Hør hvad ånden siger til menighederne
„Lad den der har øre, høre hvad ånden siger til menighederne.“ — ÅBENBARINGEN 3:22.
Oplysningerne på side 10-21 i dette blad blev fremlagt som de indledende foredrag i et symposium med titlen „Den fastsatte tid er nær“ ved Jehovas Vidners områdestævne i 1988, „Guds retfærdighed“.
1. Hvilke ord i Åbenbaringen er godt nyt i vor tid, og hvad er ’profetien’ og „den fastsatte tid“?
FOR nogle år siden sagde en sociolog i De Forenede Stater at folk dér havde for megen frihed men for lidt lykke. Han tilføjede: „Folk opdager at lykken glider dem af hænde. Det paradis de lovede sig selv, har vist sig at være tomt.“ I betragtning af dette er apostelen Johannes’ ord i Åbenbaringen 1:3 godt nyt, for han fortæller her hvordan vi kan finde lykken. Han skriver: „Lykkelig er den som oplæser denne profetis ord og de som hører dem og som overholder det der står skrevet i den, for den fastsatte tid er nær.“ Den ’profeti’ han sigter til er den der er nedfældet i Åbenbaringens bog. Og „den fastsatte tid“ er den tid da denne profeti skal gå i opfyldelse. Johannes’ ord har stor betydning for os der lever i dag.
2. Hvad må Johannes have spekuleret på da det første århundrede nærmede sig sin afslutning?
2 Over 60 år før Johannes skrev Åbenbaringen, overværede han på Pinsedagen den salvede kristne menigheds oprettelse. Nu, i år 96, var denne menighed vokset fra de oprindelige 120 medlemmer til en stor, international organisation. Men der var også tilstødt problemer. Som Jesus, Paulus og Peter havde advaret om, var der begyndt at opstå frafald og sektvæsen, og Johannes må have spekuleret på hvad fremtiden ville bringe. — Mattæus 13:24-30, 36-43; Apostelgerninger 20:29, 30; 2 Peter 2:1-3.
3. Hvad var de syner Johannes så og nedskrev i Åbenbaringen en garanti for?
3 Forestil dig den glæde han må have følt da han modtog „en åbenbaring ved Jesus Kristus, som Gud gav ham for at vise sine trælle det der snart skal ske“. (Åbenbaringen 1:1) Han så i en række storslåede syner at Jehovas hensigt ville blive gennemført og at de trofaste kristne ville blive rigt belønnet for deres udholdenhed. Han modtog også budskaber fra Jesus til syv menigheder — budskaber som indeholdt Jesu sidste direkte vejledning til de kristne før hans komme i Rigets herlighed.
De syv menigheder
4. (a) Hvilket ansvar bærer de trofaste kristne menigheder? (b) Hvad ligger der i at de salvede ældste skildres som syv stjerner i Kristi højre hånd?
4 Disse syv menigheder af salvede kristne blev skildret som syv lampestandere, og de salvede ældste i dem skildredes som syv stjerner i Kristi højre hånd. (Åbenbaringen 1:12, 16) Dette udtryksfulde billede viste Johannes at de trofaste kristne menigheder måtte være som lysbærere, som lampestandere hvis lamper lyser op i en formørket verden. (Mattæus 5:14-16) At Jesus holdt de ældste i sin højre hånd viser at han leder dem, at de er underlagt hans myndighed.
5. Hvem var budskaberne til de syv menigheder stilet til på Johannes’ tid?
5 Jesus sagde til Johannes: „Hvad du ser skal du skrive i en skriftrulle, og du skal sende den til de syv menigheder, i Efesus og i Smyrna og i Pergamum og i Tyatira og i Sardes og i Filadelfia og i Laodikea.“ (Åbenbaringen 1:11) Det var menigheder som virkelig fandtes på Johannes’ tid, og vi kan være sikre på at da Johannes var færdig med at skrive Åbenbaringen, har hver menighed fået et eksemplar. Men læg desuden mærke til hvad der siges om Åbenbaringen i Hastings’ Dictionary of the Bible: „Næppe nogen anden bog i Det Nye Testamente er så velbevidnet i det 2. århundrede.“ Det viser at Åbenbaringens bog var kendt og blev læst, ikke blot af de kristne i de syv menigheder, men også af mange andre som ønskede at studere profetiens ord. Ja, Jesu vejledning var stilet til alle salvede kristne.
6, 7. (a) Hvilken periode sigter Åbenbaringens ord først og fremmest til, og hvordan kan vi vide det? (b) Hvem udgør i dag de syv stjerner og de syv menigheder?
