Kapitel sytten
„Babylon er faldet!“
1, 2. (a) Hvad er Bibelens hovedtema, og hvilket vigtigt sidetema finder vi i Esajas’ Bog? (b) Hvordan udvikles temaet ’Babylons fald’ i Bibelen?
BIBELEN kan sammenlignes med et stykke musik der har et hovedtema og flere mindre sidetemaer som giver stykket dets særpræg. Bibelen har også et hovedtema — hævdelsen af Jehovas suverænitet ved hjælp af det messianske rige — og flere betydningsfulde, tilbagevendende sidetemaer. Et af dem er Babylons fald.
2 Dette tema indføres i kapitlerne 13 og 14 i Esajas’ Bog. Det kommer igen i kapitel 21, og igen i kapitlerne 44 og 45. Hundrede år senere byggede Jeremias videre på det, og i Åbenbaringens Bog bringes det til sin dramatiske afslutning. (Jeremias 51:60-64; Åbenbaringen 18:1–19:4) Enhver der seriøst læser og studerer Bibelen, må være opmærksom på dette betydningsfulde sidetema i Guds ord. Det medvirker kapitel 21 i Esajas’ Bog til, for det åbenbarer yderligere interessante detaljer om denne store verdensmagts forudsagte undergang. Senere vil vi se at kapitlet understreger et andet vigtigt tema i Bibelen — et tema der hjælper os til at efterprøve vor årvågenhed som kristne i dag.
„Et hårdt syn“
3. Hvorfor kaldes Babylon og egnen deromkring for „havørkenen“, og hvad fortæller dette navn om byens fremtid?
3 Kapitel 21 i Esajas’ Bog anslår til indledning en ildevarslende tone: „Budskabet om havørkenen: Som uvejrsvinde i Sydlandet der stryger af sted, kommer det fra ørkenen, fra et frygtindgydende land.“ (Esajas 21:1) Byen Babylon var bygget på begge sider af Eufratfloden, og den østlige halvdel lå mellem de to store floder Eufrat og Tigris. Det egentlige hav befandt sig et godt stykke fra byen. Hvorfor tales der da om „havørkenen“? Fordi egnen omkring Babylon hvert år plejede at blive oversvømmet, hvorved der blev skabt et udstrakt, sumpet ’hav’. Babylonierne havde imidlertid fået kontrol over denne våde ’ørken’ ved at lave et sindrigt system af diger, sluser og kanaler. Dette vandingsnet blev udnyttet i forbindelse med byens forsvar. Men ingen menneskelige anstrengelser kunne redde Babylon fra Guds dom. Egnen havde været en ørken — og den ville igen blive en ørken. Ulykken styrede lige mod byen som et stormvejr der var under optræk, og som de voldsomme storme der undertiden blæste ind over Israel fra den frygtindgydende ørken mod syd. — Jævnfør Zakarias 9:14.
4. Hvordan indgår der også „vande“ og „en ørken“ i synet af „Babylon den Store“ i Åbenbaringens Bog, og hvad er ’vandene’?
4 Som nævnt i kapitel 14 i denne bog har fortidens Babylon et moderne modstykke — „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium. I Åbenbaringens Bog skildres Babylon den Store ligesom fortidens Babylon i forbindelse med „en ørken“ og nogle „vande“. Apostelen Johannes bliver ført ud i en ørken for at se Babylon den Store, en skøge. Han får at vide at hun sidder „på mange vande“, og at disse vande er „folk og skarer og nationer og tungemål“. (Åbenbaringen 17:1-3, 5, 15) Befolkningernes støtte har altid været en betingelse for den falske religions fortsatte eksistens, men disse „vande“ vil ikke kunne beskytte den når enden nærmer sig. Som sit modstykke i fortiden vil den til sidst ende som en tom, ødelagt og forladt by.
5. Hvordan har Babylon fået ry for at være en ’forræder’ og en ’hærger’?
5 På Esajas’ tid er Babylon endnu ikke blevet den dominerende verdensmagt, men Jehova forudser allerede at når den tid kommer, vil den misbruge sin magt. Esajas fortsætter: „Et hårdt syn er blevet mig fortalt: Forræderen forråder, og hærgeren hærger.“ (Esajas 21:2a) Babylon vil virkelig hærge og forråde de lande det erobrer, deriblandt Juda. Babylonierne vil plyndre Jerusalem, røve skattene fra templet og føre indbyggerne som fanger til Babylon. Dér vil fangerne, hjælpeløse som de er, blive spottet for deres tro og ikke have noget håb om at vende tilbage til deres hjemland. — 2 Krønikebog 36:17-21; Salme 137:1-4.
