Hvad betyder opstandelseshåbet for dig?

„Du åbner din hånd og mætter alt levende med hvad det ønsker.“ — SALME 145:16.

1-3. Hvilket fremtidshåb har nogle? Belys med eksempler.

NIÅRIGE Christopher og hans storebror havde sammen med deres moster, onkel og to fætre brugt formiddagen på at forkynde fra hus til hus i nærheden af Manchester i England. Bladet Vågn op! fortæller hvad der senere skete: „Om eftermiddagen tog de alle af sted på en udflugt til havnebyen Blackpool, men blev på vejen involveret i et trafikuheld der af politiet blev beskrevet som ’et flammehav uden lige’. De omkom alle seks.“

² Aftenen før denne tragedie havde familien overværet menighedens bogstudium, hvor man blandt andet havde talt om døden. „Christopher har altid været en tænksom dreng,“ fortalte hans far, David. „Den aften talte han om den nye verden og vores fremtidshåb, og under drøftelsen sagde han pludselig: ’Det gode ved at være et af Jehovas vidner er at selv om døden gør ondt, så ved vi at vi vil få hinanden at se igen en dag.’ Ingen af os der var til stede kunne selvfølgelig vide at der snart skete noget som betød at vi aldrig ville glemme hans ord.“a

³ Mange år tidligere, i 1940, ventede et østrigsk Jehovas vidne ved navn Franz på at blive henrettet i guillotinen fordi han nægtede at være illoyal over for Jehova. Fra et fængsel i Berlin skrev Franz til sin mor: „Ifølge den kundskab jeg har ville jeg have begået en synd der straffes med døden, hvis jeg havde aflagt [militær] ed. Det ville være slemt for mig. Jeg ville ikke få nogen opstandelse. . . . Og nu, kære moder, og alle mine brødre og søstre, i dag fik jeg min dom, og, bliv ikke skrækslagne, det er døden; jeg skal henrettes i morgen tidlig. Jeg får styrke fra Gud, ligesom alle sande kristne altid har fået det før i tiden. . . . Hvis I står fast indtil døden vil vi alle mødes igen i opstandelsen. . . . På gensyn.“b

4. Hvordan berøres du af de erfaringer der fortælles om her, og hvad vil vi nu se på?

⁴ Håbet om en opstandelse havde stor betydning for både Christopher og Franz. Det var virkeligt for dem. Der er ingen tvivl om at disse beretninger rører os! Lad os for at få uddybet vores taknemmelighed mod Jehova og få styrket vores håb om opstandelsen se på hvorfor opstandelsen vil finde sted, og hvordan det skulle berøre os hver især.

Et syn af den jordiske opstandelse

5, 6. Hvad åbenbares i det syn der er nedskrevet af apostelen Johannes i Åbenbaringen 20:12, 13?

⁵ I et syn af begivenhederne under Jesu Kristi tusindårsrige så apostelen Johannes den jordiske opstandelse finde sted. „Jeg så de døde, de store og de små,“ berettede han. „Og havet gav de døde der var i det, tilbage, og døden og Hades gav de døde der var i dem, tilbage.“ (Åbenbaringen 20:12, 13) Alle de der holdes fangne i Hades (Sheol), menneskehedens fælles grav, vil blive givet fri, uanset deres sociale status — om de er „store“ eller „små“. De der har mistet livet på havet, vil også få livet igen til den tid. Denne vidunderlige begivenhed er en del af Jehovas hensigt.

⁶ Kristi tusindårige herredømme indledes med at Satan bliver bundet og kastet i afgrunden. Eftersom Satan vil være uvirksom under dette riges styre, vil han hverken være i stand til at vildlede dem der bliver oprejst, eller dem der overlever den store trængsel. (Åbenbaringen 20:1-3) Tusind år kan virke som meget lang tid, men for Jehova er det i virkeligheden kun „som én dag“. — 2 Peter 3:8.

7. Hvad vil være grundlaget for dommen under Kristi tusindårsrige?

⁷ Ifølge Johannes’ syn vil Kristi tusindårsrige være en domstid. Apostelen skrev: „Jeg så de døde, de store og de små, stå foran tronen, og skriftruller blev åbnet. Og en anden skriftrulle blev åbnet; det er livets skriftrulle. Og de døde blev dømt ud fra det der stod skrevet i skriftrullerne, efter deres gerninger. . . . Og de blev dømt hver især efter deres gerninger.“ (Åbenbaringen 20:12, 13) Læg mærke til at grundlaget for denne dom ikke er hvad den enkelte gjorde eller ikke gjorde før han døde. (Romerne 6:7) Derimod har det at gøre med nye „skriftruller“ der bliver åbnet. Det er nemlig de gerninger en person gør efter at han har lært disse skriftrullers indhold at kende, der vil være afgørende for om hans navn bliver skrevet i „livets skriftrulle“ eller ej.

