Vi betragter verden
Høj dødelighed blandt kvindelige rygere
En ny undersøgelse, der blev offentliggjort i The Canadian Journal of Public Health, viser at antallet af canadiske kvinder der dør på grund af rygning, er steget fra 9009 i 1985 til 13.541 i 1991. I undersøgelsen antydes det at flere kvinder end mænd vil dø af rygning inden år 2010 hvis den nuværende tendens fortsætter. I 1991 var der skønsmæssigt 41.408 dødsfald som kunne tilskrives rygning (27.867 mænd og 13.541 kvinder), ifølge The Toronto Star. I USA er antallet af lungekræftofre blandt kvindelige rygere blevet seksdoblet mellem 60’erne og 80’erne, siger dr. Michael Thun fra Den Amerikanske Forening til Kræftens Bekæmpelse. Forskere konkluderer at „cigaretrygning i USA stadig er langt den største enkeltårsag til alt for tidlige dødsfald som kunne forhindres,“ rapporterer avisen The Globe and Mail fra Toronto.
Stofmisbrug på skoler i Tyskland
En undersøgelse blandt over 3000 elever i Nordtyskland viser et omfattende misbrug af vanedannende stoffer i skolerne. Ifølge nyhedsmagasinet Focus har omkring halvdelen af eleverne på 17 år indtaget illegale rusgifte, og over en tredjedel er i øjeblikket brugere. Professor Peter Struck oplyser at „man på mange gymnasier i Hamburg kan finde 16-17-årige elever som konstant veksler mellem at indtage stimulerende og beroligende midler“. Men hvorfor er stofmisbruget så udbredt? Professor Klaus Hurrelmann giver tre grunde til de unges stofmisbrug: kedsomhed, for lidt anerkendelse af deres præstationer, og gruppepres.
’Globetrottere’
En vandrealbatros fløj 26.000 kilometer på 72 dage, og en gråsæl svømmede 5000 kilometer på tre måneder. Naturfredningsfolk opdagede disse forbløffende bedrifter i udholdenhed efter at have placeret bittesmå radiosendere på udvalgte albatrosser og sæler for at spore deres bevægelser over satellit. På fire dage fløj albatrossen næsten 3000 kilometer hen over Stillehavet. Sælen svømmede omkring 100 kilometer om dagen mellem Skotland og Færøerne og viste en forbløffende evne til at navigere korrekt over åbent hav, bemærker Londonavisen The Times. Hvad får albatrossen og sælen til at påbegynde disse maratonrejser? En søgen efter føde, siger rapporten.
„En verdensorganisation uden megen sjæl“
„I sidste uge samledes ledere fra alle kontinenter i tre dage, på De Forenede Nationers 50-årsdag, for at holde pompøse taler om verdenssituationen,“ skrev The New York Times i oktober sidste år. Men der manglede tilsyneladende en vigtig ingrediens i mange af de „pompøse taler“ — ærlighed. „Som politikere har for vane,“ skrev The New York Times, „aflagde de løfter de ikke vil holde og gav andre skylden for deres fejl.“ Efter at have citeret otte nationale ledere hvis ord var i modstrid med deres lands gerninger, konkluderede avisen at politikernes altoverskyggende budskab måtte være: „Glem hvad jeg gør, verden; lyt til hvad jeg siger.“ Intet under at U.S.News & World Report kaldte De Forenede Nationer for „en verdensorganisation uden megen sjæl“.
’Brændvarme’ honningbier
Japanske honningbier forsvarer sig mod angreb fra de store gedehamse ved at dræbe dem med kropsvarme, skriver Science News. Efter at have opdaget en gedehams, lokker honningbierne fjenden ind i boet, hvor hundreder af arbejderbier falder over den og danner en kugle omkring den. Derefter „begynder bierne at vibrere i cirka 20 minutter, hvorved temperaturen i kuglen stiger til 47 grader, hvilket gedehamsen ikke kan overleve,“ oplyser tidsskriftet. Eftersom japanske honningbier kan klare temperaturer op til omkring 50 grader, skader denne manøvre dem ikke. Det er imidlertid ikke alle gedehamse der går i honningbiernes fælde. Da „20 til 30 gedehamse kan dræbe en koloni med 30.000 bier på 3 timer“, kan de store gedehamse overmande honningbierne ved at udføre et masseangreb. „I disse tilfælde overtager de boet og indsamler biernes larver og pupper,“ siger Science News.
Korset — symbol på vold?