6 Men disse budskaber til de syv menigheder har et endnu videre sigte. I Åbenbaringen 1:10 siger Johannes: „Ved inspiration befandt jeg mig på Herrens dag.“ Dette vers er en vigtig nøgle til Åbenbaringens bog. Det viser at den i første række tager sigte på „Herrens dag“, der begyndte da Jesus blev konge i 1914. Denne forståelse bekræftes af Jesu budskaber til de syv menigheder. I dem finder vi udtalelser som denne til menigheden i Pergamum: ’Jeg kommer hurtigt til dig.’ (Åbenbaringen 2:16; 3:3, 11) Efter år 96 ’kom’ Jesus ikke i nogen speciel forstand før han blev indsat som konge i 1914. (Apostelgerninger 1:9-11) Som en opfyldelse af Malakias 3:1 ’kom’ han derefter igen i 1918, nemlig til Jehovas tempel for først at dømme Guds husstand. (1 Peter 4:17) Inden for den nærmeste fremtid vil han ’komme’ endnu en gang, „når han bringer hævn over dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus“. — 2 Thessaloniker 1:7, 8; Mattæus 24:42-44.
7 På denne baggrund forstår vi at de syv menigheder er et billede på alle de salvede kristnes menigheder efter 1914, og at de syv stjerner står for alle salvede ældste i disse menigheder. I en udvidet forståelse af Johannes’ ord kan det også siges at ældste som tilhører ’de andre får’ befinder sig i Jesu højre hånd, idet de er underlagt hans myndighed. (Johannes 10:16) Og vejledningen til de syv menigheder er i princippet henvendt til alle Guds folks menigheder i verden i dag, også dem der består af kristne med håb om liv på jorden.
8. Hvordan var situationen da Jesus i 1918 kom for at inspicere dem der bekendte sig til kristendommen?
8 Da Jesus i 1918 kom for at inspicere dem der bekendte sig til kristendommen, fandt han at de salvede kristne på jorden ihærdigt bestræbte sig for at overholde profetiens ord. Siden 1870’erne havde de advaret folk om betydningen af året 1914. De havde gennemgået mange lidelser fra kristenhedens side under den første verdenskrig, og i 1918 var deres arbejde så godt som blevet standset da Vagttårnsselskabets ledende medarbejdere var blevet fængslet på falske anklager. Men det de oplevede i denne periode stemmer i bemærkelsesværdig grad overens med Åbenbaringens profetier. Og deres beslutning om at rette sig efter Jesu ord til de syv menigheder viste klart at de var de eneste lysbærende kristne i denne formørkede verden. Denne rest af lysbærere udgør i dag en skare der ligesom Johannes oplever og medvirker i opfyldelsen af mange dele af Åbenbaringen, og som man derfor kunne kalde Johannesskaren.
Vejledning og ros
9, 10. Opfyldelsen af hvilke ord af Jesus har bragt nutidens kristne stor glæde? Forklar.
9 I Åbenbaringen 3:8 sagde Jesus til menigheden i Filadelfia: „Jeg kender dine gerninger — se! jeg har foran dig sat en åben dør som ingen kan lukke — og jeg ved at du har en lille kraft og at du har overholdt mit ord og ikke har fornægtet mit navn.“ De kristne i Filadelfia havde tydeligvis været aktive, og nu åbnede der sig en dør til nye muligheder for dem.
10 Den nutidige opfyldelse af dette vakte stor glæde blandt Guds vidner. Efter deres vanskeligheder i 1918 blev de åndeligt genrejst, og i 1919 åbnede Jesus en dør for dem. De gik ind ad denne dør ved at påtage sig den opgave at forkynde den gode nyhed om Riget for alle nationerne. Eftersom Jehovas ånd var med dem, kunne intet hindre dette arbejde, og disse trofaste kristne havde det store privilegium at opfylde en vigtig del af tegnet på Jesu nærværelse. (Mattæus 24:3, 14) Som følge af deres trofaste forkyndelse blev de sidste af de 144.000 kaldet og salvet, og medlemmerne af ’den store skare’ blev indsamlet i stort tal. (Åbenbaringen 7:1-3, 9) Denne tjeneste har bragt Guds folk stor glæde!
11. Hvordan forsøgte frafaldne at fordærve Jehovas organisation på Johannes’ tid, og hvordan har de forsøgt det i dag?
11 Kan noget berøve dem denne glæde? Ja. Vi læser for eksempel at de ældste i Pergamum, på trods af den udholdenhed de viste, ikke formåede at holde Nikolaus-sektens lære ude af menigheden. (Åbenbaringen 2:15) Sektvæsen var ved at vinde fodfæste. På samme måde er nogle her i de sidste dage faldet fra og har forsøgt at fordærve Jehovas organisation. De ældste har som helhed modstået dem, men enkelte er sørgeligt nok blevet ført på afveje. Måtte vi aldrig lade frafaldne berøve os vor glæde!
12. (a) Hvad er bileam- og jesabelindflydelse? (b) Har Satan forsøgt at indføre en bileam- eller jesabelindflydelse i den kristne menighed i dag?