6. (a) Hvilken sukken vil Jehova bringe til ophør? (b) Hvilke nationer vil ifølge profetien angribe Babylon, og hvordan blev det opfyldt?
6 Ja, Babylon fortjener i fuldt mål dette ’hårde syn’, der vil betyde strenge tider for det. Esajas fortsætter: „Drag op, Elam! Indled belejring, Medien! Al sukken over hende har jeg bragt til ophør.“ (Esajas 21:2b) De der er blevet undertrykt af dette forræderiske imperium, vil blive befriet. Endelig vil deres suk få en ende! (Salme 79:11, 12) Men hvordan vil befrielsen komme? Esajas nævner to nationer der vil angribe Babylon: Elam og Medien. To hundrede år senere, i 539 f.v.t., førte perseren Kyros en hær af persere og medere mod Babylon. Der var elamitter med blandt de persiske styrker, for persiske konger var før dette tidspunkt kommet i besiddelse af i hvert fald en del af Elam.a
7. Hvilken virkning havde synet på Esajas selv, og hvad betød det?
7 Læg mærke til hvordan Esajas beskriver den virkning synet havde på ham selv: „Af den grund er mine hofter fulde af strenge veer. Endog krampeanfald har grebet mig, som krampeanfald hos en fødende kvinde. Jeg er blevet så forvirret at jeg ikke hører; jeg er blevet så forfærdet at jeg ikke ser. Mit hjerte er forvildet; en gysen har skræmt mig. Skumringen, som jeg følte mig draget mod, er blevet noget jeg skælver for.“ (Esajas 21:3, 4) Det lader til at profeten har nydt skumringen, et tidspunkt der var velegnet til i fred og ro at tænke over tingene. Men mørkningen har nu mistet sin fortryllelse og giver i stedet anledning til frygt, smerte og skælven. Han gribes af krampeanfald som en kvinde der er ved at føde, og hans hjerte er „forvildet“. Dette udtryk gengives i en bibelkommentar med „mit hjerte slår vildt“, og det forklares at det betyder at „pulsen slår uregelmæssigt som under feber“. Hvorfor disse kvaler? Øjensynlig har dét Esajas følte, en profetisk betydning. Natten mellem den 5. og 6. oktober 539 f.v.t. vil babylonierne opleve en lignende rædsel.
8. Hvordan handlede babylonierne sådan som profetien fortæller, selv om fjenden befandt sig lige uden for byens mure?
8 Denne skæbnesvangre nat mens mørket falder på, har babylonierne ingen rædsel i tanke. Omkring to hundrede år i forvejen siger Esajas profetisk: „Der dækkes bord, ordnes pladser, spises, drikkes!“ (Esajas 21:5a) Ja, den hovmodige kong Belsazzar er vært ved en stor banket. Der ordnes pladser til et tusind af hans stormænd og til mange medhustruer og konkubiner. (Daniel 5:1, 2) Festdeltagerne véd at der befinder sig en fjendtlig hær uden for murene, men de føler sig sikre inden for de massive mure og den dybe voldgrav, og byens mange guder gør også en erobring af den utænkelig. Så de kan roligt ’spise og drikke’. Belsazzar bliver beruset, og han er sikkert ikke den eneste der er det. De høje herrers omtågede tilstand synes at fremgå af at de må vækkes til dåd, som de følgende profetiske ord af Esajas viser.
9. Hvorfor blev det nødvendigt at ’salve skjoldet’?
9 „Rejs jer, fyrster, salv skjoldet!“ (Esajas 21:5b) Pludselig bliver selskabet afbrudt. Fyrsterne må tage sig sammen og prøve om de kan tænke klart. Den aldrende profet Daniel er blevet tilkaldt, og han ser at Jehova har hensat kong Belsazzar i en tilstand af rædsel og gru som den Esajas har beskrevet. Der bliver vild forvirring blandt kongens stormænd da mederne, perserne og elamitterne i forening bryder gennem byens forsvar. Babylon falder hurtigt! Men hvad vil det sige at man skal ’salve skjoldet’? Bibelen omtaler undertiden en nations konge som dens skjold fordi han er landets forsvarer og beskytter.b (Salme 89:18) Dette vers hos Esajas forudsiger derfor sandsynligvis at babylonierne havde brug for en ny konge. Hvorfor? Fordi Belsazzar bliver dræbt „samme nat“. Der bliver altså brug for at ’salve skjoldet’, det vil sige indsætte en ny konge. — Daniel 5:1-9, 30.
