Vi vil vandre i Jehova vor Guds navn
„Vi vil vandre i Jehova vor Guds navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ — MIKA 4:5.
1. Hvordan var det moralske klima på Noas tid, og på hvilken måde skilte Noa sig ud fra sine samtidige?
DEN første der i Bibelen nævnes som en der vandrede med Gud, var Enok. Den anden var Noa. Beretningen siger: „Noa var en retfærdig mand. Han var uangribelig blandt sine samtidige. Noa vandrede med den sande Gud.“ (1 Mosebog 6:9) På Noas tid var menneskeheden i almindelighed afveget fra den rene tilbedelse. Den dårlige situation forværredes af at utro engle havde kønslig omgang med kvinder — hvad der var helt unaturligt. Derved frembragte de et afkom kaldet nefilim, disse dages „vældige krigere“, eller „navnkundige mænd“. Det er ikke så mærkeligt at jorden blev fyldt med vold! (1 Mosebog 6:2, 4, 11) Alligevel forblev Noa uangribelig og var „en forkynder af retfærdighed“. (2 Peter 2:5) Da Noa af Gud fik befaling om at bygge en ark som kunne redde liv, adlød han og gjorde „ganske som Gud havde påbudt ham. Sådan gjorde han“. (1 Mosebog 6:22) Ja, Noa vandrede virkelig med Gud.
2, 3. Hvordan var Noa et godt eksempel for os i dag?
2 Paulus nævnte Noa i rækken af trofaste vidner da han skrev: „Ved tro byggede Noa gudfrygtigt, efter at være blevet advaret af Gud om ting som man endnu ikke så, en ark til redning for sin husstand; ved denne tro fordømte han verden, og han blev arving til den retfærdighed der er en følge af tro.“ (Hebræerne 11:7) Et enestående eksempel for os! I tillid til at Jehovas ord ville gå i opfyldelse, brugte Noa tid, energi og andre ressourcer på at udføre Guds befaling. I dag giver mange på lignende måde afkald på deres muligheder i denne verden. De bruger i stedet deres ressourcer på at adlyde Jehovas bud. De har en bemærkelsesværdig tro som vil føre til frelse for både dem selv og andre. — Lukas 16:9; 1 Timoteus 4:16.
3 Det må have været lige så vanskeligt for Noa og hans familie at bevare troen som det var for Noas oldefar Enok, der blev omtalt i den foregående artikel. Både i Noas og Enoks dage udgjorde de sande tilbedere en lille minoritet — kun otte mennesker viste sig trofaste mod Gud og overlevede Vandfloden. Noa forkyndte retfærdighed i en voldelig og umoralsk verden. Desuden byggede han og hans familie en kæmpemæssig ark af træ med henblik på en verdensomspændende vandflod, til trods for at ingen tidligere havde oplevet en sådan vandflod. Det må have set meget mærkeligt ud for dem der iagttog denne familie.
4. Hvilken fejl hos Noas samtidige fokuserede Jesus på?
4 Det er interessant at Jesus i sin omtale af Noas dage ikke nævnte volden, den falske religion eller umoraliteten — selvom disse forhold var meget alvorlige. Det Jesus fokuserede på, var at folk nægtede at give agt på den advarsel der blev givet. Han sagde at de „spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken“. Men var der noget forkert ved at spise og drikke og at blive gift og bortgiftet? Set med deres øjne levede de jo blot et normalt liv. Men snart ville der komme en vandflod, og Noa forkyndte retfærdighed. De burde have reageret på den advarsel der lå i det Noa sagde og gjorde. Men de „gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort“. — Mattæus 24:38, 39.
5. Hvilke egenskaber havde Noa og hans familie brug for?
5 Når vi ser tilbage på denne epoke, kan vi se at Noa handlede klogt. Men i tiden før Vandfloden krævede det mod at være anderledes. Noa og hans familie måtte have en stærk overbevisning for at bygge den kæmpemæssige ark og fylde den med dyr af alle slags. Mon nogle af disse få trofaste mennesker indimellem ønskede at de kunne være mindre iøjnefaldende og bare leve et „normalt“ liv? Selv hvis sådanne tanker har strejfet dem, lod de ikke deres uangribelighed svækkes af det. Efter rigtig mange år — flere end nogen af os skal udholde i denne tingenes ordning — førte Noas tro til at han blev bevaret i live gennem Vandfloden. Men alle dem der levede et „normalt“ liv og ikke gav agt på betydningen af den tid de levede på, eksekverede Jehova sin dom over.