12 Jesus advarede også menigheden i Pergamum mod dem der „holder fast ved Bileams lære“. Hvilken lære var det? Nogle i Pergamum spredte fordærv blandt de kristne dér på samme måde som Bileam spredte fordærv blandt israelitterne i ørkenen, nemlig ved at tilskynde dem til at „spise noget der var ofret til afguder og at begå utugt“. (Åbenbaringen 2:14; 4 Mosebog 25:1-5; 31:8) Jesus advarede menigheden i Tyatira mod „kvinden Jesabel“. Denne kvinde lærte også de kristne at „begå utugt og spise noget der [var] ofret til afguder“. (Åbenbaringen 2:20) Har Satan forsøgt at indføre en bileam- eller jesabel-indflydelse i den kristne menighed i dag? Ja, det har han, og det er lykkedes ham i den grad at der hvert år må udstødes næsten 40.000, de fleste på grund af umoralitet. Hvilken tragedie! Både bileamlignende mænd og jesabellignende kvinder har gjort oprør mod de ældste og forsøgt at fordærve menigheden. Lad os af al magt modvirke en sådan uren indflydelse! — 1 Korinther 6:18; 1 Johannes 5:21.
13. (a) Hvad er Jesu syn på lunkenhed? (b) Hvorfor var de kristne i Laodikea lunkne, og hvordan kan vi undgå denne svaghed i dag?
13 I Åbenbaringen 3:15, 16 sagde Jesus til menigheden i Laodikea: „Jeg kender dine gerninger, og jeg ved at du hverken er kold eller varm. Jeg ville ønske du var kold eller varm. Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.“ Hvilken malende beskrivelse af den afsky Jesus føler ved lunkenhed! Han fortsætter: „Du siger: ’Jeg er rig og har erhvervet mig rigdom og trænger slet ikke til noget.’“ Ja, de kristne i Laodikea var faldet for materialismen. De var selvtilfredse og apatiske. Men Jesus sagde til dem: „Du [ved ikke] at du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen.“ (Åbenbaringen 3:17) Ønsker vi at være ’elendige og ynkværdige og fattige og blinde og nøgne’ i Jesu øjne? Naturligvis ikke! Så lad os af al magt kæmpe mod at blive materialistiske eller lunkne. — 1 Timoteus 6:9-12.
Hold ud til enden
14. (a) Hvilke prøvelser kom menigheden i Smyrna ud for? (b) Hvilke nutidige paralleller er der til dette?
14 Menigheden i Smyrna var ikke lunken. Til de kristne dér sagde Jesus: „Jeg kender din trængsel og fattigdom — men du er rig — og spotten fra dem som siger at de er jøder, og ikke er det, men er Satans synagoge. Vær ikke bange for det du vil komme til at lide. Se! Djævelen vil blive ved med at kaste nogle af jer i fængsel for at I kan blive prøvet fuldt ud, og for at I kan have trængsel i ti dage.“ (Åbenbaringen 2:8-10) Dette stemmer udmærket overens med de kristnes erfaringer i dag. Nutidens kristne, både de salvede og ’de andre får’, har også mødt hård modstand fra det der i dag svarer til „Satans synagoge“, nemlig kristenheden. Fra den første verdenskrig og indtil nu er tusinder af mænd, kvinder og børn blevet slået, fængslet, torteret, voldtaget og dræbt fordi de har nægtet at give afkald på deres uangribelighed.
15, 16. (a) Hvordan kan de salvede kristne være lykkelige trods forfølgelse? (b) Hvilken særlig belønning som venter ’de andre får’, hjælper dem til også at være lykkelige?
15 Bringer sådanne erfaringer lykke? Ikke i sig selv. Men trofaste kristne der udholder prøvelser erfarer ligesom apostlene en dyb indre glæde over at de er „blevet anset for værdige til at blive vanæret for [Jesu navns] skyld“. (Apostelgerninger 5:41) Og de forbliver lykkelige hvad deres fjender end udsætter dem for, eftersom de ved at den fastsatte tid er nær til at deres udholdenhed vil blive rigt belønnet. Jesus sagde til de kristne i Smyrna: „Vis dig trofast indtil døden, og jeg vil give dig livets krone.“ (Åbenbaringen 2:10) Og til dem i Sardes sagde han: „Den der sejrer vil således blive iført hvide yderklæder; og jeg vil på ingen måde udslette hans navn af livets bog.“ — Åbenbaringen 3:5.
16 Disse løfter gælder naturligvis specielt de salvede kristne og minder dem om belønningen, det udødelige liv der venter dem i himmelen. Men de som hører til ’de andre får’ bliver også styrket af disse ord. Jehova vil belønne dem hvis de er nidkære og holder ud. De har udsigt til en herlig fremtid, ja til at arve evigt liv på jorden under Riget ved Kristus. Dér vil de finde det paradis som folk i denne verden ikke formår at finde.
