets politiske anliggender. Det samme er mange af vor tids præster.

• Præsterne i Babylon støttede ofte nationens krigsførelse. I vor tid har religiøse ledere ofte velsignet soldater før de drog i krig.

• Religiøs praksis og lære i det gamle Babylon førte nationen ud i grov umoralitet. Når vor tids religiøse ledere skubber Bibelens moralnormer til side, baner det vej for umoralitet blandt både præster og lægfolk. Desuden har Babylon den Store prostitueret sig over for denne verden og dens politiske systemer, og derfor bliver den i Åbenbaringen skildret som en skøge.

• Bibelen siger også at Babylon den Store lever i „skamløs overdådighed“. I det gamle Babylon skaffede templerne sig store indtægter fra landbrug, og præster drev en udstrakt handel. I dag har Babylon den Store ikke bare sine tilbedelsessteder, men også store kommercielle besiddelser. Hendes lære og hendes helligdage er indbringende både for hende selv og for andre i handelsverdenen.

• Billeddyrkelse, magi og trolddomskunst var udbredt i det gamle Babylon, som det er mange steder i dag. Døden blev betragtet som overgangen til en anden form for liv. Babylon var fuld af templer og bedehuse for sine mange guder, men babylonierne var modstandere af dem der tilbad Jehova. Det samme kendetegner Babylon den Store.

I fortiden lod Jehova nationer som var politisk og militært stærke, straffe dem der blev ved med at ringeagte ham og hans vilje. Samaria blev ødelagt af assyrerne i 740 f.v.t. Jerusalem blev ødelagt af babylonierne i 607 f.v.t. og af romerne i 70 e.v.t. Men turen kom også til Babylon, der blev indtaget af mederne og perserne i 539 f.v.t. Hvad vor tid angår, har Bibelen forudsagt at politiske magter, fremstillet som et vilddyr, vil vende sig mod den omtalte ’skøge’, klæde hende nøgen og blotlægge hendes sande jeg. De vil ødelægge hende fuldstændigt. — Åbenbaringen 17:16.

Kunne denne verdens regeringer finde på at gøre det? Bibelen siger at Gud vil ’indgive det i deres hjerter’. (Åbenbaringen 17:17) Det vil ske pludseligt, som en overraskelse og et chok, ikke som en forudsigelig udvikling.

Hvad må du gøre? Spørg dig selv: ’Holder jeg mig stadig til en religiøs organisation der er besmittet af en lære eller praksis som viser at den hører til Babylon den Store?’ Hvis du ikke er medlem af en sådan organisation, kan du spørge: ’Har jeg alligevel ladet mig påvirke af dens ånd?’ Hvilken ånd? En ånd der tillader en løs moral, elsker fornøjelser og materielle ejendele mere end Gud og ser stort på Jehovas ord i store såvel som små ting. Tænk dig grundigt om før du svarer.

Hvis vi skal have Jehovas godkendelse, er det nødvendigt at vi både i vore handlinger og i vort hjertes ønsker viser at vi ikke er en del af Babylon den Store. Der er ingen tid at spilde. Bibelen gør opmærksom på at enden vil komme pludseligt: „Således vil Babylon, den store by, med et rask kast blive slynget ned, og hun skal aldrig findes mere.“ — Åbenbaringen 18:21.

Men det er ikke det hele. ’Dommens time’ omfatter endnu et element. Jehova Gud vil gøre op med alle verdens politiske systemer, deres herskere og alle som modsætter sig det retmæssige herredømme han udøver gennem sit himmelske rige med Jesus Kristus som konge. (Åbenbaringen 13:1, 2; 19:19-21) Det profetiske syn der beskrives i Daniel 2:20-45, skildrer det politiske herredømme i tiden fra det gamle Babylon til i dag som en kæmpemæssig billedstøtte lavet af guld, sølv, kobber, jern og ler. Om vor tid forudsiges det i profetien at ’himmelens Gud vil oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt’. Og om det som dette rige vil gøre i løbet af Jehovas ’doms time’, læser vi: „Det vil knuse og gøre ende på alle disse [menneskeskabte] riger, men selv bestå evindelig.“ — Daniel 2:44.

