Kapitel 12

„Bliv ved med at holde fast ved det du har“

FILADELFIA

 1. I hvilken by lå den menighed som Jesu sjette budskab blev henvendt til, og hvad betyder byens navn?

BRODERLIG HENGIVENHED er en meget ønskværdig egenskab. Jesus har uden tvivl denne egenskab i tanke idet han fremsætter sit sjette budskab, der er stilet til menigheden i Filadelfia, for dette navn betyder „broderlig hengivenhed“. Den aldrende Johannes husker stadig hvordan Peter over 60 år tidligere tre gange bedyrede at han nærede inderlig hengivenhed for sin Herre, Jesus. (Johannes 21:15-17) Viser de kristne i Filadelfia også broderlig hengivenhed? Ja, det lader til det.

 2. Hvilken slags by var Filadelfia, hvordan var den menighed der fandtes i byen, og hvad siger Jesus til denne menigheds engel?

² Filadelfia, der ligger knap 50 kilometer sydøst for Sardes (og svarer til den nutidige tyrkiske by Alasehir), er på Johannes’ tid en ret velstående by. Af større betydning er dog den åndelige velstand som råder i den kristne menighed dér. Dens medlemmer vil uden tvivl modtage sendebudet der kommer til dem — sandsynligvis via Sardes — med stor glæde. Det budskab han medbringer, indeholder opmuntrende tilskyndelser til dem. Men først henvises der til den herliggjorte afsenders myndighed. Han siger: „Og skriv til menighedens engel i Filadelfia: Dette siger han som er hellig, som er sand, som har Davids nøgle og som lukker op så ingen vil lukke i, og lukker i så ingen lukker op.“ — Åbenbaringen 3:7.

 3. Hvorfor er det passende at Jesus omtales som „hellig“, og på hvilken måde er han „sand“?

³ Johannes havde hørt Peter sige til mennesket Jesus Kristus: „Du har det evige livs ord; og vi har fået tro på og kundskab om at du er Guds Hellige.“ (Johannes 6:68, 69) Eftersom Jehova Gud er selve indbegrebet af hellighed, må hans enestefødte søn også være hellig. (Åbenbaringen 4:8) Jesus er også „sand“. Det græske ord der anvendes her (alēthinosʹ ), betegner noget som er ægte. I denne betydning er Jesus det sande lys og det sande brød der kom ned fra himmelen. (Johannes 1:9; 6:32) Han er det sande vintræ. (Johannes 15:1) Jesus er også sand i den betydning at han er pålidelig, til at stole på. Han taler altid sandt. (Se Johannes 8:14, 17, 26.) Denne søn af Gud er afgjort værdig til at tjene som konge og dommer. — Åbenbaringen 19:11, 16.

„Davids nøgle“

 4, 5. Hvilken pagt har „Davids nøgle“ tilknytning til?

⁴ Jesus har „Davids nøgle“. Med den „lukker [han] op så ingen vil lukke i, og lukker i så ingen lukker op“. Hvad er det for en nøgle?

⁵ Det var med kong David af Israel at Jehova indgik en pagt om et evigt rige. (Salme 89:1-4, 34-37) Davids hus herskede fra Jehovas trone i Jerusalem fra 1070 til 607 f.v.t., men da blev Guds dom eksekveret over dette rige fordi det vendte sig til ugudelighed. Således begyndte Jehova at opfylde sin profeti i Ezekiel 21:27: „En ruin, en ruin, en ruin gør jeg det [det jordiske Jerusalem] til. Heller ikke dette [det davidiske dynastis kongescepter] skal blive nogens, før han kommer som har retten til det, og ham vil jeg give det.“

 6, 7. Hvornår og hvordan skulle den der havde „retten“ vise sig?

⁶ Hvornår og hvordan ville den der ’havde retten til det’ fremstå? Hvordan ville han få overdraget Davids riges scepter?

⁷ Omkring 600 år senere blev en af kong Davids efterkommere, den jødiske pige Maria, gravid ved hellig ånd. Gud sendte engelen Gabriel for at oplyse Maria om at hun ville få en søn som skulle hedde Jesus. Gabriel tilføjede: „Han skal være stor og skal kaldes den Højestes søn, og Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ — Lukas 1:31-33.