Vold hjemsøger atter menneskeheden
6. Hvilken situation fandtes stadig efter Vandfloden?
6 Da Vandflodens vande havde trukket sig tilbage, fik menneskene mulighed for at begynde på en frisk. De var dog stadig ufuldkomne, og „menneskehjertets tilbøjelighed“ var fortsat „ond fra ungdommen af“. (1 Mosebog 8:21) Og selvom dæmonerne ikke længere kunne materialisere sig i menneskelegemer, var de stadig meget aktive. Det blev hurtigt tydeligt at det ugudelige menneskesamfund „ligger i den ondes magt“, og præcis som i dag måtte sande tilbedere kæmpe imod „Djævelens listige anslag“. — 1 Johannes 5:19; Efeserne 6:11, 12.
7. Hvordan eskalerede volden i verden efter Vandfloden?
7 Især fra Nimrods tid blev jorden igen fyldt med vold. Som tiden er gået, har det stigende befolkningstal og den teknologiske udvikling ført til at volden er eskaleret. Tidligt i historien gjorde man brug af sværd, spyd, bue og pil og stridsvogn. I nyere tid kom musketten og kanonen til, derefter geværet og det 20. århundredes højtudviklede artilleri. I Første Verdenskrig begyndte man at bruge endnu mere frygtindgydende våben, såsom flyvemaskiner, kampvogne, ubåde og giftgas. Disse våben kostede millioner af menneskeliv i denne krig. Var det uventet? Nej.
8. Hvordan er Åbenbaringen 6:1-4 blevet opfyldt?
8 I 1914 blev Jesus indsat som konge i Guds himmelske rige, og „Herrens dag“ begyndte. (Åbenbaringen 1:10) I et syn der er nedskrevet i Åbenbaringens Bog, rider Jesus som en sejrende konge ud på en hvid hest. Andre ryttere følger ham, og de repræsenterer de forskellige plager menneskeheden hjemsøges af. En af dem rider på en ildrød hest, og ham blev det givet „at tage freden bort fra jorden så man ville slå hinanden ihjel; og et stort sværd blev givet ham“. (Åbenbaringen 6:1-4) Denne hest og dens rytter er et symbol på krig, og det store sværd repræsenterer den hidtil ukendte ødelæggelseskraft som kendetegner moderne krigsførelse og dens slagkraftige våben. Disse våben indbefatter i dag atomsprænghoveder, som hver især er i stand til at tilintetgøre titusinder af mennesker; raketter der kan sende disse sprænghoveder af sted mod mål der ligger tusinder af kilometer væk; og avancerede kemiske og biologiske masseødelæggelsesvåben.
Vi giver agt på Jehovas advarsler
9. Hvordan er forholdene i verden i dag sammenlignet med dem der var før Vandfloden?
9 I Noas dage bragte Jehova ødelæggelse over menneskeheden på grund af den ekstreme vold som onde mennesker, og ikke mindst nefilim, var skyld i. Hvordan ser det ud i dag? Er forholdene på jorden blevet mindre voldelige end de var dengang? Bestemt ikke! Og ligesom i Noas dage fortsætter folk med deres daglige gøremål; de prøver at leve et „normalt“ liv og nægter at give agt på de advarsler der lyder. (Lukas 17:26, 27) Er der så nogen grund til at tvivle på at Jehova endnu en gang vil bringe ødelæggelse over menneskeheden? Nej.
10. (a) Hvilken advarsel kommer Bibelens profetier med den ene gang efter den anden? (b) Hvad er det eneste fornuftige at gøre i dag?
