Kapitel 44
Åbenbaringen og dig
1. (a) Hvilken forsikring giver engelen Johannes vedrørende alle de vidunderlige løfter i Åbenbaringen? (b) Hvem er det der siger: „Jeg kommer hurtigt,“ og hvornår finder dette ’komme’ sted?
NÅR du læser den betagende beskrivelse af det ny Jerusalem, fristes du måske til at spørge: ’Kan noget så vidunderligt virkelig finde sted?’ Johannes besvarer dette spørgsmål ved at gengive engelens næste ord: „Og han sagde til mig: ’Disse ord er troværdige og sande; ja, Jehova, profeternes inspirerede udtalelsers Gud, har udsendt sin engel for at vise sine trælle det der snart skal ske. Og se! jeg kommer hurtigt. Lykkelig er enhver som overholder ordene i denne skriftrulles profeti.’“ (Åbenbaringen 22:6, 7) Alle de vidunderlige løfter i Åbenbaringen vil med sikkerhed blive opfyldt! Idet engelen taler på Jesu vegne, erklærer han at Jesus snart kommer, at han kommer „hurtigt“. Dette må hentyde til Jesu komme „som en tyv“, hvor han vil udslette Jehovas fjender og indlede Åbenbaringens store og lykkelige klimaks. (Åbenbaringen 16:15, 16) Vi bør derfor rette vort liv ind efter ’ordene i denne skriftrulle’, nemlig Åbenbaringen, så vi til den tid kan blive erklæret lykkelige.
2. (a) Hvordan reagerer Johannes på de mange åbenbaringer han har fået, og hvad siger engelen til ham? (b) Hvad lærer vi af engelens ord: „Pas på!“ og: „Tilbed Gud“?
2 Det er forståeligt at Johannes efter alle disse åbenbaringer følte sig overvældet: „Og jeg, Johannes, er den som hørte og så disse ting. Og da jeg havde hørt og set, faldt jeg ned for at tilbede for fødderne af den engel som havde vist mig disse ting. Men han siger til mig: ’Pas på! Gør det ikke! Jeg er blot din medtræl og dine brødres, profeternes, og deres som overholder denne skriftrulles ord. Tilbed Gud.’“ (Åbenbaringen 22:8, 9; jævnfør Åbenbaringen 19:10.) Denne advarsel om ikke at tilbede engle, som nu fremsættes for anden gang, var betimelig på Johannes’ tid, da nogle åbenbart praktiserede engletilbedelse eller hævdede at få særlige åbenbaringer fra engle. (1 Korinther 13:1; Galaterne 1:8; Kolossenserne 2:18) I dag understreger den at vi må tilbede Gud alene. (Mattæus 4:10) Vi må ikke besmitte den rene tilbedelse med nogen anden form for tilbedelse. — Esajas 42:5, 8.
3, 4. Hvad siger engelen videre til Johannes, og hvordan har den salvede rest adlydt disse ord?
3 Johannes fortsætter: „Han siger også til mig: ’Forsegl ikke ordene i denne skriftrulles profeti, for den fastsatte tid er nær. Den som gør uret, lad ham stadig gøre uret; og lad den snavsede stadig blive tilsnavset; men lad den retfærdige stadig øve retfærdighed, og lad den hellige stadig blive helliget.’“ — Åbenbaringen 22:10, 11.
4 Den salvede rest i vor tid har adlydt engelens ord. Den har ikke forseglet ordene i profetien. Allerede det første nummer af Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence (juli 1879) indeholdt kommentarer til adskillige vers i Åbenbaringen. Som nævnt i det indledende kapitel har Jehovas Vidner i årenes løb udgivet andre oplysende bøger om Åbenbaringen. Og nu henleder vi igen alle sandhedselskende menneskers opmærksomhed på de magtfulde åbenbaringsprofetier og deres opfyldelse.
5. (a) Hvad skal man gøre hvis folk ønsker at ignorere advarslerne og vejledningen i Åbenbaringen? (b) Hvordan bør de sagtmodige og de retfærdige reagere?