„Livets opstandelse“ eller „dommens opstandelse“

8. Hvilke to alternativer vil der være for de opstandne?

⁸ Tidligere i Johannes’ syn skildres Jesus som den der har „dødens og Hades’ nøgler“. (Åbenbaringen 1:18) Jehova har udnævnt ham til at være „livets hovedformidler“, den som har fået magt til at dømme „levende og døde“. (Apostelgerninger 3:15; 2 Timoteus 4:1) Hvordan vil han gøre det? Ved at bringe dem der sover i døden, tilbage til livet. „I skal ikke undre jer over dette,“ sagde Jesus til folkeskarerne som han forkyndte for, „for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud.“ Og derefter tilføjede han: „De som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse, de som har øvet det der er slet, til en dommens opstandelse.“ (Johannes 5:28-30) Hvilken fremtid venter der så fortidens trofaste mænd og kvinder?

9. (a) Hvad vil mange uden tvivl lære når de vender tilbage i opstandelsen? (b) Hvilket stort undervisningsarbejde skal gennemføres?

⁹ Når disse trofaste fra fortiden vender tilbage i opstandelsen, vil de snart opdage at de løfter som de stolede på, nu er blevet til virkelighed. De vil sikkert være meget interesserede i at finde ud af hvem Guds kvindes afkom er, det afkom som blev nævnt i den første profeti i Bibelen, i Første Mosebog 3:15. Og hvor vil de blive lykkelige over at høre at denne lovede Messias, Jesus, var trofast til døden og gav sit liv som et genløsningsoffer. (Mattæus 20:28) De der byder dem velkommen tilbage til livet, vil føle stor glæde ved at hjælpe dem til at forstå at genløsningen er et udtryk for Jehovas ufortjente godhed og barmhjertighed. Efterhånden som de opstandne forstår hvordan Jehovas hensigt med jorden gennemføres ved hjælp af hans rige, vil deres hjerte uden tvivl strømme over af taknemmelighed, og de vil lovprise Jehova. De vil have rig lejlighed til at give udtryk for deres hengivenhed over for deres kærlige himmelske Fader og hans søn. Alle der lever, vil glæde sig over at være med til det store undervisningsarbejde der skal udføres for at oplære de milliarder der vender tilbage fra graven, og som også skal tage imod Guds genløsningsbetaling.

10, 11. (a) Hvilke muligheder vil alle på jorden få i tusindårsriget? (b) Hvordan skulle det berøre os?

¹⁰ Den opstandne Abraham vil virkelig kunne glæde sig over at leve under styret i den ’by’ som han så frem til. (Hebræerne 11:10) Og tænk hvor bevægende det bliver for fortidens trofaste Job at finde ud af at hans livsløb var til trøst og opmuntring for andre af Jehovas tjenere som kom ud for prøver på deres loyalitet! Hvad Daniel angår, er der ingen tvivl om at han vil være ivrig efter at finde ud af hvordan de profetier han blev inspireret til at nedskrive, blev opfyldt!

¹¹ Alle der vinder livet i den retfærdige nye verden, vil have meget at lære om Jehovas hensigt med jorden og dens beboere, og det uanset om de har fået livet igen ved en opstandelse, eller om de har overlevet den store trængsel. Udsigten til at leve evigt og lovprise Jehova for altid vil helt sikkert gøre undervisningsprogrammet i tusindårsriget til en sand fornøjelse. Men det vigtigste vil være hvad vi som enkeltpersoner vælger at gøre når vi lærer indholdet af skriftrullerne at kende. Vil vi anvende det vi lærer, i vores liv? Vil vi meditere over og efterleve de vigtige anvisninger som vil kunne styrke os til at modstå Satans sidste forsøg på at lede os bort fra sandheden?

12. Hvad vil hjælpe hver enkelt til at have en fuld andel i såvel undervisningsarbejdet som i at omdanne jorden til et paradis?

