AMETYST

En halvædelsten; en purpur- eller violetfarvet kvartskrystal der anvendes som smykkesten. Krystalstrukturen er heksagonal (sekssidig), og farven skyldes spor af mangan eller jern. Mens den ametyst der forekommer i vesten, er en kvartsvarietet, er den fine orientalske ametyst en korund- eller safirvarietet. Navnet „ametyst“ kommer af det græske ord ameʹthystos (der betyder „ikke-berusende“, idet ædelstenen blev båret som middel mod beruselse). I den græske Septuaginta-oversættelse bruges det som gengivelse af det hebraiske ord ’achlamahʹ i 2 Mosebog 28:19 og 39:12.

Den tredje sten i tredje række på det broderede „retskendelsens brystskjold“, som blev båret af den israelitiske ypperstepræst, var en ametyst. (2Mo 28:2, 15, 19, 21; 39:12) Da Johannes fik et syn af „det ny Jerusalem“, bemærkede han at den 12. grundsten i den hellige bys mur var en ametyst. — Åb 21:2, 10, 19, 20.