5 Hvis folk ønsker at ignorere advarslerne og vejledningen i Åbenbaringen, så lad dem gøre det! „Den som gør uret, lad ham stadig gøre uret.“ De der svælger i denne principløse tidsalders snavs kan dø i dette snavs, om de ønsker det. Inden længe vil Jehovas domme blive eksekveret til fulde, begyndende med ødelæggelsen af Babylon den Store. Måtte de sagtmodige imidlertid omhyggeligt give agt på profetens ord: „Søg Jehova ... Søg retfærdighed, søg sagtmodighed. Måske kan I blive skjult på Jehovas vredes dag.“ (Zefanias 2:3) Og med hensyn til dem der allerede har indviet sig til Jehova, da „lad den retfærdige stadig øve retfærdighed, og lad den hellige stadig blive helliget“. Den forstandige ved at ingen midlertidig fordel man kunne opnå ved at synde, kan måle sig med de varige velsignelser man opnår ved at søge retfærdighed og hellighed. Bibelen siger: „Bliv ved med at prøve jer selv, om I er i troen, bliv ved med at bedømme jer selv.“ (2 Korinther 13:5) Din løn vil afhænge af den kurs du vælger og vedbliver med at følge. — Salme 19:9-11; 58:10, 11.
6. Hvad siger Jehova nu da han for sidste gang i profetien henvender sig til Åbenbaringens læsere?
6 Jehova, evighedens Konge, henvender sig nu for sidste gang i profetien til Åbenbaringens læsere, idet han siger: „Se! Jeg kommer hurtigt, og den løn jeg giver, har jeg med mig for at give hver enkelt som hans gerning er. Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden. Lykkelige er de som vasker deres lange klæder, så retten til at gå til livets træer kan blive deres og de kan få adgang til byen gennem dens porte. Udenfor er hundene og de som øver spiritisme og de utugtige og morderne og afgudsdyrkerne og enhver som holder af og som øver løgn.“ — Åbenbaringen 22:12-15.
7. (a) I hvilken hensigt kommer Jehova „hurtigt“? (b) Hvorfor vil kristenhedens gejstlige ikke få nogen andel i det ny Jerusalem?
7 Her slår Jehova Gud igen sin evige suverænitet fast og understreger at det han beslutter, vil han gennemføre. Han „kommer hurtigt“ for at eksekvere dommen, og han vil belønne dem der ivrigt søger ham. (Hebræerne 11:6) Hans normer er afgørende for hvem der bliver belønnet og hvem der bliver forkastet. Kristenhedens gejstlige har optrådt som „stumme hunde“ ved at se gennem fingre med de laster og ugerninger Jehova her beskriver. (Esajas 56:10-12; se også Femte Mosebog 23:18, fodnote i studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen.) De har tydeligvis ’holdt af’ løgnagtige dogmer og har fuldstændig ignoreret Jesu vejledning til de syv menigheder. De har derfor ingen andel i det ny Jerusalem.
8. (a) Hvem er de eneste der får lov at „gå til livets træer“, og hvad vil dette sige? (b) Hvordan har de der udgør den store skare „vasket deres lange klæder“, og hvordan bevarer de deres rene stilling?
8 Det er kun de salvede kristne der „vasker deres lange klæder“ så de bliver rene i Jehovas øjne, der får det privilegium at „gå til livets træer“. Det vil sige at de får ret til udødeligt liv på det himmelske plan. (Jævnfør Første Mosebog 3:22-24; Åbenbaringen 2:7; 3:4, 5.) Efter deres død som mennesker får de ved opstandelsen adgang til det ny Jerusalem. De tolv engle lukker dem ind, mens de holder enhver ude som øver løgn eller urenhed til trods for at de hævder at have et himmelsk håb. Den store skare på jorden har også „vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“ og må bevare deres rene stilling. Det kan de gøre ved at undgå de laster og ugerninger som Jehova her advarer imod, og ved at give agt på Jesu formaninger i de syv budskaber til menighederne. — Åbenbaringen 7:14; kapitlerne 2 og 3.
9. Hvad siger Jesus, og hvem er hans budskab og Åbenbaringen som helhed først og fremmest stilet til?
9 Efter Jehova taler Jesus. Han henvender opmuntrende ord til de retskafne der læser Åbenbaringen, idet han siger: „Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting til menighederne. Jeg er Davids rod og afkom, den strålende morgenstjerne.“ (Åbenbaringen 22:16) Ja, disse ord er i første række „til menighederne“. Det er først og fremmest et budskab til menigheden af salvede kristne på jorden. Alt i Åbenbaringen er hovedsagelig henvendt til salvede kristne, som skal bo i det ny Jerusalem. Gennem denne menighed opnår den store skare også den forret at få forståelse af disse dyrebare profetiske sandheder. — Johannes 17:18-21.
