RØG

Den synlige blanding af kulpartikler og gasarter der frigøres ved afbrænding af især organisk materiale; også fortættet vanddamp og skyer kan ligne røg og benævnes sådan. Foruden de mange steder hvor Bibelen taler om bogstavelig røg (hebr.: ‛asjanʹ; gr.: kapnosʹ), er der steder hvor ordet bruges billedligt, og der er tilfælde hvor selve forekomsten af røg har billedlig betydning.

Jehovas nærværelse og hans vrede. Jehova har manifesteret sin nærværelse ved en sky af „røg“, undertiden ledsaget af ild. (2Mo 19:18; 20:18; Es 4:5) Ved hjælp af røg symboliserede han sin nærværelse i de templer profeten Esajas og apostelen Johannes så i deres syner. — Es 6:1-6; Åb 15:8; se SKY.

Røg forbindes også med Jehovas brændende vrede. (5Mo 29:20) De israelitter der faldt fra Jehova og dyrkede falske guder, blev omtalt som „en røg“ i hans næse, det vil sige at de vakte hans store vrede. — Es 65:5.

Som advarsel eller tegn. I krig brugte man røgsignaler til at sende budskaber mellem byer eller forskellige afdelinger af en hær. (Dom 20:38-40) Røg kunne også være et tegn på at noget blev ødelagt af ild, for eksempel røg der steg op fra en by i det fjerne. (1Mo 19:28; Jos 8:20, 21) Eller det kunne i overført betydning betegne en fremrykkende hær som anrettede ødelæggelser, ofte ved at afbrænde de erobrede byer. — Es 14:31.

En opstigende røgsøjle eller røgsky kom følgelig til at stå som en advarsel eller et forvarsel om veer eller ødelæggelse. (Åb 9:2-4; jf. Joel 2:30, 31; Apg 2:19, 20; Åb 9:17, 18.) Salmisten siger om de ugudelige: „I røg svinder de hen.“ (Sl 37:20) Røg var også i symbolsk forstand et efterfølgende vidnesbyrd om ødelæggelse. (Åb 18:9, 18) Røg der bliver ved med at stige op „til fjerne tider“, skal derfor øjensynlig betegne en evig og fuldstændig tilintetgørelse, som for eksempel i Esajas’ profeti om Edom, hvor der siges: „Til fjerne tider vil røgen fra den stige op.“ (Es 34:5, 10) Edom blev som nation udslettet og er ikke siden genopstået, hvilket både den bibelske beretning og den verdslige historie bekræfter. På samme måde forudsiges Babylon den Stores evige tilintetgørelse i Åbenbaringen 18:8, og en tilsvarende dom fuldbyrdes ifølge Åbenbaringen 14:9-11 over dem der tilbeder vilddyret og dets billede.

Andre billedlige betydninger. Da røg som regel hurtigt opløses og forsvinder, symboliserer den undertiden noget der er forgængeligt. Den bruges om Guds fjender (Sl 68:2), afgudsdyrkere (Ho 13:3) og den nødstedtes korte liv (Sl 102:3).

„Som eddike for tænderne og røg for øjnene, sådan er den dovne for dem der sender ham,“ siger ordsproget. Ligesom røg brænder og svider i øjnene, vil den der beskæftiger en doven mand, skade sine egne interesser. — Ord 10:26.

Salmisten der ventede på at Jehova skulle trøste ham, skrev: „Jeg er som en læderflaske der hænger i røgen.“ (Sl 119:83) Når skindsække eller læderflasker som dem man brugte i Mellemøsten, hang på væggen og ikke var i brug, tørrede de ind på grund af varmen og røgen i huset. Sådan var det gået salmisten for forfølgernes hånd.

Idet Jehova beskriver sit skaberværk for Job, henviser han til Livjatan og siger: „Der står røg ud af dens næsebor som fra en ovn tændt op med siv.“ (Job 41:20) Mange bibelforskere mener at Gud her sigter til krokodillen, der, når den pludselig dukker op af vandet, med et voldsomt fnys puster en damplignende sky af vanddråber ud af næseborene.

Røgofre. Et andet hebraisk ord, qatarʹ, bruges om det at bringe røgofre, enten i form af et røgelsesoffer eller et andet offer der blev bragt på et alter. (1Kr 6:49; Jer 44:15) Røgen fra et sådant offer blev betragtet som en vellugt der steg op til den som offeret blev bragt til. — 1Mo 8:20, 21; 3Mo 26:31; Ef 5:2.