10. Hvilken opmuntring kan de der tilbeder Jehova, hente i opfyldelsen af Esajas’ profeti om forræderen?
10 Alle tilhængere af sand gudsdyrkelse kan hente opmuntring i denne beretning. Vor tids Babylon, Babylon den Store, er en lige så stor forræder og er lige så hærgende og udplyndrende som sit modstykke i fortiden. Indtil den dag i dag har religiøse ledere lagt råd op om at få Jehovas Vidner forbudt, forfulgt eller hårdt beskattet. Men som denne profeti minder os om, ser Jehova sådanne forræderiske handlinger, og han lader ikke den skyldige ustraffet. Han vil gøre ende på alle religionssamfund der giver et forvansket billede af ham og mishandler hans folk. (Åbenbaringen 18:8) Er det virkelig muligt? Vi behøver blot at se hvordan hans advarsler om fortidens Babylon og dets nutidige modstykke er gået i opfyldelse.
„Hun er faldet!“
11. (a) Hvad er en vagtposts, eller vægters, opgave, og hvem er som en sådan vægter i dag? (b) Hvad skildrer stridsvognene med æsler og kameler?
11 Jehova taler nu til profeten. Esajas beretter: „Således har Jehova sagt til mig: ’Gå, postér en vagt; hvad han ser, skal han fortælle.’“ (Esajas 21:6) Med disse ord indføres et andet vigtigt tema i dette kapitel — vagtposten, vægteren. Dette tema har betydning for alle sande kristne i dag, for Jesus opfordrede sine disciple til at ’holde sig vågne’, være på vagt. „Den trofaste og kloge træl“ har uophørligt forkyndt hvad den har set angående Guds domsdags nærhed og farerne i denne fordærvede verden. (Mattæus 24:42, 45-47) Hvad så Esajas’ visionære vægter? „Han så en stridsvogn med et spand stridsheste, en stridsvogn med æsler, en stridsvogn med kameler. Og han gav nøje agt, med stor agtpågivenhed.“ (Esajas 21:7) Disse stridsvogne skal sandsynligvis hver for sig repræsentere kolonner af stridsvogne der rykker frem i kampformation med samme fart som veltrænede stridsheste. Stridsvognene med æsler og kameler skildrer meget passende de to folkeslag, mederne og perserne, der i forening foretager dette angreb. Historien bekræfter desuden at den persiske hær brugte både æsler og kameler når de førte krig.
12. Hvilke egenskaber kendetegner Esajas’ visionære vagtpost, og hvem har brug for sådanne egenskaber i dag?
12 Vagtposten føler sig derefter tilskyndet til at give en melding. „Da råbte han som en løve: ’På vagttårnet, Jehova, står jeg dagen lang, og på min vagt stiller jeg mig hver eneste nat. Og se engang, der kommer en stridsvogn med mænd, med et spand stridsheste!’“ (Esajas 21:8, 9a) Den visionære vagtpost råber „som en løve“, det vil sige modigt. Det kræver mod at forkynde et domsbudskab over en så formidabel fjende som Babylon. Det kræver også noget andet, nemlig udholdenhed. Vægteren står på sin post dag og nat med usvækket årvågenhed. På samme måde har forkyndelsen her i de sidste dage krævet mod og udholdenhed af vægterskaren. (Åbenbaringen 14:12 ) Alle sande kristne har brug for disse egenskaber.
13, 14. (a) Hvordan gik det fortidens Babylon, og i hvilken forstand blev dets afgudsbilleder knust? (b) Hvordan og hvornår faldt Babylon den Store på lignende måde?
13 Esajas’ visionære vagtpost ser en stridsvogn nærme sig. Hvilket budskab bringer den? „Derpå svarede han og sagde: ’Hun er faldet! Babylon er faldet, og alle de udskårne billeder af hendes guder har han knust og kastet til jorden!’“ (Esajas 21:9b) Hvilket befriende budskab! Endelig er denne forræderiske og hærgende fjende af Guds folk faldet!c Men i hvilken forstand blev Babylons udskårne gudebilleder knust? Ville de medo-persiske erobrere trænge ind i Babylons templer og knuse de mange afgudsbilleder? Nej, det behøvedes ikke. Babylons afgudsbilleder ville blive knust på den måde at det blev afsløret at de ikke formåede at beskytte byen. Babylons fald bestod også i at den ikke længere formåede at undertrykke Guds folk.