Nogle teologer sætter spørgsmålstegn ved rigtigheden af at lade korset være et symbol på kristendommen, på grund af de voldelige associationer, skriver The Dallas Morning News. Teologerne opfordrer til at man bruger symboler der leder tankerne hen på Jesu liv i stedet for på hans død. Korset „fremmer en dødskult,“ siger teologen Catherine Keller fra Drew Teologiske Fakultet i Madison, New Jersey i USA. „Ingen ønsker en elektrisk stol eller en galge som et grundlæggende symbol på tro, men det er det vi ville bruge hvis Jesus var blevet dødsdømt i dag.“
Vandlopper kommer til undsætning
Den ydmyge vandloppe kan blive løsningen på en del af forureningsproblemet i vådområder, rapporterer Londonavisen The Independent. Dette bliver fremhævet i en ny redningsplan der er under udarbejdelse. Det første biologerne gjorde, var at fjerne 9,5 tons fisk der levede af vandlopper fra Ormesby Broad i Norfolk, England. Det betød at lopperne kunne trives og fortære de alger som forurenede søen. Under vandet spirede nu andre planter frem, hvis frø havde ligget i dvale, og fugle som for eksempel blishøns og svaner vendte tilbage. Med tiden vil man igen sætte fisk ud, og man skønner at økosystemet efter fem år vil være i balance. Naturfredningsfolk i Europa følger med interesse resultatet af projektet.
Spørgsmålet om synd
„Hvad er der sket med begrebet synd?“ spørger tidsskriftet Newsweek. „Den tvingende følelse af personlig synd er næsten forsvundet i den aktuelle optimistiske stil inden for amerikansk religion.“ Sognebørnene „ønsker ikke at høre prædikener der kan spolere deres selvtillid“, og blandt katolikker „er regelmæssigt skrifte over for en præst blevet en praksis der har overlevet sig selv“. Konkurrerende præster er bange for at skræmme deres hjorde væk. Mange præster „fordømmer rutinemæssigt de ’indgroede’ onder i samfundet såsom racisme [og] sexisme,“ skriver artiklen. „Men deres prædikener er meget uklare når der er tale om personlige forhold — såsom skilsmisse, stolthed, begærlighed og magtsyge.“
’Fingeraftryk’ på ædelstene
Kvinder i Storbritannien ejer 39 millioner diamantsmykker til en værdi af cirka 100 milliarder kroner. Hvert år bliver der stjålet smykker til en værdi af cirka 2,6 milliarder kroner. De fleste smykker bliver aldrig fundet. Metallet der omgiver diamanten bliver hurtigt smeltet om og ædelstenen bliver indfattet igen. Nu kan juvelhandlere imidlertid tilkobles en centralcomputer hvor de ved hjælp af digitalhukommelse kan lagre hver stens uregelmæssigheder. Disse ’fingeraftryk’ bliver opsporet af en low-density laserstråle der aflæser uregelmæssighederne ved hver sten — der er nemlig ikke to sten som er ens. Den eneste måde tyve kan omgå sikkerhedssystemet på, er ved at slibe stenen om. Dette er en dyr affære, som også nedsætter dens værdi, skriver Londonavisen The Sunday Times.
Pas på fyrværkeri!
Embedsmænd rapporterer at „der hvert år bliver behandlet omkring 12.000 på skadestuerne i USA på grund af skader forårsaget af fyrværkeri,“ siger Morbidity and Mortality Weekly Report (MMWR). I rapporten, som gælder årene 1990-1994 og er udarbejdet af Det Amerikanske Forbrugerråd, anslås det at 20 procent af samtlige kvæstelser fra fyrværkeri var øjenlæsioner. MMWR siger at disse „ofte [er] alvorlige skader der permanent kan nedsætte øjets skarphed eller forårsage blindhed“. Det er også bemærkelsesværdigt at det i de fleste tilfælde er tilskuerne det går ud over og ikke dem der antænder fyrværkeriet.
„En tidsindstillet bombe“
Omkring 45 procent af verdens befolkning bor i øjeblikket i byer, skriver tidsskriftet Focus, og man skønner at tallet inden år 2000 vil komme op på 50 procent. En stor del af Nordeuropa, Italien, og den østlige del af De Forenede Stater har en temmelig høj befolkningstæthed, og i dele af Kina, Egypten, Indien og Sydafrika er der byer midt ude på landet som er tætbefolkede. Satellitbilleder viser imidlertid at kun mellem 3 og 4 procent af jorden er urbaniseret. Men med 61 millioner mennesker der årligt flytter ind til byerne — hovedsagelig i udviklingslandene — vil befolkningstætheden i disse byområder stige, eftersom „byerne ikke vokser lige så hurtigt som deres befolkning,“ bemærker Focus, og tilføjer: „Situationen er som en tidsindstillet bombe.“