 8. Hvordan viste Jesus sig kvalificeret til at arve det davidiske kongedømme?

⁸ Da Jesus i år 29 blev døbt i Jordanfloden og salvet med hellig ånd, blev han den designerede konge i Davids slægt. Han viste en forbilledlig nidkærhed i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget og bemyndigede sine disciple til også at forkynde. (Mattæus 4:23; 10:7, 11) Han ydmygede sig, endog til døden på en marterpæl, og viste dermed at han var fuldt kvalificeret til at arve det davidiske kongedømme. Jehova oprejste ham som en udødelig ånd og ophøjede ham til pladsen ved sin egen højre hånd i himmelen. Dér arvede han alle de rettigheder der var knyttet til Davids rige. Når tiden var inde ville han gøre brug af sin ret til at ’herske midt blandt sine fjender’. — Salme 110:1, 2; Filipperne 2:8, 9; Hebræerne 10:13, 14.

 9. På hvilken måde bruger Jesus Davids nøgle til at lukke op og til at lukke i?

⁹ I mellemtiden ville Jesus anvende Davids nøgle til at åbne for adgangen til muligheder og privilegier i forbindelse med Guds rige. Gennem Jesus ville Jehova nu udfri de salvede kristne på jorden „fra mørkets myndighed“ og overføre dem „til sin elskede søns rige“. (Kolossenserne 1:13, 14) Nøglen ville også blive anvendt til at afskære dem der viste sig utro, fra sådanne privilegier. (2 Timoteus 2:12, 13) Eftersom denne evige arving til Davids rige har Jehovas støtte, kan ingen skabning hindre ham i at udføre disse pligter. — Jævnfør Mattæus 28:18-20.

10. Hvilke opmuntrende ord henvender Jesus til menigheden i Filadelfia?

¹⁰ I betragtning af at budskabet til de kristne i Filadelfia kommer fra en så autoritativ kilde, må det være særlig trøstende for dem! Jesus roser dem idet han siger: „Jeg kender dine gerninger — se! jeg har foran dig sat en åben dør som ingen kan lukke — og jeg ved at du har en lille kraft og at du har overholdt mit ord og ikke har fornægtet mit navn.“ (Åbenbaringen 3:8) Menigheden har været aktiv, og en dør har åbnet sig for den — uden tvivl en dør som giver adgang til en tjeneste der består i forkyndergerning. (Jævnfør Første Korintherbrev 16:9; Andet Korintherbrev 2:12.) Jesus tilskynder derfor menighedens medlemmer til at udnytte deres muligheder for at forkynde fuldt ud. De har holdt ud og har vist at de har kraft nok til, med Guds ånds hjælp, at gøre yderligere „gerninger“ i tjenesten for Jehova. (2 Korinther 12:10; Zakarias 4:6) De har adlydt Jesu bud og har ikke fornægtet Kristus, hverken i ord eller i handling.

„De bøjer sig for dig“

11. Hvad lover Jesus de kristne, og hvordan blev dette løfte indfriet?

¹¹ Jesus lover dem derfor at deres arbejde vil bære frugt: „Se! Jeg vil lade dem fra Satans synagoge, dem som siger de er jøder og ikke er det men lyver — se! jeg vil lade dem komme og bøje sig ærbødigt for fødderne af dig og lade dem vide at jeg har fået kærlighed til dig.“ (Åbenbaringen 3:9) Det er muligt at menigheden, ligesom den i Smyrna, har haft problemer med de stedlige jøder. Jesus betegner dem som „Satans synagoge“. Men i det mindste nogle af disse jøder vil indse at det de kristne har forkyndt om Jesus, er sandt. De vil uden tvivl „bøje sig ærbødigt“ på samme måde som beskrevet af Paulus i Første Korintherbrev 14:24, 25, idet de ændrer sind og bliver kristne i fuld erkendelse af den store kærlighed Jesus har vist sine disciple ved endog at sætte sin sjæl til for dem. — Johannes 15:12, 13.

12. Hvorfor ville medlemmerne af den jødiske synagoge i Filadelfia sikkert blive overraskede over at høre at nogle af dem ville komme til at „bøje sig“ for det lokale kristne samfund?

