Unge spørger:

Er det forkert at sætte sit mod på en prøve?

„KOM SÅ,“ udfordrede Lisas klassekammerater hende. „Sig til læreren at hun stinker af dårlig ånde!“ Det drejede sig slet ikke om mundhygiejne. Men kammeraterne ville udfordre den 14-årige Lisa til at give en dristig replik — sætte hendes ’mod’ på en prøve. Det kunne blive risikabelt for hende!

’Start et slagsmål!’ ’Kys en pige!’ ’Snig dig ud af klassen!’ ’Stjæl et ur!’ ’Spring ud på togskinnerne.’ Den slags opfordringer kommer fra unge mennesker som fornøjer sig med at udfordre andre til alt muligt lige fra let ondskabsfulde narrestreger til selvmord.

’Jeg vil vædde 100 kroner på at du ikke tør springe i vandet,’ sagde en dreng udfordrende til sin 14-årige kammerat. Vennen bøjede sig for presset og sprang over bord fra den færge som de sejlede med. Han var ikke klar over at der var stærk strøm. Hvis en dæksmand ikke resolut var sprunget ud for at redde drengen, ville han sikkert ikke have overlevet.

Efter en omgang øl hældte den 17-årige James benzin over sig og udfordrede sine venner til at sætte ild til. En af dem tog udfordringen op. James fik tredje grads forbrændinger på 30 procent af kroppen. James’ fader sammenfattede sagen rammende da han sagde: „Efter hvad min søn siger, fjollede drengene bare rundt. Det var én stor dumhed.“ Hvad mener du?

Det er selvfølgelig ikke altid der er noget dårligt forbundet med at tage en udfordring op. Hvis du har fået en dårlig karakter i matematik og dine forældre synes at du burde lære gangetabellen så hurtigt som muligt, har du al god grund til at tage udfordringen op!

Men hvis du bliver opfordret til at gøre noget dumt, uvenligt eller ligefrem farligt, bør du tænke dig godt om. Her drejer det sig slet ikke om sandt mod. En viis mand har sagt: „Døde fluer får salveblanderens olie til at stinke og boble op. Sådan er en lille smule tåbelighed hos den der er værdsat for sin visdom og herlighed.“ (Prædikeren 10:1) I fortiden kunne en lille død flue ødelægge en kostbar salve eller parfume. På samme måde kan bare „en lille smule tåbelighed“ ødelægge ens gode omdømme. Vil du løbe den risiko?

Hvorfor det er svært at sige nej

Ikke desto mindre har forskerne Charles og Mary Ann Lewis fundet ud af at blandt unge mennesker vil næsten hver tredje hellere løbe en risiko end blive kaldt bangebuks. Der er ingen tvivl om at ønsket om at blive accepteret af sin omgangskreds er meget stærkt. Bogen The American Teenager citerer en undersøgelse der viser at ligegyldigt om unge er rige eller fattige, så er „de interesseret i at andre kan lide dem“.

En udfordring kan altså stille dig i en svær situation. Du vil gerne være vellidt, og derfor kan et afslag synes kostbart. En ung mand der hedder Mike, har sagt: „Ens venner får en til at føle sig som en udstødt.“ Men det kan være farligt at give efter.

Hvis du accepterer en udfordring, vil du så dermed bryde Bibelens normer eller de normer du har lært af dine forældre? Hvis det er tilfældet, har du så virkelig lyst til at fornøjelsessyge unge menneskers normer på den måde skal bestemme dit liv? De der vil have dig til at sætte dit liv og gode omdømme på spil, er de virkelige venner? Et ordsprog siger: „Fæller kan være indstillet på at sønderslå hinanden, men en ven kan vise større troskab end en broder.“ (Ordsprogene 18:24) En virkelig ven ville aldrig drømme om at bringe dig i en farlig situation.

Han lyttede til ’de unge mænd’

Faren ved at give efter for sine jævnaldrende kan illustreres med den erfaring kong Rehabeam af Israel gjorde i fortiden. På et tidspunkt ved begyndelsen af hans regeringstid bønfaldt hans undersåtter ham om at lette de byrder som hans fader havde lagt på dem. Rehabeam rådførte sig først med de ældre mænd, som gav ham det gode råd at han skulle „tale til dem med venlige ord; så vil de være dine tjenere alle dage“. (1 Kongebog 12:7) Det var et fornuftigt råd, ikke sandt? Alligevel var Rehabeam ikke tilfreds med det de havde sagt, og han gik hen for at rådføre sig med de unge der var vokset op sammen med ham.

