Vær lykkelige læsere af Åbenbaringens Bog
„Lykkelig er den som oplæser denne profetis ord og de som hører dem og som overholder det der står skrevet i den.“ — ÅBENBARINGEN 1:3.
1. Hvilken situation befandt apostelen Johannes sig i da han skrev Åbenbaringens Bog, og hvad var hensigten med at disse syner blev nedskrevet?
„JEG, Johannes, . . . befandt mig på den ø som kaldes Patmos fordi jeg havde talt om Gud og vidnet om Jesus.“ (Åbenbaringen 1:9) Det var under disse omstændigheder apostelen Johannes skrev den bog som kaldes Apokalypsen, eller Åbenbaringen. Det menes at han blev forvist til øen Patmos under den romerske kejser Domitian (81-96 e.v.t.), som gennemtvang kejserdyrkelsen og forfulgte de kristne. Mens Johannes befandt sig på Patmos, modtog han en række syner som han nedskrev. Han genfortalte dem ikke for de første kristne i den hensigt at skræmme dem, men for at styrke, trøste og opmuntre dem så de kunne klare de trængsler de blev udsat for nu, og dem der måtte komme i fremtiden. — Apostelgerninger 28:22; Åbenbaringen 1:4; 2:3, 9, 10, 13.
2. Hvorfor er den situation som Johannes og hans trosfæller befandt sig i, af interesse for kristne i dag?
2 De omstændigheder som denne bibelske bog blev skrevet under, har stor betydning for kristne der lever i dag. Johannes blev forfulgt fordi han var et vidne for Jehova og hans søn, Kristus Jesus. Selv om han og hans trosfæller bestræbte sig for at være gode borgere, mødte de fjendtlighed fordi de ikke kunne tage del i kejserdyrkelsen. (Lukas 4:8) I nogle lande står sande kristne i dag i en lignende situation fordi staten har tiltaget sig retten til at definere hvad der er „religiøst korrekt“. Ordene i indledningen til Åbenbaringens Bog er derfor til stor trøst: „Lykkelig er den som oplæser denne profetis ord og de som hører dem og som overholder det der står skrevet i den, for den fastsatte tid er nær.“ (Åbenbaringen 1:3) Ja, de der læser Åbenbaringens Bog og giver agt på det de læser, og som adlyder det, kan finde sand lykke og opnå mange velsignelser.
3. Hvem er den egentlige kilde til den åbenbaring Johannes fik?
3 Hvem er den egentlige kilde til Åbenbaringen, og gennem hvilken kanal blev den videregivet? I det første vers står der: „En åbenbaring ved Jesus Kristus, som Gud gav ham for at vise sine trælle det der snart skal ske. Og han udsendte sin engel og fremstillede det gennem ham i tegn for sin træl Johannes.“ (Åbenbaringen 1:1) Åbenbaringen stammer altså fra Jehova Gud, der gav den til Jesus, som gennem en engel formidlede den til Johannes. En nøjere undersøgelse viser at Jesus også gjorde brug af den hellige ånd da han overbragte budskaber til menighederne, og da han gav Johannes syner. — Åbenbaringen 2:7, 11, 17, 29; 3:6, 13, 22; 4:2; 17:3; 21:10; jævnfør Apostelgerninger 2:33.
4. Hvordan leder Jehova i dag sit folk på jorden?
4 Jehova underviser stadig sine tjenere på jorden gennem sin søn, „menighedens hoved“. (Efeserne 5:23; Esajas 54:13; Johannes 6:45) Jehova bruger også sin ånd i forbindelse med undervisningen af sit folk. (Johannes 15:26; 1 Korinther 2:10) Og ligesom Jesus lod „sin træl Johannes“ formidle nærende åndelig føde til menighederne i det første århundrede, bruger han i dag „den trofaste og kloge træl“, som består af hans salvede „brødre“ på jorden, til at give hans tjenestefolk og deres medarbejdere åndelig „mad i rette tid“. (Mattæus 24:45-47; 25:40) Lykkelige er de der forstår hvem der er kilden til de ’gode gaver’ vi får i form af åndelig føde, og hvilken kanal han benytter. — Jakob 1:17.
Menigheder der ledes af Kristus
5. (a) Hvad sammenlignes de kristne menigheder og deres tilsynsmænd med? (b) Hvad kan hjælpe os til at være lykkelige trods den menneskelige ufuldkommenhed?