¹² Medlemmerne af den jødiske synagoge i Filadelfia ville sandsynligvis blive ikke så lidt overraskede over at høre at nogle af dem skulle „bøje sig ærbødigt“ for det lokale samfund af kristne. I betragtning af at der uden tvivl var mange ikkejøder i menigheden, ville de forvente det stik modsatte. Hvorfor? Fordi Esajas havde forudsagt: „[Ikkejødiske] konger skal blive dine [det israelitiske folks] plejefædre, og deres fyrstelige hustruer dine ammer. De bøjer sig for dig med ansigtet mod jorden.“ (Esajas 49:23; 45:14; 60:14) Og Zakarias var blevet inspireret til at skrive: „I de dage vil ti [ikkejødiske] mænd af alle nationers tungemål gribe fat, ja, de skal gribe fat i en jødes kappeflig og sige: ’Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.’“ (Zakarias 8:23) Ja, det var ikkejøderne der skulle bøje sig for jøderne, ikke omvendt!

13. Hvilke jøder ville erfare opfyldelsen af en række af de profetier der blev henvendt til fortidens Israel?

¹³ Disse profetier blev henvendt til Guds udvalgte nation. Da de blev udtalt, indtog det kødelige Israel denne ærefulde stilling. Men da den jødiske nation afviste Messias, forkastede Jehova den. (Mattæus 15:3-9; 21:42, 43; Lukas 12:32; Johannes 1:10, 11) På pinsedagen år 33 udvalgte han i stedet det sande Guds Israel, den kristne menighed. Dets medlemmer er åndelige jøder som har den sande omskærelse, nemlig hjertets omskærelse. (Apostelgerninger 2:1-4, 41, 42; Romerne 2:28, 29; Galaterne 6:16) Den eneste måde hvorpå kødelige jøder derefter kunne genvinde et godt forhold til Jehova, var ved at udvise tro på Jesus som Messias. (Mattæus 23:37-39) Dette skulle åbenbart ske for nogle i Filadelfia.a

14. Hvordan har Esajas 49:23 og Zakarias 8:23 fået en bemærkelsesværdig opfyldelse i nutiden?

¹⁴ I vor tid har profetier som dem der findes i Esajas 49:23 og Zakarias 8:23 fået en markant opfyldelse. Som et resultat af Johannesskarens forkyndelse er et meget stort antal mennesker gået ind gennem den åbne dør til tjenesten for Riget.b De fleste af disse er kommet fra kristenheden, hvis kirkesamfund falskeligt hævder at være det åndelige Israel. (Jævnfør Romerbrevet 9:6.) Disse mennesker, der udgør en stor skare, vasker deres klæder og gør dem hvide ved at udvise tro på Jesu offerblod. (Åbenbaringen 7:9, 10, 14) Idet de lydigt underordner sig Kristi riges herredømme, håber de at arve de velsignelser det skænker her på jorden. De kommer til Jesu salvede brødre og bøjer sig i åndelig forstand for dem fordi de ’har hørt at Gud er med dem’. De hjælper disse salvede og bliver forenet med dem i et verdensomfattende brodersamfund. — Mattæus 25:34-40; 1 Peter 5:9.

„Prøvelsens time“

15. (a) Hvad lovede Jesus de kristne i Filadelfia, og hvad blev de tilskyndet til at gøre? (b) Hvilken „krone“ så de kristne frem til at modtage?

¹⁵ Jesus siger videre: „Fordi du har overholdt ordet om min udholdenhed, vil jeg også holde dig fra prøvelsens time, som skal komme over hele den beboede jord for at sætte dem der bor på jorden på prøve. Jeg kommer hurtigt. Bliv ved med at holde fast ved det du har, for at ingen skal tage din krone.“ (Åbenbaringen 3:10, 11) Selv om de kristne på Johannes’ tid ikke ville nå at opleve Herrens dag (der begyndte i 1914), ville deres tro på Jesu komme give dem kraft til at fortsætte i forkyndelsen. (Åbenbaringen 1:10; 2 Timoteus 4:2) Deres „krone“, det evige livs belønning, ventede dem i himmelen. (Jakob 1:12; Åbenbaringen 11:18) Hvis de var trofaste til døden, kunne ingen berøve dem denne belønning. — Åbenbaringen 2:10.

16, 17. (a) Hvad er „prøvelsens time, som skal komme over hele den beboede jord“? (b) I hvilken tilstand var de salvede kristne ved begyndelsen af „prøvelsens time“?