¹² Vi må aldrig glemme de vidunderlige velsignelser der kommer os til gode som følge af Kristi genløsningsoffer. De der får livet igen i opstandelsen, vil ikke have den slags svagheder og skavanker som vi kender i dag. (Esajas 33:24) Et sundt legeme og udsigten til et fuldkomment helbred vil give alle i den nye verden mulighed for at have en fuld andel i at undervise milliarder af opstandne i at følge livets vej. De vil også have en andel i det største arbejde der nogen sinde er blevet udført på jorden — nemlig at omdanne hele planeten til et paradis til ære for Jehova.

13, 14. Hvad er formålet med at Satan bliver løsladt ved den endelige prøve, og hvad kan blive udfaldet for os hver især?

¹³ Når Satan bliver løst fra afgrundens fængsel, vil han udsætte menneskene for en sidste prøve ved at gøre endnu et forsøg på at vildlede dem. Ifølge Åbenbaringen 20:7-9 vil alle de ’vildledte nationer’, eller grupper af folk, der falder for Satans onde indflydelse, blive dømt til ødelæggelse: ’Ild vil komme ned fra himmelen og fortære dem.’ For dem der blev oprørere efter deres opstandelse i tusindårsriget, vil denne ødelæggelse betyde at det er blevet en dommens opstandelse. Opstandne der bevarer deres uangribelighed, vil derimod få det evige livs gave. Ja, deres opstandelse vil blive „en livets opstandelse“. — Johannes 5:29.

¹⁴ Hvordan kan håbet om opstandelsen trøste os allerede nu? Og hvad må vi gøre for at sikre os at vi i fremtiden vil modtage de velsignelser der er forbundet med opstandelsen?

Noget vi bør tænke over

15. Hvordan kan tro på opstandelsen være en hjælp nu?

¹⁵ Måske har du for nylig mistet en af dine kære i døden og kæmper nu med at klare den tilpasning der er nødvendig efter at have lidt et stort tab. Håbet om en opstandelse kan give dig en indre ro og styrke som de der ikke kender sandheden, mangler. Paulus trøstede thessalonikerne med ordene: „[Vi] ønsker . . . ikke at I skal være uvidende om dem som sover ind i døden, for at I ikke skal sørge ligesom de andre, der ikke har noget håb.“ (1 Thessaloniker 4:13) Kan du se dig selv i den nye verden, hvor du er vidne til opstandelsen? Man kan finde stor trøst ved at meditere over muligheden for at se sine kære igen.

16. Hvilke følelser kan du forestille dig at du vil have når opstandelsen finder sted?

¹⁶ Det kan være at du i øjeblikket lider under de fysiske følger af Adams oprør, måske i form af en alvorlig sygdom. Lad ikke bekymringen over det få dig til at glemme den vidunderlige mulighed der er for at du personligt kan få del i opstandelsen og få livet igen i den nye verden med et godt helbred og friske kræfter. Når du så åbner dine øjne og ser at du er omgivet af mennesker der stråler af glæde over at du er blevet oprejst, vil du helt afgjort takke Gud for hans loyale hengivenhed.

17, 18. Hvilke to ting må vi tage til hjerte?

¹⁷ Men lad os indtil da huske to vigtige ting. Den ene er betydningen af at tjene Jehova helhjertet nu. Når vi efterligner vor Herres, Jesu Kristi, selvopofrende måde at leve på, viser vi at vi elsker Jehova og vores næste. Hvis modstand eller forfølgelse berøver os vores levebrød eller vores frihed, må vi være besluttede på at forblive faste i troen uanset hvad der sker. Og skulle modstandere true os med døden, kan opstandelseshåbet trøste og styrke os til at forblive loyale mod Jehova og hans rige. Ja, vores nidkærhed for forkyndelsen af Riget og for arbejdet med at gøre disciple giver os udsigt til at opnå de evige velsignelser Jehova vil skænke de retfærdige.

¹⁸ En anden ting vi må tænke over, er hvordan vi reagerer når vi på grund af vores ufuldkomne kød føler os fristet til at gøre noget forkert. Vores kundskab om opstandelseshåbet og vores værdsættelse af Jehovas ufortjente godhed styrker os i beslutningen om at forblive faste i troen. „Elsk ikke verden eller det der er i verden,“ advarede apostelen Johannes. „Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — er ikke af Faderen, men er af verden. Og verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ (1 Johannes 2:15-17) Verdens besnærende materialisme vil ikke virke særlig dragende på os når vi sammenligner den med „det virkelige liv“. (1 Timoteus 6:17-19) Hvis vi udsættes for en fristelse til at begå umoralitet, vil vi beslutsomt modstå den. Vi er klar over at vi, hvis vi skulle dø inden Harmagedon, ville kunne blive bragt i samme situation som dem der ikke har noget håb om en opstandelse såfremt vi fortsat øver gerninger der mishager Jehova.

