Fra Egypten til det lovede land
MANGE kender beretningen om israelitternes udvandring fra Egypten. Men hvad ventede der dem efter at de var gået over Det Røde Hav? Hvordan nåede de frem til Jordanfloden for at gå ind i det lovede land?
Deres mål var Kanaans land, men Moses valgte ikke den korteste vej, cirka 400 kilometer langs Middelhavets kyst, for den ville have ført dem direkte gennem Filistæa, et fjendtligt område. Han førte dem heller ikke tværs over den vidtstrakte, midterste del af Sinajhalvøen, en grus- og klippeørken. Nej, de tog sydpå ned gennem den smalle kystslette. Det første sted de slog lejr, var i Mara, hvor Jehova gjorde bittert vand fersk.a Efter at have forladt Elim begyndte israelitterne at beklage sig over manglen på mad, og Gud sørgede for at de fik vagtler og derefter manna. I Refidim klagede de over manglen på vand, de blev angrebet af amalekitter, som de besejrede, og Moses’ svigerfar rådede ham til at få nogle dygtige mænd til at hjælpe sig. – 2Mo, kap. 15-18.
Moses førte så israelitterne længere sydpå, og de slog lejr ved Sinajs Bjerg. Her modtog Guds folk Loven, byggede telthelligdommen og bragte ofre. I det andet år gik folket mod nord gennem “den store og skræmmende ørken”. Vandringen til området ved Kadesh (Kadesh-Barnea) tog åbenbart 11 dage. (5Mo 1:1, 2, 19; 8:15) Fordi israelitterne lod sig skræmme af en negativ rapport fra de ti spioner, kom de til at være i ørkenen i yderligere 38 år. (4Mo 13:1 – 14:34) Blandt de steder de slog lejr, var Abrona og Esjongeber, og derefter vendte de tilbage til Kadesh. – 4Mo 33:33-36.
Da tiden endelig var inde til at israelitterne skulle bryde op og rejse videre mod det lovede land, gik de ikke direkte mod nord. Deres rute førte dem uden om det centrale Edom og mod nord ad “Kongevejen”. (4Mo 21:22; 5Mo 2:1-8) Den rute har ikke været let for et helt folk med børn, dyr og telte. De måtte vandre op og ned gennem det kuperede terræn – for eksempel når de skulle over Zereddalen og Arnondalen (der er næsten 520 meter dyb). – 5Mo 2:13, 14, 24.
Langt om længe nåede israelitterne frem til Nebobjerget. Mirjam var død i Kadesh, og Aron på bjerget Hor. Nu døde Moses et sted hvor han havde udsigt til det land han så inderligt havde ønsket at komme til. (5Mo 32:48-52; 34:1-5) Det blev Josvas opgave at føre Israel ind i landet og afslutte en rejse der var begyndt 40 år tidligere. – Jos 1:1-4.
[Fodnote]
a De fleste lejrpladsers nøjagtige beliggenhed er ukendt.
[Kort på side 9]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Udgangen af Ægypten (rute)
Den rute israelitterne fulgte
A7 EGYPTEN
A5 Ramses?
B5 Sukkot?
C5 Etam?
C5 Pi-ha-Kirot
D6 Mara
D6 Elim
E6 SINS ØRKEN
E7 Dofka
F8 Refidim
F8 Sinajs Bjerg (Horeb)
F8 SINAJS ØRKEN
F7 Kibrot-ha-Taava
G7 Haserot
G6 Rimmon-Peres
G5 Rissa
G3 Kadesh
G3 Bene-Jaakan
G5 Hor-ha-Gidgad
H5 Jotbata
H5 Abrona
H6 Esjongeber
G3 Kadesh
G3 ZINS ØRKEN
H3 Mt. Hor
H3 Salmona
I3 Punon
I3 Ijje-ha-Abarim
I2 MOAB
I1 Dibon
I1 Almon- Diblatajim
H1 Jeriko
[Andre steder]
A3 GOSHEN
A4 On
A5 Memphis (Nof)
B3 Soan
B3 Takpankes
C5 Migdol
D3 SHUR
D5 ETAMS ØRKEN
F5 PARANS ØRKEN
G1 FILISTÆA
G1 Ashdod
G2 Gaza
G2 Beersheba
G3 Asmon
G3 NEGEB
H1 Jerusalem
H1 Hebron (Kirjat-Arba)
H2 Arad (kanaanæisk)
H4 SEIR
H4 EDOM
I7 MIDJAN
Hovedveje
Vejen til filistrenes land
Vejen til Shur
I4 Kongevejen
Karavanevej
El-Hajj-ruten
[Bjerge]
F8 Mt. Sinai (Horeb)
H3 Bjerget Hor
I1 Nebobjerget
[Have og søer]
E2 Middelhavet (Det Store Hav)
D7/G7 Det Røde Hav
I1 Salthavet
[Floder og vandløb]
A6 Nilen
F3 Egyptens Wadi
I2 Arnon
I3 Zered
[Billede på side 8]
Karavaner krydsede Sinajhalvøen
[Billede på side 8]
Israelitterne slog lejr foran Sinajs Bjerg
[Billede på side 9]
Der fandtes kilder med vand i eller i nærheden af Kadesh
[Billede på side 9]
Hele Israels folk måtte krydse Arnons Wadi