14 Hvad med Babylon den Store? Ved behændig manipulation under den første verdenskrig udvirkede Babylon den Store at Guds folk blev undertrykt. For en tid kom Guds folk så at sige i fangenskab under Babylon den Store. Forkyndelsesarbejdet blev så godt som bragt til ophør, og Vagttårnsselskabets præsident og andre fremtrædende ledere blev fængslet på falske anklager. Men i 1919 skete der noget højst bemærkelsesværdigt. Selskabets ledere blev løsladt fra fængselet, hovedkontoret blev genåbnet, og forkyndelsen blev genoptaget. Således ’faldt’ Babylon den Store på den måde at den ikke længere kunne holde Guds folk i fangenskab.d I Åbenbaringens Bog forkyndes Babylons fald to gange af en engel som bruger ordlyden fra Esajas 21:9. — Åbenbaringen 14:8; 18:2.
15, 16. Hvordan var Esajas’ folk blevet ’tærsket’, og hvad kan vi lære af Esajas’ indstilling til sit folk?
15 Esajas slutter dette profetiske budskab med at udtrykke sin medfølelse med sit eget folk. Han siger: „Du mit tærskede folk og du søn af min tærskeplads! Hvad jeg har hørt fra Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, har jeg fortalt jer.“ (Esajas 21:10) I Bibelen bruges udtrykket ’tærske’ undertiden i overført betydning om at Guds folk tugtes og lutres. Guds pagtsfolk ville blive ’sønner af Guds tærskeplads’ i den forstand at på tærskepladsen skilles kerner fra avner ved en meget hårdhændet behandling så kun de rensede kerner bliver tilbage. Esajas hoverer ikke over denne tugt. Han har tværtimod medfølelse med disse fremtidige ’sønner af tærskepladsen’, hvoraf nogle ville komme til at tilbringe hele deres liv i et fremmed land.
16 Dette kan tjene som en påmindelse til os. I den kristne menighed i dag kunne nogle måske holde op med at have medfølelse med overtrædere som er blevet tugtet. Og de tugtede kan på deres side måske føle sig krænkede over at være blevet tugtet. Men hvis vi tænker på at Jehova tugter sit folk for at lutre det, vil vi hverken ringeagte tugten eller dem der ydmygt tager imod den, eller afvise den når vi selv bliver genstand for den. Lad os tage imod tugten fra Gud som et udtryk for hans kærlighed. — Hebræerne 12:6.
Et spørgsmål til vægteren
17. Hvorfor kaldes Edom meget passende „Duma“?
17 Det andet profetiske budskab i kapitel 21 i Esajas’ Bog bringer vægterskikkelsen i forgrunden. Det begynder sådan: „Budskabet om Duma: Til mig råber man fra Se’ir: ’Vægter, hvordan går natten? Vægter, hvordan går natten?’“ (Esajas 21:11) Hvor ligger det Duma der nævnes her? Der var øjensynlig flere byer af dette navn på Bibelens tid, men der er ikke tale om nogen af dem. Der eksisterede ikke nogen by ved navn Duma i Se’ir, som er et andet navn for Edom. „Duma“ betyder imidlertid „tavshed“. Det ser derfor ud til at området, ligesom i det forudgående budskab, kaldes med et navn der viser hvilken fremtid det vil få. Edom, der gennem lang tid var Guds folk fjendtligt stemt, vil ende i tavshed, dødens tavshed. Men før det sker, vil nogen ivrigt spørge om dets fremtid.