10 Flere hundrede år før Vandfloden profeterede Enok om den ødelæggelse der vil komme i vor tid. (Judas 14, 15) Jesus talte om den kommende ’store trængsel’. (Mattæus 24:21) Også andre profeter advarede om den tid. (Ezekiel 38:18-23; Daniel 12:1; Joel 2:31, 32) Åbenbaringens Bog indeholder en malende beskrivelse af den endelige ødelæggelse. (Åbenbaringen 19:11-21) Som enkeltpersoner efterligner vi Noa og er aktive forkyndere af retfærdighed. Vi giver agt på Jehovas advarsler og hjælper kærligt vore medmennesker til at gøre det samme. Ligesom Noa vandrer vi med Gud. Og hvis vi ønsker at bevare livet, er det af allerstørste betydning at vi bliver ved med det. Men hvordan kan vi vandre med Gud i betragtning af det pres vi udsættes for hver eneste dag? Vi må opbygge en stærk tro på at Gud vil gennemføre sin hensigt. — Hebræerne 11:6.
Bliv ved med at vandre med Gud i stormfulde tider
11. På hvilken måde efterligner vi de kristne i det første århundrede?
11 I det første århundrede blev salvede kristne omtalt som nogle der tilhørte „Vejen“. (Apostelgerninger 9:2) Hele deres liv var centreret om troen på Jehova og Jesus Kristus. De fulgte den vej deres Mester havde fulgt. Det samme gør trofaste kristne i dag.
12. Hvad skete der efter at Jesus mirakuløst havde bespist en folkeskare?
12 Hvor vigtig troen er, fremgår af en begivenhed som fandt sted under Jesu tjeneste. Ved en lejlighed bespiste Jesus mirakuløst en skare på omkring 5000. Folk var forbløffede og henrykte. Men læg mærke til hvad der så skete: „Da mændene nu så de tegn han gjorde, begyndte de at sige: ’Han er virkelig den profet som skulle komme til verden.’ Jesus vidste at de stod i begreb med at komme og gribe ham for at gøre ham til konge, og derfor trak han sig igen tilbage til bjerget, helt alene.“ (Johannes 6:10-15) Samme aften tog Jesus hen til et andet sted. Der var sikkert mange der blev skuffede over at han afslog at blive konge. Nu havde han jo vist at han havde den fornødne visdom til at være konge, og at han havde magten til at dække folks fysiske behov. Men Jehovas tid var endnu ikke inde til at han skulle regere som konge. Desuden skulle Jesu rige være et himmelsk og ikke et jordisk rige.
13, 14. Hvilken tankegang afsløredes hos mange, og hvordan blev deres tro prøvet?
13 Til trods for alt dette fulgte folkeskaren beslutsomt efter Jesus, og som Johannes siger, fandt de ham „på den anden side af søen“. Hvorfor fulgte de efter ham når han havde unddraget sig deres forsøg på at gøre ham til konge? Mange røbede en kødelig tankegang ved at fokusere på de materielle goder Jehova havde sørget for i ørkenen på Moses’ tid. De ønskede at Jesus skulle fortsætte med at dække deres materielle behov. Da Jesus bemærkede at de havde forkerte motiver, begyndte han at lære dem åndelige sandheder som kunne hjælpe dem til at korrigere deres tankegang. (Johannes 6:17, 24, 25, 30, 31, 35-40) Det fik nogle til at knurre imod ham, især da han brugte følgende illustration: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg vil oprejse ham på den yderste dag.“ — Johannes 6:53, 54.
14 Jesu illustrationer fik ofte folk til at vise om de virkelig ønskede at vandre med Gud. Og denne illustration var ingen undtagelse. Den fremkaldte stærke reaktioner. Vi læser: „Så sagde mange af hans disciple da de hørte dette: ’Denne tale er chokerende; hvem er i stand til at høre på den?’“ Jesus forklarede at de skulle prøve at forstå den åndelige betydning af hans ord. Han sagde: „Det er ånden der er livgivende; kødet gavner slet intet. De ord jeg har talt til jer er ånd og er liv.“ Der var dog stadig mange der ikke ville lytte, og beretningen siger: „Som følge heraf trak mange af hans disciple sig tilbage og færdedes ikke mere sammen med ham.“ — Johannes 6:60, 63, 66.
15. Hvilken god indstilling havde nogle af Jesu disciple?
15 Det var dog ikke alle Jesu disciple der reagerede på denne måde. Selvom de loyale disciple ikke fuldt ud forstod hvad Jesus mente, bevarede de en urokkelig tillid til ham. Peter, en af disse loyale disciple, gav udtryk for hvordan de der var blevet tilbage, følte det: „Herre, hvem skal vi gå hen til? Du har det evige livs ord.“ (Johannes 6:68) Det var en fin indstilling og et godt eksempel for os!
