Jag efter fred

„Lad os altså jage efter det der skaber fred.“ — ROM. 14:19.

 1, 2. Hvorfor råder der fred blandt Jehovas Vidner?

DET er svært at finde sand fred i verden i dag. Selv mennesker der bor i det samme land og taler det samme sprog, er ofte splittede på grund af religiøse, politiske eller sociale forskelle. I modsætning hertil er Jehovas folk forenet til trods for at de kommer fra „alle nationer og stammer og folk og tungemål“. — Åb. 7:9.

² Der er gode grunde til at der hersker en sådan fred iblandt os. Den vigtigste grund er at vi har „fred med Gud“ gennem vores tro på hans søn, hvis udgydte blod dækker vores synder. (Rom. 5:1; Ef. 1:7) Desuden giver Gud hellig ånd til sine loyale tjenere, og fred er en del af denne ånds frugt. (Gal. 5:22) Endnu en grund til vores fred og enhed er at vi „ikke er en del af verden“. (Joh. 15:19) Vi tager ikke del i politiske stridigheder, men holder os neutrale. Da vi har ’smedet vores sværd til plovjern’, lader vi os ikke inddrage i krige af nogen art. — Es. 2:4.

 3. Hvad sætter vores indbyrdes fred os i stand til at gøre, og hvad vil vi komme ind på i denne artikel?

³ Vores indbyrdes fred består ikke kun i at vi afholder os fra at skade hinanden. Selvom der i den menighed vi tilhører, måske er brødre og søstre fra mange forskellige kulturer og etniske grupper, ’elsker vi hinanden’. (Joh. 15:17) Vores fred sætter os i stand til at „gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen“. (Gal. 6:10) Freden i vores åndelige paradis er noget meget dyrebart som vi bør værne om. Lad os derfor se nærmere på hvordan vi kan jage efter fred inden for menigheden.

Når vi fejler

 4. Hvordan kan vi jage efter fred hvis vi har gjort nogen vred eller ked af det?

⁴ „Vi fejler alle mange gange,“ skrev disciplen Jakob. „Hvis nogen ikke fejler i ord, så er han en fuldkommen mand.“ (Jak. 3:2) Det kan derfor ikke undgås at der opstår uoverensstemmelser og misforståelser mellem enkeltpersoner i menigheden. (Fil. 4:2, 3) Men sådanne problemer kan løses uden at menighedens fred forstyrres. Vi har for eksempel Jesu vejledning om hvad vi bør gøre hvis vi bliver klar over at vi har gjort nogen vred eller ked af det. — Læs Mattæus 5:23, 24.

 5. Hvordan kan vi jage efter fred hvis nogen har begået en fejl over for os?

⁵ Hvad nu hvis vi mener at nogen har begået en eller anden mindre fejl over for os? Skal vi forvente at overtræderen kommer og giver os en undskyldning? „[Kærligheden] holder ikke regnskab med hver en forurettelse,“ står der i Første Korintherbrev 13:5. Vi kan jage efter fred ved at tilgive og glemme, det vil sige ved ’ikke at holde regnskab med hver en forurettelse’. (Læs Kolossenserbrevet 3:13). Når det drejer sig om små overtrædelser, er dette den bedste fremgangsmåde, for det vil hjælpe os til at have fred i sindet og bevare et fredeligt forhold til andre i menigheden. Et klogt ordsprog lyder: ’Det er til hæder for et menneske at bære over med andres overtrædelse.’ — Ordsp. 19:11.

 6. Hvad skal vi gøre hvis nogen begår en overtrædelse mod os som vi ikke bare kan slå en streg over?

⁶ Hvad skal vi så gøre hvis nogen begår en overtrædelse mod os som vi ikke bare kan slå en streg over? At tale om sagen til alle og enhver vil bestemt ikke være klogt. Sladder af den slags vil kun medvirke til at ødelægge freden i menigheden. Hvad bør man gøre for at løse problemet fredeligt? Mattæus 18:15 siger: „Hvis nu din broder begår en synd, så gå hen og blotlæg hans fejl mellem dig og ham alene. Hvis han hører på dig, har du vundet din broder.“ Vejledningen i Mattæus 18:15-17 drejer sig ganske vist om synder af en alvorlig karakter, men ifølge ånden i det princip der udtrykkes i vers 15, bør vi tale under fire øjne med den vi mener har forurettet os, og venligt prøve at genoprette det fredelige forhold til vedkommende.a