¹⁶ Men hvad er „prøvelsens time“? De kristne i Asien blev utvivlsomt udsat for endnu en bølge af hård forfølgelse fra Romerrigets side.c Men den store opfyldelse er den sigtningens og dommens time der indtraf på Herrens dag, specielt fra 1918 og fremefter. Prøvelsen, eller prøven, vil afgøre om man er for Guds oprettede rige eller for Satans verden. Den er af forholdsvis kort varighed — en „time“ — men er endnu ikke forbi. Så længe den varer ved, må vi ikke på noget tidspunkt glemme at vi befinder os i „prøvelsens time“ da alle ’sættes på prøve’. — Lukas 21:34-36.

¹⁷ I 1918 blev Johannesskaren af salvede kristne — ligesom den trofaste og standhaftige menighed i Filadelfia — udsat for modstand fra den nutidige „Satans synagoge“. Kristenhedens religiøse ledere, som hævdede at være åndelige jøder, fik underfundigt de styrende til at undertrykke de sande kristne. Men disse kristne bestræbte sig ihærdigt for at ’overholde ordet om Jesu udholdenhed’, og med åndelig hjælp — en betydningsfuld „lille kraft“ — stod de vanskelighederne igennem og blev genopvakt så de kunne gå ind ad den dør der nu åbnede sig for dem. Hvordan?

„En åben dør“

18. Hvilken udnævnelse foretog Jesus i 1919, og hvilken opgave fik den udnævnte, i lighed med Ezekias’ trofaste hushovmester?

¹⁸ I 1919 opfyldte Jesus sit løfte og anerkendte den lille skare ægte salvede kristne som sin „trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) De gik ind til en betroet tjeneste som svarede til den der blev overdraget den trofaste hushovmester Eljakim på kong Ezekias’ tid.d Jehova sagde om Eljakim: „Jeg vil lægge nøglen til Davids hus på hans skulder, og han skal lukke op så ingen lukker i, og han skal lukke i så ingen lukker op.“ Eljakim røgtede en ansvarsfuld opgave for Davids kongelige søn Ezekias. På samme måde er „nøglen til Davids hus“ i dag blevet lagt på den salvede Johannesskares skulder, idet den har fået det messianske riges jordiske interesser betroet. Jehova har styrket sine tjenere til at røgte dette ansvar ved at gøre deres lille kraft til en styrke så stor at de kan udføre et vældigt verdensomfattende vidnearbejde. — Esajas 22:20, 22; 40:29.

19. Hvordan varetog Johannesskaren den opgave Jesus gav den i 1919, og med hvilket resultat?

¹⁹ Fra og med 1919 gik den salvede rest, efter Jesu eksempel, energisk i gang med at forkynde den gode nyhed om Riget vidt og bredt. (Mattæus 4:17; Romerne 10:18) Som et resultat af denne kampagne kom nogle fra Satans synagoge, kristenheden, angrende til den salvede rest og ’bøjede sig for den’ i anerkendelse af trællens myndighed. De begyndte at tjene Jehova i samhørighed med de ældre medlemmer af Johannesskaren. Dette fortsatte indtil det fulde antal af Jesu salvede brødre var indsamlet. Derefter er „en stor skare ... af alle nationer“ kommet og har ’bøjet sig’ for den salvede træl. (Åbenbaringen 7:3, 4, 9) Trællen og denne store skare tjener i forening som én hjord af Jehovas Vidner.

20. Hvorfor må Jehovas Vidner i dag være særlig stærke i troen og aktive i tjenesten for Gud?

²⁰ Nutidens Jehovas Vidner, der ligesom de kristne i Filadelfia er knyttet sammen i ægte broderlig hengivenhed, forstår at deres forkyndelsesarbejde haster. Snart vil den store trængsel lade tæppet gå ned for Satans onde verden. Måtte vi, når dette sker, hver især blive fundet stærke i troen og aktive i Guds tjeneste, så vore navne ikke bliver slettet af livets bog som Jehova fører. (Åbenbaringen 7:14) Lad os tage Jesu formaning til menigheden i Filadelfia meget alvorligt, så vi kan bevare vore tjenesteforrettigheder og opnå det evige livs belønning.

Velsignelser til dem der sejrer

21. Hvordan har de salvede kristne i dag ’overholdt ordet om Jesu udholdenhed’, og hvilken belønning venter der dem?

²¹ Johannesskarens medlemmer har ’overholdt ordet om Jesu udholdenhed’ — de har fulgt hans eksempel og har holdt ud. (Hebræerne 12:2, 3; 1 Peter 2:21) Derfor har Jesu næste ord til menigheden i Filadelfia været til stor opmuntring for dem: „Den der sejrer, ham vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere gå ud af det.“ — Åbenbaringen 3:12a.

