„Kvinden Jesabel“

TIL de kristne ældste i byen Tyatira sagde Jesus: „Dog har jeg det imod dig at du tolererer kvinden Jesabel, som kalder sig profetinde og som lærer og vildleder mine trælle til at begå utugt og spise noget der er ofret til afguder.“ (Åbenbaringen 2:20) Menigheden i Tyatira var meget aktiv. Den havde vist kærlighed, tro og udholdenhed. Men den havde tolereret en fordærvende indflydelse fra „Jesabel“. Hvad var grunden? Og kunne noget tilsvarende ske i dag? — Åbenbaringen 2:19.

Der var sandsynligvis ingen i Tyatira der hed Jesabel. Når Jesus her brugte navnet, var det sikkert for at henlede vore tanker på den historiske dronning Jesabel, kong Akabs hustru. Det var en viljestærk kvinde som førte et målbevidst felttog mod den rene tilbedelse. Ved sin indførelse af den umoralske ba’alsdyrkelse lykkedes det hende at fordærve Guds folk i bund og grund. — 1 Kongebog 16:31-33; 21:1-7.

„Jesabel“ i Tyatira — som var enten en kvinde eller en gruppe af kvinder — må også have opmuntret til umoralitet og afgudsdyrkelse blandt Guds tjenere. Nogle i menigheden har lyttet til hende, for Jesus taler om „hendes børn“, sikkert hendes tilhængere. (Åbenbaringen 2:22, 23) Der var fare for at hun, med sin indflydelse, gjorde denne menighed lige så demoraliseret som Israel var på Akabs tid.

Hvorfor havde „Jesabel“ i Tyatira så stor indflydelse? Nogle har ment at hun, som parallel til den historiske Jesabel, var hustru til den ledende ældste i Tyatira. Det siger Bibelen imidlertid ikke. Hendes position i menigheden skyldtes snarere hendes stærke personlighed og det at hun påstod at være profetinde.

Nogle har fremsat den teori at de forkerte handlinger hun søgte at fremme, havde forbindelse med håndværkerlav. Ifølge dr. W. M. Ramsay „kendes der flere håndværkerlav i Tyatira end i nogen anden by i Asien“. Om disse lav siger The Interpreter’s Dictionary of the Bible: „Ethvert lav havde sin egen skytsgud og sine egne højtider og fester, der til tider udviklede sig til umoralske sviregilder. ’Jesabel’ har måske hævdet at . . . der ikke behøvede at være noget forkert ved disse sviregilder, da enhver håndværker jo var tvunget til at være medlem af et lav for at kunne tjene til føden.“ Heri samstemmer The Expositor’s Greek Testament, som også antager at Jesabels tilhængere „var stolte af deres oplyste frisind“.

Det som „Jesabel“ fremførte i Tyatira, mindede om „Bileams lære“ fra Pergamum. (Åbenbaringen 2:14) Menigheden i Pergamum havde udholdt megen forfølgelse, men nogle efterlignede fortidens Bileam ved at fremme utugt og afgudsdyrkelse. Man har fremsat den antagelse at „Bileam“ i Pergamum søgte at påvirke menigheden til kompromis for at undgå den hårde forfølgelse, mens „Jesabel“ i Tyatira opfordrede til kompromis af økonomiske grunde. Hvordan det end forholdt sig, var der i begge tilfælde tale om et frafald der var dødsensfarligt.

Kunne „Jesabels“ eller „Bileams“ indflydelse optræde i dag? Ja. Mange af kristenhedens ledere efterligner Jesabel ved at de i deres menigheder accepterer aktiv homoseksualitet, utugt, ægteskabsbrud, abort og andre handlinger som Gud fordømmer. Selv inden for den kristne menighed har nogle få søgt at tale for en „liberalisering“ af den rene tilbedelse; de har erklæret at man ikke behøvede at holde sig så strengt til Bibelens normer, og har endda fremmet umoralitet.

Alle som ønsker at behage Jehova må undgå sådanne synspunkter, også hvis de fremholdes af nogle — mænd eller kvinder — som har en stærk eller farverig personlighed. En sådan tankegang er i dag lige så dødbringende som den var i det første århundrede. — Åbenbaringen 2:22, 23.