 7. Hvorfor skal vi være hurtige til at bilægge stridigheder?

⁷ Apostelen Paulus skrev: „Bliv vrede, men synd dog ikke; lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte, og giv ikke plads for Djævelen.“ (Ef. 4:26, 27) „Sørg for hurtigt at opnå forlig med den der fører sag mod dig for retten,“ sagde Jesus. (Matt. 5:25) For at jage efter fred må vi altså være hurtige til at løse uoverensstemmelser. Derved undgår vi at en uoverensstemmelse bliver som et ubehandlet, betændt sår. Vi bør ikke lade stolthed, misundelse eller kærlighed til penge afholde os fra at bilægge stridigheder så snart de opstår. — Jak. 4:1-6.

Når mange er involveret

 8, 9. (a) Hvilke to divergerende synspunkter fandtes i menigheden i Rom i det første århundrede? (b) Hvilken vejledning gav Paulus parterne i denne strid?

⁸ Nogle uoverensstemmelser involverer mere end blot to medlemmer af menigheden. Sådan var det i menigheden i Rom, og apostelen Paulus blev inspireret af Gud til at skrive et brev til denne menighed. Der herskede splid mellem nogle af de kristne der havde en jødisk baggrund, og nogle af de kristne der havde en ikkejødisk baggrund. Det lader til at nogle i denne menighed så ned på dem der var overdrevent restriktive i spørgsmål der var overladt til den enkeltes egen samvittighed, mens andre så ned på dem der ikke var så restriktive. På et forkert grundlag dømte de andre for de valg de traf i helt personlige anliggender. Hvad skrev Paulus til menigheden? — Rom. 14:1-6.

⁹ Paulus vejledte begge grupper af kristne. Til dem der forstod at de ikke længere var forpligtet til at følge Moselovens bestemmelser, skrev han at de ikke måtte se ned på dem der ikke forstod det. (Rom. 14:2, 10) En sådan indstilling kunne bringe dem der stadig vægrede sig ved at spise noget der havde været forbudt under Loven, til snublen og fald. „Hold op med at nedbryde Guds værk blot for madens skyld,“ formanede Paulus. „Det er godt ikke at spise kød, ikke at drikke vin, ikke at gøre noget som kan blive en snublesten for din broder.“ (Rom. 14:14, 15, 20, 21) Til dem der havde en mere restriktiv samvittighed, skrev Paulus at de ikke måtte dømme dem der var mindre restriktive, og betragte dem som troløse mod Gud. (Rom. 14:13) Han skrev: ’Til enhver iblandt jer siger jeg at han ikke skal tænke højere om sig selv end han bør tænke.’ (Rom. 12:3) Efter at have vejledt begge parter i denne strid skrev Paulus: „Så lad os altså jage efter det der skaber fred og er til indbyrdes opbyggelse.“ — Rom. 14:19.

10. Hvad er det nødvendigt at gøre for at løse uoverensstemmelser i menigheden i dag?

¹⁰ Vi kan være sikre på at menigheden i Rom tog godt imod Paulus’ vejledning og rettede sig efter den. Skulle vi ikke følge det eksempel i dag når der opstår uoverensstemmelser i menigheden? Lad os løse ethvert problem i en fredelig atmosfære ved at søge bibelsk vejledning og ydmygt rette os efter den. Ligesom i menigheden i Rom kan det være nødvendigt at begge parter i en strid ændrer indstilling og adfærd for at de kan ’holde fred med hinanden’. — Mark. 9:50.

Hvordan ældste kan hjælpe

11. Hvad skal en ældste huske når en broder eller søster vil tale med ham om en uoverensstemmelse vedkommende har med en trosfælle?

