En verden uden synd — hvordan?
EN TIDLIG vintermorgen i et fredeligt boligkvarter i Tokyo blev stilheden brudt af gennemtrængende skrig om hjælp. En snes mennesker hørte i fem til ti minutter de desperate skrig fra et kvindeligt avisbud der blev jaget og stukket flere gange med en kniv. Men ikke én gjorde noget for at finde ud af hvad der foregik. Det kvindelige avisbud døde af blodtab. „Hvis en havde meldt det til politiet da hun begyndte at skrige,“ siger en efterforsker, „kunne hendes liv have været reddet.“
Selv om de der hørte skrigene blot havde forholdt sig passive, kunne de så med rette hævde at de var uden skyld? „Min samvittighed plagede mig hele den fredag da jeg hørte om drabet,“ siger en mand der havde hørt skrigene. Med dette i tanke opstår spørgsmålet: Hvad er synd egentlig?
Hvad er synd?
Hideo Odagiri, litteraturkritiker og professor emeritus ved Hosei-universitetet i Tokyo, har ifølge avisen Asahi Shimbun sagt følgende om syndsbevidstheden: „Jeg kan ikke slette de levende erindringer jeg har om syndsbevidsthed over for eksempel den nederdrægtige egoisme der findes hos et barn, skammelig skinsyge og forræderi af en anden bag hans ryg. Denne bevidsthed, som blev prentet i mit sind mens jeg gik i folkeskole, plager mig stadig.“ Har du også oplevet en sådan følelsesmæssig konflikt, at en indre stemme har fordømt dig hvis du gjorde noget du vidste var forkert? Selv om der ikke nødvendigvis er tale om kriminelle handlinger nages og tynges dit sind måske af en ubehagelig følelse. Det er samvittigheden der arbejder. Bibelen beskriver det på denne måde: „Når som helst folk fra nationerne, som ikke har loven, af natur gør det loven siger, er disse, skønt de ikke har loven, deres egen lov. De viser jo at lovens indhold er skrevet i deres hjerter, idet deres samvittighed vidner med, og der mellem deres egne tanker indbyrdes føres anklage eller også forsvar.“ (Romerne 2:14, 15) Ja, de fleste mennesker føler sig instinktivt utilpasse ved handlinger som ægteskabsbrud, tyveri og løgn. Deres samvittighed fortæller at der er tale om synd.
Men hvis samvittighedens stemme gentagne gange ignoreres vil den ikke længere være en sikker rettesnor. Den kan blive ufølsom og besmittet. (Titus 1:15) Man mister sansen for hvad der er forkert. Og i dag er de fleste menneskers samvittighed død, eller ufølsom over for synd.
Men er samvittigheden den eneste norm for hvad der er synd, eller findes der et absolut mål for hvad der er synd og hvad der ikke er synd? For over 3000 år siden gav Gud sit udvalgte folk en lovsamling, gennem hvilken synden blev „erkendt som synd“. (Romerne 7:13, New International Version) Selv handlinger der tidligere til en vis grad var blevet betragtet som acceptable blev nu stemplet som det de var, nemlig synd. Det blev afsløret at Guds udvalgte folk, israelitterne, var syndere og som sådan under forbandelse.
Hvad er det for synder vor samvittighed gør os opmærksomme på og som Moseloven opregnede? I Bibelen bruges ordet synd om det at ramme ved siden af et målmærke i forholdet til Skaberen. Alt hvad der er ude af harmoni med hans personlighed, handlemåde, normer og vilje er synd. Han kan ikke fortsat lade en skabning leve der ikke respekterer de normer han har fastsat. Derfor advarede en lovkyndig i det første århundrede de kristne hebræere: „Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer udvikles et ondt hjerte uden tro, ved frafald fra den levende Gud.“ (Hebræerne 3:12) Ja, manglende tro på Skaberen er en stor synd. Syndsbegrebet omfatter altså ifølge Bibelen langt mere end man i almindelighed forbinder med synd. Bibelen erklærer endda: „Alle har syndet og mangler Guds herlighed.“ — Romerne 3:23.
