Hvordan ser du på begrebet synd?

„HVORFOR bliver hun ved med at bede om tilgivelse for vore synder?“ spurgte en kvinde der studerede Bibelen med et af Jehovas vidner. „Man skulle tro at jeg var kriminel.“ Ligesom denne kvinde er mange i dag af den opfattelse at de ikke synder medmindre de begår noget kriminelt.

Denne opfattelse er især udbredt i Østen, hvor folk traditionelt ikke har noget begreb om arvesynd sådan som de jødisk-kristne trossamfund. (1 Mosebog 3:1-5, 16-19; Romerne 5:12) For eksempel sammenligner shintoisterne synd med snavs der let kan fjernes ved at præsten svinger sin stok, der har papir eller hør fæstnet til spidsen. Det kræves ikke at man angrer det der er blevet begået. Hvordan kan det være? Det skyldes at „ikke blot onde handlinger men også ukontrollerbare naturkatastrofer er blevet kaldt tsumi [synd],“ forklarer det japanske Kodansha-leksikon. Man mente førhen at naturkatastrofer eller tsumi der ikke skyldtes mennesker, var synder der var blevet elimineret ved renselsesritualer.

Dette har dannet grundlag for den opfattelse at enhver synd, selv onde handlinger begået med vilje (undtagen strafbare kriminelle handlinger), kan slettes ud ved renselsesritualer. Dagbladet The New York Times har refereret til denne opfattelse i en artikel under overskriften „Politiske renselsesritualer i Japan“, hvori der stod at japanske politikere der har været indblandet i skandaler mener at de er blevet ’renset’ når de bliver genvalgt af vælgerne. Derfor foretages der ingen egentlige kursændringer, og lignende skandaler kan forekomme igen.

Buddhister der tror på samsara eller genfødsel og på karmalæren har en anden opfattelse af synd. „Ifølge karmalæren fører en god adfærd glæde og lykke med sig og skaber anlæg for lignende gode gerninger, mens en dårlig adfærd får dårlige følger og skaber anlæg for gentagne onde handlinger,“ forklarer The New Encyclopædia Britannica. Med andre ord fører en syndig adfærd til dårlige frugter. Læren om karma er tæt forbundet med læren om genfødsel, idet nogle gerninger [karma] hævdes at bære frugt i fremtidige liv, mange år efter det liv hvori de blev begået.

Hvordan påvirker denne lære sine tilhængere? En buddhistisk kvinde der oprigtigt har troet på karmalæren sagde: „Jeg syntes ikke der var nogen fornuft i at jeg skulle lide for noget medfødt jeg ikke selv kendte til. Jeg måtte blot affinde mig med min skæbne. Det løste ikke mine problemer at jeg messede sutraer og anstrengte mig hårdt for at leve et godt liv. Jeg blev hidsig og utålmodig og beklagede mig altid.“ Den buddhistiske lære om følgerne af onde handlinger indgød denne kvinde følelsen af at hun ikke var noget værd.

Endnu en af Østens religioner, nemlig kungfutsianismen, foreskriver en helt anden metode til bekæmpelse af menneskets ondskab. Ifølge Hsün-tzu, en af de tre store kungfutsianske filosoffer, er mennesket ondt af natur og tilbøjeligt til at være selvisk. For at opretholde en social orden mellem mennesker med syndige tilbøjeligheder fremhævede han betydningen af li, der betyder sømmelighed, høflighed og tingenes orden. En anden kungfutsiansk filosof ved navn Meng-tzu (Mencius) havde den modsatte opfattelse af menneskets natur. Han erkendte at der fandtes visse samfundsonder men havde tillid til at mennesket af natur er godt og troede at løsningen var selvforædling. Fælles for de kungfutsianske filosoffer var at de lagde vægt på uddannelse og oplæring som middel til at bekæmpe synden i verden. Skønt de var enige i deres lære om nødvendigheden af li, var deres opfattelse af synd og ondskab meget vag. — Jævnfør Salme 14:3; 51:5.

Syndsbegrebet i den vestlige verden

I den vestlige verden har man traditionelt haft en klar opfattelse af hvad synd er. De fleste mennesker har erkendt at synden eksisterer og at den bør undgås. Denne indstilling er imidlertid ved at ændre sig. Mange afviser nu enhver tanke om synd og betegner samvittighedens stemme som et skyldkompleks man bør bekæmpe. For over 40 år siden sagde pave Pius XII beklagende: „Dette århundredes synd består i tabet af enhver følelse af synd.“ Ifølge en undersøgelse der er blevet offentliggjort i det katolske ugeskrift Le Pèlerin har det overraskende vist sig at 90 procent af befolkningen i Frankrig — hvor de fleste bekender sig til den katolske kirke — ikke længere tror på synden.

Ja, både i øst og vest lever mange øjensynlig efterhånden i selvtilfredshed uden at lade sig tynge af bevidstheden om synd. Men betyder det at synden ikke eksisterer? Kan vi blot ignorere den? Vil vi nogen sinde blive fri for den?