18. Hvordan blev udtalelsen „morgenen skal nok komme, men også natten“ opfyldt?
18 På det tidspunkt da Esajas’ Bog blev skrevet, lå Edom på den mægtige assyriske hærs vej. Nogle i Edom længes efter at vide hvornår undertrykkelsens nat vil være forbi for dem. Svaret? „Vægteren sagde: ’Morgenen skal nok komme, men også natten.’“ (Esajas 21:12a) Forholdene varslede intet godt for Edom. Et svagt skær af morgenlys vil vise sig i horisonten, men det vil kun være kortvarigt, illusorisk. Natten — endnu en mørk tid med undertrykkelse — vil følge hurtigt efter morgenen. En udmærket skildring af Edoms fremtid! Den assyriske undertrykkelse vil få en ende, men så vil Babylon følge efter Assyrien som verdensmagt, og Edom vil blive hjemsøgt. (Jeremias 25:17, 21; 27:2-8) Dette vil gentage sig. Den babyloniske undertrykkelse vil blive efterfulgt af den persiske og derefter af den græske. Der vil komme en kort ’morgen’ under romerne, da heroderne, som var edomitter, havde herredømmet i Jerusalem. Men denne ’morgen’ vil ikke vare længe. Edom vil til sidst for bestandig stige ned i det tavse, vil forsvinde ud af historien. Navnet „Duma“ har været en passende betegnelse for det.
19. Hvad betyder det muligvis at vægteren siger: „Hvis I vil spørge, spørg. Kom igen!“?
19 Vægteren slutter sit korte budskab med ordene: „Hvis I vil spørge, spørg. Kom igen!“ (Esajas 21:12b) Udtrykket „kom igen“ kan tage sigte på den endeløse række af ’nætter’ der ligger foran Edom. Men da udtrykket også kan oversættes „vend om“, er det muligt at profeten hentyder til at de edomitter der vil undgå landets skæbne, må angre og ’vende om’ til Jehova. I begge tilfælde opfordrer vægteren til at man spørger igen.
20. Hvorfor har det budskab der findes i Esajas 21:11, 12, betydning for Guds folk i dag?
20 Dette korte budskab har betydet en hel del for Jehovas folk i nyere tid.e Vi forstår at menneskeheden befinder sig langt inde i den åndelige blindheds og gudfremmedhedens mørke nat der vil ende med tilintetgørelsen af den nuværende onde tingenes ordning. (Romerne 13:12; 2 Korinther 4:4) I denne mørke nat er de svage lysglimt af håb om fred og sikkerhed indført af mennesker ligesom de illusoriske skær af daggry der blot efterfølges af endnu mørkere tider. Et virkeligt daggry nærmer sig, det daggry der indvarsler Kristi tusindårige styre over denne jord. Men så længe det er nat, må vi følge vægterskarens ledelse og eksempel ved at holde os åndeligt vågne og modigt forkynde at enden er nær for den fordærvede tingenes ordning. — 1 Thessaloniker 5:6.
Natten falder på over ørkensletten
21. (a) Hvilket ordspil ligger måske gemt i udtrykket „Budskabet om ørkensletten“? (b) Hvad er det for karavaner der kommer fra Dedan?
21 Det sidste budskab i kapitel 21 i Esajas’ Bog er rettet mod „ørkensletten“. Det begynder sådan: „Budskabet om ørkensletten: I ørkenslettens skov må I tilbringe natten, I karavaner fra Dedan.“ (Esajas 21:13) Den ørkenslette der er tale om, er uden al tvivl Arabien, for budskabet er henvendt til flere arabiske stammer. Det hebraiske ord for ’ørkenslette’ oversættes undertiden med ’aften’, der ligner det på hebraisk. Nogle mener at der er tale om et ordspil, som om en mørk aften — en kritisk tid — er ved at falde på i dette område. Budskabet begynder med en scene ved aftenstid hvor man ser karavaner af mænd fra Dedan, en kendt arabisk stamme, bevæge sig af sted. Karavanerne følger handelsruterne i ørkenen fra den ene oase til den anden og medfører krydderier, perler og andre varer. Men her er de blevet tvunget til at forlade deres vante karavanespor for at tilbringe natten i skjul. Hvorfor?
22, 23. (a) Hvad er det for en tung byrde der vil falde på de arabiske stammer, og hvad gør de derfor? (b) Hvornår vil ulykken komme, og hvem er årsag til den?
22 Esajas forklarer: „Gå den tørstige i møde, kom med vand. Indbyggere i Temas land, mød den flygtende med brød til ham. For de er flygtet for sværdene, for det dragne sværd og for den spændte bue og for krigens tunge tryk.“ (Esajas 21:14, 15) Ja, krigens tunge byrde vil falde på disse arabiske stammer. Tema, som lå i en af de vandrigeste oaser i området, opfordres til at komme med vand og brød til de ulykkelige der flygter fra krigen. Hvornår vil disse vanskelige tider indtræffe?