19. Hvilket uvurderligt privilegium må vi ikke glemme?

¹⁹ Frem for alt må vi aldrig glemme det uvurderlige privilegium det er at få Jehovas hjerte til at fryde sig nu og for evigt. (Ordsprogene 27:11) Hvis vi er trofaste indtil døden eller bevarer vores uangribelighed indtil afslutningen på denne onde tingenes ordning, viser det Jehova hvilken side vi stiller os på i det universelle stridsspørgsmål om retmæssigheden af hans suverænitet. Tænk hvilken glæde det da vil blive at leve i det jordiske paradis — enten som nogle af dem der overlever den store trængsel, eller som nogle der på mirakuløs vis bliver oprejst.

Vi mættes med hvad vi ønsker

20, 21. Hvad vil hjælpe os til at forblive trofaste, også selvom vi har ubesvarede spørgsmål om opstandelsen? Forklar.

²⁰ Vores gennemgang af opstandelsen efterlader nogle ubesvarede spørgsmål. Hvilke foranstaltninger vil Jehova træffe for dem der havde en ægtefælle da de døde? (Lukas 20:34, 35) Vil folk blive oprejst i det område hvor de døde? Vil de opstandne komme tilbage til livet i nærheden af hvor deres familier er? Disse og mange andre spørgsmål om hvordan opstandelsen vil finde sted, er stadig ubesvarede. Ikke desto mindre må vi huske Jeremias’ ord: „God er Jehova mod den som håber på ham, mod den sjæl som vil søge ham. Det er godt for en at vente, og det i tavshed, på frelse fra Jehova.“ (Klagesangene 3:25, 26) Til Jehovas fastsatte tid vil det hele blive åbenbaret til vores fulde tilfredshed. Hvordan kan vi være sikre på det?

²¹ Tænk over de inspirerede ord salmisten henvendte i en sang til Jehova: „Du åbner din hånd og mætter alt levende med hvad det ønsker.“ (Salme 145:16) Efterhånden som vi kommer op i årene, ændrer vores ønsker sig. Det vi håbede på da vi var børn, er ikke det vi ønsker i dag. Vores syn på livet påvirkes af det vi oplever, og af det vi håber på. Men i den nye verden vil Jehova helt sikkert mætte os med hvad vi ønsker, uanset hvad vi ønsker os i overensstemmelse med hans vilje.

22. Hvorfor har vi grund til at prise Jehova?

²² Det vigtigste for os lige nu er at forblive trofaste. „Hvad der . . . kræves af husholdere, er at en sådan findes trofast.“ (1 Korinther 4:2) Vi er husholdere over den herlige gode nyhed om Guds rige. Noget der hjælper os til at forblive på livets vej, er at vi nidkært forkynder den gode nyhed for alle vi møder. Glem aldrig at „tid og tilfælde“ berører os alle. (Prædikeren 9:11) Når vi bevarer troen på det herlige håb om opstandelsen, vil det hjælpe os til at modvirke enhver unødig bekymring der skyldes livets usikkerhed. Og bevidstheden om at der vil finde en udfrielse sted, vil være en stor trøst hvis man skulle dø før Kristi tusindårsrige begynder. Når Jehovas tid er inde, vil du kunne gentage Jobs ord til Skaberen: „Du vil kalde, og jeg vil svare dig.“ Priset være Jehova, som længes efter at bringe alle dem der er i hans erindring, tilbage til livet! — Job 14:15.

[Fodnoter]

Husker du?

• På hvilket grundlag vil folk blive dømt i tusindårsriget?

• Hvorfor vil nogle få en „livets opstandelse“ og andre en „dommens opstandelse“?

• Hvordan kan håbet om opstandelsen trøste os nu?

• Hvordan hjælper ordene i Salme 145:16 os til at klare ubesvarede spørgsmål om opstandelsen?

[Illustrationer på side 21]

Hvordan kan troen på opstandelsen hjælpe os nu?