Syndens oprindelse
Betyder det at mennesket blev skabt syndigt? Nej, Jehova Gud, menneskets Skaber, dannede det første menneske som en fuldkommen skabning. (1 Mosebog 1:26, 27; 5 Mosebog 32:4) Men de to første mennesker ramte ved siden af målet da de overtrådte det eneste forbud Gud havde givet, idet de spiste af det forbudte træ „til kundskab om godt og ondt“. (1 Mosebog 2:17) Skønt de var skabt fuldkomne forfejlede de målet, nemlig fuldstændig lydighed mod deres himmelske Fader. De blev syndere og var følgelig dømt til at dø.
Hvad har denne gamle beretning at gøre med synd i dag? Bibelen forklarer: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden [trængte således] igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ (Romerne 5:12) Vi har alle uden undtagelse arvet synden og er derfor underlagt dødens forbandelse. — Prædikeren 7:20.
Menneskelige forsøg på at fjerne synden
Adam gav den syndige tilstand i arv til sine efterkommere. Men han videregav også den gudgivne samvittighed. Synd kan forårsage en følelse af ubehag. Som tidligere nævnt har mennesker på forskellige måder forsøgt at dulme disse følelser. Men med hvilke følger?
Både i øst og vest har mennesker forsøgt at modvirke syndens virkninger ved at ændre deres normer eller ved at benægte selve syndens eksistens. (1 Timoteus 4:1, 2) Mennesket er i sin syndige tilstand som en patient der har feber. Synden kan sammenlignes med det virus der er årsag til symptomerne mens den oprørte samvittighed kan sammenlignes med den ubehagelige feber. At knuse termometeret ændrer ikke ved den kendsgerning at patienten har høj feber. Ligeledes kan man heller ikke fjerne synden blot ved at kassere hidtidige moralnormer — sådan som mange i kristenheden har gjort — og ignorere samvittighedens stemme.
At forsøge at lindre anfald af samvittighedsnag, for eksempel ved hjælp af shintoistiske renselsesritualer, kan sammenlignes med at forsøge at lindre en patients feber med isomslag. Et koldt omslag vil måske nok midlertidigt afkøle den feberramte, men det fjerner ikke årsagen til feberen. På Jeremias’ tid søgte præsterne og profeterne at ’hjælpe’ israelitterne med lignende midler. De prøvede „på en let måde“ at helbrede folkets åndelige og moralske sygdomme, idet de sagde: „Alt er i orden! Alt er i orden!“ (Jeremias 6:14; 8:11, An American Translation) Men det moralske forfald blandt Guds folk kunne ikke bekæmpes ved hjælp af religiøse handlinger og gentagne forsikringer om at ’alt var i orden’. Renselsesritualer kan heller ikke ændre folks moral i dag.
Selv om man kan slå feberen ned ved at tage medicin vil viruset stadig være i kroppen. Et tilsvarende forhold gør sig gældende i forbindelse med den kungfutsianske tanke at man skulle kunne fjerne ondskaben gennem oplæring. Overfladisk set hjælper oplæring måske folk til at ophøre med onde handlinger, men ved at følge li undertrykker man blot de syndige tilbøjeligheder — man bliver ikke fri for de medfødte syndige tilbøjeligheder som er den egentlige årsag til onde handlinger. — 1 Mosebog 8:21.
Hvordan forholder det sig da med den buddhistiske lære om at man kan nå frem til nirvana ved at frigøre sig fra alle syndige tilbøjeligheder? Det påstås at nirvanatilstanden, der efter sigende betyder „udslettelse“ — udslettelse af alt begær og alle ønsker — ikke kan beskrives. Nogle hævder at den er ensbetydende med ophør af den individuelle eksistens. Lyder det ikke som at sige til en febersyg patient at han må dø for at opnå lindring? Desuden anses det for meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at nå nirvanatilstanden. Kan en sådan lære virkelig hjælpe en der lider af samvittighedskvaler?