5 I Åbenbaringens indledende kapitler sammenlignes de kristne menigheder med lampestandere. Deres tilsynsmænd sammenlignes med engle (sendebud) og stjerner. (Åbenbaringen 1:20)a Idet han talte om sig selv, sagde Kristus til Johannes at han skulle skrive: „Dette siger han som holder de syv stjerner i sin højre hånd, han som vandrer midt iblandt de syv guldlampestandere.“ (Åbenbaringen 2:1) De syv budskaber som blev sendt til de syv menigheder i Lilleasien, viser at det første århundredes menigheder og ældste havde deres stærke og svage sider. Det samme gælder i dag. Vi kan derfor tjene med meget større glæde hvis vi altid husker på at Kristus, vort hoved, er midt iblandt menighederne. Han ved præcis hvad der foregår. Tilsynsmændene befinder sig i symbolsk forstand ’i hans højre hånd’, det vil sige under hans herredømme og ledelse, og de skal stå ham til regnskab for den måde hvorpå de virker som hyrder for menighederne. — Apostelgerninger 20:28; Hebræerne 13:17.
6. Hvad viser at det ikke kun er tilsynsmændene der skal stå Kristus til regnskab?
6 Vi narrer imidlertid os selv hvis vi tror at det kun er tilsynsmændene der skal stå Kristus til regnskab for hvad de gør. I et af sine budskaber sagde Kristus: „Alle menighederne vil blive klar over at jeg er den der ransager nyrer og hjerter, og jeg vil give jer hver især efter jeres gerninger.“ (Åbenbaringen 2:23) Dette er både en advarsel og en opmuntring — en advarsel om at Kristus kender vore inderste motiver, og en opmuntring fordi ordene forsikrer os om at Kristus er opmærksom på de bestræbelser vi gør os, og vil velsigne os hvis vi gør hvad vi kan. — Markus 14:6-9; Lukas 21:3, 4.
7. Hvordan havde de kristne i Filadelfia ’overholdt ordet om Jesu udholdenhed’?
7 I Kristi budskab til menigheden i den lydiske by Filadelfia er der ingen irettesættelse, men et løfte som bør være af stor interesse for os. „Fordi du har overholdt ordet om min udholdenhed, vil jeg også holde dig fra prøvelsens time, som skal komme over hele den beboede jord for at sætte dem der bor på jorden på prøve.“ (Åbenbaringen 3:10) De græske ord for „overholdt ordet om min udholdenhed“ kan også betyde „overholdt det jeg sagde om udholdenhed“. Vers 8 tyder på at de kristne i Filadelfia ikke blot havde adlydt Kristi bud, men også havde fulgt hans vejledning om selv at holde trofast ud. — Mattæus 10:22; Lukas 21:19.
8. (a) Hvilket løfte gav Jesus de kristne i Filadelfia? (b) Hvem berøres i dag af „prøvelsens time“?
8 Jesus tilføjede at han ville holde dem fra „prøvelsens time“. Vi ved ikke præcis hvad det betød for de kristne i det første århundrede. Der kom ganske vist en kort pause i forfølgelsen efter Domitians død i år 96 e.v.t., men under Trajan (98-117 e.v.t.) begyndte en ny bølge af forfølgelse, som uden tvivl medførte flere prøvelser. Men den største „prøvelsens time“ indtræffer på „Herrens dag“ i „endens tid“, som vi nu lever i. (Åbenbaringen 1:10; Daniel 12:4) De salvede kristne gennemgik en særlig prøvende periode under og umiddelbart efter den første verdenskrig. Denne „prøvelsens time“ varer imidlertid stadig ved. Den berører „hele den beboede jord“, deriblandt de millioner som udgør den store skare der håber at få lov at overleve den store trængsel. (Åbenbaringen 3:10; 7:9, 14) Vi kan være lykkelige hvis vi ’overholder det Jesus sagde om udholdenhed’, nemlig: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ — Mattæus 24:13.
Underkastelse under Jehovas suverænitet bringer lykke
9, 10. (a) Hvordan bør synet af Jehovas trone berøre os? (b) Hvordan kan det bidrage til vor lykke at læse Åbenbaringens Bog?
9 Det syn af Jehovas trone og af hans himmelske forgård der beskrives i Åbenbaringen, kapitel 4 og 5, bør fylde os med ærefrygt. De inderlige lovprisninger som mægtige, himmelske åndeskabninger giver udtryk for mens de med glæde underlægger sig Jehovas retfærdige suverænitet, bør gøre indtryk på os. (Åbenbaringen 4:8-11) Vore stemmer bør kunne høres blandt dem der siger: „Ham som sidder på tronen, og Lammet, tilkommer velsignelsen og æren og herligheden og magten i evighedernes evigheder.“ — Åbenbaringen 5:13.