23 Esajas fortsætter: „Således har Jehova sagt til mig: ’Inden et år, regnet som daglejerens år, så er al Kedars herlighed til ende. Og de der er tilbage af bueskytternes tal, de vældige krigere blandt Kedars sønner, vil være få, for Jehova, Israels Gud, har selv udtalt det.’“ (Esajas 21:16, 17) Kedar var en så fremtrædende arabisk stamme at den undertiden blev brugt som betegnelse for Arabien som helhed. Jehova har besluttet at denne stammes bueskytter og vældige krigere vil svinde ind til blot at være nogle få i tal. Hvornår vil det ske? „Inden et år“, ikke mere, ligesom en daglejer ikke arbejder mere end den tid han får betaling for. Det er uvist præcis hvordan dette fik sin opfyldelse. To assyriske konger — Sargon II og Sankerib — gør krav på at have undertvunget Arabien. Enten den ene eller den anden kan have forårsaget en udtynding af disse stammer, sådan som det blev forudsagt.
24. Hvordan kan vi være sikre på at Esajas’ profeti om Arabien blev opfyldt?
24 Noget vi kan være sikre på, er imidlertid at denne profeti blev opfyldt til mindste detalje. Intet understreger dette kraftigere end de afsluttende ord: „Jehova, Israels Gud, har selv udtalt det.“ Det forekom måske folk på Esajas’ tid usandsynligt at Babylon ville få overtaget over Assyrien og derefter ville blive styrtet på en enkelt nat under et tøjlesløst drikkegilde. Lige så usandsynligt forekom det at det mægtige Edom ville blive bragt til en dødlignende tavshed, eller at en nødens og trængslernes nat ville komme over de velstående arabiske stammer. Men Jehova havde sagt at det ville ske, og så skete det. I dag siger Jehova at den falske religions verdensimperium vil blive tilintetgjort. Det er ikke blot noget der er muligt; det er helt sikkert. Jehova har selv udtalt det!
25. Hvordan kan vi følge vægterens eksempel?
25 Lad os derfor være som vægteren, vagtposten. Lad os forblive vågne, som var vi posteret på et højt vagttårn, hvor vi spejdede ud i horisonten efter tegn på en truende fare. Lad os knytte os nært til den trofaste vægterskare, de salvede kristne der endnu befinder sig på jorden i dag. Lad os sammen med dem modigt udråbe hvad vi ser — de uigendrivelige vidnesbyrd om at Kristus nu hersker i himmelen, at han snart vil gøre ende på menneskehedens lange, mørke nat, hvor folk har været fremmedgjort for Gud, og at han derefter vil indvarsle en ny dag, det tusindårige styre over en paradisisk jord!
[Fodnoter]
a Perserkongen Kyros blev undertiden kaldt „konge af Anshan“, idet Anshan var enten et område eller en by i Elam. Israelitterne på Esajas’ tid — 8. århundrede før vor tidsregning — har muligvis ikke været bekendt med Persien, men har haft kendskab til Elam. Det kan være forklaringen på at Esajas nævner Elam i stedet for Persien.
b I flere bibelkommentarer forklares ordene „salv skjoldet“ med at det i oldtiden var skik at indgnide læderskjoldene med olie før et slag så de fleste stød ville prelle af mod skjoldet. Selv om dette kan være en mulig forklaring, bør man tage i betragtning at babylonierne den nat byen faldt, knap nok havde tid til at sætte sig til modværge, endsige forberede sig til kamp ved at indgnide deres skjolde med olie.
c Esajas’ profeti om Babylons fald er så nøjagtig at nogle bibelkritikere har fremsat den teori at profetien må være skrevet efter Babylons fald. Men som den hebraiskkyndige bibelforsker Franz Delitzsch bemærker, er denne teori unødvendig hvis man accepterer at en profet kan være inspireret til at forudsige begivenheder flere hundrede år i forvejen.
e I de første 59 år efter udgivelsen af det første nummer af den engelske udgave af bladet Vagttårnet havde bladet ordene fra Esajas 21:11 trykt på forsiden som sit motto. Samme skriftsted var temaet for Vagttårnsselskabets første præsidents, Charles T. Russells, sidste skrevne prædiken. (Se illustrationen på foregående side.)
[Billede på side 219]
„Der . . . spises, drikkes!“
[Billede på side 220]
Vægteren råbte „som en løve“
[Billede på side 222]
„På vagttårnet . . . står jeg dagen lang, og . . . hver eneste nat“