Gud har et navn

NÅR du møder én for første gang, hvad er så det første du spørger om? — Du siger: „Hvad hedder du?“ Og så får du navnet at vide. Vi har alle sammen et navn. Gud gav det første menneske på jorden navnet Adam, og hans kone fik navnet Eva.

Men det er ikke kun mennesker der har et navn. Har du et kæledyr? Eller måske et legedyr eller en dukke? Hvis du har det, så har du givet dem et navn, ikke? — Det er vigtigt at have et navn.

Prøv en aften at kigge op på alle de mange stjerner. Tror du også at de har navne? — Det har de. Gud har givet hver eneste af stjernerne et navn. Bibelen siger: „Han har tal på stjernernes mængde; han kalder dem alle ved navn.“ — Salme 147:4.

Hvem mener du er den allervigtigste person i hele universet? — Rigtigt, det er Gud. Har han mon også et navn? — Det siger Jesus at han har. I en bøn til Gud sagde Jesus engang: ’Jeg har gjort dit navn kendt for mine disciple.’ (Johannes 17:26) Kender du det navn? — Gud har selv fortalt os det. Han siger: „Jeg er Jehova. Det er mit navn.“ Så Guds navn er altså JEHOVA. — Esajas 42:8.

Kan du godt lide når andre husker hvad du hedder? — Ja, det gør dig glad, ikke? — Jehova ønsker også at vi skal huske hvad han hedder. Derfor er det godt at bruge navnet Jehova når vi taler om Gud. Den store Lærer brugte Guds navn, Jehova, når han talte med andre. Engang sagde Jesus: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte.“ — Markus 12:30.

Jesus vidste selvfølgelig hvor stor betydning navnet Jehova har. Derfor lærte han sine disciple at bruge det. Han lærte dem også at bruge navnet når de bad til Gud. Han vidste at Gud gerne vil have at alle mennesker skal kende hans navn, Jehova.

Gud valgte engang at vise en mand der hed Moses, hvor vigtigt hans navn, Jehova, er. Moses hørte til det folk der blev kaldt israelitterne, eller Israels sønner. De boede dengang i Ægyptens land, og folket dér blev kaldt ægypterne. Ægypterne tvang israelitterne til at arbejde som slaver for dem og behandlede dem hårdt. Engang prøvede Moses at hjælpe en af sine landsmænd. Ægyptens konge, der hed Farao, blev meget vred over det og prøvede at slå Moses ihjel. Så flygtede Moses fra Ægypten.

Han kom til et land der hed Midjan. Der giftede han sig og fik to sønner. Han passede også får; han var altså fårehyrde. En dag da Moses havde travlt med at tage sig af nogle får i nærheden af et bjerg, så han noget meget mærkeligt. Han så at der var ild i en tornebusk; men busken blev ikke brændt op. Det ville Moses gerne se nærmere på, så han gik hen mod busken.

Og hvad tror du så der skete? — Der var en stemme der kaldte på Moses inde fra midten af den brændende tornebusk! „Moses! Moses!“ kaldte stemmen. Hvem mon det var der talte? — Det var Gud. Han havde nemlig et stort arbejde som han gerne ville have at Moses gjorde for ham. Gud sagde: ’Kom, lad mig sende dig til Farao, Ægyptens konge, og du skal føre mit folk, Israels sønner, ud af Ægypten.’ Og Gud lovede at hjælpe Moses med at gøre det.

Men Moses svarede: ’Hvad nu hvis jeg tager ned til Israels sønner i Ægypten og siger at jeg kommer fra Gud, og de så spørger mig: „Hvad er hans navn?“ Hvad skal jeg så sige?’ Gud svarede Moses: ’Du skal sige til Israels sønner: „Jehova har sendt mig til jer,“ for Jehova er mit navn for altid.’ (2 Mosebog 3:1-15) Det viser at Gud altid ville hedde det samme. Han ville aldrig lave om på sit navn. Han ville være kendt ved sit navn, Jehova, til evig tid.

Da Moses kom tilbage til Ægypten, troede ægypterne at Jehova bare var israelitternes egen lille gud. De forestillede sig ikke at han var hele jordens Gud. Men Jehova sagde til kongen af Ægypten: ’Jeg vil gøre mit navn kendt på hele jorden.’ (2 Mosebog 9:16) Og det kan du tro det blev. Ved du hvordan Jehova sørgede for det? —

Jo, nu skal du høre. Han lod Moses føre israelitterne ud af Ægypten, og da de kom til Det Røde Hav, skilte Jehova vandene sådan at de kunne gå over på den tørre bund. Israelitterne kom helt tørskoet over! Farao og hele hans hær fulgte efter dem ud på den tørre havbund, men pludselig blev vandet der var holdt tilbage, sluppet fri. Det skyllede hen over ægypterne så de alle sammen druknede.

Snart blev det fortalt i hele verden hvad Jehova havde gjort nede ved Det Røde Hav. Hvordan ved vi at folk hørte om det? — Jo, omkring 40 år senere kom israelitterne til det land Jehova havde givet dem; det hed Kana’an. Der mødte to israelitter den unge kvinde Rahab, som sagde til dem: „Vi har hørt hvordan Jehova udtørrede Det Røde Havs vande foran jer da I gik ud af Ægypten.“ — Josua 2:10.

I dag er mange mennesker ligesom ægypterne. De tror ikke at Jehova er hele jordens Gud. Derfor ønsker Jehova at hans tjenere skal fortælle folk om ham. Det gjorde Jesus. Og da Jesus nærmede sig slutningen af sit liv på jorden, sagde han til Jehova i en bøn: ’Jeg har gjort dit navn kendt for dem.’ — Johannes 17:26.

Vil du gerne være ligesom Jesus? Så kan du fortælle andre at Guds navn er Jehova. Du vil opdage at mange slet ikke véd det. Måske kan du vise dem at det står i Bibelen. I mange bibler kan man for eksempel se det i Salme 83:18; i nogle bibler er det i vers 19. Lad os finde vores egen bibel frem med det samme og læse det. Her står: „Du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.“

Hvad kan vi lære af det? — Vi kan lære at Jehova er navnet på den Højeste, den almægtige Gud, ham der er Far til Jesus, og som har skabt alle ting. Derfor er Jehova det vigtigste navn der findes. Husk også at Jesus sagde vi skulle elske Jehova med hele vores hjerte. Elsker du Jehova? —

Hvordan kan vi vise at vi elsker Jehova? — Det kan vi blandt andet ved at lære ham at kende så han bliver vores ven. Vi kan også gøre det ved at fortælle andre hvad hans navn er. Vi kan vise dem at hans navn står i Bibelen. Vi kan fortælle folk om de skønne ting han har skabt, og alt det gode han har gjort. Det vil gøre Jehova glad, for han vil gerne have at folk lærer ham at kende. Det kan vi også være med til, ikke? —

Det er ganske vist ikke alle der vil lytte når vi taler om Jehova. Da Jesus, den store Lærer, talte om Jehova, var der også mange der ikke ville høre på ham. Men det fik ikke Jesus til at holde op.

Lad os gøre ligesom Jesus. Lad os blive ved med at tale om Jehova. Det vil glæde Jehova, for det vil vise ham at vi elsker hans navn.