10 Rent praktisk betyder dette at vi med glæde må underlægge os Jehovas vilje i alt hvad vi gør. Apostelen Paulus skrev: „Hvad I end gør i ord eller i gerning, gør alt i Herren Jesu navn, idet I takker Gud, Faderen, gennem ham.“ (Kolossenserne 3:17) Vi vil blive lykkelige ved at læse Åbenbaringens Bog hvis vi selv i de lønligste kroge af vort sind og hjerte anerkender Jehovas suverænitet og tager hans vilje i betragtning i hvert eneste aspekt af vor tilværelse.
11, 12. (a) Hvordan vil Satans jordiske ordning blive rystet og tilintetgjort? (b) Hvem vil ifølge Åbenbaringen, kapitel 7, være i stand til at „bestå“ til den tid?
11 At man med glæde underordner sig Jehovas suverænitet, er grundlaget for hver enkelt skabnings lykke såvel som hele universets lykke. Inden længe vil et symbolsk stort jordskælv ryste Satans verdensordning i dens grundvolde og tilintetgøre den. Der vil ikke findes noget tilflugtssted for mennesker som nægter at underkaste sig Kristi himmelske rigsregering, der repræsenterer Guds retmæssige herredømme. I profetien siges der: „Jordens konger og stormændene og militærtribunerne og de rige og de stærke og hver træl og fri skjulte sig i hulerne og i bjergenes klipper. Og de bliver ved med at sige til bjergene og til klipperne: ’Fald over os og skjul os for ham som sidder på tronen, for hans ansigt, og for Lammets vrede, for deres vredes store dag er kommet, og hvem kan bestå?’“ — Åbenbaringen 6:12, 15-17.
12 I forbindelse med dette spørgsmål siger apostelen Johannes i det følgende kapitel om dem der udgør den store skare som kommer ud af den store trængsel, at de står „foran tronen og foran Lammet“. (Åbenbaringen 7:9, 14, 15) At de står foran Guds trone, viser at de anerkender denne trone og fuldt ud underordner sig Jehovas suverænitet. De er derfor godkendt af ham.
13. (a) Hvad tilbeder de fleste af jordens beboere, og hvad betyder mærket på deres pande eller deres hånd? (b) Hvorfor er det nødvendigt at være udholdende?
13 Kapitel 13 skildrer at jordens øvrige beboere tilbeder Satans politiske ordning, der symboliseres ved et vilddyr. De får et mærke på deres „pande“ eller på deres „hånd“, hvilket viser at de mentalt og fysisk støtter denne ordning. (Åbenbaringen 13:1-8, 16, 17) Derefter tilføjes der i kapitel 14: „Hvis nogen tilbeder vilddyret og dets billede og modtager et mærke på sin pande eller på sin hånd, så skal han også drikke af Guds harmes vin som er skænket ufortyndet i hans vredes bæger . . . Her gælder det de helliges udholdenhed, de som holder sig til Guds bud og Jesu tro.“ (Åbenbaringen 14:9, 10, 12) Som tiden går, er der et spørgsmål som får stadig større betydning: Hvem støtter du? Jehova og hans suverænitet eller den ugudelige politiske ordning der skildres ved vilddyret? De der undgår at modtage vilddyrets mærke, og som holder trofast ud idet de underkaster sig Jehovas suverænitet, kan være lykkelige.
14, 15. Hvilket budskab bringes midt i beskrivelsen af Harmagedon, og hvad betyder det for os?
14 Herskerne over „hele den beboede jord“ styrer mod en konfrontation med Jehova i forbindelse med spørgsmålet om suverænitet. Det store opgør finder sted i Harmagedon, „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. (Åbenbaringen 16:14, 16) Midt i beskrivelsen af hvordan jordens herskere samles til krigen med Jehova, er der et interessant indskud. Jesus bryder selv ind i synet for at sige: „Se! Jeg kommer som en tyv. Lykkelig er den der holder sig vågen og bevarer sine yderklæder, så han ikke skal gå nøgen omkring og folk se hans uanstændighed.“ (Åbenbaringen 16:15) Dette kan sigte til den situation hvor levitiske tempelvogtere blev fundet sovende på deres vagt. Hvis det skete, tog man klæderne af dem, hvilket var til offentlig skændsel for dem.
