-
Har-MagedonIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
-
-
HAR-MAGEDON
(Har-Mageʹdon) [fra hebr.; betyder „Megiddos Bjerg“].
Dette navn er knyttet direkte til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Det anvendes specielt om den tilstand eller situation hvori „kongerne på hele den beboede jord“ samles i opposition til Jehova og hans rige ved Jesus Kristus. (Åb 16:14, 16) I nogle oversættelser er det gengivet med Armagedon (R-L, Rø). Navnet Har-Magedon kommer af hebraisk og betyder blot „Megiddos Bjerg“.
Det var apostelen Johannes der skrev Åbenbaringen, men intet tyder på at der på hans tid eller før hans tid fandtes et sted som hed „Megiddos Bjerg“, hverken inden for eller uden for det forjættede land. Betydningen af navnet Har-Magedon skal derfor åbenbart søges i de begivenheder der er knyttet til oldtidsbyen Megiddo.
Megiddo lå nogle få kilometer sydøst for Karmels Bjerg med udsigt over Jizre’elsletten og dens vigtige nord-syd- og øst-vestgående handels- og hærveje, som den beherskede. Josua var den første som erobrede denne kana’anæiske by. (Jos 12:7, 8, 21) Det var i nærheden af denne by at Jabins hær under ledelse af Sisera senere blev tilintetgjort, idet Jehova gjorde brug af naturkræfter for at hjælpe israelitternes hær under Barak. Beretningen lyder: „Så gik Barak ned fra Tabors Bjerg med ti tusind mand efter sig. Og med sværdets æg skabte Jehova forvirring iblandt Sisera og alle hans stridsvogne og hele lejren foran Barak. Til sidst steg Sisera ned af stridsvognen og flygtede til fods. Men Barak satte efter stridsvognene og lejren lige til nationernes Harosjet, så hele Siseras lejr faldt for sværdets æg. Ikke én blev tilbage.“ — Dom 4:14-16.
Efter sejren sang Barak og profetinden Debora en sang hvori det blandt andet hed: „Der kom konger; de kæmpede; da kæmpede Kana’ans konger i Ta’anak ved Megiddos vande. De hentede sig ingen fortjeneste i sølv. Fra himmelen kæmpede stjernerne; fra deres baner kæmpede de mod Sisera. Kisjons Regnflod skyllede dem bort, regnfloden fra gamle dage, Kisjons Regnflod. Du trådte styrke under fode, min sjæl. Da stampede hestenes hove ved hans hingstes løb i galop, i galop.“ — Dom 5:19-22.
Det var i Megiddo at kong Ahazja af Juda døde efter at han på Jehus befaling om at hugge ham ned var blevet dødeligt såret. (2Kg 9:27) Det var også her at kong Josias af Juda blev dræbt i kamp mod farao Neko. (2Kg 23:29, 30) På grund af Megiddos strategiske beliggenhed blev der ifølge den verdslige historie udkæmpet mange slag mellem andre nationer i byens nærhed. ’Jøder, hedninger, saracenere, korsfarere, ægyptere, persere, drusere, tyrkere og arabere har alle rejst deres telte på Jizre’elsletten.’ — Word Studies in the New Testament af M. R. Vincent, 1957, bd. II, s. 542.
Ifølge skildringen i Åbenbaringen bliver jordens kongers forenede hære samlet „på det sted [gr.; form af toʹpos] der på hebraisk kaldes Har-Magedon“. (Åb 16:16) Ordet toʹpos bruges i Bibelen om et bogstaveligt sted (Mt 14:13, 15, 35), om en „lejlighed“ eller mulighed som et menneske har (Apg 25:16), og om et symbolsk område, en tilstand eller en situation (Åb 12:6, 14). Som det fremgår af sammenhængen, er det til et „sted“ i sidstnævnte forstand at jordens forenede militærstyrker marcherer.
-