Frigørelse fra synd
Det er tydeligt at menneskelige teorier angående livet og synden i bedste fald kun formår at dulme ens samvittighed. De fjerner ikke den syndige tilstand. (1 Timoteus 6:20) Er der nogen måde hvorpå vi kan blive synden kvit? I Bibelen finder vi nøglen til frigørelse fra synd. „Om så jeres synder skulle være som skarlagen, vil de blive gjort hvide som sne . . . Hvis I er villige og hører efter, vil I komme til at æde det gode i landet.“ (Esajas 1:18, 19) Her talte Jehova til israelitterne, der ikke stod mål med hans norm for uangribelighed selv om de var hans udvalgte folk. Dette forhold gælder imidlertid også menneskeheden som et hele. Forudsætningen for at vi kan blive renset for synd — få vore synder vasket bort, så at sige — er altså at vi er villige til at høre efter hvad Skaberen siger til os.
Hvad oplyser Guds ord om hvordan menneskeheden kan blive renset for synd? Ligesom menneskeheden blev underlagt synden på grund af ét menneskes synd, sådan vil lydige mennesker blive udfriet fra deres ulykkelige tilstand i kraft af ét fuldkomment menneskes lydighed mod Gud. (Romerne 5:18, 19) Hvordan? Jo, „Gud anbefaler sin egen kærlighed til os derved at Kristus døde for os mens vi endnu var syndere“. (Romerne 5:8) Eftersom Jesus Kristus blev født som et fuldkomment, syndfrit menneske og dermed var ligestillet med Adam før denne syndede, kunne han fjerne menneskehedens syndeskyld. (Esajas 53:12; Johannes 1:14; 1 Peter 2:24) Da Jesus blev henrettet på en marterpæl som en forbryder udfriede han menneskeheden fra trældom under synd og død. Paulus skrev til de kristne i Rom: „Mens vi endnu var svage, døde Kristus til den fastsatte tid til gavn for ugudelige. . . . ligesom synden kom til at herske som konge sammen med døden, således skulle også den ufortjente godhed herske som konge ved retfærdighed og føre til evigt liv ved Jesus Kristus, vor Herre.“ — Romerne 5:6, 21.
Kristus døde på hele menneskehedens vegne idet han opvejede den ubalance Adams synd havde forårsaget. Derved gav han „en løsesum“. (Mattæus 20:28) Dette kan sammenlignes med en medicin mod det virus der forårsager feberen. I kraft af Jesu genløsningsoffer er der skabt mulighed for at menneskeheden kan blive helbredt for sin sygelige tilstand — døden indbefattet — som skyldes synd. Denne helbredelsesproces er beskrevet symbolsk i Bibelens sidste bog: „På denne side af floden og på den anden side stod livets træer som frembringer frugt tolv gange, idet de giver deres frugt hver måned. Og bladene på træerne var til lægedom for nationerne.“ (Åbenbaringen 22:2) Tænk engang! En symbolsk flod hvor livets vand løber mellem livets træer — alt sammen for at menneskeheden kan blive helbredt. Disse guddommeligt inspirerede billeder skildrer Guds foranstaltning til at genrejse menneskeheden til fuldkommenhed på grundlag af Jesu genløsningsoffer.
De profetiske syner i Åbenbaringens Bog vil snart blive til virkelighed. (Åbenbaringen 22:3, 7) Når værdien af Jesu genløsningsoffer bliver anvendt fuldt ud til gavn for menneskeheden, vil alle med et oprigtigt hjerte blive gjort fuldkomne og „vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed“. (Romerne 8:21) Opfyldelsen af Bibelens profetier viser at denne herlige frigørelse er nær. (Åbenbaringen 6:1-8) Gud vil snart rense jorden for ondskab, og menneskene vil komme til at leve evigt på en paradisisk jord. (Johannes 3:16) Da vil verden være befriet for al synd!
[Illustration på side 7]
Jesu genløsningsoffer vil udvirke at familier som denne vil opleve evig lykke