22. (a) Hvori består Guds tempel? (b) Hvordan vil de salvede kristne der sejrer, blive søjler i dette tempel?

²² Hvilken forret at blive en søjle i Jehovas tempel! I fortidens Jerusalem var det bogstavelige tempel centeret for tilbedelsen af Jehova. I dette tempel frembar ypperstepræsten offerdyrenes blod én dag om året foran det mirakuløse lys der repræsenterede Jehovas tilstedeværelse i „det Allerhelligste“. (Hebræerne 9:1-7) Ved Jesu dåb blev et andet tempel til, en stor, åndelig, tempellignende ordning for tilbedelsen af Jehova. Det Allerhelligste i dette tempel findes i himmelen, hvor Jesus på behørig vis trådte frem „for Guds person“. (Hebræerne 9:24) Jesus er ypperstepræsten, og der bringes kun ét offer til fuldstændig soning af synder: det fuldkomne menneske Jesu udgydte blod. (Hebræerne 7:26, 27; 9:25-28; 10:1-5, 12-14) Så længe de salvede kristne på jorden forbliver trofaste, tjener de som underpræster i dette tempels jordiske forgårde. (1 Peter 2:9) Men når de har sejret, kommer de også ind i det himmelske Allerhelligste og bliver urokkelige støtter, eller søjler, i den tempellignende tilbedelsesordning. (Hebræerne 10:19; Åbenbaringen 20:6) Der er ingen fare for at de nogen sinde ’går ud derfra’.

23. (a) Hvilket løfte giver Jesus dernæst de salvede kristne der sejrer? (b) Hvad medfører det at Jehovas navn og det ny Jerusalems navn bliver skrevet på de kristne sejrvindere?

²³ Jesus fortsætter med ordene: „Og jeg vil skrive min Guds navn på ham og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, som kommer ned fra himmelen fra min Gud, og mit eget nye navn.“ (Åbenbaringen 3:12b) Ja, disse sejrvindere får Jehovas — deres Guds og Jesu Guds — navn skrevet på sig. Dette er et tydeligt vidnesbyrd om at Jehova og Jesus er to adskilte personer og ikke to dele af en treenig gud eller treenighed. (Johannes 14:28; 20:17) Hele skabningen skal se at disse salvede tilhører Jehova. De er hans vidner. Der bliver også skrevet et andet navn på dem, navnet på det ny Jerusalem, den himmelske by der kommer ned fra himmelen i den forstand at den udstrækker sit gavnlige herredømme til at omfatte hele den trofaste menneskehed. (Åbenbaringen 21:9-14) Alle de kristne „får“ på jorden vil således også være klar over at disse salvede sejrvindere er borgere i Riget, det himmelske Jerusalem. — Salme 87:5, 6; Mattæus 25:33, 34; Filipperne 3:20; Hebræerne 12:22.

24. Hvad står Jesu nye navn for, og i hvilken forstand bliver det skrevet på de trofaste, salvede kristne?

²⁴ Det tredje navn der bliver skrevet på de salvede sejrvindere, er Jesu nye navn. Dette sigter til Jesu nye embede og de enestående privilegier Jehova har skænket ham. (Filipperne 2:9-11; Åbenbaringen 19:12) Ingen ud over Jesus lærer dette navn at kende, forstået på den måde at ingen erfarer det samme som han eller får de samme privilegier betroet. Men ved at Jesus skriver dette navn på sine trofaste brødre drages de ind i et nært forhold til ham i det himmelske rige og får endog del i hans privilegier. (Lukas 22:29, 30) Det er intet under at Jesus afslutter sit budskab til disse salvede ved at gentage formaningen: „Lad den der har øre, høre hvad ånden siger til menighederne.“ — Åbenbaringen 3:13.