Hans venner tilskyndede ham faktisk til at vise hvor hård han var. De opildnede ham til at sige: „Min fader lod jer slæbe på et tungt åg; men jeg vil lægge mere til jeres åg. Min fader tugtede jer med pisk; men jeg vil tugte jer med skorpionsvøber.“ — 1 Kongebog 12:10, 11.

Rehabeam fulgte de unge venners råd. Men hans undersåtter blev ophidsede. De gjorde oprør, og ti ud af de tolv israelitiske stammer valgte en anden konge! Alt sammen fordi Rehabeam „rådførte sig med de unge der var vokset op sammen med ham“. — 1 Kongebog 12:8-17.

Opdyrk dømmekraft

Det er meget bedre for dig at du ’bøjer dit øre og hører de vises ord’. (Ordsprogene 22:17) Det kan betyde at du må finde nogle bedre venner. „Den der vandrer med de vise bliver viis, men den der omgås tåber går det dårligt,“ siger Ordsprogene 13:20.

Det kan også indbefatte at du lærer at skelne mellem gode og dårlige råd og kan bedømme de kåde, måske skadelige, udslag af „de ønsker der hører ungdommen til“. (2 Timoteus 2:22) Hvis nogen udfordrer dig til at ’bevise dit mod’, tænk da handlingens konsekvenser igennem. En ung mand der hedder André, siger meget rigtigt at unge ofte prøver at lokke én ved at sige: „Ingen ser det.“ Men ’du vil høste hvad du sår’. (Galaterne 6:7) Og dumdristige, barnlige løjer kan ofte resultere i dårlige karakterer, bortvisning fra skolen og endog anholdelse!

Lær at sige nej

Hvordan kan du da undgå at blive lokket i en snare? En bibelskribent har sagt: „Ethvert menneske bør være hurtig til at høre, langsom til at tale [eller svare].“ (Jakob 1:19) Tænk over hvem der taler og hvad du bliver bedt om at gøre. Er det rimeligt? Er det kærligt? Er det et udtryk for venlighed og uselvisk interesse for andre? Hvis ikke, så ignorér udfordringen. Det er sandt som en anden ung mand, Maurice, udtrykker det: „De vil få én til at føle sig som en særling.“ Men hvem er det i virkeligheden der er „sær“? Den fornuftige eller den der tilskynder til tåbeligheder?

Du kan måske prøve at ræsonnere med de unge der kommer med udfordringer. Den attenårige Terry plejer at spørge udfordrerne: ’Hvorfor skulle jeg gøre det?’ ’Hvad ville det bevise hvis jeg gjorde det?’ ’Hvordan ville det gavne mig?’ Måske vil det være effektivt at bruge Bibelen. Lad det være kendt at du har nogle faste normer som du lever efter. En ung pige prøvede at udfordre en ung mand til umoralitet ved at sige: „Du ved ikke hvad du går glip af.“ „Jo, jeg gør,“ svarede han, „herpes, gonorré, syfilis . . .“ Hvor er det sandt at en samvittighed der er oplært af Bibelen kan hjælpe én til at undgå at gøre noget man senere vil fortryde! — Jævnfør Første Mosebog 39:7-12.

Ikke desto mindre siger den unge Lisa: „Når de ved at man ikke vil være med, vil de fleste lade én være. Men der er nogle som vil prøve én igen og igen.“ Da Jesus Kristus var alene i ørkenen i 40 dage blev han ved tre lejligheder prøvet af Djævelen. Satan spottede og sagde: ’Lav sten til brød!’ ’Spring ud fra tempelmuren!’ ’Bøj dig for mig!’ Jesus svarede: „Forsvind, Satan!“ (Mattæus 4:1-10) Lukas 4:13 tilføjer: „Da Djævelen så var til ende med hele fristelsen, trak han sig bort fra ham indtil en bedre tid.“ Det kan kræve den samme udholdenhed af dig hvis du den ene gang efter den anden skal afslå udfordringer. Men lad dig ikke provokere af dumme udfordringer. Hav mod til at forsvare det der er rigtigt!

Dermed viser du dit sande mod.

[Illustration på side 24]

Når du følger din samvittighed som er oplært af Bibelen, undgår du at gøre noget du senere vil fortryde