Bibelen advarer alle sande tilbedere mod at elske „det der er i verden“ — livsformen i denne verden, der er fremmed for Gud. (1 Johannes 2:15-17) Viser dine beslutninger og handlinger at du har stillet dig uforbeholdent på Guds riges side? Kommer Guds rige først i dit liv? — Mattæus 6:33; Johannes 17:16, 17.

[Ramme på side 14]

Hvornår kommer afslutningen?

„Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ — Mattæus 24:44.

„Hold jer derfor vågne, for I kender hverken dagen eller timen.“ — Mattæus 25:13.

„Det vil ikke være forsinket.“ — Habakkuk 2:3.

[Ramme på side 14]

Ville det gøre en forskel hvis du vidste hvornår?

Hvis du var sikker på at det ville vare nogle år endnu inden dommen fra Gud blev fuldbyrdet, ville det så få dig til at leve dit liv anderledes? Hvis afslutningen på denne gamle verden allerede har trukket længere ud end du engang troede, har det da fået dig til at sløje af på din tjeneste for Jehova? — Hebræerne 10:36-38.

Det at vi ikke kender det nøjagtige tidspunkt, giver os lejlighed til at vise med hvilket motiv vi tjener Gud. De der kender Jehova, véd at en pludselig iver i sidste øjeblik ikke vil gøre indtryk på ham, for han kender vore hjerter. — Jeremias 17:10; Hebræerne 4:13.

For dem der virkelig elsker Jehova, er det altid ham der kommer først. Sande kristne har i de fleste tilfælde et arbejde så de kan tjene til livets opretholdelse. Det er ikke deres mål at blive rige, men blot at skaffe sig det nødvendige i materiel henseende og lidt til at dele ud af. (Efeserne 4:28; 1 Timoteus 6:7-12) De kan også lide at slappe af, nyde sund underholdning og lignende, men de gør det for at samle kræfter, ikke bare for at gøre hvad alle andre gør. (Markus 6:31; Romerne 12:2) For dem er det en glæde at gøre Guds vilje, som det var for Jesus Kristus. — Salme 37:4; 40:8.

Sande kristne ønsker at leve og tjene Jehova for evigt. Udsigten til dette bliver ikke mindre dyrebar af at visse velsignelser kommer lidt senere end de måske havde regnet med.

[Ramme/illustration på side 15]

Spørgsmålet om suverænitet

For at forstå hvorfor Gud tillader så mange lidelser, må vi have kendskab til et bestemt stridsspørgsmål. Det er spørgsmålet om suverænitet — spørgsmålet om hvem der har retten til at være den øverste hersker.

Jehova har skabt alt; derfor har han også ret til at herske over jorden og dens beboere. Men Bibelen oplyser at hans stilling som den allerhøjeste blev draget i tvivl på et tidligt tidspunkt i menneskehedens historie. Satan Djævelen påstod at Gud forbød mere end nødvendigt, at Gud førte de første mennesker bag lyset med hensyn til hvad der ville ske hvis de satte sig ud over Hans lov og gjorde hvad de selv ville, og at det ville være bedre for dem hvis de selv bestemte, uden Gud. — 1 Mosebog, kapitel 2, 3.

Hvis Jehova med det samme havde gjort det af med oprørerne, ville det nok have bevist hans magt, men det ville ikke have modbevist de påstande der var fremført. I stedet for straks at fjerne oprørerne har Jehova givet tid til at alle fornuftbegavede skabninger kan få at se hvad oprøret vil ende med. Det har betydet at der har været mange lidelser i verden, men også at vi har fået mulighed for at blive født.

Desuden har Jehova kærligt og med store omkostninger for sig selv sørget for at mennesker der vil adlyde ham og tro på hans søns genløsningsoffer, kan blive udfriet fra synden og dens følger og komme til at leve i et paradis, om nødvendigt efter en opstandelse fra de døde.

At Gud har givet tid til afklaring af stridsspørgsmålet, har også givet hans tjenere lejlighed til at vise at de gerne vil gengælde hans kærlighed og holde fast ved deres integritet over for ham under alle forhold. Afgørelsen af stridsspørgsmålet om Guds suverænitet og det beslægtede spørgsmål om menneskenes integritet er nødvendig for at der kan råde den rette respekt for lov og ret i universet. Ellers vil sand fred aldrig blive mulig.a

[Fodnote]

[Illustration]

Menneskenes politiske styre vil blive fjernet