Et tomt ritual?

I ÅRHUNDREDER har katolikker praktiseret syndsbekendelsens „sakramente“. Men for mange er dette et tomt ritual. Bob, der er rektor på et gymnasium, tænker tilbage på sine unge år og siger: „Selv da jeg endnu kun var teenager tog jeg det ikke alvorligt.“ Hvorfor ikke? Fordi det at gå til skrifte for ham var blevet et tomt ritual. Han forklarer: „At skrifte var som at lægge al sin bagage fuld af synder foran en toldbetjent i lufthavnen. Han stiller dig nogle spørgsmål angående dine synder, hvorefter du får lov til at passere efter at have betalt for de luksusting du indfører fra din udenlandsrejse.“

Frank Wessling siger i tidsskriftet U.S. Catholic at skriftemålet blot er „en stærkt forenklet guide der spænder over alle grader fra notering af milde synder, via udenadlærte angerbønner til rituel strafafsoning i form af mekaniske bodsøvelser“. Hvilken konklusion drager Wessling? „Jeg er overbevist om at det er godt for sjælen at skrifte,“ siger han. „Men den måde katolikkerne gør det på er et problem.“

Bibelen fremstiller syndsbekendelse på en helt anden måde. Det vigtigste er at bekende sine synder for Gud. (Salme 32:1-5) Den kristne discipel Jakob skriver: „Er nogen iblandt jer syg? Lad ham tilkalde menighedens ældste, og lad dem bede over ham og indgnide ham med olie i Jehovas navn. Bekend derfor åbent jeres synder for hinanden og bed for hinanden, for at I kan blive helbredt.“ — Jakob 5:14, 16.

En kristen der er tynget af synder kan tilkalde menighedens ældste, som vil give personlige og praktiske råd fra Bibelen. Disse råd kan hjælpe overtræderen til at forlade sin syndige kurs. De ældste kan give passende opmuntring når de ser at den der er åndeligt syg har gjort fremskridt. Hvilken kontrast til det ceremonielle ritual syndsbekendelser er blevet til i kirkerne! Styrket af den personlige hjælp fra menighedens ældste, kan en angrende overtræder opnå den samme lindring som David gav udtryk for i sin salme: „Min synd gav jeg omsider til kende for dig, og min misgerning dækkede jeg ikke over. Jeg sagde: ’Jeg bekender mine overtrædelser for Jehova.’ Og du tilgav min syndeskyld.“ — Salme 32:5.