-
Står dit navn i livets bog?Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!
-
-
„Bliv vågen og styrk det der er tilbage og som var ved at dø, for jeg har ikke fundet dine gerninger fuldt gennemført i min Guds øjne.
-
-
Står dit navn i livets bog?Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!
-
-
4. Hvordan kunne Peters ord hjælpe menigheden i Sardes til at ’styrke det der er tilbage’?
4 De ældste i Sardes må huske på den glæde de oplevede og de velsignelser de erfarede dengang de lærte sandheden at kende. Nu er de døde hvad åndelig aktivitet angår. Deres menighedslampe brænder uklart og blafrende på grund af mangel på trosgerninger. Nogle år tidligere skrev apostelen Peter til menighederne i Asien (deriblandt sandsynligvis Sardes) for at øge deres værdsættelse af den herlige gode nyhed som de kristne havde modtaget og som var blevet forkyndt „ved hellig ånd udsendt fra himmelen“ — den ånd der er symboliseret ved de syv ånder i Johannes’ syn. Peter mindede også de asiatiske kristne om at de hørte til ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom, for at de vidt og bredt skulle forkynde hans dyder, han som havde kaldt dem ud af mørket ind til sit vidunderlige lys’. (1 Peter 1:12, 25; 2:9) Ved at meditere over disse åndelige sandheder vil de kristne i Sardes kunne blive hjulpet til at ændre sind og ’styrke det der er tilbage’. — Jævnfør Andet Petersbrev 3:9.
5. (a) Hvad er der sket med de kristnes værdsættelse i Sardes? (b) Hvordan vil det gå hvis de ikke følger Jesu vejledning?
5 I øjeblikket er deres værdsættelse af og kærlighed til sandheden som en ild der er nær ved at gå ud. Der er kun nogle få gløder tilbage.
-
-
Står dit navn i livets bog?Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!
-
-
7. Hvorfor må de kristne stadig holde sig vågne i dag?
7 De kristne skulle ikke kun være vågne ved begyndelsen af Herrens dag. I sin store profeti om „tegnet når alle disse ting skal komme til en afslutning“ fremsatte Jesus en kraftig advarsel: „Om den dag eller timen ved ingen noget ... Vær agtpågivende, våg, for I ved ikke hvornår den fastsatte tid er inde. Men hvad jeg siger til jer, siger jeg til alle: Hold jer vågne.“ (Markus 13:4, 32, 33, 37) Ja, lige op til denne time må hver enkelt af os, hvad enten vi hører til de salvede eller den store skare, holde os vågne og kæmpe mod at falde åndeligt i søvn. Måtte vi, når Jehovas dag kommer „som en tyv om natten“, blive fundet lysvågne så vi kan få en gunstig dom. — 1 Thessaloniker 5:2, 3; Lukas 21:34-36; Åbenbaringen 7:9.
8. Hvordan har Johannesskaren i dag ansporet Guds folk til at holde sig åndeligt levende?
8 Johannesskaren er selv vågen for behovet for at anspore Guds folk til at holde sig åndeligt levende. Med dette formål holdes der ud over jorden særlige sammenkomster flere gange om året. I et år for ikke så længe siden blev der holdt 2981 områdestævner som blev overværet af i alt 10.953.744, og hvor 122.701 nye troende blev døbt. I over hundrede år har Johannesskaren anvendt bladet Vagttårnet til at forkynde Jehovas navn og hensigt. Foranlediget af den bitre forfølgelse under verdenskrigene tilskyndede Vagttårnet Jehovas Vidner til fornyet nidkærhed med artikler som „Salige er de, som ikke frygter“ (1919), „Et Kald til Virksomhed“ (1926) og „Sejr over Forfølgelsen“ (1943).
9. (a) Hvad bør alle kristne spørge sig selv om? (b) Hvilke tilskyndelser er der blevet givet gennem Vagttårnet?
9 Ligesom det var i Sardesmenigheden, er stadig selvransagelse også vigtig for alle kristne i vore dages menigheder. Vi bør alle blive ved med at spørge os selv: Er vore gerninger „fuldt gennemført“ i vor Guds øjne? Opdyrker vi, uden at dømme andre, personligt selvopofrelsens ånd, og stræber vi efter at tjene Gud af hele vor sjæl? I denne forbindelse har bladet Vagttårnet givet os gode tilskyndelser ved at behandle sådanne emner som „Bliv ved med at bedømme jer selv“, og „Vi lever ikke længere for os selv“.a Lad os, med denne hjælp fra Guds ord, ransage os selv i vort inderste idet vi søger at vandre ydmygt med Jehova under bøn og i uangribelighed over for ham. — Salme 26:1-3; 139:23, 24.
-