-
Hvad betyder det for dig at Jehova er tilgivende?Vagttårnet – 2012 | 15. november
-
-
DAVIDS BØN OG GUDS TILGIVELSE
8, 9. Hvad viser Salme 51 om Davids inderste tanker, og hvad lærer denne salme os om Jehova?
8 Af en salme som kong David nedskrev efter disse begivenheder, fremgår det hvor dyb hans anger var. Salme 51 indeholder Davids rørende bøn til Jehova, og det er tydeligt at han ikke nøjedes med at indrømme sine fejl. Han angrede også sine synder. Det der bekymrede David mest, var hans forhold til Gud. Hans bekendelse lød: „Mod dig, mod dig alene har jeg syndet.“ Og han tryglede Jehova: „Skab mig et rent hjerte, Gud, og giv en ny, en fast ånd i mit indre. . . . Lad mig atter glædes over din frelse, og lad en villig ånd støtte mig.“ (Sl. 51:1-4, 7-12) Er du lige så oprigtig og åben over for Jehova når du fortæller ham om dine fejltrin?
9 Jehova skånede ikke David for de smertelige konsekvenser af hans synder. Dem ville han komme til at døje med resten af sit liv. Men fordi David viste oprigtig anger — han havde et „sønderbrudt og knust hjerte“ — tilgav Jehova ham. (Læs Salme 32:5; Sl. 51:17) Den almægtige Gud ved hvad der ligger bag når nogen synder, og kan se deres motiv og hjerteindstilling. I stedet for at lade ægteskabsbryderne blive dømt til døden af jordiske dommere i henhold til Moseloven greb Jehova barmhjertigt ind og tog sig personligt af sagen med David og Batseba. (3 Mos. 20:10) Gud gjorde endda deres søn Salomon til Israels næste konge. — 1 Krøn. 22:9, 10.
10. (a) På hvilket grundlag kunne Jehova tilgive David? (b) Hvad er forudsætningen for at Jehova viser tilgivelse?
10 Noget andet der måske havde betydning for at Jehova tilgav David, var at David selv havde vist barmhjertighed mod Saul. (1 Sam. 24:4-7) Som Jesus forklarede, behandler Jehova os som vi behandler andre. „Hold op med at dømme, for at I ikke skal blive dømt,“ sagde Jesus, „for med den dom I dømmer med, vil I blive dømt; og med det mål I udmåler med, vil I få udmålt.“ (Matt. 7:1, 2) Hvor er det befriende at vide at Jehova vil tilgive os vores synder — selv synder så alvorlige som ægteskabsbrud og mord! Det vil han gøre hvis vi har en tilgivende indstilling, hvis vi bekender vores synder over for ham, og hvis vi viser at vi har ændret sind. Syndere der oprigtigt angrer, vil opleve at der fra Jehova kommer „perioder som giver friske kræfter“. — Læs Apostelgerninger 3:19.
MANASSE SYNDER GROFT MEN ANGRER
11. På hvilke måder gjorde kong Manasse hvad der var ondt i Jehovas øjne?
11 Lad os nu se på en anden bibelsk beretning der illustrerer hvor villig Jehova er til at tilgive. Omkring 360 år efter at David begyndte at herske, blev Manasse konge i Juda. Hans 55 år lange styre var indbegrebet af ugudelighed og ondskab, og hans afskyelige handlinger fik Jehova til at fordømme ham. Noget af det Manasse gjorde, var at sætte altre op for Ba’al, at dyrke „hele himmelens hær“, at lade sine sønner gå gennem ilden og at fremme spiritisme. Ja, „han gjorde meget der var ondt i Jehovas øjne“. — 2 Krøn. 33:1-6.
12. Hvad gjorde Manasse for at vende om til Jehova?
12 På et tidspunkt blev Manasse ført bort fra sit hjemland og blev kastet i fængsel i Babylon. Der har han måske genkaldt sig disse ord som Moses sagde til Israel: „Når du er hårdt trængt og alle disse ting har ramt dig i de sidste dage, da skal du vende om til Jehova din Gud og adlyde hans røst.“ (5 Mos. 4:30) Manasse vendte om til Jehova. Hvordan? Han „ydmygede sig meget“ og „bad“ til Gud (som skildret på side 21). (2 Krøn. 33:12, 13) Manasses ydmyge bønner er ikke nedskrevet i Bibelen, men man kan forestille sig at hans ord har mindet om kong Davids i Salme 51. Uanset hvordan Manasse udtrykte sig, kan vi se at han fuldstændig ændrede hjerteindstilling.
13. Hvorfor tilgav Jehova Manasse?
13 Hvordan forholdt Jehova sig til de bønner Manasse bad? Han ’bønhørte ham og hørte hans ydmyge bøn’. Ligesom David indså Manasse alvoren af sine synder og viste ægte sindsændring. Det var grunden til at Gud tilgav Manasse og lod ham vende tilbage til sit kongedømme i Jerusalem. Manasses oplevelser havde fået ham til at erkende at „Jehova er den sande Gud“. (2 Krøn. 33:13) Hvor er det opmuntrende også at have dette vidnesbyrd om at vores barmhjertige Gud tilgiver dem der oprigtigt angrer og ændrer sind!
ER DER INGEN GRÆNSER FOR JEHOVAS TILGIVELSE?
14. Hvad er afgørende for om Jehova vil tilgive syndere?
14 Det er de færreste blandt Guds folk i dag der nogen sinde bliver nødt til at søge tilgivelse for så grove synder som Davids og Manasses. Men den kendsgerning at Jehova tilgav disse to konger, hjælper os til at forstå at vores Gud er villig til at tilgive en synder der oprigtigt angrer og ændrer sind, selv hvis der er tale om alvorlige overtrædelser.
-
-
Hvad betyder det for dig at Jehova er tilgivende?Vagttårnet – 2012 | 15. november
-
-
HUSK AT JEHOVA ER VILLIG TIL AT TILGIVE
17, 18. Hvordan kan vi opnå Jehovas tilgivelse?
17 Hvordan skulle det at Jehova er villig til at tilgive, få os til at reagere? Vi må efterligne David og Manasse ved at erkende at vi er syndige, angre vores overtrædelser, inderligt bede Jehova om at tilgive os og om at skabe os et rent hjerte. (Sl. 51:10) Hvis vi har begået en alvorlig synd, må vi også søge åndelig hjælp hos de ældste. (Jak. 5:14, 15) Uanset hvilken situation vi befinder os i, er det trøstende at huske at Jehova er som han beskrev det over for Moses — „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed, som bevarer loyal hengivenhed mod tusinder, tilgiver misgerning og overtrædelse og synd“. Jehova har ikke forandret sig. — 2 Mos. 34:6, 7.
18 Med en tankevækkende illustration lovede Jehova angrende israelitter at han fuldstændig ville fjerne de pletter deres synder havde sat; ja, synder der var røde som „skarlagen“, ville han gøre hvide som „sne“. (Læs Esajas 1:18). Hvad betyder det så for os at Jehova er tilgivende? At vi vil kunne opnå fuldstændig tilgivelse for vores synder og fejltrin hvis vi viser en taknemmelig og angrende indstilling.
-