¹¹ Hvad skal en ældste gøre hvis en broder eller søster vil tale med ham om en uoverensstemmelse vedkommende har med en slægtning eller en trosfælle? Ordsprogene 21:13 siger: „Den der lukker sit øre for den ringes klageskrig, skal også selv råbe uden at få svar.“ En ældste vil afgjort ikke ’lukke sit øre’. Men et andet ordsprog advarer: „Den første til at fremlægge sin sag ser ud til at have ret indtil hans modpart begynder at krydsforhøre ham.“ (Ordsp. 18:17, New English Translation) En ældste bør lytte opmærksomt, men han må passe på at han ikke på forhånd tager parti for den der kommer med en klage over en anden. Når sagen er blevet fremlagt for ham, vil han sikkert spørge vedkommende om han eller hun har talt med den anden part om sagen. Den ældste kan også minde vedkommende om de skridt Bibelen siger man skal tage for at genoprette freden.

12. Nævn nogle eksempler der viser at det er farligt at drage en forhastet konklusion når nogen siger noget negativt om andre.

¹² At det er farligt at gribe til handling efter kun at have hørt den ene side af en sag, bekræftes af tre bibelske eksempler. Potifar troede straks på den historie hans kone fortalte ham, nemlig at Josef havde forsøgt at voldtage hende. Det var ikke rigtigt, men i sin vrede fik han Josef kastet i fængsel. (1 Mos. 39:19, 20) Kong David troede på Ziba da han fortalte at hans herre, Mefibosjet, havde valgt at støtte Davids fjender. Uden at undersøge sagen nærmere sagde David: „Se, alt hvad der tilhørte Mefibosjet, tilhører dig.“ (2 Sam. 16:4; 19:25-27) Kong Artaxerxes modtog et brev hvori der stod at jøderne var ved at genopbygge Jerusalems mure og planlægge et oprør mod det persiske overherredømme. Han troede på denne vildledende rapport og gav ordre til at al genopbygning af Jerusalem skulle standses. Resultatet blev at jøderne holdt op med at arbejde på Guds tempel. (Ezra 4:11-13, 23, 24) Kristne ældste gør klogt i at følge Paulus’ vejledning til Timoteus om ikke at træffe forhastede beslutninger. — Læs Første Timoteusbrev 5:21.

13, 14. (a) Hvilke begrænsninger har vi alle når det drejer sig om at bedømme andres uoverensstemmelser? (b) Hvad kan hjælpe ældste til at træffe den rigtige afgørelse i en sag?

¹³ Selv når man synes at man har hørt begge sider af en sag, er det vigtigt at gøre sig klart at „hvis nogen mener at han har opnået kundskab om noget, så kender han det endnu ikke sådan som han bør kende det“. (1 Kor. 8:2) Kender vi virkelig alle detaljer i sagen? Ved vi nok om de implicerede til virkelig at forstå problemet? Når ældste har til opgave at dømme i en sag, er det meget vigtigt at de ikke lader sig vildlede af fejlagtige oplysninger, rygter eller taktiske manøvrer. Den som Gud har udnævnt til at dømme, Jesus Kristus, dømmer altid retfærdigt. Der siges om ham at „han dømmer ikke blot efter hvad hans øjne ser, og retleder ikke blot efter hvad hans ører hører“. (Es. 11:3, 4) Jesus lader sig lede af Jehovas ånd. Den samme hellige ånd kan kristne ældste lade sig lede af.

¹⁴ Når ældste skal dømme i en sag der angår deres kristne brødre og søstre, bør de først bede om Jehovas ånds hjælp. De kan lade sig lede af Guds ånd ved at søge vejledning i Bibelen og i litteratur udgivet af „den trofaste og kloge træl“. — Matt. 24:45.

Fred for enhver pris?