15 Budskabet er klart og tydeligt: Hvis vi vil overleve Harmagedon, må vi holde os åndeligt vågne og bevare den symbolske klædning der identificerer os som trofaste vidner for Jehova Gud. Vi vil være lykkelige hvis vi undgår at blive åndeligt sløve og nidkært bliver ved med at forkynde ’den evigvarende gode nyhed’ om Guds oprettede rige. — Åbenbaringen 14:6.
’Lykkelig er enhver som overholder disse ord’
16. Hvorfor giver Åbenbaringens afsluttende kapitler os særlig grund til at være lykkelige?
16 De lykkelige læsere af Åbenbaringens Bog kan ikke andet end fyldes med begejstring når de læser de afsluttende kapitler der beskriver vort fantastiske håb — en ny himmel og en ny jord, det vil sige, en retfærdig rigsregering i himmelen som hersker over et nyt, renset menneskesamfund til pris for „Jehova Gud den Almægtige“. (Åbenbaringen 21:22) Ved slutningen af rækken af disse vidunderlige syner sagde engelen til Johannes: „Disse ord er troværdige og sande; ja, Jehova, profeternes inspirerede udtalelsers Gud, har udsendt sin engel for at vise sine trælle det der snart skal ske. Og se! jeg kommer hurtigt. Lykkelig er enhver som overholder ordene i denne skriftrulles profeti.“ — Åbenbaringen 22:6, 7.
17. (a) Hvilken forsikring gives i Åbenbaringen 22:6? (b) Hvad bør vi være opmærksomme på at undgå?
17 Åbenbaringens lykkelige læsere husker sikkert at der blev sagt noget lignende i begyndelsen af ’skriftrullen’. (Åbenbaringen 1:1, 3) Disse ord forsikrer os om at alt det der forudsiges her i Bibelens sidste bog, „snart skal ske“. Vi lever så langt fremme på endens tid at de vigtige begivenheder der forudsiges i Åbenbaringen, uden tvivl snart må indtræffe i hastig rækkefølge. Vi må derfor ikke lade os lulle i søvn af en tilsyneladende stabilitet i Satans ordning. Den vågne læser vil huske de advarsler som blev givet i budskaberne til de syv menigheder i Lilleasien, og vil undgå snarer som materialisme, afgudsdyrkelse, umoralitet, lunkenhed, frafald og sektvæsen.
18, 19. (a) Hvorfor må Jesu ’komme’ høre fremtiden til, og hvilket håb som Johannes gav udtryk for, har vi del i? (b) I hvilken hensigt vil Jehova ’komme’?
18 I Åbenbaringens Bog siger Jesus flere gange: „Jeg kommer hurtigt.“ (Åbenbaringen 2:16; 3:11; 22:7, 20a) Han er endnu ikke kommet for at eksekvere dommen over Babylon den Store, Satans politiske ordning og alle mennesker der nægter at underlægge sig Jehovas suverænitet, som nu kommer til udtryk ved det messianske rige. Sammen med apostelen Johannes siger vi: „Amen! Kom, Herre Jesus.“ — Åbenbaringen 22:20b.
19 Jehova siger selv: „Se! Jeg kommer hurtigt, og den løn jeg giver, har jeg med mig for at give hver enkelt som hans gerning er.“ (Åbenbaringen 22:12) Mens vi venter på at modtage den vidunderlige belønning i form af evigt liv som en del af enten den lovede ’nye himmel’ eller ’den nye jord’, bør vi ivrigt være med til at lade denne indbydelse gå ud til alle oprigtige mennesker: „’Kom!’ Og lad enhver som tørster, komme; lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ (Åbenbaringen 22:17) Det er vort håb at de også vil blive lykkelige læsere af den inspirerede og inspirerende Åbenbaringens Bog!
[Fodnote]
Spørgsmål til repetition
◻ Gennem hvilken kanal formidlede Jehova Åbenbaringen, og hvad kan vi lære heraf?
◻ Hvorfor skulle det gøre os lykkelige at læse budskaberne til de syv menigheder i Lilleasien?
◻ Hvordan kan vi blive beskyttet gennem „prøvelsens time“?
◻ Hvilken lykke vil vi opnå hvis vi adlyder ordene i den skriftrulle der indeholder Åbenbaringen?
[Illustration på side 15]
Lykkelige er de der erkender hvem der er kilden til den gode nyhed
[Illustration på side 18]
Lykkelig er den der holder sig vågen