16. Hvordan kan vi blive prøvet, og hvilken holdning må vi opdyrke?
16 I dag kunne vi blive prøvet ligesom disse første disciple blev det. Vi bliver måske skuffede over at Jehovas løfter ikke er blevet opfyldt lige så hurtigt som vi kunne tænke os det. Måske føler vi at forklaringerne af Skrifterne i vore bibelske publikationer er svære at forstå. Eller vi kan blive skuffede over hvordan en af vore trosfæller opfører sig. Ville det være rigtigt at holde op med at vandre med Gud af disse eller lignende grunde? Selvfølgelig ikke! De disciple der forlod Jesus, viste at de havde en kødelig tankegang. En sådan indstilling må vi undgå.
’Vi hører ikke til dem som unddrager sig’
17. Hvordan kan vi blive hjulpet til at vandre med Gud?
17 Apostelen Paulus skrev: „Hele Skriften er inspireret af Gud.“ (2 Timoteus 3:16) Gennem Bibelens sider lyder Jehovas stemme klart og tydeligt til os: „Dette er vejen. Gå på den!“ (Esajas 30:21) Lydighed mod Guds ord hjælper os til at ’se nøje til hvordan vi vandrer’. (Efeserne 5:15) At studere Bibelen og grunde over det vi lærer, hjælper os til ’fortsat at vandre i sandheden’. (3 Johannes 3) Som Jesus så sandt sagde, er det „ånden der er livgivende; kødet gavner slet intet“. Den eneste vejledning der er pålidelig, og som man derfor bør rette sine skridt ind efter, er åndelig vejledning, der kommer gennem Jehovas ord, hans ånd og hans organisation.
18. (a) Hvilken uklog kurs vælger nogle at følge? (b) Hvilken tro må vi opbygge?
18 De der i dag bliver utilfredse på grund af en kødelig tankegang eller uindfriede forventninger, vælger ofte at få mest muligt ud af det verden har at tilbyde. De mister fornemmelsen af tidens alvor og ser derfor ikke nogen grund til at ’holde sig vågne’, og de vælger at stræbe efter selviske mål i stedet for at sætte Rigets interesser først. (Mattæus 24:42) Det er meget uklogt at vandre på denne måde. Læg mærke til apostelen Paulus’ ord: „Vi [hører] ikke til dem som unddrager sig, så de går til grunde, men til dem som har tro, så sjælen bevares i live.“ (Hebræerne 10:39) Ligesom Enok og Noa lever vi i stormfulde tider, men også vi har det privilegium at kunne vandre med Gud. Når vi gør det, har vi en sikker forventning om at vi vil se Jehovas løfter gå i opfyldelse, ondskaben blive fjernet og en retfærdig ny verden blive indført. Hvilke storslåede fremtidsudsigter!
19. Hvordan beskriver Mika den kurs sande tilbedere følger?
19 Profeten Mika blev af Gud inspireret til at sige at denne verdens nationer ville ’vandre hver i sin guds navn’. Derefter talte han om sig selv og andre trofaste tilbedere og sagde: „Vi vil vandre i Jehova vor Guds navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ (Mika 4:5) Hvis du har truffet den samme beslutning som Mika, så hold dig nær til Jehova uanset hvor stormfulde tiderne måtte blive. (Jakob 4:8) Lad os alle af hjertet ønske at vandre med Jehova vor Gud nu og til fjerne tider, ja, for evigt!
Hvad vil du svare?
• Hvilke ligheder er der mellem Noas dage og vor tid?
• Hvilken kurs fulgte Noa og hans familie, og hvordan kan vi efterligne deres tro?
• Hvilken forkert indstilling havde nogle af Jesu disciple?
• Hvad er sande kristne besluttede på at gøre?
[Illustrationer på side 20]
Ligesom i Noas dage er folk i dag travlt optaget af deres daglige gøremål
[Illustration på side 21]
Som forkyndere af Riget „hører vi ikke til dem som unddrager sig“