15. Under hvilke omstændigheder bør man fortælle de ældste om en alvorlig synd man har fået kendskab til?

¹⁵ Som kristne opfordres vi til at jage efter fred. Bibelen siger dog også: „Visdommen ovenfra er først og fremmest ren, derefter fredsstiftende.“ (Jak. 3:17) At stifte fred kommer altså i anden række i forhold til at værne om Guds rene moralnormer og adlyde hans retfærdige krav. Hvis en kristen får kendskab til at en trosfælle har begået en alvorlig synd, bør han eller hun tilskynde vedkommende til at bekende sin synd for de ældste. (1 Kor. 6:9, 10; Jak. 5:14-16) Hvis overtræderen ikke vil gøre dette, bør den der har fået kendskab til sagen, fortælle de ældste hvad han eller hun ved om det der er sket. Hvis man skjuler en alvorlig synd, måske fordi man gerne vil holde fred med overtræderen, bliver man meddelagtig i den urette adfærd. — 3 Mos. 5:1; læs Ordsprogene 29:24.

16. Hvad kan vi lære af Jehus handlemåde over for kong Joram?

¹⁶ Af en beretning om Jehu kan vi lære at det er mere vigtigt at gøre hvad der er rigtigt i Guds øjne, end at holde fred med en der øver synd. Gud havde sendt Jehu af sted for at eksekvere dom over kong Akabs hus. Den onde kong Joram, Akabs og Jesabels søn, kom Jehu i møde i sin stridsvogn og spurgte: „Er der fred, Jehu?“ Hvordan svarede Jehu? Han sagde: „Hvordan kan der være fred så længe din moder Jesabels utugt og mange trolddomskunster fortsætter?“ (2 Kong. 9:22) Med disse ord greb Jehu sin bue og skød en pil gennem Jorams hjerte. De ældste må heller ikke tøve med at gøre det der er rigtigt. Hvis en broder eller søster forsætligt øver synd uden at angre, må de ældste ikke lade være med at udelukke vedkommende af menigheden fordi de vil bevare et fredeligt forhold til ham eller hende. Det er mere vigtigt at menigheden holdes ren så den kan bevare et fredeligt forhold til Gud. — 1 Kor. 5:1, 2, 11-13.

17. Hvad kan vi alle gøre for at jage efter fred?

¹⁷ De fleste uoverensstemmelser mellem brødre drejer sig ikke om alvorlige overtrædelser der skal behandles af et dømmende udvalg af ældste. Det bedste vi kan gøre i sådanne tilfælde, er at vise kærlighed og glemme de fejltrin andre begår. Guds ord siger: „Den der dækker over overtrædelse søger kærlighed, men den der bliver ved med at tale om en sag skiller nære venner.“ (Ordsp. 17:9) Hvis vi alle følger dette princip, vil vi hjælpe hinanden til at bevare freden i menigheden og bevare et godt forhold til Jehova. — Matt. 6:14, 15.

Gud velsigner dem der holder fred

18, 19. Hvordan gavner det os at jage efter fred?

¹⁸ Jehova velsigner os rigt når vi efterligner ham og ’jager efter det der skaber fred’. Vi glæder os over at have et nært venskab med Jehova, og vi bidrager til freden og enheden i vores åndelige paradis. Når vi øver os i at holde fred inden for menigheden, lærer vi samtidig at holde fred med dem vi forkynder „fredens gode nyhed“ for. (Ef. 6:15) Det hjælper os til at være bedre forberedte på at ’være milde imod alle, idet vi finder os i ondt’. — 2 Tim. 2:24.

¹⁹ Husk også at der „vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige“. (Apg. 24:15) Det betyder at Jehova vil oprejse millioner af mennesker som ikke alene vil være forskellige hvad angår temperament og personlighed, men som også vil have levet i forskellige dele af verden og i forskellige tidsperioder, ja, nogle vil have levet helt tilbage ved „verdens grundlæggelse“. (Luk. 11:50, 51) Det vil være en stor forret at få lov at lære alle disse at elske fred. Den undervisning i at holde fred med hinanden vi får i dag, vil være en stor hjælp for os til den tid.

[Fodnote]

Hvad har du lært?

• Hvordan kan vi jage efter fred hvis vi har gjort en anden vred eller ked af det?

• Hvordan kan vi jage efter fred hvis vi mener at en anden har gjort os uret?

• Hvorfor er det ikke klogt at tage parti i andres uoverensstemmelser?

• Forklar hvorfor man ikke skal stræbe efter fred for enhver pris.

[Illustrationer på side 29]

Jehova elsker dem der frit tilgiver andre