25. Hvordan kan hver enkelt kristen i dag give agt på princippet i den vejledning Jesus gav menigheden i Filadelfia?

²⁵ Dette budskab må have været til stor opmuntring for de trofaste kristne i Filadelfia! Og det har bestemt meget at sige Johannesskaren nu, her på Herrens dag. De principper der fremholdes i det, er imidlertid af betydning for hver eneste kristen, hvad enten vedkommende hører til de salvede eller til de andre får. (Johannes 10:16) Vi må hver især blive ved med at frembringe Rigets frugt ligesom de kristne i Filadelfia. Vi har alle i det mindste en lille kraft. Vi kan alle udrette noget i Jehovas tjeneste. Lad os bruge denne kraft! Lad os være parate til at gå ind ad enhver dør der måtte åbne sig for os til større forrettigheder i forbindelse med Riget. Vi kan tilmed bede Jehova om at åbne en sådan dør for os. (Kolossenserne 4:2, 3) Når vi er udholdende som Jesus og er tro mod hans navn, viser vi at vi hører hvad Guds hellige ånd siger til menighederne.

[Fodnoter]

[Ramme på side 63]

Mange hjælpes til at bøje sig

Af de 144.000 salvede der arver det himmelske rige er der efter alt at dømme en rest tilbage på mindre end 9000 (nemlig Johannesskaren) som endnu må fuldføre deres livsløb på jorden. Samtidig er den store skare vokset til over 6.600.000. (Åbenbaringen 7:4, 9) Hvad har medvirket til denne vældige vækst? De forskellige skoler som Jehovas Vidner driver, har ydet et stort bidrag. Til forskel fra kristenhedens præsteseminarier, der underviser i verdslig filosofi og forklejner Bibelen, opbygger disse skoler en stærk tro på Guds ord. De viser hvordan man ved at følge Bibelen kan føre et moralsk rent liv og tjene Gud i et indviet forhold til ham. Siden 1943 er der i alle Jehovas Vidners menigheder jorden over blevet afholdt en ugentlig teokratisk skole med et ensartet bibelundervisningsprogram der følges af millioner af mennesker.

Siden 1959 har Jehovas Vidner også haft en Rigets Tjenesteskole til oplæring af ældste og menighedstjenere. Siden 1977 er der blevet afholdt pionerskoler hvor der indtil nu er blevet undervist hundredtusinder af brødre og søstre som med sand filadelfisk ånd tjener Jehova på heltidsbasis i forkyndergerningen. Og i 1987 blev der oprettet en ny skole, Skolen for Udnævnte Tjenere, hvis mål er at uddanne mandlige Jehovas Vidner til særlige opgaver i den verdensomspændende arbejdsmark.

En særlig plads blandt de skoler der drives af Jehovas Vidner, indtages af Vagttårnets Bibelskole Gilead. Siden 1943 har denne missionærskole, der ligger i staten New York, for det meste uddannet to hold elever om året. Over 7000 Jehovas Vidner er til dato udgået fra denne skole for at tjene som missionærer i det fremmede. De har tjent i over hundrede lande, hvor de i mange tilfælde har været med til at bane vejen for Rigets arbejde. Mange af de første missionærer der blev udsendt for omkring 60 år siden er stadig aktive i deres distrikter, hvor de sammen med nyere missionærer fremmer Jehovas organisations verdensomspændende vækst. Det har i sandhed været en storslået vækst!

[Oversigt på side 64]

I 1919 åbnede den regerende konge Jesus Kristus en dør som gav adgang til kristen tjeneste. Et stigende antal hengivne kristne er gået ind ad denne dør.

1918 14 3.868 591

1928 32 23.988 1.883

1938 52 47.143 4.112

1948 96 230.532 8.994

1958 175 717.088 23.772

1968 200 1.155.826 63.871

1978 205 2.086.698 115.389

1988 212 3.430.926 455.561

1998 233 5.544.059 698.781

2005 235 6.390.022 843.234

[Fodnoter]

[Oversigt på side 65]

Jehovas Vidner udfører en helhjertet tjeneste. Læg for eksempel mærke til hvor mange timer de har brugt på at forkynde og undervise og hvor mange gratis bibelstudier de har ledt i folks hjem.

1918 19.116 Ikke rapporteret

1928 2.866.164 Ikke rapporteret

1938 10.572.086 Ikke rapporteret

1948 49.832.205 130.281

1958 110.390.944 508.320

1968 208.666.762 977.503

1978 307.272.262 1,257.084

1988 785.521.697 3,237.160

1998 1.186.666.708 4,302.852

2005 1.278.235.504 6,061.534

[Illustration på side 59]

Romersk nøgle fra det første århundrede