17. Med hvilke ord afsluttede Jesus hvert af sine budskaber, og hvad betyder hans ord for os i dag?
17 Jesus afsluttede hvert af sine budskaber til de syv menigheder med ordene: „Lad den der har øre, høre hvad ånden siger til menighederne.“ (Åbenbaringen 3:22) Ja, vi må høre overhyrdens ord, og adlyde dem. Vi må tage afstand fra urenhed og frafald, og vi må bevare vor nidkærhed. Det vil være afgørende for om vi opnår belønningen. Og vor beslutning om at gøre dette styrkes når vi læser videre i Åbenbaringen.
Skriftrullens segl
18. (a) Hvad får Jesus i den himmelske tronsal? (b) Hvad betyder tre af Åbenbaringens rytteres ridt for os der lever i dag?
18 I kapitel 4 og 5, for eksempel, ser Johannes et vidunderligt syn af Jehovas himmelske tronsal. Guds lam, Jesus Kristus, er til stede, og han får en skriftrulle med syv segl. I kapitel 6 åbner Jesus seks af de syv segl ét efter ét. Da det første bliver åbnet ses en rytter på en hvid hest. Han får en krone og rider ud „sejrende og for at fuldende sin sejr“. (Åbenbaringen 6:2) Det er Jesus, den nykronede konge. Da han i 1914 indledte sit kongelige sejrsridt begyndte Herrens dag. Idet de næste tre segl åbnes, kommer endnu tre heste med ryttere galoperende. Det er skræmmende skikkelser som skildrer menneskers krigsførelse, streng hungersnød, og død som følge af pest og andre årsager. De bekræfter Jesu store profeti om at hans nærværelse i himmelsk kongemagt ville blive markeret på jorden af store krige, tilfælde af hungersnød, pest, jordskælv og andre katastrofer. (Mattæus 24:3, 7, 8; Lukas 21:10, 11) De kristne må give agt på Jesu ord til de syv menigheder hvis de skal gøre sig håb om at kunne holde ud under sådanne omstændigheder.
19. (a) Hvilken belønning under Kristi nærværelse får de trofaste salvede kristne der allerede er døde? (b) Hvilke begivenheder forudskildres ved åbningen af det sjette segl, og hvilket spørgsmål rejser dette?
19 Idet det femte segl åbnes, ses en begivenhed i den usynlige åndeverden. De salvede kristne som er døde for deres tro, får hver en lang, hvid klædning. Opstandelsen til himmelsk liv er åbenbart begyndt, nu da Kristus er nærværende. (1 Thessaloniker 4:14-17; Åbenbaringen 3:5) Så bliver det sjette segl åbnet, og „jorden“, Satans jordiske tingenes ordning, rystes af et stort jordskælv. (2 Korinther 4:4) „Himmelen“, de jordiske regeringer under Satans herredømme, rulles sammen som en gammel skriftrulle der skal smides væk. De oprørske mennesker bliver slået af rædsel, og de råber i fortvivlelse til bjergene og klipperne: „Fald over os og skjul os for ham som sidder på tronen, for hans ansigt, og for Lammets vrede, for deres vredes store dag er kommet, og hvem kan bestå?“ — Åbenbaringen 6:13, 14, 16, 17.
20. Hvem kan bestå på Jehovas og Lammets vredes store dag?
20 Ja, hvem kan bestå? Jesus har allerede besvaret dette spørgsmål. De der ’hører hvad ånden siger til menighederne’ vil bestå på vredens store dag. Og som en bekræftelse af dette ser Johannes i det følgende at de sidste af de 144.000 bliver beseglet og at der indsamles en stor skare fra alle nationer som skal overleve „den store trængsel“. (Åbenbaringen 7:1-3, 14) Men nu er tiden inde til at skriftrullens syvende segl skal åbnes. Hvilke nye dramatiske syner venter der nu Johannes og, gennem ham, os i dag? Nogle af disse syner vil blive behandlet i den følgende artikel.
Husker du dette?
◻ Hvilket forhold består mellem Jesus og de ældste i menighederne?
◻ Hvilke problemer havde de ældste i Pergamum og Tyatira, og hvordan har lignende problemer berørt menighederne i dag?
◻ Hvilken alvorlig fejl begik menigheden i Laodikea, og hvordan kan vi undgå at begå den samme fejl?
◻ Hvad har kristne måttet udholde i vort århundrede, og hvilke løfter fra Jesus har hjulpet dem?
◻ Hvordan kan vi undgå den fortvivlelse og håbløshed som nationerne vil erfare ved Harmagedon?
[Illustration på side 13]
Nogle af de trofaste kristne der led i koncentrationslejrene
[Kildeangivelse på]
DÖW, Wien, Østrig