10. Hvorfor betegner Jesus sig selv som (a) „Davids rod og afkom“? (b) „den strålende morgenstjerne“?
10 Det var Jesus Kristus der havde det hverv at overbringe Åbenbaringen til Johannes og gennem ham til menigheden. Jesus er både „Davids rod og afkom“. Han nedstammede fra David efter kødet og kan således være konge i Jehovas rige. Han vil også blive Davids ’Evige Fader’ og dermed Davids „rod“. (Esajas 9:6; 11:1, 10) Han er den evige, udødelige konge i Davids slægt, opfyldelsen af Jehovas pagt med David og „den strålende morgenstjerne“ der blev profeteret om på Moses’ tid. (4 Mosebog 24:17; Salme 89:34-37) Han er den „dagstjerne“ der står op og får dagen til at bryde frem. (2 Peter 1:19) Selv ikke den store fjendes, Babylon den Stores, mange rænker har kunnet forhindre denne stjernes herlige opståen.
Sig: „Kom!“
11. Hvilken åben invitation fremsætter Johannes nu, og hvem kan tage imod den?
11 Nu tager Johannes selv til orde. Idet hans hjerte strømmer over af taknemmelighed for alt det han har set og hørt, udbryder han: „Og ånden og bruden bliver ved med at sige: ’Kom!’ Og lad enhver som hører, sige: ’Kom!’ Og lad enhver som tørster, komme; lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ (Åbenbaringen 22:17) Værdien af Jesu genløsningsoffer vil ikke kun blive til gavn for de 144.000, for her lyder en åben invitation. Jehovas ånd, hans tilskyndende kraft, virker gennem brudeskaren, sådan at budskabet til stadighed bliver forkyndt klart og tydeligt: ’Tag frit af livets vand.’ (Se også Esajas 55:1; 59:21.) Enhver som tørster efter retfærdighed indbydes til at „komme“ og nyde godt af Jehovas rige gaver. (Mattæus 5:3, 6) Enhver som tager imod denne indbydelse fra den salvede Johannesskare og får udsigt til at leve på jorden, er i sandhed privilegeret!
12. Hvordan reagerer medlemmerne af den store skare på indbydelsen i Åbenbaringen 22:17?
12 Siden begyndelsen af 1930’erne har det voksende antal som udgør den store skare ’hørt’ — givet agt på indbydelsen. Ligesom deres salvede medtrælle er de nået frem til at stå rene ind for Jehova. De længes efter den tid da det ny Jerusalem vil komme ned fra himmelen og formidle velsignelser til menneskeheden. Da de har hørt det opildnende budskab der fremsættes i Åbenbaringen, nøjes de ikke med at sige: „Kom!“ men samler aktivt andre ind i Jehovas organisation og oplærer dem til også at forkynde: „Lad enhver som tørster, komme.“ Derfor bliver den store skare ved med at vokse. Ja, den tæller nu over 6.000.000 medlemmer i 235 lande og områder på jorden som, sammen med de færre end 9000 som tilhører den salvede brudeskare, indbyder stadig flere til ’frit at tage af livets vand’.
13. Hvilken advarsel fremsætter Jesus?
13 Derefter er det igen Jesus der taler, og han siger: „Jeg vidner for enhver som hører ordene i denne skriftrulles profeti: Hvis nogen føjer noget til dette, vil Gud til ham føje de plager der er skrevet om i denne skriftrulle; og hvis nogen tager noget bort fra ordene i skriftrullen med denne profeti, vil Gud tage hans lod bort fra livets træer og ud af den hellige by, ting der er skrevet om i denne skriftrulle.“ — Åbenbaringen 22:18, 19.
14. Hvordan betragter Johannesskaren profetien i Åbenbaringen?
14 Johannesskarens medlemmer må gøre opmærksom på profetien i Åbenbaringen. De må ikke lægge skjul på den og heller ikke føje noget til den. Dens budskab skal forkyndes åbent, „fra tagene“. (Mattæus 10:27) Åbenbaringen er inspireret af Gud. Hvem ville vove at ændre et ord i det Gud selv har talt og meddelt os gennem den der nu hersker som konge, Jesus Kristus? Et sådant menneske ville afgjort fortjene at blive taber i løbet for livet og at blive ramt af de plager der skal komme over Babylon den Store og verden i øvrigt.
15. Hvad ligger der i Jesu ord om at han „vidner om disse ting“ og „kommer hurtigt“?
15 Jesus føjer nu et sidste opmuntringsord til: „Han som vidner om disse ting siger: ’Ja; jeg kommer hurtigt.’“ (Åbenbaringen 22:20a) Jesus er „det trofaste og sande vidne“. (Åbenbaringen 3:14) Hvis han vidner om Åbenbaringens syner, må de være sande. Både han og Jehova Gud selv understreger gentagne gange at de kommer „hurtigt“ eller snart. Jesus siger det her for femte gang. (Åbenbaringen 2:16; 3:11; 22:7, 12, 20) De vil ’komme’ for at eksekvere dom over den store skøge, de politiske herskere eller „konger“ og alle andre som er imod et verdensherredømme udøvet af Jehova og hans Messias. — Åbenbaringen 11:15; 16:14, 16; 17:1, 12-14.
16. Hvad bør vi beslutsomt gøre eftersom vi ved at Jehova Gud og Jesus kommer hurtigt?
16 Bevidstheden om at Jehova Gud og Jesus Kristus kommer hurtigt bør anspore dig til ’altid at have Jehovas dags nærværelse i tanke’. (2 Peter 3:12) Enhver tilsyneladende stabilitet som den jord der udgør Satans tingenes ordning måtte opleve, er illusorisk. Enhver tilsyneladende succes som himmelen af verdslige herskere under Satan måtte have, er kortvarig. Disse elementer vil forsvinde. (Åbenbaringen 21:1) Det eneste som er stabilt og varigt, findes i Jehova, hans rige under Jesus Kristus, og hans lovede nye verden. Glem aldrig dette! — 1 Johannes 2:15-17.
17. Hvordan bør vor værdsættelse af Jehovas hellighed indvirke på os?
17 Lad derfor det du har lært ved dit studium af Åbenbaringen øve stærk indflydelse på dit liv. Gjorde det ikke et dybt indtryk på dig at skue ind i Jehovas himmelske nærhed og fornemme den uforlignelige herlighed og hellighed der kendetegner Skaberen? (Åbenbaringen 4:1–5:14) Hvilken forret at tjene en sådan Gud! Måtte din værdsættelse af hans hellighed tilskynde dig til at tage Jesu vejledning til de syv menigheder alvorligt og undgå sådanne ting som materialisme, afgudsdyrkelse, umoralitet, lunkenhed, frafald, sektvæsen og alt andet som kunne gøre din tjeneste uantagelig for Jehova. (Åbenbaringen 2:1–3:22) Apostelen Peters ord til Johannesskaren gælder i princippet også den store skare: „I skal, i overensstemmelse med den Hellige som kaldte jer, også selv være hellige i hele jeres adfærd.“ — 1 Peter 1:15, 16.
18. Hvad bør vi have størst mulig andel i, og hvorfor haster det med at udføre dette arbejde i dag?
18 Måtte du også føle dig tilskyndet til at vise fornyet nidkærhed i forkyndelsen af „velviljens år fra Jehova“ og „hævnens dag fra vor Gud“. (Esajas 35:4; 61:2) Ja, måtte du, hvad enten du hører til den lille hjord eller den store skare, have størst mulig andel i at bekendtgøre udgydelsen af de syv skåle med Jehovas harme idet du forkynder om Guds domme over Satans verden, samtidig med at du deltager i den glædelige proklamation af den evigvarende gode nyhed om Jehovas og hans Messias’ oprettede rige. (Åbenbaringen 11:15; 14:6, 7) Vær ivrigt optaget af dette arbejde. Og måtte erkendelsen af at vi lever på Herrens dag bevæge mange flere som endnu ikke tjener Jehova, til at deltage i arbejdet med at kundgøre den gode nyhed. Måtte de også nå frem til at indvi sig til Jehova med henblik på dåben. Glem ikke at „den fastsatte tid er nær“! — Åbenbaringen 1:3.
19. Hvordan lyder apostelen Johannes’ afsluttende ord, og hvordan reagerer du på dem?
19 Sammen med Johannes beder vi inderligt: „Amen! Kom, Herre Jesus.“ Og Johannes, den aldrende apostel, tilføjer: „Måtte Herren Jesu Kristi ufortjente godhed være med de hellige.“ (Åbenbaringen 22:20b, 21) Måtte den også være med alle jer som læser denne bog. Måtte I have tro på at Åbenbaringens store klimaks er nær, sådan at I, sammen med os, kan istemme et dybtfølt „Amen!“
[Illustration på side 314]
„Udenfor er hundene ...“
[Illustration på side 315]
„Lykkelige er de som ... kan få adgang til byen gennem dens porte“